Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (218)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Grill frokost for de frivillige ved Gedser Fuglestation på en dejlig sommerdag

lørdag 3. august 2024
I dag var de mange frivillige omkring Gedser Fuglestation inviteret til grill frokost i haven. Det blev et hyggeligt arrangement i godt vejr hvor vi kunne sidde udenfor. Det var rart at se de mange frivillige.
af Ole Friis Larsen & Søren Mygind

Ringmærkning: Dagen bød på lidt færre mærkninger end i går men der var flere spændende arter og individer. Således var en ung Rørspurv (Emberiza schoeniclus) ny art for efterårssæsonen og en ung Bynkefugl (Saxicola rubetra) ny art for hele 2024. Rørspurven blev sammen med en Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix) og en Broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) fremvist for de mange frivillige, der var inviteret til sommer grillfrokost på stationen. Skovsangeren som blev fremvist ses på billedet nedefor.

Under fremvisningen bemærkede den lokale ornotolog Louis A. Hansen, at Skovsanger er sjæden ved Gedser og, at det var hans første i år. Set i det lys er det ganske flot at vi i år har mærket 8 Skovsanger og samtidigt en understregning af at vi gennem ringmærkningen får værdifuld information om flere arters forekomst.  

GFU fest 1852 Skovsanger som blev fremvist for de frivillige umuddelbart før grillfrokosten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Som grafen, fra DOF’s punkttællingsprogram, neden for viser, er Bynkefugl gået kraftigt tilbage de sidste 40 år, så det var bare dejligt at pille denne smukke og efterhånden meget fåtallige fugl ud af nettet og efterfølgende ringmærke den.

Bynkefugl bestand

Bynkefuglen, som var en ungfugl ses på billedet her:

Bynkefugl

Ung Bynkefugl.

Dagen bød også på en Broget fluesnapper som vi måtte kikke på en ekstra gang. For at afsløre en eventuel Hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis) tjekker vi rutinemæssigt hvilke af håndsvingfjerene, der har en hvid markering ved basen. En Broget fluesnapper har således normalt hvide markeringer fra den sjette hånsvingfjer medens en Hvidhalset allerede har fra den 3 håndsvingfjer, men den på billedet nedenfor viste fluesnapper havde ingen hvide baser ved håndsvingfjerne! Efter at have tjekket vingeformler m.m følte vi os dog helt sikker på at det var en Broget fluesnapper. Ved en vingeformel forstås hvor lange de enkelte håndsvingfjer er i forhold til hinanden.

 hand broget fluesnapper

Ung Broget fluesnapper som helt mangler hvide markeringer ved baserne af håndsvingfjerne. 

030824

Trækket på Odden: Havet var usædvanligt stille og sølvblankt denne lørdag morgen. En periode med tæt og meget mørkt skydække blev ved truslen om vand. Det stille vejr fristede ikke mange fugle til at flyve, så det var egentlig mest stemmerne af kurrende Ederfugle ved stranden (Somateria mollissima), der fyldte luften.

Mest interessant var en Mosehornugle (Asio flameus), som var meget tidligt på færde. Vi plejer først at se nogle få af dem i efterårstrækket ved Gedser Odde i september og oktober. Dagens fugl blev da også kun set i få sekunder, da undersiden af en af vingerne rakte ud over kystskrænten fra vegetationen af urter øverst på skrænten. Første tanke var, at den hvide vinge med et stort sort ’komma’ måtte tilhøre en Mosehornugle, og det blev bekræftet, da uglen i endnu et kort glimt kom op over vegetationen for så at forsvinde ned bag en bakke og ikke vise sig igen. Det lykkedes at tage et enkelt foto, som heldigvis bekræftede arten, selv om det ofte er vanskeligt at få noget ud af billeder af flyvende fugle bagfra.

 GFU Mosehorn 1849Det er ofte vanskeligt at få tilstrækkelige informationer ud af et foto af en fugl bagfra, men Mosehornugle er næsten den eneste mulige ugle på træk ved højlys dag ved Gedser Odde, og på billedet bliver arten bekræftet af en lys bagkant vingen, som akkurat anes på billedet til forskel fra Skovhornugle (Asio otus), og af brede mørke bånd på oversiden af halefjerene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Med vingen ud over kystskrænten må uglen registreres som trækforsøgende nordfra eller østfra, idet den vendte om og søgte ind i landet igen – eller i hvert fald ikke blev set ude over havet.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra fuglestationen: Efter dagens træktælling og ringmærkning i de fem standardtimer var stationens frivillige inviteret til grillfrokost i haven. Selv om ikke alle kunne komme, nåede vi op på 20 til en hyggelig eftermiddag. Sådan et arrangement viser også, hvor mange mennesker, der er med til at drive fuglestationen.

GFU fest 1851Ringmærkerne fortsatte morgenens arbejde, indtil stationens øvrige frivillige kom og fik lov at nyde et par fine fangster, som denne ganske unge Rørspurv (Emberiza schoeniclus) - og så var grillen klar til frokosten ... Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU fest 1854

GFU fest 1855

Mange tror, at fuglestationen er et sted, hvor nogle få ringmærkere og trækfugletællere arbejder, men den er en arbejdsplads, som samler mange mennesker med forskellige værdifulde kompetencer og interesser. Vi har brug for folk, der kan passe haven, holde bygninger og installationer i orden, styre økonomien, lave kaffe, sælge souvenirs til gavn for fuglestationen, lave fuglekasser til butikken, fortælle børn og voksne om naturen, tage ansvar for vores formidlingsopgaver og meget andet. Mange af os møder ikke hinanden særlig tit, fordi vi arbejder for stationen i forskellige perioder. Derfor er sådan et personalekomsammen en uvurderlig fest.

Folk på fuglestationen: John Stokholm Jensen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen + mange andre af stationens frivillige.