Se, hvordan ringmærkningen foregår

Små videoer om ringmærkning i praksis på Gedser Fuglestation.

• Om ringmærkning. Eksempel med Gråsisken.
• Grønirisk
• Stillits

Hvorfor ringmærke?

Spejlnet til fangst af småfugle.

Ringmærkning af fugle foretages af flere årsager. Primært for at få viden om fugles trækruter mellem ynglelokalitet og vinterkvarter, om de er standfugle,
kønsfordeling i populationer (Eer populationerne sunde, eller er der fare for bestandssammenbrud), fuglenes valg af levested, ændring i arternes udbredelse,
beskrivelse af fældning og geografisk variation, samt viden om fugles alder og dødsårsag.

Hvordan foregår ringmærkning?

Ringen sættes på fugles tarse.

Ringmærkning er en forholdsvis billig og skånsom metode til at indsamle data til videnskabeligt brug, da hovedparten af ringmærkerne arbejder frivilligt. Typisk bruges enten de såkaldte spejlnet eller mindre fælder. Spejlnet er den mest brugte metode og anvendes til fangst af mindre fuglearter. Ca. 65 % af alle fugle, der ringmærkes i Danmark, fanges med spejlnet. Spejlnet er fintmaskede net med lommer, som fuglene glider ned i, når de flyver ind i nettet. Nettene er næsten usynlige for mange fuglearter og derfor ideelle til fangst. Ringmærkeren kan forholdsvis nemt og nænsomt pille fuglen ud, og herefter påføre denne en let metalring med et unikt løbenummer.

Standard for ringmærkning er beskrevet i "Ringing at Gedser Bird Observatory & Ringing Station" (Ringmærkningsprotokol)

Alle ringdata koordineres af EURING, den Europæiske Sammenslutning af Ringmærkningscentraler. I Danmark forvaltes opgaven af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København.