Ringmærkningen: Som tidligere nævnt er en del af de fugle vi ringmærker i juli måned lokale ynglefugle. Nu hvor vi er kommet over i august er det derimod tydeligt for os, at mange af de fugle vi mærker er trækgæster. I dag mærkede vi således 4 Brogede fluesnapper (Ficedula hypoleuca), som ikke yngler ved Gedser Fuglestation. De Brogede fluesnapper kan være kommet fra Sverige hvor ynglebestanden er væsentlig større end i de meget forstmæssigt drevene danske skove. Desuden har Broget fluesnapper relativt store vinger og kan derfor flyve langt på det natlige træk. Ligesom Broget fluesnapper yngler Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix) ikke ved Gedser Fuglestation og det samme gør sig formodentligt gældende for Løvsanger (Phylloscopus trochilus), så også her er der tale om trækgæster.

I dag mærkede vi hele 7 Havesanger (Sylvia borin), som alle havde en høj fedtscore, hvilket er tegn på at de er klar til trækket, da de har tanket op. At tanken bl.a. er blevet fyldt op ved hjælp af de mange brombær der vokser omkring Gedser Fuglestation blev åbenlyst for Søren der både under udtagning af net og ved mærkningen af Havesangerne modtag en ordentlig brombærfarvet fugleklat.

Til gengæld er den på billedet nedenfor viste Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) med stor sandsynlighed en lokal ynglefugl, da den næppe har fløjet langt, da den stadig er i den plettede juvenile dragt, som fuglen anlægger i reden og kort efter udskifter ved at fælde til den postjuvenile dragt, som fuglene normalt ses i når de mærkes under trækket.  

Rødstjert i den plettede juvenile dragt.  Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På dagens næst sidst runde pillede Søren en ung Spurvehøg (Accipiter nisus) han ud af nettene. Helt godt gik det ikke da han fik en klo i hånden, men i det mindste har han da lært ikke at sige av når en fugl håndteres og det er da fremgang i forhold til i går.

Ung spurvehøg han. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: En noget blegfesen, men dog mild fredag morgen med et udbredt diset skydække fik lidt mere kulør, efterhånden som solen kom op, der kom lidt mere gang i trækket, og Orla Jacobsen dukkede op som både forstærkning og godt selskab. Orla er en af de feltornitologer, der kommer regelmæssigt på Odden uden at være tilknyttet fuglestationen.

Vi kom til at opleve et lidt småt, men fint varieret træk med lige under 800 Sortænder (Melanitta nigra) som dagens mest talrige art. Der var flere oplevelser at være glade for. I en flok Krikænder (Anas crecca) fandt vi to hanner af Atlingand (Spatula querquedula), som skilte sig markant ud med deres lysegrå vingeoversider. Lidt senere så vi to hanner sammen med to hunner i en flok for sig selv. Fint var det også med en flok på 16 Sortterner (Chlidonias nigra) og to unge 1k (første kalenderår) Rørhøge (Circus aeroginosus), som kom ind over land sydfra samtidig. At de fløj den ’forkerte’ vej betød formentlig blot, at de havde forladt deres reder i Tyskland og var begyndt at strejfe om i verden, før de kommer i gang med deres egentlige træk til Afrika.

Dagens største oplevelse blev dog en ung 1k Gøg (Cuculus canorus), som kom op over kystskrænten og forsvandt ned i vegetationen langs kornmarken ud mod kysten. Vi var i første omgang lidt usikre på, om det virkelig var en Gøg, eller det kunne være en Natravn (Caprimulgus europaeus), så vi gav og til at lede efter den og fik et par billeder, som bekræftede, at det var en Gøg. Lidt senere kom den flyvende forbi os langs skrænten, og lidt senere igen opdagede vi den pludselig nede på stranden næsten direkte ud for os. Her kunne vi se, at den fandt larver, orme eller store insekter at æde i vegetation på stranden.

Den unge Gøg i skellet mellem kornmark og vegetation, hvor  den ikke fløj op, men flygtede fra os ved at løbe af sted på jorden. Det runde hoved med det korte buede næb og en hvid plet i nakken afslørede arten.

Især det lyse bryst med tværbåndene fascinerede os. Svalerne var ikke glade for at have Gøgen på stranden, men den ligner også en Spurvehøg (Accipiter nisus) med den tværbåndede underside, lang hale og spidse vinger.

Her var der gevinst for den sultne fugl. Som mange andre arters unge fugle, har også Gøgen lyse spidser på oversidens fjer. Foto: Ole Friis Larsen

Efter endnu lidt flugt langs kysten forsvandt den unge Gøg, formentlig fordi der begyndte at komme flere mennesker på stranden, og vi så den ikke igen. Selv om det ikke er usædvanligt at se en Gøg, kunne ingen af os komme i tanke om, at vi nogensinde havde set en ung Gøg så tæt på i så lang tid.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

På Stationen: Ole Friis Larsen, John Stokholm Jensen og Søren Mygind