Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Nattergal igen
Vi fangede i dag en gammel kending med en temmelig slidt ring: Det var en Jernspurv, som blev mærket tilbage i marts 2021 som 2k+. Fuglen blev genfanget i haven 21 gange den sommer, 13 gange i 2022, ligeledes 13 gange i 2023 og indtil nu 6 gange i dette forår. Vi kan vist godt sige at det er en af de lokale. Den bor her! Hvert efterår forsvinden den dog til varmere himmelstrøg, ser det ud til.
Andre gamle kendinge dukkede også op i dag, idet vi havde besøg af Højskolen og Simon Wikstrøm med et stort hold kursister, hvoraf der var mange gengangere fra tidligere år.
Altid hyggeligt at have besøg af jer og mange TAK for donationer og indkøb. Det er meget påskønnet.
Desværre var det denne gang måske ikke den heldigste dag at komme herned: vejret var ganske vist flot, men fugle havde vi ikke ret mange at vise frem af. Faktisk kun en enkelt Gærdesanger for kursisterne på holdet.
Det havde også været en meget sløj morgen med meget lidt aktivitet blandt fuglene, som du kan se af tallene. NØ-vind dræber småfugletrækket hernede på denne tid af året, så vi trænger meget til lidt omskiftning i vejret, - at få rørt rundt i gryden, så lidt nyt kan ske.
Dagens lyspunkt blev for mig at mærke en Nattergal, som jeg ikke ser meget til på Fanø og i Midtsønderjylland. Vi havde hørt den fra vi satte nettene op i morges, - først med så lidt sang, at vi var i tvivl om det nu var en Sydlig nattergal, men noget senere kom der da lidt mere gang i sangen og jeg konstaterede at det var. Og så på næste runde sad den i nettet, som jeg håbede på.
Det var så den anden Nattergal i år, - man må sige, de er kommet tidligt i år. Men glædeligt, da de sidste år udeblev fuldstændig her på stationen.
Dagens magre fangst:
Folk på stationen:
Bianca Neuner, Vagn Lind, Hans Lind ( men sover hjemme), Jasper Mosman
Nyt hold på banen
Så kom den første fangstdag for mig på Gedser Fuglestation for denne gang, og hvor har jeg glædet mig.
Den nye besætning fra i dag består af Hans og jeg sammen med Bianca, som har været her et par dage. Desuden også Jasper som i dag har været mest i gang med sine studier.
I går aftes snakkede vi om hvilke fugle vi håbede på og Bianca var den heldige og fik sit ønske opfyldt: årets første Vendehals.
Udover den fik vi også de første Broget Fluesnapper for sæsonen, men i det lidt blæsende solskinsvejr i dag, tror jeg de fleste fugle bare passerede igennem uden at holde rast hos os. I alt fald fik vi kun fanget 20 nye, og det er også noget under gennemsnittet for en forårsdag.
Der er blevet skiftet et hullet net og måske når vi også lige at klargøre de sidste 2 netbaner, hvor nettene endnu mangler at blive sat op
Sidste dag
I dag var sudste dag for mig i denne periode, så kort blog.
Dagen var ret stille i nettene, men dagens højdepunkt var en nattergal.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 3/1
Rødstjert/Redstart 2/0
Solsort/Blackbird 0/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 6/5
Munk/Blackcap 1/0
Løvsanger/Willow warbler 3/0
Bogfinke/Chaffinch 1/0
Tornirisk/Linnet 5/0
Total 21/7
På stationen: Jasper Mosman, Bianca Neuner
Endelig kom der lidt fart på fuglene
Jeg regnede ikke med det store i dag pga det fine vejr, men jeg tog fejl.
Der var over 30 fugle på den første runde og der efter var det stille og roligt resten af standardtiden.
Mads var her igen med Signe og fik set en masse fugle.
Bianca som kom i går fik også både plukket fugle ud af nettene og ringmærket.
I morgen loves der ca samme vejr som i dag, men vinden går i øst.
Om eftermiddagen blev amerikansk krikand meldt ud fra Bøtø, men vi var dog ikke oppe og se den.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 4/0
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 1/0
Rødstjert/Redstart 4/0
Solsort/Blackbird 1/1
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 21/1
Munk/Blackcap 2/0
Gransanger/Chiffchaff 5/1
Løvsanger/Willow warbler 4/0
Gråspurv/House sparrow 1/0
Grønsisken/Siskin 1/0
Total 46/3
-
Hallo an alle! I'm Bianca, an Ecology student from the eastern coast of Germany. As en extremely curious person I am very excited to be staying at Gedser this next week, to get to know this beautiful place, learn of it's birds and flora; and of course take part in the ringing! Today was already a great day of ringing and birding; we had nice weather, a breathtaking sunset, cake and funny conversations:) Can't wait for the days to come!
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman, Bianca Neuner
En stille dag på kontoret og tur til Bøtø
Vejret var igen rimligt klart så mange fugle havde bare trukket igennem.
Men selv om der ikke var mange fugle så var det ikke skidt da der så var mere tid til at kigge på fuglene.
Et par sjove ting var der dog i fangsten, den ene var en husrødstjert som ikke fanges så ofte, og den anden var en fuglekonge med rugeplet(altså en lokal ynglefugl).
Kenneth skulle have været med mandag og tirsdag også, men pga arbejde var han nød til at tage hjem.
Efter ringmærkning tog Jasper og jeg til Bøtø for at se om vi kunne finde brushane som han meget gerne ville se, vi fandt den desværre ikke men han fik så set sin første ørn(Havørn).
Da vi kom tilbage nød vi en enkelt øl i solen, og Mads kom og slog det sidste græs. Vi fik samtidig besøg af en tysk birder som jeg før har snakket med så han var her i et par timer inden han kørte ned til færgen da han skulle tilbage til Rostock.
Til Aften kommer Bianca som skal være her i en uges tid og lære om ringmærkning.
I morgen loves stille og klart vejr så det giver nok ikke den store mængde fugle, men solen skulle være på hele dagen og så næsten ingen vind så det er jo bare at nyde de dage også.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 2/0
Husrødstjert/Black redstart 1/0
Solsort/Blackbird 1/0
Sangdrossel/Song thrush 2/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/1
Munk/Blackcap 3/0
Løvsanger/Willow warbler 2/0
Fuglekonge/Goldcrest 1/0
Musvit/Great tit 1/0
Tornirisk/Linnet 1/0
Total 15/1
-
Hello! My name is Jasper, I have been mentioned on the blog a few times now over the past week, and it's time for a proper introduction. I am an Applied Biology student from HAS Green Academy in the Netherlands and I'll be staying at Gedser Fuglestation for 14 weeks on behalve of a research internship! I have never been to Denmark before, so this is going to be a fun new experience for me.
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman, Kenneth Vegeberg Rude
Masser af folk på fuglestationen
I dag var vi 4 om ringmærkningen, jeg havde igen i dag Kenneth med som skal genopfriskes så han kan begynde igen, og Hans havde en med som gerne ville være med og se ringmærkning. Tidligt på formiddagen fik Hans og familie med så vi var en del.
Senere kom Anne Marie ud og ordnede nogle ting, og Mads og Tina kom også. Mads brugte eftermiddagen på at slå græsset som var blevet lidt højt efter både varme og en masse regn så nu er der næsten som en golfbane.
Det var ret stille med fugle i fangsten i dag, men det var forventet da der var klart og stille så fuglene havde det perfekte trækvejr og fortsatte bare videre nordpå mod deres ynglepladser, men til gengæld var der så tid nok til at lære fra sig og nå en kop kaffe også.
I morgen tidligt loves lidt mere vind, men mere varmt end i dag så vi må se hvad der kommer.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/0
Jernspurv/Dunnock 1/1
Rødhals/Robin 3/1
Rødstjert/Redstart 1/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 4/2
Munk/Blackcap 4/0
Gransanger/Chiffchaff 2/1
Løvsanger/Willow warbler 1/0
Blåmejse/Blue tit 0/1
Total 17/6
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman, Mads, Tina, Hans, Kenneth, Anne Marie
Årets første skovsanger ringmærket
Heldigvis kunne alle net sættes op da regnen de lovede først ville komme omkring standardtidens afslutning.
Kenneth var med fra start da han skal lære at ringmærke igen efter nogle års pause og han skal være med resten af april til at starte med.
Der var heldigvis tid nok til at kigge på fuglene i dag da 40 fugle blev fanget(de 28 var nye).
Mads kom ud med Signe som er meget interesseret i fugle, så de var med det meste af tiden.
Årets første skovsanger blev fanget, og denne smukke fugl fanges der ikke mange af.
I morgen ser vejret fint ud til ringmærkning så vi er klar til en bunke.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/0
Jernspurv/Dunnock 2/2
Rødhals/Robin 0/1
Rødstjert/Redstart 1/0
Solsort/Blackbird 0/2
Gærdesanger/Lesser whitethroat 5/2
Munk/Blackcap 9/0
Skovsanger/Wood warbler 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/4
Løvsanger/Willow warbler 2/0
Musvit/Great tit 1/0
Gråspurv/House sparrow 2/0
Bogfinke/Chaffinch 1/0
Tornirisk/Linnet 1/1
Lille gråsisken/Lesser redpoll 1/0
Total 28/12
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman, Kenneth, Mads, Signe
Tilbage på fuglestationen
Så er jeg tilbage dog nogle dage forsinket(skulle have startet i mandags), men pga sygdom måtte jeg vente nogle få dage.
Jeg ankom i kæmpe haglvejr, men om eftermiddagen kom solen frem og det blev ganske pænt vejr.
Mads og Tina kom sidst på eftermiddagen og havde kage med.
I morgen ser det ud til at blive regn, men måske rammer det så sent at standard lige kan holdes.
På stationen: Henrik Jørgensen, Jasper Mosman
Endnu mere vinter
Hvor jeg i går overvejede, om det var blevet vinter, blev jeg da overbevist i dag. Der kom sne/slud i morges, så jeg måtte forsinke netåbningen med 1 time og 45 minutter.
Det ødelagde ikke standardmærkningen, for det er tilladt at forsinke åbningen i op til 2 timer.
Derefter var der perioder med let regn, som jeg kunne klare ved at gå hyppige runder. Det giver god motion, men jeg havde kun 77 meter net åbne, så de gamle ben blev ikke overbelastet.
Det var nu ikke hensynet til mine ben, der var årsagen til det begrænsede antal net, men derimod behovet for at kunne lukke hurtigt, hvis der kom mere nedbør end forventet.
Jasper var med rundt og følge ringmærkningen, så det ikke kun bliver tørre data, han bruger til sit bachelorprojekt. Det er også godt at vide, hvordan dataene er indsamlet.
Bedst som jeg troede, at jeg ville lykkes med at køre standardtiden igennem, blev sludfnuggene så store og så mange, at jeg skyndsomt måtte lukke det hele og se stort på standardtiden.
Et kig ud i haven i morges kl. 6.35, hvor jeg sad og ventede, mens jeg skiftevis kiggede på DMI's radar og ud ad vinduet. Jeg havde desværre ikke tid til at fotografere et net, da sludbygerne tvang mig til at lukke. Foto: Susanne Primdahl
Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:
Folk på stationen: Jasper Mosman, Susanne Primdahl
Er det allerede blevet vinter igen?
Uha, hvor var det koldt til morgen. Der var rim på mange af nettene, så der lige skulle ruskes lidt i dem, da de skulle åbnes kl. 5. Temperaturen kom også helt ned på 0,9 grader ved første runde.
Det var ellers en flot morgen, hvor vi startede helt vindstille med en vindstyrke på 0 m/s, og månen lignede en stor appelsin, der var ved at gå i seng ude i vest.
Fuglemæssigt blev det en dag på samme niveau som i går, men Louise fik nærkontakt med et par nye arter med en Hvid Vipstjert og en Tornirisk i nettet.
3k+ Hvid Vipstjert han. Foto: Susanne Primdahl
2k Tornirisk han. Foto: Susanne Primdahl
Nu er både Eva og Louise taget hjem, og Jasper fra Holland er ankommet. Jasper skal være på stationen i 14 uger, hvor han skal arbejde med et projekt i forbindelse med sin uddannelse.
Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:
Folk på stationen: Louise Villumsen. Eva Heering, Jasper Mosman, Susanne Primdahl