Når vi ringmærker fuglene bestemmer vi også deres alder en den såkaldte fedtscore. Fedtscoren bestemmes, som det er vist på billedet nedenfor, ved at fuglen pustes på maven hvorved fjerene spedes, så det er muligt, at se hvor meget fedt fuglen har på maven og brystet. 

Fedtscoren bestemmes ved at puste på fuglens mave hvorved omfanget af fedtdepoter kan bestemmes ved en såkaldt fedtscore.

På baggrund af de i alt 20 Kærsanger der er mærket i perioden fra den 20 til den 26 juli 2024 har jeg lavet en lille minianalyse af sammenhængen mellem alder, fedtscore og mediandato.

Sammenhæng mellem alder, fedtscore og mediandato for Kærsanger mærket i perioden 20 til 26 juli 2024.

Som det ses af tabellen er medianen af fedtscoren væsentligt højere for de voksne (2k+) end for de unge (1k) Kærsanger. Vurderet ud fra fedtscoren har de voksne Kærsanger derfor i langt højere grad end de unge fyldt tanken med fedt og gjort sig klar til efterårstrækket. At de voksne Kærsanger er klar til efterårstrækket passer fint med at halvdelen (medianen) af de gamle Kærsanger er blevet mærket den 21-7 eller før medens median datoen for de unge Kærsanger ligger to dage senere. Samtidigt er antallet af voksne Kærsanger (2k+) væsnetligt højere end antallet af unge (1k), hvilket også kan indikere at trækket af gamle Kærsanger er godt i gang medens det først lige er startet for de unge.

Nogle mulige forklaringer på at de voksne Kærsanger er federe end de unge kan bl.a. være at de har haft længere tid til at spise sig fede end de unge og at de er mere rutinerede og derfor bedre til at finde føde end de unge.

Ovesntående talmateriale er selvfølgeligt for lille til at drage større konklusionener om Kærsangerens træk. Men kan indlægget blot give lidt inspiration til nogle analyser der kan foretages på baggrund af de mange data der indsamles ved GFU har dagesn blog ikke været helt overflødig. 

Bodil rejste hjem igen efter et døgn på stationen og fik et rigtigt godt indblik i ringmærkning. 

På stationen Frederik Busk og Søren Mygind