Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Høj himmel
Vi blev igen i dag belønnet med det skønneste forårsvejr, høj blå himmel , næsten ingen vind og omkring 11 grader.
Problemet var bare, at vinden kom ind fra en NØ-lig retning og så ved vi jo godt hvordan det bliver her i foråret: INGEN FUGLE !!!
Dagen blev så en dag med besøgende:
Først Ingrid Andersen, direktør i DOF, som var til møde med fuglestationens styregruppe og med en hyggelig fælles frokost med hele stationens personale, som vi sultne ringmærkere satte meget stor pris på.
Dernæst dukkede Hannelie Sidhu op, som skal være ringmærker her et stykke tid sammen med os andre.
Til aften venter vi besøg af en far med sin 11-årige søn, som overnatter og skal se lidt ringmærkning i morgen tidlig og være rundt og kigge på fugle de næste dage
Under ringmærkningen, som jo i dag blev en meget begrænset affære, dukkede en fin Gulbug op, den 2. i år og den blev den eneste fugl, hvoraf jeg fik billeder i dag.
Derfor får I den så i to udgaver:
Her er forklaringen på hvorfor jeg hedder en Gulbug
Gulbug set fra forsiden
Dagens fangster:
Folk på stationen til aften:
Vagn Lind, Jasper Mosman, Hannelie Sidhu, samt en gæst med sin 11-årige søn
Fuglen er fløjet
Så kom den sidste morgen for Bianca inden hjemrejsen til Tyskland. Bianca nåede da lige at snuppe en ny mærkningsart for hende. Også for os var det den første i år: nemlig en Kærsanger.
Kærsanger og Rørsanger, som hun har mærket begge to i de sidste dage, er et helt kapitel for sig, da de er meget vanskelige at artsbestemme, så det var lærerigt for hende at se hvordan det bliver gjort.
Bianca nåede ikke at få dagens anden nye art med, nemlig årets første Havesanger. Faktisk synes vi da vi efterhånden har haft rigtig mange arter repræsenteret hernede, dog endnu i et lille antal.
Ellers havde vi til morgen besøg af en potentiel ny ringmærker. John Stokholm Jensen var forbi til vores ”Åbent hus”- arrangement i søndags og ville gerne snuse nærmere til det at ringmærke fugle. Jeg tror, morgenens oplevelser fik åbnet hans øjne for, at det kunne være en vej for ham at gå. Vi glæder os til at se mere til ham i fremtiden til en eventuel oplæring i kunsten.
Hvid vipstjert
Dagens fangster:
Folk på stationen til aften:
Vagn Lind og Jasper Mosman
Betting with birds
Today was my last full day at Gedser Fuglestation and it was a great one!
Early in the morning Hans arrived, bringing vegan cake for us as the wager for a bet we had on Saturday. Yum!
Vagn, Hans and I had each guessed how many birds we thought we would ring that day. With 40 Hans was the furthest away from the in total 55 newly ringed birds that day (Vagn 55, me 50).
For todays ringing Jasper joined us having aquired his license and ringed his first birds! The first few rounds started off slow but then rainy weather around Gedser brought us more birds including a new species for the year: a Reed warbler (Acrocephalus scirpaceus).
Jasper with his first ever ringed bird a male Common redstart (Phoenicurus phoenicurus)
But that wouldn't be the only new species today as we caught a Tree pipit (Anthus trivialis) a few rounds later and a female Red-backed shrike (Lanius collurio) soon after! The latter is called Neuntöter in German which can be translated into "killer of nine". This name is based on the fact that the shrike makes provisions of insects by transfixing them on thorns. And the number nine comes from pure superstition.
The shrike made Jasper especially happy as it is his favorite bird!
Tree pipit (Anthus trivialis)
Red-backed shrike (Lanius collurio)
In total we ringed a 41 birds and recaught 11. The most frequent being Lesser whitethroats (Curruca curruca) and mainly female Blackcaps (Sylvia atricapilla).
Tomorrow morning I will be heading back to German having ringed many new species and seeing my first Wryneck (Jynx torquilla). I will be leaving as a more experienced ringer and birder, and with a camera roll full of bird photos:)
Thank you so much for having me and until next time!
Folk på stationen: Bianca Neuner, Jasper Mosman, Vagn Lind, Hans Lind
Åbent Hus
Det var med bange anelser vi gik ud til første runde i dag, da haven her virkede meget stille i det tågede vejr til morgen. Næsten ingen fugle havde noget at skulle have sagt, så det tydede ikke på, at der ville blive ret meget gang i den i dag.
Det viste sig også at holde stik. Første runde med kun 1 fugl og meget bedre blev det ikke i de næste runder.
Vi havde jo håbet, at det blev som så ofte før: nemlig at efter en god dag ville der komme ca. det halve den næste, men ikke engang det kunne der mønstres i dag.
Og så netop i dag, hvor vi ville få mange gæster på ”Åbent hus”-dagen.
Rigtig mange gange ØV, hvis der ikke ville være et udvalg af fugle at præsentere de nysgerrige børn og forældre for.
Inden gæsterne ankom kl 9 mødte Hans og jeg så en storsmilende Bianca med en pose hvor et par lange gule ben stak ud: hun havde fanget en Spurvehøg han. Egenhændigt pillet den ud af nettet og meget stolt over, ikke at være blevet perforeret i hånden af kløerne.
Det var hendes første rovfugl og efter mærkning og fotografering kunne vi præsentere den for hjælpergruppen, - desværre ikke for gæsterne som endnu ikke var ankommet.
Spurvehøg han adult
Snart efter fik hun endnu et ønske opfyldt, nemlig en Skovsanger, den 2. i år
Skovsanger
Endelig kom der en opklaring og tågen lettede, lidt sol endda en overgang og mens de besøgende kom dryssende lykkedes det trods alt at fange lidt forskelligt at vise frem.
Senere måtte vi desværre lukke nettene ned på grund af regnbyger, men det lød til, at de ca. 70 gæster var glade for det, de havde oplevet og for den gratis kaffe og de gode kager. Også mange tak for støttebeløbene i uglen og handelen i butikken.
Stor tak til hjælpergruppen for at dejligt arrangement , der som altid blev afsluttet med fælles frokost, - i dag i solskin, som kom frem efter at gæsterne var gået.
Dagens fangster:
Folk på stationen til aften:
Jasper Mosman, Bianca Neuner, Vagn Lind.
Hans Lind var taget hjem til sit hus.
Nye gæster
Som ventet kom der i går aftes et vejrskifte, hvilket bevirkede et gedigent tordenvejr over Gedser og lidt regn i nattens løb. Vinden var vendt om i SV og der var ikke ret meget af den: lige præcis som vi ønskede det !
Vores håb var flere fugle og det fik vi også. Her i forårstiden ligger 64 fugle i hånden som en fordobling af gennemsnittet, så det kan vi ikke være utilfredse med. En god dag, så absolut.
Der var kommet gang i en del af langdistancetrækkerne så som Løvsangere, Rødstjerter og fluesnappere, men også Tornsanger og Gulbug, som i dag gæstede stationen for første gang i år.
Specielt Gulbugen er tidligt på den i år.
Tornsanger
Af andre gæster skal nævnes Frans Korczak (jeg håber, jeg har stavet dit navn rigtigt), som igen i år kom på besøg, mens jeg er her. Frans var den, der for år tilbage byggede laboratoriet, hvor vi mærker fuglene. Og så er Frans altid så betænksom og tager lidt brød med til kaffen. Det sætter vi stor pris på .
Nu krydser vi fingre for arrangementet ”Åbent Hus” i morgen. Både at der vil komme godt med fugle og gæster og at vejret holder nogenlunde tørt.
Rødstjert
Dagens fangster:
Folk på stationen:
Bianca Neuner, Jasper Mosman, Vagn Lind, Hans Lind, - samt adskillige frivillige som forberedte ”åbent hus” til i morgen
For lidt fugle
Fra fuglefronten er der ikke ret meget at berette om i dag. Det blev igen en noget slatten dag med kun 17 mærkninger og kun af de almindelige arter. Billeder af fugle vil I også blive forskånet for, da der ikke rigtig var noget spændende at fotografere.
Men arbejdet for tingene blev der: Ikke mindst af Ebbe Nordbo, som kom forbi i går aftes for at overnatte og som i morges fik lov til at følge med i arbejdet med ringmærkningen. Inden længe var han dog blevet sat i gang med havearbejde og tilbød selv at gøre noget ved de mange Bjørneklo-planter der var dukket op hist og her.
Så stor var glæden på stationen over, at Ebbe fik fjernet stort set alle de giftige, invasive planter. De blev rodstukket og ligger nu til tørre i solen for at dø.
Vi sætter nu vores lid til vejrudsigten for i morgen, som lover et vindskifte. Vi håber, at en stille vestenvind i morgen vil bringe rigtig mange spændende fugle ned til nettene i Gedser.
Håbet er lysegrønt som foråret.
Ingen fuglebilleder i dag, men på lukkerunden så vi en af de dagflyvende småsommerfugle: En Pyralide med det mundrette navn Pyrausta despicata. Den er ret almindelig over hele landet.
Dagens småfangster:
På stationen:
Bianca Neuner, Jasper Mosman (som netop har fået sin licens, så også han kan komme i gang med at hjælpe til ved nettene) samt Hans Lind og Vagn Lind
Nattergal igen
Vi fangede i dag en gammel kending med en temmelig slidt ring: Det var en Jernspurv, som blev mærket tilbage i marts 2021 som 2k+. Fuglen blev genfanget i haven 21 gange den sommer, 13 gange i 2022, ligeledes 13 gange i 2023 og indtil nu 6 gange i dette forår. Vi kan vist godt sige at det er en af de lokale. Den bor her! Hvert efterår forsvinden den dog til varmere himmelstrøg, ser det ud til.
Andre gamle kendinge dukkede også op i dag, idet vi havde besøg af Højskolen og Simon Wikstrøm med et stort hold kursister, hvoraf der var mange gengangere fra tidligere år.
Altid hyggeligt at have besøg af jer og mange TAK for donationer og indkøb. Det er meget påskønnet.
Desværre var det denne gang måske ikke den heldigste dag at komme herned: vejret var ganske vist flot, men fugle havde vi ikke ret mange at vise frem af. Faktisk kun en enkelt Gærdesanger for kursisterne på holdet.
Det havde også været en meget sløj morgen med meget lidt aktivitet blandt fuglene, som du kan se af tallene. NØ-vind dræber småfugletrækket hernede på denne tid af året, så vi trænger meget til lidt omskiftning i vejret, - at få rørt rundt i gryden, så lidt nyt kan ske.
Dagens lyspunkt blev for mig at mærke en Nattergal, som jeg ikke ser meget til på Fanø og i Midtsønderjylland. Vi havde hørt den fra vi satte nettene op i morges, - først med så lidt sang, at vi var i tvivl om det nu var en Sydlig nattergal, men noget senere kom der da lidt mere gang i sangen og jeg konstaterede at det var. Og så på næste runde sad den i nettet, som jeg håbede på.
Det var så den anden Nattergal i år, - man må sige, de er kommet tidligt i år. Men glædeligt, da de sidste år udeblev fuldstændig her på stationen.
Dagens magre fangst:
Folk på stationen:
Bianca Neuner, Vagn Lind, Hans Lind ( men sover hjemme), Jasper Mosman
Nyt hold på banen
Så kom den første fangstdag for mig på Gedser Fuglestation for denne gang, og hvor har jeg glædet mig.
Den nye besætning fra i dag består af Hans og jeg sammen med Bianca, som har været her et par dage. Desuden også Jasper som i dag har været mest i gang med sine studier.
I går aftes snakkede vi om hvilke fugle vi håbede på og Bianca var den heldige og fik sit ønske opfyldt: årets første Vendehals.
Udover den fik vi også de første Broget Fluesnapper for sæsonen, men i det lidt blæsende solskinsvejr i dag, tror jeg de fleste fugle bare passerede igennem uden at holde rast hos os. I alt fald fik vi kun fanget 20 nye, og det er også noget under gennemsnittet for en forårsdag.
Der er blevet skiftet et hullet net og måske når vi også lige at klargøre de sidste 2 netbaner, hvor nettene endnu mangler at blive sat op
Sidste dag
I dag var sudste dag for mig i denne periode, så kort blog.
Dagen var ret stille i nettene, men dagens højdepunkt var en nattergal.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 3/1
Rødstjert/Redstart 2/0
Solsort/Blackbird 0/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 6/5
Munk/Blackcap 1/0
Løvsanger/Willow warbler 3/0
Bogfinke/Chaffinch 1/0
Tornirisk/Linnet 5/0
Total 21/7
På stationen: Jasper Mosman, Bianca Neuner
Endelig kom der lidt fart på fuglene
Jeg regnede ikke med det store i dag pga det fine vejr, men jeg tog fejl.
Der var over 30 fugle på den første runde og der efter var det stille og roligt resten af standardtiden.
Mads var her igen med Signe og fik set en masse fugle.
Bianca som kom i går fik også både plukket fugle ud af nettene og ringmærket.
I morgen loves der ca samme vejr som i dag, men vinden går i øst.
Om eftermiddagen blev amerikansk krikand meldt ud fra Bøtø, men vi var dog ikke oppe og se den.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 4/0
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 1/0
Rødstjert/Redstart 4/0
Solsort/Blackbird 1/1
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 21/1
Munk/Blackcap 2/0
Gransanger/Chiffchaff 5/1
Løvsanger/Willow warbler 4/0
Gråspurv/House sparrow 1/0
Grønsisken/Siskin 1/0
Total 46/3
-
Hallo an alle! I'm Bianca, an Ecology student from the eastern coast of Germany. As en extremely curious person I am very excited to be staying at Gedser this next week, to get to know this beautiful place, learn of it's birds and flora; and of course take part in the ringing! Today was already a great day of ringing and birding; we had nice weather, a breathtaking sunset, cake and funny conversations:) Can't wait for the days to come!
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman, Bianca Neuner