Ringmærkningen: På ringmærkningsfronten var dagen i dag meget som i går med Gærdesanger (Curruca curuca) og Gulbug (Hippolais icterina), som de antalsmæssigt dominerende arter. Af det mere kuriøse fik vi mærket to unge banditter af Rødryggede tornskader (Lanius collurio) - og dem var der bid i.

I de fire dage John har været her for at lære at ringmærke har vi snakket en del om, at det for at ringmærke er nødvendigt at aflære en række naturlige reflekser. Når en fugl tages ud af en pose skal man ikke bruge tommelfingeren, men derimod holde fuglens hoved mellem 1 og 2 led på venstre hånd. Ja der stod venstre hånd og ikke højre, som man normalt ville bruge når man skal tage noget vigtigt og værdifuldt ud af en pose her i sommer varmen.

En anden refleks, der skal aflæres er at sig av når en fugl bider, fordi et av ofte hænger sammen med at trække hånden til sig, hvilket kunne skade fuglen. Så når en Rødrygget tornskade mærkes må man pænt finde sig i at blive bidt lidt i og det går også. Især hvis man ved at give den en pose at bide i kan skåne fingrene lidt og så undgår vi at sige av. 

Men da John mærkede en Rødrygget tornskader ville Søren vise John hvordan linealen skal holdes for at opnå de rigtige vingemål. Således fordybet i at opnå præcisionsmålinger og uden at have en fugl i hånden blev Søren bidt og så var alt om aflærte reflekser glemt for en stund. Av for Søren! 

Den unge bandit, som fik Søren til at fravige reglen om ikke at sige av når en fugl ringmærkes. 

Trækket på Odden: En rosafarvet morgen med sart solskin før solopgang på det tynde lag af skyer i øst. Dagen startede et par grader mere køligt nede på 13,1 grad, men det ændrede sig hurtigt, efter at solen kom frem, og det blev en lun morgen med næsten ingen vind – og næsten heller ikke nogen fugle på træk i forhold til de seneste foregående dage.

Måske er lunt vejr med høj sol bare ikke noget, der ligefrem presser trækfugle af sted om efteråret, hvor der ikke er kamp om ynglepladser eller andet, der skal nås. Det gav til gengæld nogle fine timer med god tid til at studere og nyde lokale yngle- og rastefugle.

På havet var der 16 Store Skalleslugere (Mergus merganser) at glæde sig over, mens de svømmede tæt på stranden med kun næb og ansigt i vandet for at finde morgenmaden. Et større antal Splitterner (Thalasseus sandvicensis) fouragerede længere ude, men fyldte luften med deres karakteristiske skrig. En flok unge Stære (Sturnus vulgaris) kunne åbenbart ikke rigtig beslutte sig for, om de skulle trække ud eller blive, men endte med at blive. Når de røg op i luften var det til at se, at de stadig har meget at lære, før de kan flyve synkront og deltage i Sort Sol uden at støde sammen og skabe kaos.

Gråspurve på Odden: Selv om der kommer turister, falder der ikke meget af til spurvene, og det er interessant at se dem klare sig selv med en varieret kostplan, der omfatter frø fra urter, edderkopper i sprækker på den gamle marinestation og meget andet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Skovspurve på Odden: Den grålige kind med diffus sort plet tyder på en ung fugl fra i år. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

28 Gråspurve (Passer domesticus) lyder måske ikke af noget særligt, men det er det helt ude på spidsen af Gedser Odde, hvor arten ikke er almindelig, men der har været mindst et ynglepar i år. Flokken er temmelig aggressiv og jager alle andre arter væk, der er mindre end Gråspurvene selv. Tre Skovspurve (Passer montanus) så dog ud til at ligne Gråspurvene så meget, at de ikke vakte synderlig opsigt og forblev uforstyrrede.

Et par unge hybridkrager, som er betegnelsen for krydsninger af Sortkrager (Corvus corone) og Gråkrager (Corvus cornix), har i nogle dage rendt rundt på stranden ved odden, hvor de har tigget mad og er blevet fodret af en adult/voksen Sortkrage. Torsdag løb den ene af de unge hybridkrager efter en adult forældrekrage, der selv var en hybrid. Vi har altså et par krager i nabolaget, hvor den ene er en Sortkrage og den anden en hybrid, og de har fået mindst to unger på vingerne, som man måske så kan kalde dobbelte hybrider.

 Curlingunge: En af de unge dobbelte hybridkrager på Odden råber på fodring ad sin hybridforælder ... og bliver fodret. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der går en grænse ned gennem Europa, hvor Sortkrager fra Vesteuropa møder Gråkrager fra Østeuropa og yngler med hinanden i et forholdsvis smalt område, der bølger lidt frem og tilbage, men ellers stort set har stået som en konstant grænse gennem tusindvis af år. En antagelse går ud på, at Sort- og Gråkrager oprindelig har været den samme art, men at de blev delt i to bestande af den seneste istid og så udviklede sig til at se forskellige ud. Tidligere blev de også anset for to underarter af samme art, men nu regnes de for to selvstændige arter. Teoretisk skulle de for længe siden være smeltet sammen til en fælles art igen, eller den ene variant skulle have udslettet den anden ved at være bare en lille smule genetisk stærkere eller bedre tilpasset forholdene i Europa efter istiden. Sådan er det bare ikke gået, og der er ikke noget, der tyder på, at der er sådan en proces i gang.

En italiensk undersøgelse i et område af Alperne, hvor de to arter overlapper hinanden viste for 35 år siden, at Gråkrager i grænseområdet mellem de to arter vælger en partner af sin egen slags at yngle med i langt større grad, end man statistisk skulle forvente, og det samme er tilfældet for Sortkrager. I blandede par har en hun Gråkrage samme ynglesucces med en han Sortkrage, som hun ville have med en han Gråkrage, mens en hun Sortkrage har ringere ynglesucces med en han Gråkrage end med en han Sortkrage. Det er altså ikke nogen fidus for en hun Sortkrage at danne par med en han Gråkrage, mens det er hip som hap for hun Gråkragen.

Når grænsen mellem de to arter bevæger sig lidt frem og tilbage, men ikke reelt ændrer sig, kan forklaringen være, at begge arter er lige stærke og godt tilpassede de vilkår, som de lever under.

For de to unge dobbelt hybridkrager på Odden lyder prognosen fra den italienske undersøgelse, at de som hybrider lige så godt kan vælge en anden hybridkrage som en Sort- eller Gråkrage at danne par med, når den tid kommer. De har ingen fordomme på det punkt og kan sagtens få unger.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: John Stokholm Jensen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.