Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (219)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Silhuetternes og skydelærens tid

tirsdag 6. august 2024
Et af formålene med Gedser Fuglestaiton er at overvåge fugletrækket ved hjælp af træktællinger og ringmærkning. Træktælling og ringmærkning repræsenterer to yderpunkter indenfor bestemmelse af fugle.
af Søren Mygind & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Dagen startede med en flot gammel Tornirisk (Linaria cannabina) han, som der blev taget et billede af medens der endnu var tid hertil. 

tornirisk han

Voksen Tornirisk han

Herefter blev det en travl dag hvor der blev mærket 60 fugle samtidigt med at en tysk famile var på besøg i en times hvor de så hvordan fugle bliver mærket og udtaget af nettene. Der var heldigvis masser af fugle medens de yderste venlige opmærksomme tyseker var på besøg og de fik en fin oplevelse hvilket de anerkendte gennem en donation til fuglestationen.

Som det vil fremgå under afsnittet er de trækfugle observatøren registrerer ofte langt væk og ses ofte kun i kort tid i modlys. I modsætning hertil har vi under ringmærkningen fuglene helt tæt på og kan studerer vigtige detaljer.

Detalje studidier er bl.a. nødvendigt når Rørsanger (Acrocephalus scipaseus) skal adskilles fra Kærsanger (Acrocephalus palustris). En af de karakterer vi bl.a. kikker efter er graden af kontrast mellem oversiden og undersiden af kløerne. Kløerne på en Kærsanger er således forholdsvis lyse på både oversiden og undersiden og kontrasten er derfor ikke særligt udtalt. På oversiden af kløerne er Rørsangerne derimod mere Dan Turell agtige hvorfor kontasten er tydeligere. En anden karakter der kikkes efter et hvor intens øjenbrynstiben er og de grundlæggende farvenauacer, som dog varierer afhængig af køn og race. 

Udover ovenstående har vi også fat i både lineal og skydelæren når Kærsanger skal adskilles fra Rørsanger. Linealen bruges til at måle længden af selve vingen og længden af en indskæring i yderfanen på 2 håndsvingfjer også kaldet en notch, medens skydelæren bruges til at måle afstanden fra fuglens kranie til næbspidsen også kaldet bill til skull målet. Og for at understrege, at vi absolut ikke går ned på udstyr, finder vi også lommeregneren frem når vingelængden skal divideres med afstande fra bill to skull, som er et vigtigt mål når Rørsanger og Kærsaner skal adskilles.

 

Trækket på Odden: Endnu en klar dag nogle få hvide skyer og næsten ingen vind. Det har i flere dage betydet få fugle i trækket over havet. En af erfaringerne lyder, at næsten enhver ændring i vejret sætter gang i fuglene efter stille perioder, men der kan også ske det, at fuglene alligevel flyver efter nogle dage, selv om vejret ikke ændrer sig, og måske var det sådan, det var denne tirsdag, som bød på over 3.200 fugle af 31 arter til forskel fra bare 600 fugle i samme vejrtype dagen før.

De fleste var Sortænder (Melanitta nigra) med over 1.300 fugle og Ederfugle (Somateria mollissima) med lidt mere end 730 fugle, der alle var brune hunner og deres afkom fra i år. Der var dog også et interessant træk af terner med lige under 200 Fjordterner (Sterna hirundo) og 120 Splitterner (Thalasseus sandvicensis) helt i overensstemmelse med, at der bliver set flest af den art i Danmark i august.

GFU Spurve 1863Når vi starter dagens arbejde for fuglestationen, er det stadig mørkt, og det kan være svært at identificere fuglene. Efter solopgang må vi ofte arbejde i stært sollys, så det betyder ofte mere at kunne fuglenes silhuetter end detaljer i deres fjerdragter. Her afslører en sovende Stor Skallesluger (Mergus merganser) sig blandt Ederfuglene med sin strittende nakketop - punkerfrisuren - før solopgang.

GFU Spurve 1859I det skønne solskin bliver alle fugle over havet til sorte silhuetter, og det er nødvendigt at identificere dem på deres form og flugt. Sortænderne bestemmer vi måske mest på størrelsen og de formationer, de flyver i. Hjemme ved komputeren viser selv silhuetterne vigtige detaljer og bekræfter identifikationen i felten - som Sortændernes karakteristiske knop på oversiden af hannernes næb. På billeder kan den ses på flere af fuglene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sortaender

Fra land var der et tydeligt træk af svaler, som kom langs kystskrænten og fouragerede i få minutter, før de forsvandt ud over havet mod syd. En ung Spurvehøg (Accipiter nisus) med gule øjne, som efterhånden bliver ravfarvede og endda røde, var stor nok til også at kunne bestemmes i felten som en hun repræsenterede dagens træk af rovfugle ledsaget helt ud over havet af utilfredse Landsvaler (Hirundo rustica). Et tiltagende træk af Landsvaler stemmer i øvrigt også godt overens med grafen i DOFbasens Danmarks Fugle over artens forekomst i Danmark. Kurven topper midt i september, så der er forhåbentlig mange flere så småt på vej mod Gedser Odde.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Søren Mygind, Ole Friis Larsen.