Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
First day with Danish birds
Hello there,
Today was my first day at Gedser as a birdringer assistant but it is also my first day in Scandinavia ever. This a unique experience to get to know some of the species that I have never seen before (such as the Icterine warbler (Hippolais icterina)). This is also a great chance to get to know other ringers to share knowledge about birdringing technics or criterias to identify some species by hand, but also to know the conservation efforts established outside of France to protect birds populations.
I am very psyched to be here and I am sure that my Danish journey is in good hands.
All the best,
Gwendal
At the station Søren Mygind and Gwendal Quimbre
Farvel til Christoffer
Ud over store naturoplevelser bidrager et ophold på Gedser Fuglestation også med sociale relationer. I dag sagde jeg således farvel til Christoffer og i aften ankommer Gwendal, hvis hun ellers når færgen. Gwendals veje er lidt uforudsigelige, da han har valgt at blaffe fra Frankrig til Gedser.
Christoffer har været på GFU i 7 dage og havde ikke tidligere prøvet at ringmærke. Som billderne forhåbentligt antyder er Christoffer blevet glad for at mærke fugle og for at være her på Gedser Fuglestation.
Til daglig læser Christoffer til Skov og Landskabsingeniør på Skovskolen i Nødebo og Christoffers faglige baggrund har givet flere spændende samtaler om hvordan fremtidens natur kan forvaltes, så det fohåbentligt bliver bedre end det er nu.
Vejret viste sig fra sin kedelige side på Christoffers sidste dag, så vi måtte opgive at gennemføre de fem timers mærkning en standard dag kræver. Allerede i tidsrummet 6.30 til 7.30 måtte vi klappe nettene sammen første gang og da det begyndt at regne igen kl 8.30 opgav vi og lukkede helt ned.
En dag uden mærkning bruges ofte på datacheck, hvor de i databasen indtastede data udsættes for en kvalitetskontrol for at sikre, at oplysningerne i databasen stemmer overens med oplysningern på de papirark vi anvender i laboratoriet. Som det sidste i sit ophold på GFU deltog Christoffer i dette tidskrævende og lidt kedelig arbejde. Jeg håber vi ser Christoffer igen på GFU.
På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind.
Så kom der lidt gang i fuglene
I dag mærkede vi i alt 47 fugle og genfangede 19 fugle. Det høje antal mærkede fugle skyldtes dog først og fremmest 23 stære, som ved middagstid begyndte at gå i nettene. Samtidigt er der fortsat mange aflæsninger hvilket fortæller, at der er en del fugle som holder igen med at forlade Gedser og begive sig videre på efterårstrækket. Så de fine tal til trods venter vi fortsat på et større ryk ind af fugle, men det kræver nok et vejrskifte. Vi får se!
De seneste dage har ca. 500 stære fløjet rundt og forageret ivrigt på bær i haven omkring stationen, men uden at gå i nettene. I dag begyndte de så at gå i nettene og vi fangede 23 Stærer på to runder, hvorefter vi besluttede os for at lukke for, at det i skulle tage overhånd.
Blandt de mere specielle fugfle var en Korttået træløber, der ses nedenfor.
På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind.
Vi ligger i vestenvindsbæltet
Vejret er afgørende for hvordan og hvornår fuglene bevæger sig under trækket. I de dag jeg har været på Gedser har vinden blæst fra vestlig retning samtlige dage.
Blandt feltornitologer er det en udbredt opfattelse af de største træk af fuglene ofte indtræffer i forbindelse med vejrskifter hvorefter fugletrækket aftager ind til et nyt vejrskifte indtræffer. For at teste denne opfattelse eller hypotese har jeg lavet lidt statistik over hvor mange fugle der er blevet mærket de sidste 5 dage. Da jeg ikke har haft det samme antal net åbne hver dag, har jeg omregnet antallet af fugle til hvad der var blevet fanget på 5 timer hvis 60 meter net var åbne (300 netmet). Samtidigt har jeg udregnet forholdet mellem hvor mange fugle der rinmærkes for hver fugl der genfanges. Resultaterne heraf fremgår på figuren nedenfor.
Som det ses har antallet af fugle der mærkes pr. dag været aftagende gennem perioden, hvilket bekræfter at det samme vejr dag efter dag ikke sætter gang i fugletrækket. Dette bekræftes også af, at vi i de sidste par dage har aflæst lige så mange fugle som vi har ringmærket. Så vi trænger efterhånden til et vejrskifte, for at få sat lidt gang i trækket og dermed i ringmærkningen.
På stationen: Christoffer Tonsgaard Lehmnann Petersen og Søren Mygind.
Hul til en standardmærkning
Ved ringmærkning er hensynet til fuglenes vel og vel det vigtigste og det er derfor vigtigt at fuglene ikke bliver våde på grund af regn medens de sidder i nettene. Lørdag aften, medens vi i øvigt havde et hyggeligt besøg til middag af Gert og Sørens kone Mette, stod vejrudsigten på mere eller mindre udbredt dagsregn og vi var derfor forberedte på at vi måske ikke kunne mærke i dag søndag. Da vi stod op og tjekkede vejrudsigten kunne vi dog se at der lige akkurat skulle være et hul i nedbøren fra kl. 4.45 til 9.45, hvor vi skulle gennemfører vores standardmærkning.
Vi besluttede os derfor for at åbne et begrænset antal net (121 m), så vi hurtigt kunne lukke nettene hvis vejrudsigten var forkert. Det er trods alt sket før, selv om nutidens vejrudsigter rent faktisk er langt bedre end det rygte de har blandt lægmand. Et forhold som nok skyldes, at lægmand ikke er lige så flittig bruger af vejrudsigter som os ringmærker ved GFU. Udover vejrudsigen kikkede vi ofte på DMI's vejrradar, som viser når nedbørsområder er på vej.
Ved hjælp af sådanne modernede hjælpemidler kom vi sikkert igennem med dagens ringmækning. En ringmærkning, som bør på i alt 4 fugle, som blev fanget i de tre første runder. Så da vi var færdige kunne vi konstatere, at størstedelen af dagen var gået med bekymringer for fugle der ikke var der.
Da vi var tidligt færdige besluttede vi at besøge Middelandercenteret ved Nykøbing hvor Søren kone arbejder Mette arbejder som frivillig. Et godt besøg hvor vi blandt andet så affyring af blider og en spændende riderturnering. Desuden blev vi forsyntet med sukkerkringler og kager af Mette.
Så alt i alt en god og lidt anderledes dag.
På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind
Byger som går og kommer
Linjerne "Byger som går og kommer - det er den danske sommer" fra sangen "Den danske sommer" skrevet af Thøger Larsen i 1914 er formodentligt kendt af de fleste dansker og i 1999 blev sangen kåret til århundredes sang af Berlingske Tidenes læser (det hjælper lidt at google).
Medens sangen er folkeeje har "byger der går og kommer" en lidt anden betydning for ringmærkerne ved Gedser Fuglestation, da fuglene ikke må sidde i nettene når det regner. For at undgå dette fulgte vi derfor DMI's vejrradar intenst under dagens mærkning. Det gjorde at vi kl 8.10 var klar til at lukke nettene ned i en time, så vi undgik våde fugle. Det er befriende hvordan DMI's hjemmeside kan hjælpe os.
I øvrigt blev det til endu en stille dag uden de store overraskelser.
På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind
Hvad er god natur i Danmark? - en lang diskussion
Efter en stille med dag med ringmærkningen besluttede vi os for at tage en tur til Bøtø Enge.
Vi kom dog først af sted lidt over fire, da der først skulle tastes data ind og foretages lidt indkøb. Desuden blev det tid til et bad. Men der gør intet at vi kom sent af sted, da solen jo står helt perfekt for obspladsen i det nord vestlige hjørne af Bøtø Enge sidst på eftermiddagen. Og vi havde jo handlet ind til aftensmad, så der var ingen stess men ren aslapning da vi kørte afsted.
Ved Bøtø Enge kunne vi konstatere, at lyset, helt som forventet, var helt perfekt, men der var derimod næsten ingen fugle, da engene var helt udtørrede. Dette kom vi til at snakke om med en lokal fuglekikker, der kunne beretter om forekomster af flere hundrede Tinksmede og bl.a. Styleteløber for få år siden, da engen var vanddækkede. Dette førte vider til en snak om hvordan området er et resulatat af digebygeri i perioden efter den store stormflod i 1800 tallet, som gjorde at flere mennesker druknede. Og herefter kom vi over i en snak om hvordan naturen i Danmark ville se ud uden menneskets indblanding og om dette ville være en optimal natur med hensyn til biodiversitet.
En hyggelig snak som endte med at tage en times tid. Så nu er vi tilbage på GFU og skal have lavet lidt mad og skrevet denne blok inden vi snart skal i seng. For i morgen venter en ny spændende dag med ringmærkningen når vækkeuret ringer 03.35!
På stationen: Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind
Ny sæson og nye folk på stationen
I dag d. 20 juli startede efterårssæsonen officielt på Gedser Fuglestation. Officielt fordi de data, som vi foretager vores sammenligninger fra år til år på baggrund af indsamles i perioden fra d. 20 juli til d. 15 november. I foråret er den tilsvarende periode fra den. 1 marts til den 15 juni.
Det var samtidigt første gang jeg skulle mærke alene her på stationen, hvilket jeg havde set meget frem til. For et er at mærke sammen med andre, som har ansvaret for at holder øje med vejret, vurderer hvor mange net der skal åbnes m.m. Jeg syntes dog det gik fint her første gang, men jeg har jo også haft i alt 3 år til at kikke andre over skulderen, her på GFU.
På grund af risiko for byer og for at komme stille og roligt i gang valgte jeg kun at åbne ca. halvdelen af nettene (133 net meter).
Sidst på eftermiddagen ankom Christoffer Lehmann, som skal være med til ringmærkningen ind til den 26 juli. Endeligt havde vi besøg af Gert et par timer midt på dagen, hvilket var rigtigt hyggeligt. Det er første gang at Christoffer er på GFU og det er jo altid dejligt når nye folk kommer til.
Blandt mærkningerne er der nogle unger af lokale ynglefugle som Tornsanger, Gærdesanger og Tornirisk. Samtidigt fortæller mærkningerne af Gulbuge og specielt Kærsanger, hvoraf nogle er rigtigt fede, at efteråret så småt er på vej. Fede fugle, er jo et tegn på, at de har fyldt tanken og er klar til at starte rejsen mod Afrika.
På stationen: Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind
Sommerpause eller hvad?
Her i juli er der normalt lukket ned for det meste fuglefangst, og vi har da heller ikke haft gang i nettene de sidste 10 dage, men alligevel sker der da noget. Ole har været her nogle dage, som blandt andet er gået med at få malet labbet med træbeskyttelse. Han er ikke helt færdig endnu, for han blev bremset, dels af et hvepsebo i en fuglekasse, dels af havens Armenske Brombær, der har sendt sine ranker så tæt på Labbet, at man pt. ikke kan gå rundt og ej heller male, før der er gået til den med hækklipperen og ørnenæbbet.
Lidt trækobservationer er der da også blevet tid til, se linket: Træk 13. juli
Anne Marie og Vibeke har i sidste uge fået lavet forskellig rengøring, herunder pudset vinduer: Dejligt og stor tak! Det samme kan siges til John, der har slået græsset rundt om huset og ude ved netbanerne.
I søndags var Styregruppen samlet til møde her inden sæsonstarten, og der vil snart være referat tilgængeligt på hjemmesiden.
5. juli - i regnvejr - havde Benny, Gert og Hans en offentlig tur til Falsters eneste højmose, Horreby Lyng. 7 gæster trodsede vejret, og vi havde en fin tur, hvor bedste observation var 2 Lille flagspætte.
Børnene får vist, hvordan man bruger indsamlingsredskaberne, her ved arrangementet i dag
To gange her i juli har vi i samarbejde med Det sorte Geomuseum haft "Insekt- og fossilsafari på Gedser Odde", hvor fuglestationen har stået for aktiviteten med at finde så mange forskellige "krible-krabledyr" på grunden som muligt. Børnene fik efter instruktion udleveret en hvid balje, sommerfuglenet luppe og indsamlingsglas, og så var det ellers med at komme rundt og finde flyvende, kravlende og siddende smådyr, få dem ned i de små glas og så ved hjælp af et par bestemmelsesduge (og assistance fra de fire voksne, Anne Marie, Gert, Mads og undertegnede) få dem bestemt til dagsommerfugl, natsværmer, bænkebider, svirreflue, edderkop, blomstertæger, snegl osv. Ved begge arrangementer gik de meget op i det og syntes det var sjovt og spændende.
Der blev bl.a. fundet Blå Malakitbille
Folk på stationen: Mads Elley, Gert Jeppesen, Anne Marie Reith og Hans Lind samt en flok aldeles søde, rare og interesserede børn fra vores kommune.
Uruphora cardui taget med håndholdt net
Ringmærkningen: Ikke det store at berette fra denne lørdag. Der kom 20 fugle i nettene, men sjovt var det med en Stor Flagspætte (Dendrocopos major) og en Spætmejse (Sitta europaea) - dem ser vi ikke så mange af på fuglestationen. Desuden er en Korttået Træløber (Certhia brachydactyla) bemærkelsesværdig.
Trækket på Odden: Intet ophold på Gedser Fuglestation uden en tur ud på hele Skandinaviens yderste forpost mod syd for at se, hvordan det står til med fugletrækket. Det stod fint til lørdag morgen, og vi var to observatører, som følte os godt underholdt. Fugletræk er, som følgere af arbejdet på vores fuglestationer vil vide, et helårssammensurium af fugle, der af en eller anden grund flytter sig langt den ene eller den anden vej, og når der ikke er ret meget trafik, er der ofte unge fugle, som ikke er gamle nok til at yngle endnu og derfor strejfer om i verden, eller det er allerede mislykkedes for dem at yngle – partneren er ikke kommet, reden er styrtet ned, nogle har ædt æg eller unger eller forstyrret så meget, at fuglene bare har givet op og forladt det hele. Og så er der havtræk af ænder, mest hanner, som flyver fra reder, hunner og unger for at finde et sted med masser af mad, så de kan skifte fjer uden at sulte, mens de ikke kan flyve.
Lørdag så vi lidt overraskende en Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla) trække mod vest – det kan meget vel være en, der aldrig kom med på trækket i maj til nordkysten af Sibirien. Vi så også en Tårnfalk (Falco tinnunculus), som fløj ud over havet mod syd og Tyskland – det er meget tidligt, mange af dem har stadig unger, der ikke kan flyve endnu, så det kan meget vel være en ung fugl fra sidste år, som ikke har ynglet endnu. Desuden så vi antagelig en del fældningstræk af Ederfugle (Somateria mollissima), Sortænder (Melanitta nigra) og Fløjlsænder (Melanitta fusca). Godt et halvt hundrede Havterner (Sterna paradisea – læg lige mærke til det navn) vidnede om, at den art allerede har overstået årets yngleri og så småt er på vej i verdens længste træk mod Antarktis, og endelig var der et pænt træk af Krikænder (Anac crecca).
Rørhøg (Circus aeroginosus) ved Gedser Odde lørdag morgen. En omstrejfende fugl fra sidste år (andet kalenderår, 2k), som ikke yngler endnu, men er på vej til at blive voksen/adult. Den forsvandt mod nord igen. 2k-Rørhøgene er lige nu i gang med at fælde, og de nye fjer viser, om det er en han eller en hun. De nye svingfjer på denne Rørhøg har lyse undersider med mørke spidser og er lidt grålige på oversiden, så det er en han. Om en måned vil denne fugle have endnu flere af de lyse fjer med mørke spidser på vingerne. Hunner skifter de brune svingfjer på vingerne ud med andre brune fjer, om end der er forskel i nuancerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Og så oplevede vi en smuk solopgang klokken 4:46. Standardtællingerne starter en halv time før solopgang, så vækkeuret skal stilles til at ringe (blidt) ugudeligt tidligt. Til gengæld er der lunt på Odden til solopgangen i modsætning til de kolde sove længe-opgange sidst på efterårssæsonen.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Biodiversitet på stationen: Først på eftermiddagen fik fuglestationen uventet og sjovt besøg af Erik Ehmsen fra Fyn, som tidligere var en af cheferne for Projekt Ørn i Danmark, men nu kom for at høre, om der var nogle tidsler ved fuglestationen, hvor han måtte fange fluer til en kortlægning af udbredelsen af en bestemt gruppe fluer i Danmark. Sammen fandt vi flere arter af tidsler på stationens område, og selv om det vist mest var gedehamse (hveps), Erik fangede med sin ketcher, var der også mindst en af de fluearter, han kom efter.
Erik Ehmsen tjekker sin fangst af insekter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Uruphora cardui (Tidselbåndflue, Canada Thistle Gall) fra en tidsel ved Gedser Fuglestation. Den er den til højre. Fluen er ret almindelig i Danmark, men forekommer lidt spredt rundt om i landet. Referencen til Canada i det engelske navn på arten skyldes, at den er indført til Nordamerika for at gøre livet surt for europæiske arter af tidsler, der anses for invasive/skadelige der. Andre arter af samme familie af fluer anses til gengæld for meget skadelige af europæiske landmænd, fordi deres larver æder oliven, kirsebær eller nødder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Folk på stationen: Lærke, Lauge, Jespere Brinkmann, Ole Friis Larsen