Ringmærkning: Der var stadigvæk pænt med vind i dag. Så jeg må jeg nok indrømme at mine forvetninger ikke var særlig høje. MEN det skulle dog vise sig at blive en mere end godkendt dag! Ikke antalsmæssigt, for som forudset endte jeg kun med 14 fugle. Hvad der manglede i kvantitet fik jeg dog i kvalitetet i stedet, da en ung høgesanger fløj i det ene hejsenet. En art jeg har snakket om de sidste 5 år i augsut. Endelig skete det at en lagde vejen forbi! 

Dagens høgesanger, foto: Joakim Matthiesen

Det er da heller ikke fordi at det vrimler med høgesangere hernede mere. Kigger på 10 år tilbage har det maksimale antal fugle været mellem 0-3 om året. Man kan kun håbe på at de sidste års ynglefund (fx på Møn) på sigt vil udvikle sig til en lille fast bestand, så vi igen kan nyde den store sanger herhjemme. 

Trækket på Odden: En søndag i samme stil som lørdag med godt selskab og beskedne tal. Morgenen var decideret orange med en regnbyge foran solopgangslyset. Vi følte os snydt af meteorologerne, som havde lovet fuld sol, og der var ingen regn at se på vejrradaren, men vi oplevede to byger og en noget mere skyet morgen. Ingen er ufejlbarlige, til gengæld fik vi så en orange himmel mellem havet og skyerne.

Lige under 900 fugle på træk, fordel på 27 arter med Digesvaler (Riparia riparia) og Landsvaler (Hirundo rustica) som dagens mest talrige arter med henholdsvis over 300 og 200 fugle. Tre syngende Små Korsnæb (Loxia curvirostra) på udtræk var tidligt på færde; der bliver set flest af dem i Danmark i oktober.

Godt vejr er selvfølgelig altid bedst at være ude i, men det giver også store udfordringer, for så ser vi trækket af havfugle i modlys. Her er det en af søndagens 14vFjordterner (Sterna hirundo), som dog afslører sig fint ved kun at have inderste del af hånden gennemlyst i modsætning til Havterner (Sterna paradisea), hvor hele hånden er gennemlyst i modlys. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Fra klokken 12 og et par timer ind i eftermiddagen holdt fuglestationen den første af sine årlige brombærfestivaller med fri adgang for alle til at plukke løs af de mange brombær i stationens have med Gert, Mads og Tina som ledere. Det var der mange, som havde glæde af. Plukningen kan først foregå, når ringmærkerne er færdige med dagens arbejde. Næste festival foregår næste søndag, 18. august, mellem klokken 12 og 15.  

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen, Mads Elley, Tina Elley, Gert Jeppesen, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Vind og spejlnet er ikke nogen god kombination. Derfor havde jeg godt på forhånd regnet ud, at jeg ikke ville kunne åbne alle net i dag. Dog var der fin læ i meget af haven og overaskende 184 netmeter kunne åbnes. Den stærke vind betød desværre også at der ikke var mange nye fugle, som havde fundet vej til haven i løbet af natten. En rødrygget tornskade på lukkerunden hjalp dog lidt på det hele. Ellers kan nævnes 3 unge kærsangere, som alle var fyldt med fedt - klar til deres træk til Afrika.

En af dagens tre unge kærsangere, foto: Joakim Matthiesen

Trækket på Odden: Der var godt selskab straks fra morgenstunden ved den faste observationsplads i læ af busken på Odden, og det så ud til, at der ville være flere til at observere, end der ville komme fugle i trækket. Efterhånden kom der alligevel lidt gang i trafikken, og selv om det ikke udviklede sig til nogen stor dag, var der alligevel noget at fornøje sig over i den forholdsvis kraftige vind.

På stranden fandt vi en Stenpikker (Oenanthe oenanthe), som tog en pause i sit træk. Senere var der to af dem. Desuden fandt vi en Tejst (Cepphus grylle), som landede på vandet og dykkede for at finde mad. I Danmark er der ynglebestande på øer i Kattegat og ned til Sprogø i Storebælt, men arten ser ud til at brede sig videre mod syd. I sommer der set rastende fugle i havnen i Rødbyhavn, og der har været forlydender om ynglepar i havnen i Puttgarden på Femern/Fehmarn.

En af lørdagens adulte/voksne hanner af Rørhøg. Dragterne er meget varirede hos Rørhøgene, og derfor er det ofte muligt at skelne de enkelte individer fra hinanden. Denne han havde desuden 'fældningshak' i hånden, hvor to nye fjer var ved at vokse frem. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En Musvåge (Buteo buteo) passerede tæt forbi og var ude over havet, men fortrød og kom ind over land igen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Selv om trækket i standardtidens fem timer blev småt med under 300 fugle, var det varieret med 24 arter, og forekomsten af flere Rørhøge (Circus aeroginosus) markerede måske starten på efterårets træk af rovfugle mod Afrika. Vi så en ung Rørhøg fra i år (1k, første kalenderår), som vendte om og forsvandt mod nord. Senere så vi i silhuet en Rørhøg trække ud mod syd over havet. Det kunne være den unge fugle, men det kunne også være en helt anden Rørhøg. Yderligere to-tre adulte/voksne hanner blev set i området, og en af dem trak ud over havet.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Ole Friis Larsen og Joakim Matthiesen

Ringmærkning:
Som forventet blev det grundet vejret en stille dag i dag. Det lykkedes dog akkurat at hive standarden hjem kun med lidt regn i et kvarters tid. Dagens fugl blev en aflæsning af en kærsanger, som blev ringmærket her på stationen i 2022. Den blev aflæst én gang sidste år også igen i dag. Det er altid sjovt med genfangster af 'gamle' fugle. Særligt sjovt er det at tænke på, at denne fugl siden den blev mærket, har været i Afrika hele 3 gange!

Trækket på Odden: Nogle dage sker det uventede, og det er den slags dage, der gør det til en fornøjelse at arbejde som frivillig med at registrere trækfugle nederst i den tragt, som Falster er. Fredag så ikke lystig ud på DMI’s forudsigelse, og den kom til at holde med tiltagende vind op til 12,3 meter i sekundet fra syd, som betyder, at der ikke er nogen læ på Odden, overskyet og regn den ene af de fem timer, men så kom Mursejlerne (Apus apus).

Efter nogle dage helt uden Mursejlere eller med ganske få af dem kom der flere mindre flokke, og det løb op i nogle få hundrede, indtil regnen kom. Efter regnen syntes de at vælte ned fra himmelen, og på tre kvarter kom der 1.700 i en lang strøm, og de fortsatte i hundredvis efter afslutningen af standardtidens fem timer. Der trak ganske enkelt Mursejlere i tusindvis ned gennem tragten mod Gedser Odde og videre ud over havet. Tidspunktet på året var ikke uventet; det er i første halvdel af august, der bliver registreret flest Mursejlere ifølge DOF/Birdlifes Danmarks Fugle, som er baseret på DOFbasen, spontane punkttællinger og andre informationer, men hvem skulle tro, at lige netop den morgen med regn og rusk skulle byde på sådan en oplevelse?

Et par billeder af tilfældige Mursejlere i formiddagens våde time viste begge unge fugle fra i år (1k, første kalenderår) med lysere ansigter end hos de adulte/voksne Mursejlere og lyse rande på undervingernes dækfjer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Måske var det netop regnskyerne, der drev Mursejlerene af sted, måske har der været et stort træk i usynlig stor højde i flere dage, og det var modvinden fra syd, der fik dem til at flyve lavt. Det er ikke til at vide.

På havet var der også et par sjove oplevelser. Der var få arter i trafikken ud af Østersøen, og ingen store tal med bare 18 Ederfugle (Somateria mollissima) og 278 Sortænder (Melanitta nigra), men så var der 23 Sortterner (Chlidonias nigra) i en kompakt flok tæt på land, og i samme ’spor’ kom flere flokke af vores mindste ænder mellem bølgerne, over 70 Krikænder (Anas crecca) med to af de næsten ligeså små Atlingænder (Spatula querquedula) på ’slæb’.

En af dagens flokke af Krikænder. Hannerne viser typisk et enkelt hvidt vingebånd, som bliver bredere ud mod vingespidsen, mens hunner og ungfugle har to vingebånd. Hos hunner er båndet midt på vingen typisk bredere end båndet langs vingekanten, mens de to bånd hos unge fugle er lige brede. Det kan vi ikke nå at se i felten, og derfor bestemmer vi ikke Krikænderne nærmere, men på billeder kan vi studere den slags detaljer og få mere viden om trækket. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der har været træk af Landsvaler (Hirundo rustica) i en uges tid, men ikke alle kan være med på den store rejse endnu. Regnen sendte observatøren ind under halvtaget på den stadig eksisterende gamle marinestation, og der kom to Landsvaler for at fodre deres to unger på en af rederne. Der er nok sket et eller andet med et tidligere kuld, for der hang en indtørret død unge ned fra reden, og så har parret forsøgt sig med et nyt, sent kuld. Det varer dog ikke længe, før de kan rejse. De to unger foretog flere flyveøvelser et par meter ud fra reden, mens forældrefuglene var af sted efter mad ude i regnen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen: Dejligt endelig at være tilbage i Gedser. Stationen og den omrkingliggende have ligner sig selv. Da jeg ankom fløj duehalen rundt ved sommerfuglebusken, brombærene stod klar til at smage på, og lodsbåden sejlede forbi i fuld fart. Sagt på en kortere måde: alt er som det plejer - og det er nu slet ikke så tosset endda.

Søren og jeg åbnede nettene på en stille morgen. Det havde regnet det meste af natten så vi havde ikke de store forvetninger til mængden af fugle i haven. Der var dog lidt at tage af og jeg nød endnu engang at kunne pille de flotte Afrika-trækkere ud af nettene. Som en lille overaskelse sad en ung husrødstjert i det ene hejsenet. Ikke en art det ligefrem vrimler med i stationshaven.

Husrødstjert, Joakim Matthiesen
Dagens fugl blev dog en ikke en fugl i nettene. Kl.06.30 høre jeg et skræppende kald bagerst fra haven, som jeg først ikke lige kunne placere. Kort efter letter en mørk, rundvinget fugl med kort hale fra toppen ad de høje træer ud mod vejen og alt står klart - nøddekrige! Kort efter møder jeg Søren som også havde hørt fuglen, som havde ledt hans tanker mod netop nøddekrige. Super fed oplevelse! Det handler om altid at være opmærksom.

I morgen ser der ud til at komme regn tidligt på dagen. Vi satser på lige at kunne gennemfører standartiden, men om det lykkes eller ej må I læse om i morgen.

Trækket på Odden: Dagens mest interessante trækfugl nåede ikke ud til observationsposten på sydspidsen. I fuglestationens have så de to ringmærkere til gengæld en Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes). Det er en fugl, der mest ses i Danmark i det sene efterår, oktober og november, og det er ikke let at svare på, hvor fuglen over Gedser Fuglestation her i august kommer fra. Der er en bestand i Sydsverige, så det er det mest sandsynlige udgangspunkt, men vores kolleger ved Põõsaspea Neem i Estland har i de seneste dage observeret et dagligt træk på 50-60 Nøddekriger, så en mere østlig oprindelse er også en mulighed. Ud over fuglen ved fuglestationen er der i den seneste måned kun to andre observationer i Danmark, begge i Jylland.

På Odden blev det en af de mere stille dage med relativt få arter. Kun to vadefugle kom forbi, nemlig to Almindelige Ryler (Calidris alpina), og selv om der var to Rovterner (Hydroprogne caspia) i dagens trafik forblev udbuddet af arter beskedent i forhold til de foregående dage.

Det gav samlet lidt over 1.600 fugle af 22 arter, mest Sortænder (Melanitta nigra) og Ederfugle (Somateria mollissima) samt en del svaler fra land.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Blandt dagens mærkninger var en ung Rødstjert han og hun begge med en en fin fedt score på 5, så der er tanket op til den lange flyvetur mod Afrika. Hannen, som ses på billedet nedenfor, er samtidigt ved at anlægge pandebåndet, så han er en sej fyr klar til at erobre verden.

Ung Rødstjert han med begyndende pandebånd

Trækket på Odden: Havet skyllede gråblåt ind mod stranden fra sydøst og lagde tydeligt sand til. Danmark rykkede en lille meter sydpå i løbet af standardtidens frem timer, og dagen bød på godt selskab af en af de faste gæster på Odden, Orla Jacobsen, og Bo Kayser fra fuglestationens styregruppe. Trækket kom lidt trægt i gang efter solopgang, og en del svaler skulle have tilløb, før de fløj ud over havet i moderat modvind.

Slutfacit på 1.505 fugle af 28 arter var ikke så ringe endda. Det var Sortænderne (Melanitta nigra), der dominerede trafikken ud af Østersøen med lidt over 600 fugle, mens antallet af andre fugle i havtrækket forblev lavt, men dog løftet af en flok blandede terner, hvorimellem vi talte 16 Sortterner (Chlidonias niger) tæt på sluttiden klokken 10:04.

Egentlig var det udtrækket af Digesvaler (Riparia riparia), der påkaldte sig mest opmærksomhed med over 350 fugle. De vil væk nu helt i overensstemmelse med grafikken i DOF/BirdLife Danmarks oversigt i Danmarks Fugle. Punkttællinger har dokumenteret et stort fald i bestanden gennem mange år, og obervationerne i DOFbasen ligger i år under gennemsnittet for de seneste 10 år. August er artens store træktid mod Afrika, så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at forløbe ved Odden i det næste par uger.

Med til dagens beretning hører, at trækket af terner ikke kun foregår om dagen, men også om natten. Vi sætter næsten hver nat en diktafon til at optage nattens kald af fugle. Ofte er der ikke noget i denne tid, men præcis klokken 2 natten til tirsdag 6. august optog vi en flok terner trække over fuglestationen. Vi kunne ikke bestemme dem nærmere end Havterner (Sterna paradisea) eller Fjordterner (Sterner hirundo), men om dagen ser vi flest Fjordterner, så det er den mest sandsynlige art.

Ternetræk gennem  natten. Sådan ser spektogrammet ud; det er en visuel gengivelse af lyd. Spektogrammet viser, hvordan lyden tager til i styrke, efterhånden som flokken af terner nærmer sig, for derefter at aftage i styrke, mens flokken forsvinder. Det er et interessant indblik i, at terner også kan trække om natten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen: Dagen startede med en flot gammel Tornirisk (Linaria cannabina) han, som der blev taget et billede af medens der endnu var tid hertil. 

Voksen Tornirisk han

Herefter blev det en travl dag hvor der blev mærket 60 fugle samtidigt med at en tysk famile var på besøg i en times hvor de så hvordan fugle bliver mærket og udtaget af nettene. Der var heldigvis masser af fugle medens de yderste venlige opmærksomme tyseker var på besøg og de fik en fin oplevelse hvilket de anerkendte gennem en donation til fuglestationen.

Som det vil fremgå under afsnittet er de trækfugle observatøren registrerer ofte langt væk og ses ofte kun i kort tid i modlys. I modsætning hertil har vi under ringmærkningen fuglene helt tæt på og kan studerer vigtige detaljer.

Detalje studidier er bl.a. nødvendigt når Rørsanger (Acrocephalus scipaseus) skal adskilles fra Kærsanger (Acrocephalus palustris). En af de karakterer vi bl.a. kikker efter er graden af kontrast mellem oversiden og undersiden af kløerne. Kløerne på en Kærsanger er således forholdsvis lyse på både oversiden og undersiden og kontrasten er derfor ikke særligt udtalt. På oversiden af kløerne er Rørsangerne derimod mere Dan Turell agtige hvorfor kontasten er tydeligere. En anden karakter der kikkes efter et hvor intens øjenbrynstiben er og de grundlæggende farvenauacer, som dog varierer afhængig af køn og race. 

Udover ovenstående har vi også fat i både lineal og skydelæren når Kærsanger skal adskilles fra Rørsanger. Linealen bruges til at måle længden af selve vingen og længden af en indskæring i yderfanen på 2 håndsvingfjer også kaldet en notch, medens skydelæren bruges til at måle afstanden fra fuglens kranie til næbspidsen også kaldet bill til skull målet. Og for at understrege, at vi absolut ikke går ned på udstyr, finder vi også lommeregneren frem når vingelængden skal divideres med afstande fra bill to skull, som er et vigtigt mål når Rørsanger og Kærsaner skal adskilles.

Trækket på Odden: Endnu en klar dag nogle få hvide skyer og næsten ingen vind. Det har i flere dage betydet få fugle i trækket over havet. En af erfaringerne lyder, at næsten enhver ændring i vejret sætter gang i fuglene efter stille perioder, men der kan også ske det, at fuglene alligevel flyver efter nogle dage, selv om vejret ikke ændrer sig, og måske var det sådan, det var denne tirsdag, som bød på over 3.200 fugle af 31 arter til forskel fra bare 600 fugle i samme vejrtype dagen før.

De fleste var Sortænder (Melanitta nigra) med over 1.300 fugle og Ederfugle (Somateria mollissima) med lidt mere end 730 fugle, der alle var brune hunner og deres afkom fra i år. Der var dog også et interessant træk af terner med lige under 200 Fjordterner (Sterna hirundo) og 120 Splitterner (Thalasseus sandvicensis) helt i overensstemmelse med, at der bliver set flest af den art i Danmark i august.

Når vi starter dagens arbejde for fuglestationen, er det stadig mørkt, og det kan være svært at identificere fuglene. Efter solopgang må vi ofte arbejde i stært sollys, så det betyder ofte mere at kunne fuglenes silhuetter end detaljer i deres fjerdragter. Her afslører en sovende Stor Skallesluger (Mergus merganser) sig blandt Ederfuglene med sin strittende nakketop - punkerfrisuren - før solopgang.

I det skønne solskin bliver alle fugle over havet til sorte silhuetter, og det er nødvendigt at identificere dem på deres form og flugt. Sortænderne bestemmer vi måske mest på størrelsen og de formationer, de flyver i. Hjemme ved komputeren viser selv silhuetterne vigtige detaljer og bekræfter identifikationen i felten - som Sortændernes karakteristiske knop på oversiden af hannernes næb. På billeder kan den ses på flere af fuglene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var der et tydeligt træk af svaler, som kom langs kystskrænten og fouragerede i få minutter, før de forsvandt ud over havet mod syd. En ung Spurvehøg (Accipiter nisus) med gule øjne, som efterhånden bliver ravfarvede og endda røde, var stor nok til også at kunne bestemmes i felten som en hun repræsenterede dagens træk af rovfugle ledsaget helt ud over havet af utilfredse Landsvaler (Hirundo rustica). Et tiltagende træk af Landsvaler stemmer i øvrigt også godt overens med grafen i DOFbasens Danmarks Fugle over artens forekomst i Danmark. Kurven topper midt i september, så der er forhåbentlig mange flere så småt på vej mod Gedser Odde.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen:  I forhold til de mange dage i den forgangne uge med pæne tal var det en mere stille dag på kontoret i dag med 14 mærkninger og 7 aflæsninger. De relativt mange aflæsninger i forhold til antallet af mærkninger viser at trækket nok står lidt stille. 

For første gang her i efteråret gik en Gærdesmutte i nettet. Dem kommer der helt sikkert mange flere af i løbet af efteråret.

Som det kan ses på billedet neden for havde Gærdesmutten gul mundvig, hvilket fortæller, at det er en ungfugl fra i år. Måske en unge af et lokalt ynglepar.

Som det ses har Gærdesmutten gul mundvig hvilket fortæller, at det er en fugli sit første kalenderår (1 K).

Senere på efteråret forsvinder den gule mundvig og så skal Gærdesmutter alders bestemmes ud fra om de store dækfjer har en rødbrun nuance, om de sorte bånd er velorganiseret eller ej og på fældningsgrænser. Alle subtile karakterer det kan være svært at se. Men med en fugl med kendt alder er der god mulighed for at øve sig. Gærdesmuttens dækfjer ses på billedet nedenfor.

Dækfjer af Gærdesmutte hvor farvenauancer m.m. er afgørende for aldresbestemmelsen senere på efteråret.

Men som sagt en stille men smuk dag på kontoret hvor solen skinnede fra en næten skyfri himmel. Og på en stille dag er der også god tid til at smage på havens brombær. Efterhånden er jeg blevet helt god til at adsikille de modne fra de ikke modne ud fra subtile karakter som bærernes glans. Og tager jeg her fejl ved aldersbestemmelsen sladrer smagsløgene helt sikkert!

  Brombær i haven   

Trækket på Odden: En blå mandag i mere end en betydning: Himmel og hav var blå efter solopgang, og temperaturen steg til sommergrader, men også blå i den forstand, at trækket tog en fridag. På tysk er blå mandag blevet til en pjækkedag, idet begrebet antages oprindeligt at stamme fra tøjfarvning. Når farversvendene brugte planten Vajd til at farve lærred – cowboybukseblåt – om søndagen, skulle stoffet hænge til tørre om mandagen for at ilte og gøre den blå farve uopløselig i vand. Derfor kunne farversvendene holde en fridag. Det fremgår i hvert fald af Wikipedia.

Hvorom alting er udeblev fuglene i stor stil fra mandagens træk, og det blev kun til lidt under 600 fugle af 20 arter, hvoraf Sortænderne (Melanitta nigra) blev topscorere med 144 individer, tæt fulgt af 143 Ederfugle (Somateria mollissima), men så var der Gøgen (Cuculus canorus).

Strandens paria. Den unge Gøg har flere træk fælles med en Spurvehøg (Accipiter nisus), og den er ikke populær blandt Oddens vipstjerter og svaler. De lyse fjerspidser på oversiden røber den unge alder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En ung Gøg fra i år (1k, første kalenderår) hoppede rundt i sandet på stranden en lille halv time og fandt åbenbart rigeligt at æde i den sparsomme grønne vegetation på samme måde, som en tilsvarende unge Gøg gjorde forleden, fredag 2. august, så mon ikke, det er den samme fugl, der har holdt til i området i flere dage? Ringmærkning har ifølge Dansk Trækfugleatlas vist, at de voksne/adulte Gøge forsvinder fra Danmark midt i juli, og de unge følger efter i september. Det kunne tyde på, at gøgeungen på Odden er fra en rede lige i nærheden, og den unge fugl på stranden har masser af tid til at komme i form til trækket og finde ud af, at den må videre ud over havet ved Gedser Odde for at komme til Afrika.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Gennem intense studier af vejrudsigten stod det på forhånd klart, at det kunne være svært at gennemføre en standardtid hvor mindst 60 m net skal være åbne i 5 timer. Fra morgenstunden lagde vi forsigtigt ud med at åbne 67 m net, så vi hutigt kunne får fuglene ud og lukke netten sammen i en fart.

Allerede kl 6.00 begyndte det dog at regne og kl. 6.20 lukkede vi nettene sammen. Så ingen standardtid i dag. 

Resten af dagen blev brugt på datatjek hvor vi kontorllerer at alle ringmærkninger og aflæsninger er indtastet korrekt i databasen. Datatjek er på regnvejrsdage på Gedser Fuglestation lige så oplagt, som det for det meste af Danmarks befolkning er at holde jul når vejret i december er så gråt og trist, at det ikke er vejr til andet.

Trækobervationer: Ingen trækobservationer.

På stationen: Ole Friis Larsen og Søren Mygind

Ringmærkning: Dagen bød på lidt færre mærkninger end i går men der var flere spændende arter og individer. Således var en ung Rørspurv (Emberiza schoeniclus) ny art for efterårssæsonen og en ung Bynkefugl (Saxicola rubetra) ny art for hele 2024. Rørspurven blev sammen med en Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix) og en Broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) fremvist for de mange frivillige, der var inviteret til sommer grillfrokost på stationen. Skovsangeren som blev fremvist ses på billedet nedefor.

Under fremvisningen bemærkede den lokale ornotolog Louis A. Hansen, at Skovsanger er sjæden ved Gedser og, at det var hans første i år. Set i det lys er det ganske flot at vi i år har mærket 8 Skovsanger og samtidigt en understregning af at vi gennem ringmærkningen får værdifuld information om flere arters forekomst.  

 Skovsanger som blev fremvist for de frivillige umuddelbart før grillfrokosten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Som grafen, fra DOF’s punkttællingsprogram, neden for viser, er Bynkefugl gået kraftigt tilbage de sidste 40 år, så det var bare dejligt at pille denne smukke og efterhånden meget fåtallige fugl ud af nettet og efterfølgende ringmærke den.

Bynkefuglen, som var en ungfugl ses på billedet her:

Ung Bynkefugl.

Dagen bød også på en Broget fluesnapper som vi måtte kikke på en ekstra gang. For at afsløre en eventuel Hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis) tjekker vi rutinemæssigt hvilke af håndsvingfjerene, der har en hvid markering ved basen. En Broget fluesnapper har således normalt hvide markeringer fra den sjette hånsvingfjer medens en Hvidhalset allerede har fra den 3 håndsvingfjer, men den på billedet nedenfor viste fluesnapper havde ingen hvide baser ved håndsvingfjerne! Efter at have tjekket vingeformler m.m følte vi os dog helt sikker på at det var en Broget fluesnapper. Ved en vingeformel forstås hvor lange de enkelte håndsvingfjer er i forhold til hinanden.

Ung Broget fluesnapper som helt mangler hvide markeringer ved baserne af håndsvingfjerne. 

Trækket på Odden: Havet var usædvanligt stille og sølvblankt denne lørdag morgen. En periode med tæt og meget mørkt skydække blev ved truslen om vand. Det stille vejr fristede ikke mange fugle til at flyve, så det var egentlig mest stemmerne af kurrende Ederfugle ved stranden (Somateria mollissima), der fyldte luften.

Mest interessant var en Mosehornugle (Asio flameus), som var meget tidligt på færde. Vi plejer først at se nogle få af dem i efterårstrækket ved Gedser Odde i september og oktober. Dagens fugl blev da også kun set i få sekunder, da undersiden af en af vingerne rakte ud over kystskrænten fra vegetationen af urter øverst på skrænten. Første tanke var, at den hvide vinge med et stort sort ’komma’ måtte tilhøre en Mosehornugle, og det blev bekræftet, da uglen i endnu et kort glimt kom op over vegetationen for så at forsvinde ned bag en bakke og ikke vise sig igen. Det lykkedes at tage et enkelt foto, som heldigvis bekræftede arten, selv om det ofte er vanskeligt at få noget ud af billeder af flyvende fugle bagfra.

 Det er ofte vanskeligt at få tilstrækkelige informationer ud af et foto af en fugl bagfra, men Mosehornugle er næsten den eneste mulige ugle på træk ved højlys dag ved Gedser Odde, og på billedet bliver arten bekræftet af en lys bagkant vingen, som akkurat anes på billedet til forskel fra Skovhornugle (Asio otus), og af brede mørke bånd på oversiden af halefjerene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Med vingen ud over kystskrænten må uglen registreres som trækforsøgende nordfra eller østfra, idet den vendte om og søgte ind i landet igen – eller i hvert fald ikke blev set ude over havet.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra fuglestationen: Efter dagens træktælling og ringmærkning i de fem standardtimer var stationens frivillige inviteret til grillfrokost i haven. Selv om ikke alle kunne komme, nåede vi op på 20 til en hyggelig eftermiddag. Sådan et arrangement viser også, hvor mange mennesker, der er med til at drive fuglestationen.

Ringmærkerne fortsatte morgenens arbejde, indtil stationens øvrige frivillige kom og fik lov at nyde et par fine fangster, som denne ganske unge Rørspurv (Emberiza schoeniclus) - og så var grillen klar til frokosten ... Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mange tror, at fuglestationen er et sted, hvor nogle få ringmærkere og trækfugletællere arbejder, men den er en arbejdsplads, som samler mange mennesker med forskellige værdifulde kompetencer og interesser. Vi har brug for folk, der kan passe haven, holde bygninger og installationer i orden, styre økonomien, lave kaffe, sælge souvenirs til gavn for fuglestationen, lave fuglekasser til butikken, fortælle børn og voksne om naturen, tage ansvar for vores formidlingsopgaver og meget andet. Mange af os møder ikke hinanden særlig tit, fordi vi arbejder for stationen i forskellige perioder. Derfor er sådan et personalekomsammen en uvurderlig fest.

Folk på fuglestationen: John Stokholm Jensen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen + mange andre af stationens frivillige.

Ringmærkningen: Som tidligere nævnt er en del af de fugle vi ringmærker i juli måned lokale ynglefugle. Nu hvor vi er kommet over i august er det derimod tydeligt for os, at mange af de fugle vi mærker er trækgæster. I dag mærkede vi således 4 Brogede fluesnapper (Ficedula hypoleuca), som ikke yngler ved Gedser Fuglestation. De Brogede fluesnapper kan være kommet fra Sverige hvor ynglebestanden er væsentlig større end i de meget forstmæssigt drevene danske skove. Desuden har Broget fluesnapper relativt store vinger og kan derfor flyve langt på det natlige træk. Ligesom Broget fluesnapper yngler Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix) ikke ved Gedser Fuglestation og det samme gør sig formodentligt gældende for Løvsanger (Phylloscopus trochilus), så også her er der tale om trækgæster.

I dag mærkede vi hele 7 Havesanger (Sylvia borin), som alle havde en høj fedtscore, hvilket er tegn på at de er klar til trækket, da de har tanket op. At tanken bl.a. er blevet fyldt op ved hjælp af de mange brombær der vokser omkring Gedser Fuglestation blev åbenlyst for Søren der både under udtagning af net og ved mærkningen af Havesangerne modtag en ordentlig brombærfarvet fugleklat.

Til gengæld er den på billedet nedenfor viste Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) med stor sandsynlighed en lokal ynglefugl, da den næppe har fløjet langt, da den stadig er i den plettede juvenile dragt, som fuglen anlægger i reden og kort efter udskifter ved at fælde til den postjuvenile dragt, som fuglene normalt ses i når de mærkes under trækket.  

Rødstjert i den plettede juvenile dragt.  Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På dagens næst sidst runde pillede Søren en ung Spurvehøg (Accipiter nisus) han ud af nettene. Helt godt gik det ikke da han fik en klo i hånden, men i det mindste har han da lært ikke at sige av når en fugl håndteres og det er da fremgang i forhold til i går.

Ung spurvehøg han. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: En noget blegfesen, men dog mild fredag morgen med et udbredt diset skydække fik lidt mere kulør, efterhånden som solen kom op, der kom lidt mere gang i trækket, og Orla Jacobsen dukkede op som både forstærkning og godt selskab. Orla er en af de feltornitologer, der kommer regelmæssigt på Odden uden at være tilknyttet fuglestationen.

Vi kom til at opleve et lidt småt, men fint varieret træk med lige under 800 Sortænder (Melanitta nigra) som dagens mest talrige art. Der var flere oplevelser at være glade for. I en flok Krikænder (Anas crecca) fandt vi to hanner af Atlingand (Spatula querquedula), som skilte sig markant ud med deres lysegrå vingeoversider. Lidt senere så vi to hanner sammen med to hunner i en flok for sig selv. Fint var det også med en flok på 16 Sortterner (Chlidonias nigra) og to unge 1k (første kalenderår) Rørhøge (Circus aeroginosus), som kom ind over land sydfra samtidig. At de fløj den ’forkerte’ vej betød formentlig blot, at de havde forladt deres reder i Tyskland og var begyndt at strejfe om i verden, før de kommer i gang med deres egentlige træk til Afrika.

Dagens største oplevelse blev dog en ung 1k Gøg (Cuculus canorus), som kom op over kystskrænten og forsvandt ned i vegetationen langs kornmarken ud mod kysten. Vi var i første omgang lidt usikre på, om det virkelig var en Gøg, eller det kunne være en Natravn (Caprimulgus europaeus), så vi gav og til at lede efter den og fik et par billeder, som bekræftede, at det var en Gøg. Lidt senere kom den flyvende forbi os langs skrænten, og lidt senere igen opdagede vi den pludselig nede på stranden næsten direkte ud for os. Her kunne vi se, at den fandt larver, orme eller store insekter at æde i vegetation på stranden.

Den unge Gøg i skellet mellem kornmark og vegetation, hvor  den ikke fløj op, men flygtede fra os ved at løbe af sted på jorden. Det runde hoved med det korte buede næb og en hvid plet i nakken afslørede arten.

Især det lyse bryst med tværbåndene fascinerede os. Svalerne var ikke glade for at have Gøgen på stranden, men den ligner også en Spurvehøg (Accipiter nisus) med den tværbåndede underside, lang hale og spidse vinger.

Her var der gevinst for den sultne fugl. Som mange andre arters unge fugle, har også Gøgen lyse spidser på oversidens fjer. Foto: Ole Friis Larsen

Efter endnu lidt flugt langs kysten forsvandt den unge Gøg, formentlig fordi der begyndte at komme flere mennesker på stranden, og vi så den ikke igen. Selv om det ikke er usædvanligt at se en Gøg, kunne ingen af os komme i tanke om, at vi nogensinde havde set en ung Gøg så tæt på i så lang tid.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

På Stationen: Ole Friis Larsen, John Stokholm Jensen og Søren Mygind