Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (18)mar. (31)apr. (26)maj (31)juni (30)juli (23)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (24)
Gang i efterårstrækket
Ringmærkningen: Igen i dag var der kun en ganske let vind fra syd vest da vi åbnede nettene, hvilket normalt er godt for ringmærkningen og vi blev ikke skuffede. Med 38 mærkninger og 8 genfangster blev det således den antalsmæssigt hidtil bedste dag. Specielt Gulbug (Hippolais icterina), Gærdesanger (Curruca curruca) og Kærsanger (Acrocephalus palustris) markerede sig med pæne antal. I morgen ser vejrudsigten fortsat spændende ud, så spændende hvad morgendagen bringer.
Trækket på Odden: Onsdag morgen var lun og blå med næsten ingen vind og flere måner på himmelen før solopgang, idet vores egen måne skinnede i nært selskab med Jupiter, som havde tre måner synlige i teleskopet. Det var ligefrem til at se båndene af storme i planetens atmosfære. På havet lettede hundredvis af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus) og Stormmåger (Larus canus) fra den blanke havoverflade, hvor de i hvert fald havde tilbragt en del af natten på deres træk ud af Østersøen. Det var så intenst i tiden omkring solopgang, at Hættemågerne ligefrem blev dagens næstmest talrige art ved Gedser odde med næsten 440 i trafikken.
Ligesom Månen var i godt selskab, var det fint med Mads Elley fra fuglestationen som kollega på observationsposten. To, tre eller flere ser altid mere end en, og vi havde en fælles udfordring i at bestemme alle de terner, der kom forbi, selv om der kom en del færre end mandag. Vi endte med lige under 250 Fjordterner (Sterna hirundo), over 150 Havterner (Sterna paradisea) og lidt over 100 ubestemte på grund af lysforholdene og store afstande. Vores fordeling var anderledes end på andre danske træklokaliteter, hvor der i de seneste dage er set flere Fjord- end Havterner, men i overensstemmelse med en post i Estland længere inde i Østersøen og vores egne resultater i de seneste dage.
Havterne i modlys, hvor man fint ser, at alle håndens svingfjer på yderste del af vingen er gennemsigtige i modsætning til Fjordternen, hvor kun inderste del af hånden er gennemsigtig - se bloggen for mandag 30.07.2024. Den slags kendetegn er gode i det modlys, vi har på Gedser Odde. Foto: Mads Elley/GFU
En indikator, men ikke en sikker identifikation af Hav- og Fjordterner, er, at Havterner ofte kommer i mere kompakte flokke og lavere over vandet end Fjordternerne i mere løst formationer. Reglen gælder bare ikke, når de kommer i blandede flokke, som mange gjorde denne tirsdag, så det var godt, at vi var to til at kigge, vurdere og repetere kendetegn.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.
Folk på fuglestationen: John Stokholm Jensen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.
Godt gang i Gærdesanger (Curruca curruca) på Gedser
Ringmærkningen: Når der ringmærkes i juli måned er det til evig diskusion og undren om det er lokale ynglefugle eller trækgæster vi mærker. For Gærdesanger har vi set tydelige tegn på begge dele. Nogle af de Gærdesanger vi mærker er således tydelige ynglefugle, da de har meget korte vinger og haler i vækst, hvilket viser, at det ikke er længe siden at de har forladt reden. I dag fik vi dog et godt tegn på at trækket er gået i gang da der på en enkelt runde sad ca. 10 Gærdesanger i nettene. Samtidigt viser et genfund fra Ungarn af en Gærdesanger mærket i Juli måned ved Gedser for nogle år siden, at trækket kan være i gang til trods for det gode vejr og sommervarmen.
Trækket på Odden: En forgyldt tirsdag med glødende kanter af solskin på skyerne mod øst. Desuden var det lunt og næsten vindstille. Fugletrækket lagde også hårdt ud med en flok på 59 Sortterner (Chlidonias niger) et par minutter inde i tællingen fra en halv time før solopgang. De var tidligt på færde, men ikke svære at bestemme på, at mange stadig var i tilsyneladende fuld sommerdragt med sorte undersider i skarp kontrast til deres hvide undergumper, selv i det tidlige morgenlys. Kort efter begyndte også en lind strøm af Fjordterner (Sterna hirundo) at passere langt ude, men til at tælle i håndkikkerten og identificere ved hjælp af teleskopet.
Vilkårene er ofte vanskelige ved Gedser Odde, hvor vi ikke bare ser mange af fuglene over havet på stor afstand, men også i modlys. Et af trickene med Hav- og Fjordterner, er, at hele hånden (yderste del af vingen) er gennemskinnelig og lyser op i modlys i kontrast til resten af vingen på Havterner, mens det kun er den inderste del af hånden, der er gennemskinnelig hos Fjordternerne. Døm selv her. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Selv om strømmen tog af efter et par timer, kom der mindst 867 plus formentlig en del flere i de 91, der ikke kunne noteres som andet end ubestemte enten Hav- eller Fjordterner. Der kom nemlig også op mod Havterner (Sterna paradisea) i morgenens træk over havet. De to arter kan være svære at skelne mellem, men fordelingen ved Gedser Odde har det seneste par dage passet fint med, hvad kollegerne ved Põõsaspea neem har talt i Estland som en forpost 800 kilometer længere inde i Østersøen, hvor de også har talt langt flere Fjordterner end Havterner og i øvrigt haft en tilsvarende andel af ubestemte fugle.
Noget anderledes har det været med Sortænderne (Melanitta nigra), hvor observatørerne i Estland havde fornøjelsen af næsten 66.000 mandag. De kom ikke forbi Gedser Odde tirsdag morgen, som dog bød på lige over 1.000 af de sorte andefugle, som plejer at flyve så langt ude, at vi må nøjes med at tælle dem som prikker i lange rækker.
Tirsdag var der 7.000 Sortænder forbi observationsposten i Estland, ikke mange terner, men til gengæld over 3.000 Hætte- og Stormmåger, og det peger måske på, hvad der er i vente ved Gedser Odde onsdag/torsdag. Mange af ternerne er det seneste par dage kommet ind mod Gedser Odde fra en meget østlig retning, så det er måske ikke fugle, der har passeret svenske tællepunkter.
Tirsdagens træk af Ederfugle (Somateria mollissima) var interessant med over 800 af de brune hunner/ungfugle og bare 20 af de sort-hvide hanner. Fordelingen svinger op og ned, men hen over sæsonen ser vi mest flokke med et eller andet flertal af hanner.
Fra land var det til at se, at der var træk af Landsvaler (Hirundo rustica) og Bysvaler (Delichon urbicum). Mens der er lokale ynglefugle, kan det være svært at registrere et træk, fordi svalerne ofte også flyver ud over vandet i kortere eller længere tid for at jagte insekter lavt over havet, men tirsdag kom svalerne ikke retur, og der var perioder uden svaler i luften. Det tyder på, at de lokale ynglefugle også er ved at være væk.
En af de fem Tårnfalke, der kom i flok. De lyse spidser på fjerene og en mere mørkt båndet end pletter overside viser, at det var en ung 1k (første kalenderår) fra i år. Det samme forekom at være tilfældet med dagens øvrige Tårnfalke. På halen ser de mørke tværbånd ud til at være lige så brede som de lyse, og det peger på en hun. Græsstrået er nok bare et, der hænger ved, efter at falken har været nede på jorden under jagten efter mad. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Værd at bemærke er også, at Tårnfalkene (Falco tinnunculus) har indledt et træk. Tæt på sluttidspunktet dukkede der først fem Tårnfalke op nærmest i samlet flok. De fouragerede undervejs over kornmarken, men holdt en sydlig kurs og forsvandt ud over vandet. Senere kom der tre mere hver for sig på samme måde.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.
Folk på fuglestationen: John Stokholm Jensen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.
Flere ny arter for efteråret og ny ringmærker
Ringmærkningen: I dag var første dag hvor John var med til at ringmærke og vi havde derfor håbet på en god start for John. Desværre var det noget blæsende, da vi åbnede nettene og det blev da heller ikke nogen antalsmæssigt stor dag. Til gengæld var der god tid til at kikke i bestemmelseslitteraturen og diskuterer kendetegn, hvilket jo altid er godt og lærerigt.
Dagen bød på to nye mærkningsarter for efterårssæsonen i from af Nattergal og Broget fluesnapper, som ses på billede nedenfor. Som det ses bliver den Brogede fluesnapper holdt med to hænder frem for mellem to fingre, som vi normalt gør når vi fotograferer fugle her til bloggen. Dette er fordi den Brogede fluesnapper har store vinger i forhold til benenes tykkelse og for at undgå, at den beskadiger benene hvis den pludseligt bruger vingerne blev den derfor holdt som vist. Den samme forsigtighed bør udvises for andre arter med relativt store vinger og spinke ben, som f.eks. svaler.
Broget fluesnapper som holdes med to hænder så der kan gribes ind så det undgås at fuglen basker med vingerne og beskadiger sine ben som er meget spinkle i forhold til vingernes størrelse.
Trækket på Odden: Standardperioden for efterårstræktælleriet er ikke begyndt endnu, men det er ingen hindring for at bruge standardreglerne for tællinger uden for perioden. Det er aldrig til at vide, hvad for nogle data, nogen om halvtreds eller hundrede år vil være glade for at finde. Vi tæller for den umiddelbare oplevelse i DOFbasen og her på bloggen af, hvad man måske kan opleve fortsættelsen af i morgen; vi tæller for at kunne sammenligne data år for år, som vi i disse år tænker, at vi kan få brug for, og så tæller vi altså uden at ane, hvad andre kan have glæde af i en fjern fremtid. Det er fascinerende og inspirerende.
Mandag morgen var lilla, og en halv måne lyste højt oppe på himmelen; violet på grund af havets farve en halv time før solopgang og de tunge skyer mod øst, som heldigvis var ved at blive blæst væk af en pæn vind fra nordvest. Trækket kom noget sent og langsomt i gang og var i begyndelsen mest præget af nogle Mursejlere (Apus apus), som noget overraskende kom ind over land sydfra og fortsatte nordover. Det kan sagtens være fugle, som i natten har fløjet over havet fra Sverige, men så søgte ind over land for at jage insekter, før de fortsatte trækket mod syd.
Efterhånden kom der gang i lidt træk af Ederfugle (Somateria mollissima), som langt overvejende var brune hunner eller unger fra i år. Omvendt var det med dagens Sortænder (Melanitta nigra), hvor det fine solskin og forholdsvis begrænsede øvrige arbejdspres gjorde det muligt at skelne mellem sorte hanner og brune hunner/ungfugle. Her var forholdet 4:1 i hannernes favør.
Søndag var der et stort træk på flere tusinde terner, især Havterner (Sterna Paradisea) og Fjordterner (Sterna hirundo), som altid er en udfordring at skelne imellem. Mandag var det noget mindre og derfor en glimrende øvedag. De fleste forekom med deres udseende og adfærd at være Fjordterner, og heldigvis var andre nået til samme resultat andre steder i landet ifølge DOFbasen og på databasen Trektellen ifølge kolleger i Finland og Estland, så der er over en bred front enighed om, at det mest er Fjordterner, der trækker lige nu.
De fleste fugle kom forbi som prikker langt ude over havet. Det var en fin udfordring for arbejdet med teleskopet, men det gav ingen billeder af Hav-, Fjord- eller andre terner. Det må blive en anden dag.
Denne træktæller er lige for tiden mest på fuglestationen for at male og reparere vinduer på bygningerne, men der bliver nok også tid til at registrere trækket omkring landets og hele Nordens sydligste punkt det næste par dage.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.
Folk på stationen: Ole Friis Larsen, John Stokholm Jensen og Søren Mygind.
Plettede ungfugle, vingeformler og systematik
Efter den nyeste systematik tilhører bl.a. Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus), Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) og Rødhals (Erithacus rubecula) familien Muscicapidae, som kan oversættes til familien af fluesnapper.
Dette slægtskab afslører sig bl.a. ved at den juvenile dragt, som anlægges i reden, udviser nogle fællestræk så som pletter. Den juvenile dragt udskiftes i løbet af få måneder til den såkaldte post juvenile dragt, som ofte minder noget om de voksne fugles dragt og typisk er den, der vises i de fleste gængse felthåndbøger.
Når man som ringmærker eller feltornitolog møder en fugl i juvenil dragt kan man derfor godt blive lidt overasket, da fuglen ikke ligner det der fremgå af de gængse felthåndbøger. Som eksempel herpå kan vi se på fuglen på billedet nedenfor. Umiddelbart afslører den rødlige hale, at der er tale om enten en Rødstjert eller en Husrødstjert, men hvilken af arterne?
Rødstjert eller Husrødstjert?
Et hurtigt kik i "Fugle i felten", som er "biblen" for en del feltornitologer, giver ikke megen hjælp, da den juvenile dragt ikke er vist. Når man som ringmærker skal afgøre hvilke af arterne der er tale om får man hjælp af den såkaldte vingeformel, som fremgår af den litteratur som er skrevet specielt til ringmærker. Som det fremgår af billedet nedenfor er der en indskæring på den femte håndsvingfjer, men ikke på den sjette. Det viser, at der er tale om en Rødstjert, da en Husrødstjert også har en indskæring på den sjette håndsvingfjer.
Vinge af Rødstjert. Håndsvingfjerene numereres ude fra og den første håndsvingfjer er den lille fjer der ses over ringmærkerens tommelfinger. Ved at tælle fjerene kan det ses, at der er indskæringer i yderfanen på den fjerde og femte håndsvingfjer men ikke på den sjette. En Husrødstjert ville også have en indskæring på den sjette håndsvingfjer..
På stationen: Ole Friis Larsen, John Stokholm Jensen og Søren Mygind.
Ny stille dag med en ny art for sæsonen
Det blev endnu en stille dag med 9 mærkninger og 2 aflæsninger. Fire ud af de fem Gulbuge der blev mærket var voksne fugle (2k+), som alle havde en fedtscore på 3 til 4, hvilket tyder på at de er ved at fylde tanken med brændstof og gøre sig klar til rejsen mod syd.
Selv om det er små dage er det rart med nye arter af fugle for efterårssæsonen. En sådan kom igen i dag i form af en Korttået træløber, som ses på billedet nedenfor.
Endeligt er det en fornøjelse med net hvor under græsset er slået som greenen på en goldbane. Ved ringmærkning er det således vigtigt med lavt græs, så fugle der går i den nederste lomme i nettet ikke kommer i kontakt med vådt græs. Så stor tak til John Hartwich, der som frivillig ved GFU slog græsset for to dage siden
Korttået træløber blev ny art for efterårssæsonen
På stationen: Frederik Busk og Søren Mygind
De gamle Kærsanger (Acocephalus palustis) har fyldt tanken og er godt i gang med efterårstrækket
Når vi ringmærker fuglene bestemmer vi også deres alder en den såkaldte fedtscore. Fedtscoren bestemmes, som det er vist på billedet nedenfor, ved at fuglen pustes på maven hvorved fjerene spedes, så det er muligt, at se hvor meget fedt fuglen har på maven og brystet.
Fedtscoren bestemmes ved at puste på fuglens mave hvorved omfanget af fedtdepoter kan bestemmes ved en såkaldt fedtscore.
På baggrund af de i alt 20 Kærsanger der er mærket i perioden fra den 20 til den 26 juli 2024 har jeg lavet en lille minianalyse af sammenhængen mellem alder, fedtscore og mediandato.
Alder | Median fedtscore | Median dato | Antal |
1 k | 1 | 23-07-2024 | 4 |
2k+ | 6 | 21-07-2024 | 16 |
Sammenhæng mellem alder, fedtscore og mediandato for Kærsanger mærket i perioden 20 til 26 juli 2024.
Som det ses af tabellen er medianen af fedtscoren væsentligt højere for de voksne (2k+) end for de unge (1k) Kærsanger. Vurderet ud fra fedtscoren har de voksne Kærsanger derfor i langt højere grad end de unge fyldt tanken med fedt og gjort sig klar til efterårstrækket. At de voksne Kærsanger er klar til efterårstrækket passer fint med at halvdelen (medianen) af de gamle Kærsanger er blevet mærket den 21-7 eller før medens median datoen for de unge Kærsanger ligger to dage senere. Samtidigt er antallet af voksne Kærsanger (2k+) væsnetligt højere end antallet af unge (1k), hvilket også kan indikere at trækket af gamle Kærsanger er godt i gang medens det først lige er startet for de unge.
Nogle mulige forklaringer på at de voksne Kærsanger er federe end de unge kan bl.a. være at de har haft længere tid til at spise sig fede end de unge og at de er mere rutinerede og derfor bedre til at finde føde end de unge.
Ovesntående talmateriale er selvfølgeligt for lille til at drage større konklusionener om Kærsangerens træk. Men kan indlægget blot give lidt inspiration til nogle analyser der kan foretages på baggrund af de mange data der indsamles ved GFU har dagesn blog ikke været helt overflødig.
Bodil rejste hjem igen efter et døgn på stationen og fik et rigtigt godt indblik i ringmærkning.
På stationen Frederik Busk og Søren Mygind
Bogfinke i hejsenet
Ved afslutningen af en ringmærkningssæson på Stigsnæs Fuglestation i min pure ungdom i starten af firserne konstaterede min daværende lærermester i ringmærkning, Ebbe A. Hansen, at vi på hele efterårssæsonen havde ringmærket to Hvidbrynede Løvsangere (Phylloscopus inornatus) og en Bogfinke (Fringilla coelebs). Unægteligt en slående kontast til, at Bogfinken også dengang var en af de mest almindelige og talrige fugle, medens Hvidbrynet Løvsanger dengang var en SU-art. Ved en SU-art forstås en fugl, som skal dokumenteres og forelægges DOF Sjældenhedsudvalg før fundet officielt kan anerkendes.
Som ovenstående viser afspejler det antal individer, vi mærker af forskellige arter, langt fra altid artens faktiske forekomst. Dette skyldes bl.a., at sangere ofte færdes i krat tæt på jorden og derfor relativt nemt bliver fanget i vores net, som typisk når op til en højde af 2,5 m, medens Bogfinken og andre finker typisk færdes højere oppe i træerne. For at forøge fangsten af finker har vi på Gedser Fuglestation udvilket de såkaldte hejsenet, som når op i en højde af 4,5 m, hvilket øger chancen for bl.a. at fange Bogfinker. Og det var netop også i et af hejsenettene, at Bogfinken på billedet nedenfor blev fanget. På Stigsnæs Fuglestation blev hejsenet ikke anvendt.
På Gedser Fuglestation fanger vi jævnligt Bogfinker og enkelte topdage med flere hundrede mærkninger. Dette skyldes dog ikke kun, at vi bruger hejsenet, men også forskelle i fuglenes vaner ved henholdsvis Stigsnæs og Gedser. Stigsnæs kan således karakteriseres, som et forbitrækssted hvor fuglene sjældent går ned og raster, men kun flyver forbi. Ved Gedser sker det derimod oftere, at fuglene bliver fanget i den sydvendte tragt, som Gedser Odde udgør og herefter går til rast. Men uanset at det også er geografien, som gør at vi jævnligt fanger Bogfinker og andre finker på Gedser Fulestation, er vi alligevel stolte af vores hejsenet, som hvist nok blev opfundet på Gedser Fuglestation.
I dag ankom Bodil, som besøger Søren indtil i morgen og hjælper til med fotografering m.m. Desuden ankon Frederik fra DOF-ung, som opholder sig på stationen ind til søndag.
På Stationen: Bodil Marie Little; Frederik Busk og Søren Mygind
Sikkert ynglefund af Karmindompap (Carpodacus erythrinus) ved hjælp af ringmærkning
I dag fangede vi en meget ung Karmindompap. At fuglen er helt ung kan blandt ande andet ses på at rester af de gule mundvige stadig er synlige, som det ses på billedet neden for.
Ung Karminindompaphvor de gule mundvige stadig kan erkendes.
Da jeg pillede fuglen ud af nettet overaskede det mig, at den havde tydelige vingebånd lidt a la Bogfinke (Fringilla coelebs). Vingebåndene dannes af lyse gule spidser på de mellemste og store dækfjer, som det ses på billedet nedenfor. Når fuglen bliver ældre er de gule spidser enten slidte og derfor mindre tydelige eller de kan magle helt på voksne fugle. Det var således første gang jeg fangede en helt ung Karmindompap på Gedser.
Som det ses på billedet er der lyse spidser på de mellemste og store dækfjer.
Udover at give nye oplevelser og udfordinger kan en helt ung Karmindompap ses som et sikkert tegn på, at der har ynglet Karmindompap på Gedser i år. Det er kun få dage siden fuglen har forladt reden og det forekommer derfor kke sandsynligt, at den er fløjet langt. Fuglen er måske en unge af nogle af de voksne Karmindompaper, som er blevet ringmæket og hørt synge på stationen i gennem sommeren.
At voksne fugle ringmærkes og høres synge på en egnet ynglelokalitet i yngletiden er ikke nok til, at det kan betragtes som et sikker ynglefund, men kun et sandsynligt. Med fundet af en helt ung Karmindompap har vi derimod gjort et sikkert ynglefund.
Folk på stationen: Søren Mygind
En stille og forsigtig dag
Ringmærkningen: Udover, at der selvfølgeligt bliver sat en ring på fuglene bliver fuglene, såvidt muligt, også bestemt til alder og køn samtidigt med at der bliver foretaget målinger af vingelængde, vægt samt størrelsen af fuglens depot af fedt.
Når alderen af en fugl skal bestemmes er det vigtigt med et kendskab til hvornår henholdsvis unge og voksne fugle skifter eller fælder deres fjerdragt og hvor stor en del af fjerdragten der skiftes. Efter at være fløjet fra reden skiften en Gulbug (Hippolais icterina) således kun nogle enkelte fjer på vores breddegrader inden den flyver til overvintringsområdet i Afrika hvor hele fjerdragten udskiftes. Tilsvarende skifter de voksne Gulbuge kun nogle få fjer på vores breddegrader medens hele fjerdragten udskiftes i vinterkvarteret.
Når en Gulbug ankommer til vores breddegrader fra overvintringsområdet er dens fjerdragt derfor slidt medens de unge fugle har en mere frisk fjerdragt, da de ikke har været i Afrika og deres fjerdragt er anlagt for nyligt. Specielt på de fjer der kaldes tertialerne kan denne forskel tydeligt ses, bl.a. fordi tertialerne er blandt de fjer der får mest sollys og derfor slides kraftigt. Tertialerne er de svingfjer, som hæfter til den del af fuglens knogle, som svarer til vores overarm.
På det desværre lidt uskarpe billede til venstre ses en ung Gulbug med friske tertialer medens der til højre ses en voksen Gulbug med slidte tertialer
Trækket på Odden: Der kom mindre regn, end meteorologerne havde lagt op til, og det gav mere tørvejr til at opleve et stadig beskedent træk, men med en fin variation af arter. Den slags dage er lige for tiden gode til træning i at bestemme terner, der mest flyver temmelig langt ud over havet og passerer hurtigt.
Denne morgen bød blandt andet på flere Sortterner (Chlidonias niger), som stadig var overvejende i sorte sommerdragter med tydelige hvide undergumper, mere end ti Dværgterner (Sternula albifrons) og pænt med Splitterner (Thalasseus sandvicensis), som har et meget karakteristisk kald. For de to sidst nævnte arter af terner gælder, at der også er lokale fugle, som fouragerer ved Odden, så vi må prøve at skelne mellem trækkende og rastende fugle. Dertil kom lidt træk af Dværgmåger (Hydrocoloeus minutus), hvor de adulte/voksne fugle selv på meget stor afstand er tydeligt sorte på undersiden af vingerne.
I alt blev det til 643 fugle af 27 arter i løbet af standardtidens fem timer.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
Natur i øjenhøjde for børn. Her er det en Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi), der er fanget ved Det Sorte Geomuseum i Gedser. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Aktiv Sommer: Tirsdag var fuglestationen med til at lave ’Aktiv Sommer’ for børn i Guldborgsund Kommune. Det foregik i samarbejde med Det Sorte Geomuseum i Gedser og med støtte fra kommunen. Gedser Fuglestation har flere års erfaring med den slags aktiviteter for børn. Frivillige fra fuglestationen forsyner børnene med net, plasticbokse med forstørrelsesglas og andet udstyr til at fange insekter. Børnene bliver sendt af sted for at finde og fange forskellige typer og arter af insekter, som så bliver bestemt af stationens aktive sommerhold. Børnene var søde, ivrige og glade; det var godt at opleve.
Vinbjergsneglen (Helix pomatia) var lettere at få øje på end myrer og andre småinsekter i opgaverne på 'Aktiv Sommer'. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
På stationen: Anne Marie Reith, Tina Elley, Mads Elley, Gert Juul Jeppesen, Bo Kayser, Ole Friis Larsen og Søren Mygind.
Tanker om lodsen, ringmærkning og standarddag
Ringmærkningen: Under arbejdet med ringmærkning ser vi ofte lodsbåden sejle forbi, hvilket på en dag med få fugle gav plads til nogle tanker om ligheder mellem lodsens arbejde og ringmærkning.
Lodsbåden sejler forbi Gedser Fuglestation
Til en privatfest for nogle år siden mødte jeg en tidligere fisker, som nu arbejdede som skipper på lodsbåden, som vi dagligt ser sejle forbi Gedser Fuglestation. Skipperen på lodsbogen kunne således fortælle at det kostede ca. 80000 kr. at have en lods ombord gennem de indre danske farvande fra Gedser til Skagen. Et umiddelbart stort beløb, men peanuts i mod de økonomisk krav et rederi kan blive mødt af i tilfælde af en grundstødning i danske farvande.
Skipperen kunne samtidigt fortælle om hvor svært det er sejle et 400 m langt skib gennem de danske farvande, hvor det f.eks. kan være umuligt, at nå at rette op og undgå en grundstødning, hvis der blot drejes en grad for meget på roret på det forkerte tidspunkt. Med tanke på de konsekvenser en grundstødning af et stort tankskib kan have for mange havfugle må lodsens arbejde derfor anerkendes.
Under sit arbejde benytter lodsen sig selvfølgeligt af moderne hjælpemidler, så som radar og vejrudsigt hvilket også er tilfældet når man som ringmærker skal gennemføre en standardmærkning på en dag hvor et lavtryk og omslag til vestenvind fører passager af regn mod Gedser. Regn er således altid kritisk ved ringmærkning, da fuglene ikke kan tåle at blive våde medens de sidder i nettene.
Før og under ringmærkningens på en vejrmæssigt udfordrende dag bliver vejrudsigten og vejradaren derfor studeret indgående og flere forskellige scenarier for dagens forløb bliver tænkt igennem. I dag var det således kritisk om ringmærkning kunne gennemføres i standardtiden fra kl. 4.30 til 9.30 inden det nedbørsområde, som ses nedenfor ville ramme Gedser.
Udbredelsen af regn kl. 9.00 og 10.00. Ville det være muligt, at fange fugle til kl. 9.30?
I dag lykkedes det nærmeste til perfektion. I perioden fra kl. 9.00 til 9.30 medens det var tørvejr, blev der konstant runderet ved nettene og der var derfor ingen fugle i nettene kl. 9.30 hvor den beskedne mængde net (138 nm) kunne klappes sammen på 14 minutter, så de ikke fangede flere fugle. Efterfølgende blev nettene lukket helt på 22 minutter medens regnen tog til, men standarddagen var hjemme!
Nogle vil måske spørge hvorfor der er så meget fokus på at opnå en standarddag hvor der fanges fugle med minimum 60 meter net fra en halv time før solopgang og fem timer frem. Svaret herpå er at standarddagene danner udgangspunkt for den sammenligning vi foretager af antallet af fangede fugle fra år til år, som er blevet foretaget ved Gedser Fuglestation i mere end 20 år. Og for at få så repræsentativ en indsamling af data er det derfor vigtigt at vi får gennemført en standarddag når det er muligt.
De fleste af de fugle vi mærker i øjeblikket er formodentligt lokale ynglefugle og deres unger. Flere af de gamle fugle er således i gang med at skifte deres fjerdragt og har generelt ikke meget fedt på kroppen. De manglende fedtdepoter og den ufærdige fjerdragt viser således, at de endnu ikke er klar til trækket sydpå.
En ung (1 k) Gulspurv (Emberiza citrinella). De relativt spidse halefjer og de sorte striber på bryst og kind viser det er en ung fugl. Gulspurven trækker normalt først senere på året og det må derfor antages at fuglen er unge af et lokalt ynglepar og ikke en trækfugl.
Trækket på Odden: Forandringer i vejret bliver næsten altid anset for en sikker tommelfingerregel om forandringer i trækket – mest i forhåbning om flere fugle – men sådan var det ikke mandag. Vejrudsigten bød på skyer og noget regn samt en anden vindretning i forhold til den sommerlige søndag, og det tætte skydække var der, men radarbilledet over regnområder tydede på, at vi ville kunne klare såvel de fem timers ringmærkning som de fem timers træktælling i tørvejr; det blev kun til lidt drypperi og nogle få minutters egentlig regn. Vinden kom let fra øst med 2,6 meter i sekundet og faldt helt ned til nul, hvorefter der kom en ny vind fra vest, som tog til i styrke op til 7,7 meter i sekundet, men fuglemæssigt kom der ikke til at ske meget.
Trækket ved Odden løb op i 365 fugle af 35 arter, hvoraf trækket af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus) var det største med lidt over hundrede fugle og mest bemærkelsesværdige med cirka en tredjedel unge Hættemåger. Det tyder på god ynglesucces, efter at ynglekolonierne i det seneste par år har været hårdt ramt af fugleinfluenza.
Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Ole Friis Larsen og Søren Mygind.