Ringmærkningen: Under arbejdet med ringmærkning ser vi ofte lodsbåden sejle forbi, hvilket på en dag med få fugle gav plads til nogle tanker om ligheder mellem lodsens arbejde og ringmærkning.

Lodsbåden sejler forbi Gedser Fuglestation

Til en privatfest for nogle år siden mødte jeg en tidligere fisker, som nu arbejdede som skipper på lodsbåden, som vi dagligt ser sejle forbi Gedser Fuglestation. Skipperen på lodsbogen kunne således fortælle at det kostede ca. 80000 kr. at have en lods ombord gennem de indre danske farvande fra Gedser til Skagen. Et umiddelbart stort beløb, men peanuts i mod de økonomisk krav et rederi kan blive mødt af i tilfælde af en grundstødning i danske farvande.

Skipperen kunne samtidigt fortælle om hvor svært det er sejle et 400 m langt skib gennem de danske farvande, hvor det f.eks. kan være umuligt, at nå at rette op og undgå en grundstødning, hvis der blot drejes en grad for meget på roret på det forkerte tidspunkt. Med tanke på de konsekvenser en grundstødning af et stort tankskib kan have for mange havfugle må lodsens arbejde derfor anerkendes.

Under sit arbejde benytter lodsen sig selvfølgeligt af moderne hjælpemidler, så som radar og vejrudsigt hvilket også er tilfældet når man som ringmærker skal gennemføre en standardmærkning på en dag hvor et lavtryk og omslag til vestenvind fører passager af regn mod Gedser. Regn er således altid kritisk ved ringmærkning, da fuglene ikke kan tåle at blive våde medens de sidder i nettene.

Før og under ringmærkningens på en vejrmæssigt udfordrende dag bliver vejrudsigten og vejradaren derfor studeret indgående og flere forskellige scenarier for dagens forløb bliver tænkt igennem. I dag var det således kritisk om ringmærkning kunne gennemføres i standardtiden fra kl. 4.30 til 9.30 inden det nedbørsområde, som ses nedenfor ville ramme Gedser.       

Udbredelsen af regn kl. 9.00 og 10.00. Ville det være muligt, at fange fugle til kl. 9.30?

I dag lykkedes det nærmeste til perfektion. I perioden fra kl. 9.00 til 9.30 medens det var tørvejr, blev der konstant runderet ved nettene og der var derfor ingen fugle i nettene kl. 9.30 hvor den beskedne mængde net (138 nm) kunne klappes sammen på 14 minutter, så de ikke fangede flere fugle. Efterfølgende blev nettene lukket helt på 22 minutter medens regnen tog til, men standarddagen var hjemme!

Nogle vil måske spørge hvorfor der er så meget fokus på at opnå en standarddag hvor der fanges fugle med minimum 60 meter net fra en halv time før solopgang og fem timer frem. Svaret herpå er at standarddagene danner udgangspunkt for den sammenligning vi foretager af antallet af fangede fugle fra år til år, som er blevet foretaget ved Gedser Fuglestation i mere end 20 år. Og for at få så repræsentativ en indsamling af data er det derfor vigtigt at vi får gennemført en standarddag når det er muligt.   

De fleste af de fugle vi mærker i øjeblikket er formodentligt lokale ynglefugle og deres unger. Flere af de gamle fugle er således i gang med at skifte deres fjerdragt og har generelt ikke meget fedt på kroppen. De manglende fedtdepoter og den ufærdige fjerdragt viser således, at de endnu ikke er klar til trækket sydpå. 

En ung (1 k) Gulspurv (Emberiza citrinella). De relativt spidse halefjer og de sorte striber på bryst og kind viser det er en ung fugl. Gulspurven trækker normalt først senere på året og det må derfor antages at fuglen er unge af et lokalt ynglepar og ikke en trækfugl.

Trækket på Odden: Forandringer i vejret bliver næsten altid anset for en sikker tommelfingerregel om forandringer i trækket – mest i forhåbning om flere fugle – men sådan var det ikke mandag. Vejrudsigten bød på skyer og noget regn samt en anden vindretning i forhold til den sommerlige søndag, og det tætte skydække var der, men radarbilledet over regnområder tydede på, at vi ville kunne klare såvel de fem timers ringmærkning som de fem timers træktælling i tørvejr; det blev kun til lidt drypperi og nogle få minutters egentlig regn. Vinden kom let fra øst med 2,6 meter i sekundet og faldt helt ned til nul, hvorefter der kom en ny vind fra vest, som tog til i styrke op til 7,7 meter i sekundet, men fuglemæssigt kom der ikke til at ske meget.

Trækket ved Odden løb op i 365 fugle af 35 arter, hvoraf trækket af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus) var det største med lidt over hundrede fugle og mest bemærkelsesværdige med cirka en tredjedel unge Hættemåger. Det tyder på god ynglesucces, efter at ynglekolonierne i det seneste par år har været hårdt ramt af fugleinfluenza.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Ole Friis Larsen og Søren Mygind.