Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (18)mar. (31)apr. (26)maj (31)juni (30)juli (23)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (21)
Ny martsrekord!
Ringmærkning:
Det var så godt som vindstille og lidt diset, så vejret var perfekt.
Allerede på første runde løb jeg næsten tør for poser, så de næste runder blev med kasser til fuglekonger/gransanger og så en til rødhals.
Der blev hurtigt fyldt ved bordet, men heldigvis kunne jeg efter nogle runder begynde at få dem ringmærket og sluppet i en fart.
Jeg regnede med at det ville stilne af, men det fortsatte frem til middag hvor der dog stadig var en håndfuld fugle på hver runde plus en stor bunke som havde fået ring på om morgenen.
Dagens store overraskelser var de 2 løvsangere som røg i 8.40 og 11.40. Det er de tidligste som er ringmærket på fuglestationen. De var dog lette at kende i nettet da deres underside har en anden farve end gransanger og så var de også langvingede. De blev selvfølgelig tjekket på vingeformel.
En gråspurv hun blev fanget, så nu er paret ved huset begge ringmærket.
Den gamle rekord for marts måned var i 2017 hvor der blev ringmærket 1174, men den rekord blev slået med de 202 fugle jeg fik i dag så nu siger totalen for marts i år 1340.
Nettene blev lukket 14.45 så det blev en lang dag!
Vejret for i morgen er vinden i øst-nord-øst men så godt som vindstille og overskyet, så der kunne godt komme et ryk mere.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 9/0
Jernspurv/Dunnock 9/0
Rødhals/Robin 58/0
Solsort/Blackbird 4/0
Sangdrossel/Song thrush 2/0
Vindrossel/Redwing 2/0
Munk/Blackcap 1/0
Gransanger/Chiffchaff 34/0
Løvsanger/Willow warbler 2/0
Fuglekonge/Goldcrest 69/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 3/2
Nordlig halemejse/Long-tailed tit 1/0
Sydlig halemejse 1/0
Blåmejse/Blue tit 1/1
Musvit/Great tit 1/0
Mørkbuget spætmejse/Nuthatch 1/0
Gråspurv/House sparrow 1/0
Bogfinke/Chaffinch 2/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Total 202/3
Træk:
Ingen vind ingen ting, sådan siger vi derude på odden, og idag passede det ret godt, i hvert fald med trækket, for der var jo pænt med småfugle i krattene, hvilket man også kan se ud fra dagens ringmærkning, men over havet kom der virkelig ikke mange fugle.
Ederfugl blev topscorer med 850, men som jo i forhold til de seneste dage ikke er særlig vildt. Hele 0 lommer blev det også til hvilket er ret vildt faktsisk, det er ikke mange dage vi slet ikke har haft nogen.
Højdepunktet må blive en Vandrefalk som trak ud, som vi godt nok opdagede sent og ikke så særlig fedt;/ samt en Hedelærke som også kun kaldte meget kort;/
Vi håber på det bliver sjovere de næste par dage, men vejrudsigten ser rigtig våd ud flere af dagenene;/ ;)
Efter standardtiden, kørte jeg og John op for at give Kohejren som blev set på det nordligere falster igår endnu et forsøg, og heldigt og fedt nok stod den lige og ventede på os da vi kom, godt nok på lidt stor afstand, men det gør sqi heller ikke så meget når den er så fed, som den går der og søger efter føde i marken. Det har længe været en af dem jeg gerne ville se, og sjovt endelig at se hvor lille den faktisk er.
Doku foto af Kohejre / Foto: Louis Poulsen
John kørte hjem ved middagstid, og det er blot Henrik og jeg igen på skansen.
-
På stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen, John B.
Dip
Ringmærkning:
Det var stille og perfekt vejr og der var også lidt fugle på de første runder.
De sidste 3 runder var mest genfangster af dagens fuglekonger, så jeg valgte at stoppe da standardtiden var gået.
Vejret for i morgen er god, men vinden går i nord og det plejer ikke at være det bedste om foråret.
Dagens ringmærkning og kontroller/ Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 8/1
Jernspurv/Dunnock 7/0
Rødhals/Robin 5/1
Solsort/Blackbird 1/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchiff 4/0
Fuglekonge/Goldcrest 10/1
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 3/0
Blåmejse/Blue tit 1/0
Tornirisk/Linnet 0/1
Total 40/4
Træk:
Det blæste lige lovlig lidt i morges til at det var rigtig fedt, mange af fuglene vil gerne have lidt mere vind end os mennesker når de skal trække, så det blev ikke til det helt store over havet, men lidt kom der selvfølgelig, ca. 2000 Ederfugle, omkring 500 Pibeænder
Også i dag havde vi igen igen Gulirisk, den fløj over os derude flere gange i løbet af morgenen, hvis altså det som antaget var samme fugl alle gange, men den gad ikke komme ned og sætte sig på noget tidspunkt.
Efter morgen obsen tog vi alle 3 ind for at handle, og vi nåede ikke særlig langt før vi var nødt til lige at holde ind til siden, foran os lå nemlig 3 Hvide Storke lige over vejen, som fløj lige imod os! Det var sådan rimelig fedt! ;)
Mobil foto af Hvide storke / Foto: Louis Poulsen
Ved eftermiddags tid fandt Mads E. en lækker lækker Kohejre oppe ved Bøtø! Og lige som jeg ellers stod i madlavningen, ringede Gert som stod og kiggede på Kohejre til Henrik og spurgte om vi ville prøve at køre med op for at se den. Så madlavningen blev lige sat på pause, og Gert var her 10 minutter efter. Den var dog ikke til at finde når vi kom frem, selvom vi lige tog en runde rundt om markerne hvor den var set, men uden held, desværre, så det blev til et “dip”, men endnu engang tak for forsøget Gert! :)
-
På stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen, John Bang Jørgensen
Forskelsbehandling
Ringmærkning:
Det var lidt mere blæsende end lovet så nogle net var lidt på kanten .
Jeg troede første runde ville blive en nul-runde(hvilket er meget sjældent), men i andet sidste net hang der 5 fugle. Det triste var så at de 4 af dem allerede havde ring på, så jeg vidste at det ville blive en meget stille dag.
Mellem runderne kunne jeg se ederfuglene komme væltende så hvor jeg havde så godt som tomme net der havde observatørene travlt. Selv om jeg ikke havde meget i fangsten kunne jeg nyde synet af de mange ederfugle.
Dagen gav kun 13 nye fugle, så det var ikke en dag der gik over i historien.
I morgen tidlig loves der en del regn, så det ser ikke godt ud.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recapture:
Gærdesmutte/Wren 3/0
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 0/2
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 5/5
Blåmejse/Blue tit 1/0
Musvit/Great tit 1/0
Total 13/7
Træk:
En super dag på odden idag, hvor Ederfuglene atter var tilbage i fuld flor, med over 15000 trækkende!
Fra helt tidligt kom der masser af Ederfugle, og det blev sådan set ved indtil ved 11-12 tiden, hvor der begyndte at være lidt længere mellem flokkene, men der kom stadig væk nogle fine flokke, og de fleste kom rigtig flot tæt forbi odden!
Der var godt fyldt op derude med birdere idag.
Ederfugle, som kommer vældig tæt på! / Foto: Louis Poulsen
2 små guldklumper kom også pludselig forbi i form af 2 Gulirisker som kom flyvende over os.
En anden sjov ting var en Rød Glente som havde ryg mærke, som via billeder kunne aflæses og dermed afslørre at den var ringmærket i det nordlige tyskland.
Doku billede af Rød Glente med ryg mærke
En af Havørn kom pludselig vældig tæt forbi spidsen
Jeg stod derude det meste af eftermiddagen, mest for at tage billeder og nyde de sidste flokke, for der skete overraskende nok virkelig ikke særlig meget de sidste par timer, men dem som kom, kom virkelig godt, og i et meget smukt, blødt og hurtigt skiftende lys:)
Ederfugle / Foto: Louis Poulsen
-
Til middag kom John Bang Jørgensen som skal være her i weekenden.
På stationen: Henrik Jørgensen, Louis Poulsen
Ulv!
Træk:
Igen en ret så stille morgen med næsten ingen vind fra morgenstunden, og delvis sol.
Igen idag blev det småfuglene der dominerede billedet, med kun få trækkende fugle over havet, 413 Ederfugle kunne det blive til, hvilket jo godt nok er en forøgelse på 104% siden igår, men ikke ligefrem noget der kunne få os helt op at ringe;)
På småfugle fronten kom der bla. en hel del Stillitser, en Hedelærke og min. 1 Kernebider forbi.
Ellers havde vi endelig en Sule igen, det er ellers ved at være en del tid siden vi sidst havde sådan en, og så havde vi over 2 omgange en voksen Vandrefalk ude og vende ved spidsen.
Efter standardtiden, tog Gert og jeg på stor udflugt, bla. et smut forbi Bøtø for at se 2 Sorthalsede Lappedykkere, og videre til maribo søerne bagefter. De 2 Sorthalsede så vi med det samme og også 2 Klyder stod der, sikke lækkert!
Ved maribo var der gået hen og blevet lidt diset efter regnvejret, men det klarede fint op til sidst, og vi fik da både 4 Rødhovedet ænder og 3 fine Havørne. Pludselig siger Gert at der sidder en bjørn og skider ude på marken, og sørme så når jeg vender mig, sidder der et uidentificerbart brunt dyr på marken, som dog nok mest er lavet af plastik, men sjov var den da;=)
Rovdyr sp. / Foto: Louis Poulsen
Ringmærkning:
Vejret var bedre til fangst i dag og det kunne også mærkes i forhold til den stille dag i går i fangsten.
Der var lidt fuglekonger på hver runde, dog blev det til genfangster på alle runder af dem.
Der var lidt sjovt i fangsten i dag, hele 2 husrødstjerter, en stor flagspætte og en mørkbuget spætmejse. Det er ikke nogen vi fanger så mange af.
På næstsidste runde begyndte det at ligne der skulle komme regn og da sidste runde begyndte det at dryppe og lige da sidste net var lukket kom regnen.
Det blev en fin dag med 42 ringmærket og 8 kontroller.
Det bliver regnvejr i aften frem til midnat, så det kunne godt give lidt i fangsten i morgen.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Stor flagspætte/Great spotted woodpecker 1/0
Gærdesmutte/Wren 1/0
Jernspurv/Dunnock 7/0
Rødhals/Robin 6/5
Husrødstjert/Black redstart 2/0
Solsort/Blackbird 1/0
Vindrossel/Redwing 1/0
Gransanger/Chiffchaff 4/0
Fuglekonge/Goldcrest 13/1
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 1/2
Mørkbuget spætmejse/Nuthatch 1/0
Bogfinke/Chaffinch 3/0
Total 42/8
-
På stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen
Fantastisk vejr
Træk:
Vejrudsigten lovede op til 11 grader idag, og allerede imorges kunne man godt mærke at vinden var lun, og med ikke så meget vind, var der super obs-forhold på odden. Men godt vejr for os er ikke altid det bedste for mange fugle, og der kom da virkelig heller ikke meget over havet, 204 Ederfugle i alt siger lidt om niveauet. Til gengæld kom der lidt småfugle som man kunne kigge på.
Igen idag fik vi besøg af en Gulirisk, den blev hørt flere gange i løbet af morgenen men det kan ikke udelukkes at det har været den samme.
Ellers kom lidt Bogfinker og Tornirisker, og til sidst fløj 3 Bjergirisker også over.
Et andet højdepunkt på morgenen blev sæsonens første Fjeldvåge, som altid bare er så fantastisk flotte.
Fjeldvåge / Foto: Louis Poulsen
Morgenes helt store underholdning stod en Sortkrage for, den havde fundet sig en golfbold, som den sansynligvis troede var et æg, så den prøvede ihærdigt at smadre det ved at lade det falde ned på vejen ud til odden.
Sortkrage med golfbold / Foto: Louis Poulsen
Med dagens lidt over 1200 trækkende fugle, kom vi også lige præcis op over 100 000 trækkende fugle siden sæsonen startede.
Ringmærkning:
Det var klart vejr med en smule mere vind, så tænkte det ville blive samme som i går med ret få fugle.
Efter første runde vidste vi så at det ville blive en stille dag.
Ved 8 tiden kom 2 af gæsterne fra i går som fik set ringmærkning og de havde en dreng mere med, og vi havde tid nok til at kunne vise dem lidt fugle igen.
På 9 runden var der slet ingen fugle.
Vi lukkede da standard var slut 10.30 da der kun kom genfangster, men stadig en ok dag med 22 nye fugle.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/0
Jernspurv/Dunnock 3/0
Rødhals/Robin 3/2
Solsort/Blackbird 0/1
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 3/2
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/1
Blåmejse/Blue tit 4/1
Musvit/Great tit 4/0
Træløber/Treecreeper 1/0
Gråspurv/House sparrow 1/0
Total 22/7
-
Amanda og Ole tog hjem til middag, Ole kommer tilbage i næste uge.
På stationen: Ole Friis Larsen, Amanda Johannisson, Louis Poulsen, Henrik Jørgensen
Traner og varme fra syd
Træk:
Med udsigt til varme, svag vind og sol var humøret og forhåbningerne gode fra morgenstunden, og personligt tænkte jeg at vi skulle have den første Landsvale, det fik vi så ikke, men så fik vi så meget andet.
Der var også fint med småfugle i luften, og der gik ikke særlig længe før der dukkede en sjov fugl op imellem, nemlig en Gulirisk (Serinus serinus) kl. lige over 6, som dog bare fløj over, og ud over havet, men så var det da heldigt at der lidt senere kom endnu en som denne gang landede i danmarks sydligste busk, hvor alle fik set den fint.
Over havet var der lidt gang i Ederfuglene (Somateria mollissima) hvor det alligevel blev til 5150 i alt, og 2 Sortstrubede lommer i sommerdragt fløj lige ind over hovedet på os.
Ederfugle / Foto: Louis Poulsen
Lige som at standardtiden sluttede og man stod der og overvejede at gå tilbage, begyndte der at komme et seriøst Tranetræk, første flok var en lang stribe med hele 187 fugle i, og så kan man jo ikke bare gå tilbage, og det er jeg da også glad for at jeg ikke gjorde for, de blev bare ved de næste 2-3 timer, hvor vi kom op på hele 1447 Traner (Grus grus)!
Traner / Foto: Louis Poulsen
Jeg gik på jagt efter en Korttået træløber i haven om eftermiddagen, men uden held, tilgængæld hoppede nogle Rødtoppede Fuglekonger (Regulus ignicapilla) rundt lige uden foran huset;)
Rødtoppet Fuglekonge / Foto: Louis Poulsen
Ringmærkning:
Der var virkeligt klart til morgen og næsten ingen vind, så vi håbede på at få en del fugle, men det kom så ikke til at ske. Det klare og stille vejr har nok gjort at en masse er trukket igennem og så ikke har været nede og raste.
Klokken 8 havde vi formidling og næsten samtidig kom en anden familie og gerne ville se ringmærkning og det havde vi heldigvis masser af tid til.
Da der var så stille valgte vi at lukke da standardtiden var gået, men 14 fugle fik ring på og næsten samme antal blev genfanget(10 styk).
I morgen loves samme type vejr, men vi er optimistiske.
Efter aftensmaden fik vi kage som Amanda havde bagt så nu er vi alle mætte og trætte.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 0/1
Jernspurv/Dunnock 3/1
Rødhals/Robin 3/4
Solsort/Blackbird 1/2
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 2/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/1
Musvit/Great tit 1/1
Korttået træløber/Short-toed treecreeper 2/0
Total 14/10
På stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen, Louis Poulsen & Amanda Johannisson
Få fugle men mange vafler
Træk
En ret stille morgen på odden, både fugle mæssigt og vejr mæssigt, der dog var godt fyldt op med birdere, hele 7 var vi på et tidspunkt.
Det var mest Ederfuglene der holdte liv i mig ihvertfald, men det var heller ikke de helt store tal, 1811 blev det til, som jo i teorien også er godkendt.
Der sad også hele 11 Havørne ude på Rødsand på et tidspunkt, og nogle af dem kom også ind over odden flere gange, en af dem så tæt at Ole på sine billeder kunne se at den var ringmærket og at den var fra tyskland.
Eftermiddagen bød på rigtig fint vejr, som man næsten var nødt til at sidde ude i, det gav bla. en Oliebille sp.
Oliebille sp. / Foto Louis Poulsen
Ringmærkning
Vi havde ikke de helt store forventninger til dagens fangst, da vinden stod i nordvest, men trods alt havde lagt sig en hel del siden igår. Det startede da også stille og roligt ud med en lille håndfuld fugle, hvori den første af dagens highlights gemte sig - en træløber (Certhia familiaris). Henrik og jeg brugte lige lidt tid på at studse over den, og blev enige om arten, fik taget nogle billeder, og sendt afsted til Jesper Brinkman, hvis ekspertise man altid kan regne med! Han bekræftede os i bestemmelsen, og efterfølgende opdaterede vi hinanden på dagens mærkninger i løbet af morgenen.
Træløber (Certhia familiaris) fra dagens første runde. Foto: Amanda Johannisson.
Da klokken blev 8 kunne vi mærke de første dråber af en uventet regnbyge, og vi satte farten op da det tog mere til end vi havde turde håbe på. Jeg fik smættet nogle ringe på endnu en håndfuld fugle, mens Henrik tjekkede haven igen, hvorefter vi kunne puste ud da regnen lagde sig. Det er bare om at få de små fugle ud før de når at blive våde, og havde regnen blevet ved, havde vi nok lukket nettene. Heldigvis blev der ikke behov for det, og vi blev da også belønnet af lidt ekstra aktivitet fra fuglene, da regnen stoppede. Dagen igennem fik vi en flot mængde rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) - dem bliver vi aldrig trætte af at se på. Der var både hunner og de mere skrig-orange hanner imellem.
Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) han. Læg mærke til de flotte, fremtrædende farver og markeringer i og omkring ansigtet, hvilket adskiller sig fra fuglekonge. Hannens krone er ildrød (deraf navnet 'firecrest' på engelsk), hvorimod hunnens krone er mere afdæmpet rødlig, til orange-gul. Foto: Amanda Johannisson.
Som en rigtig fin overraskelse fik vi i en af de yderste net ud mod markvejen fanget en sortstrubet bynkefugl (Saxicola rubicola)! Det var en hun, som umiddelbart havde en del tegn der peger på en ung fugl (2k). Vi dobbelttjekker bestemmelsen med bøger og digiguides. Det er en utrolig fin og sød fugl, hvis jeg må sige det. Senere på dagen kunne vi høre et individ sidde ude på engen og 'chippe', måske det var den samme. Som sidste gode oplevelse fik vi en flot gulspurv (Emberiza citrinella), som Henrik var så sød at give væk til mig - jeg var i tvivl om jeg havde ringmærket sådan en før, hvilket det viste sig at jeg havde for nogle år tilbage i Blåvand. Men man bliver da ikke ked af en flot, gulspurv i gave!
Sortstrubet bynkefugl (Saxocola rubicola) hun. Foto: Amanda Johannisson.
Gulspurv (Emberiza citrinella). Foto: Amanda Johannisson.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte / wren 1/0
Jernspurv / dunnock 11/1
Rødhals / robin 1/6
Sortstrubet bynkefugl / stonechat 1/0
Solsort / blackbird 0/1
Sangdrossel / song thrush 4/0
Vindrossel / redwing 1/0
Gransanger / chiffchaff 3/0
Fuglekonge / goldcrest 4/2
Rødtoppet fuglekonge / firecrest 3/5
Blåmejse / blue tit 12/2
Musvit / great tit 5/0
Træløber / treecreeper 1/0
Bogfinke / chaffinch 1/0
Grønirisk / greenfinch 3/0
Gulspurv / yellowhammer 1/0
Total 52/17
Hen på eftermiddagen slappede vi alle af i en dejlig solstribe ved huset med udsigt til havet, mens vi ventede på besøg. Tina og Mads kom forbi med deres hund Frida, og havde medbragt vaffeljern, dej og marmelade. Det blev taget vældig godt imod!
-
På stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen, Louis Poulsen & Amanda Johannisson
Blæsten tog toppen af hesten
Ringmærkning:
Vinden lå på næsten 12 m/s da Amanda og mig skulle sætte nettene op. Meget hurtigt kunne vi se at det ville blive umuligt at køre med de 60 meter net der skal op for at holde standard(21 meter kunne sættes op - 3 net).
Da der kun var de 3 net som kunne sættes op tog Amanda op for at kigge efter mellemflagspætten, men hun fandt den desværre ikke.
Det blev faktisk en ok dag da 3 fugle blev fanget hvorf de 2 var nye.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Rødhals/Robin 2/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/1
Total 2/1
Træk:
En god SV vind blæste i morges med omkring 12-10 m/s, men Ederfugle kom stadigvæk i fine mængder, ikke som igår, men hvis ikke man sammenligner det med i går ville det jo have været en rigtig fin dag, 4531 blev det til, og det var endda kun i standardtiden, da ingen af os gad at sidde derude i ekstra tid i dag.
Det var Ole og jeg derude idag, og Gert kom forbi i den sidste time, lige i tide til at opleve en voksen Havørn som kom lige over hovedet på os.
Voksen Havørn, ses bla. på den helt hvide hale, og helt gule næb / Foto: Louis Poulsen
Udover Ederfugle og en Havørn var det sørmene ikke meget der skete, men en smule mågetræk med lidt Hættemåger og Stormmåger samt nogle større måger som også fouragerede lige nedenfor hvor vi sad, så der blev også taget lidt billeder af måger, som nu bliver studeret for at se om nogle af dem er nogle af de lidt sjovere måger.
-
På stationen: Amanda Johannisson, Ole Friis Larsen, Louis Poulsen, Henrik Jørgensen
Ederfugle mekka og fin fangst
Træk:
Allerede før solopgang og standardtid kom der et par større flokke Ederfugle forbi, hvilket også indikerede at det kunne blive en rigtig god dag for Ederfuglene, hvilket det sandelig også blev!
Specielt indenfor standardtiden og ca. 1 time frem kom der rigtig mange, og da standardtiden sluttede var vi på 17400. Men der kom stadig pænt med mindre flokke så flere af os blev siddende derude. Selv gik jeg ind kl. 1805 som sidste mand, efter 12 timer og 40 minutter på odden, hvor Ederfugle totalen derefter lød på hele 24474 hvilket selvfølgelig også er ny sæsonrekord, og et vildt fedt syn at opleve.
Der var også pænt med mennesker derude idag, hele 7 personer var vi på et tidspunkt, hvilket man jo godt kan forstå når nu det var så fedt.
Og det var heller ikke kun Ederfugle som kom, også lidt Traner og rovfugle.
180 Traner, hele 7 Rørhøge, hvilket er pænt så tidligt på sæsonen, nogle Havørne, samt en Vandrefalk. Der var også tidligt på morgenen hele 49 Ravne inde over markerne!
Så en super fed dag, som jeg også håbede på at få mens jeg var hernede.
Én af de sidste Ederfugle flokke i aftenlyset / Foto: Louis Poulsen
-
Ringmærkningen:
Vækkeuret ringede 4.30 og da jeg kom op opdagede jeg at tiden for opsætning var rykket 15 minutter(det gør den en gang om ugen), så kaffen måtte springes over og vente til nettene var sat op. Det var stille vejr så tænkte det godt kunne blive en dag med lidt fart på og det kom der også uden at det blev for meget.
På første runde leverede høgenettet endnu en gang, og igen var det en skovsneppe.
Der var pænt fart på fuglene indtil ca kl 8 hvor det stilnede af da solen for alvor kom frem.
Her til aften kom Amanda som skal være her de næste 5 dage.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Skovsneppe/Woodcock 1/0
Gærdesmutte/Wren 9/1
Jernspurv/Dunnock 18/0
Rødhals/Robin 4/0
Solsort/Blackbird 3/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 2/0
Fuglekonge/Goldcrest 2/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 4/0
Blåmejse/Blue tit 2/0
Musvit/Great tit 11/1
Korttået træløber/Short-toed treecreeper 1/0
Bogfinke/Chaffinch 3/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Grønsisken/Siskin 4/0
Tornirisk/Linnet 2/0
Dompap/Bullfinch 2/0
Total 70/2
På stationen: Ole Friis Larsen, Louis Poulsen, Henrik Jørgensen
En god grå dag
Træk:
Vi startede ud med lidt let regn og en halv dårlig sigt, og med udsigt til mere regn senere ifølge radaren, var forventningerne ikke helt oppe at ringe, vinden var dog helt fin med en 8-9 m/s fra SV.
Men allerede mens det var halvmørkt begyndte de første små flokke Ederfugle at komme, hvilket ofte betyder at der godt kan komme mange senere, og det gjorde der skam også, det blev i hvert fald til en ny sæsonrekord med 5946, vi mangler kun 44 fra at runde 30000 siden sæsonstart.
Ederfugle + Ole og obsposten / Foto: Louis Poulsen
Det stilnede en smule af hen imod slutningen af standard tiden, men lige som at jeg ellers var ved at gå hjem kom der fint gang i dem igen, så jeg blev 2,5 time ekstra da de blev ved med at komme, også selvom tågen var taget en del til og man ikke engang kunne se havnen længere, men det var de ligeglade med, man havde dem så godt nok ikke i særlig lang tid ad gangen, da man først kunne se dem da de allerede var ret tæt på en.
Til gengæld kom der ikke særlig meget andet end Ederfuglene, en meget fin Sortstrubet Lom i sommerdragt kom forbi, og 2 Røde Glente kom ind og mod nord. Men det kan vel faktiskt også være lidt ligemeget når Ederfuglene er så fede i sig selv;)
Der kom også sidst på standard tiden en hel del Storm- og Hættemåger, 415 Stormmåger og 301 Hættemåger.
Ringmærkning:
De havde lovet regn til morgen, men der var tørt da nettene skulle op, men på radaren var en del regn på vej så jeg valgte at reducere netmeter så jeg hurtigere kunne lukke hvis det skulle blive regn.
Det blev dog en lidt mere stille dag af slagsen da der også var lidt rigeligt vind og så var der tåge/dis, men lidt er jo bedre end intet og 14 nye fugle blev det til.
Benny kom ud med morgenbrød og var her under det meste af ringmærkningsperioden. Der kom flere ud da der var møde, så Tina, Mads, Bo, Anne Marie og Gert kom også.
I morgen er vejrudsigten ændret til 5 m/s vind hvor de i går lovede 10, så det ser rimligt godt ud.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/0
Rødhals/Robin 9/1
Solsort/Blackbird 1/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 2/0
Fuglekonge/Goldcrest 0/3
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/2
Total 14/6
-
På stationen: Ole Friis Larsen, Louis Poulsen, Henrik Jørgensen