Indledning

Gedser Fuglestation var i foråret/sommeren 2011 en del af et landsdækkende projekt om mærkning af Karmindompap og ikke mindst om at udstyre de mærkede fugle med geologger/lyslogger.

Gedser Fuglestation skulle udstyre 15 fugle med geo-lysloggere og hensigten var at genfange disse året efter og her afmontere lysloggeren. Når data var hentet ud af chippen, ville fuglens trækrute, rastepladser under trækket og overvintringspladserne efterfølgende kunne kortlægges.

Om projektet

Geo-lysloggere-projektet på karmindompap var det første af sin slags på netop denne art. Karmindompappen er en af de arter, hvis træk er meget dårligt kendt, og formålet med denne avancerede form for mærkning er netop at blive meget klogere på, hvor de danske Karmindompapper overvintrer, og hvilken vej fuglene når frem til vinterkvarteret.

Hvis det lykkedes at kortlægge artens træk og overvintringsområde, kunne der måske findes et svar på, hvorfor arten er så fåtallig i Danmark.

Projektet var et universitetsprojekt under Zoologisk Museum og Center for Makroøkologi og Evolution. Det foregik med Gedser og Blåvand fuglestationer som omdrejningspunkter.

Særligt på Lolland-Falster-Møn har der været adskillige ynglepar af karmindompap, men arten synes nu i tilbagegang. Karmindompappen yngler i kystnære områder med spredte lunde og småskov, hvilket er en biotop, der er udbredt langs Falsters sydlige og østlige kyster.

Da karmindompaperne ankom til lande om foråret, opsøgte og registrerede fuglefolk med tilknytning til Gedser Fuglestationynglepar af arten på Sydfalster. Der blev fra afstand blive holdt øje med parrene, da det var meget vigtigt, at vi kunne får mærket gamle ynglefugle, der var stedfaste over længere tid, så vi ikke fik fat i en masse strejffugle. Når i alt 10 gamle karmindompapper var blevet mærket, var det fuglene, der skulle gøre arbejdet ved at foretage den altid farlige rejse imod vinterkvarteret, der formodes at ligge i Indien. For at vi kunne få at vide, hvor fuglene har opholdt sig over vinteren og hvordan de var fløjet frem og tilbage, var det en nødvendighed at fange de samme fugle året efter og afmontere geo-lysloggere.

Mærkning med geo-lysloggere har blandt andet været forsøgt på Rødrygget Tornskade, og allerede nu foreligger der interessante oplysninger om Rødrygget Tornskades vinterkvarter og trækrute både forår og efterår.

Resultater

Der kom desværre ikke noget ud af projektet.