Efter den nyeste systematik tilhører bl.a. Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus), Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) og Rødhals (Erithacus rubecula) familien Muscicapidae, som kan oversættes til familien af fluesnapper.

Dette slægtskab afslører sig bl.a. ved at den juvenile dragt, som anlægges i reden, udviser nogle fællestræk så som pletter. Den juvenile dragt udskiftes i løbet af få måneder til den såkaldte post juvenile dragt, som ofte minder noget om de voksne fugles dragt og typisk er den, der vises i de fleste gængse felthåndbøger.

Når man som ringmærker eller feltornitolog møder en fugl i juvenil dragt kan man derfor godt blive lidt overasket, da fuglen ikke ligner det der fremgå af de gængse felthåndbøger. Som eksempel herpå kan vi se på fuglen på billedet nedenfor. Umiddelbart afslører den rødlige hale, at der er tale om enten en Rødstjert eller en Husrødstjert, men hvilken af arterne?

Rødstjert eller Husrødstjert?

Et hurtigt kik i "Fugle i felten", som er "biblen" for en del feltornitologer, giver ikke megen hjælp, da den juvenile dragt ikke er vist. Når man som ringmærker skal afgøre hvilke af arterne der er tale om får man hjælp af den såkaldte vingeformel, som fremgår af den litteratur som er skrevet specielt til ringmærker. Som det fremgår af billedet nedenfor er der en indskæring på den femte håndsvingfjer, men ikke på den sjette. Det viser, at der er tale om en Rødstjert, da en Husrødstjert også har en indskæring på den sjette håndsvingfjer.

Vinge af Rødstjert. Håndsvingfjerene numereres ude fra og den første håndsvingfjer er den lille fjer der ses over ringmærkerens tommelfinger. Ved at tælle fjerene kan det ses, at der er indskæringer i yderfanen på den fjerde og  femte håndsvingfjer men ikke på den sjette. En Husrødstjert ville også have en indskæring på den sjette håndsvingfjer.. 

På stationen: Ole Friis Larsen, John Stokholm Jensen og Søren Mygind.