Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Drillefugl
Efter regnen i går og de tomme net, var det i dag tilbage til det normale hvor der kunne høres gulbuge igen hvor der i går ikke var en at høre.
En af de gulbuge som er kommet har drillet et par gange i dag da den siger som plettet rørvagtel. Det er meget almindeligt at de siger som andre arter og normalt tænker jeg ikke så meget over det, men når der pluddselig er noget sjovt så reagerer jeg jo, så den fik mig på dupperne et par gange i dag.
Karmindompapen som har sunget i haven de sidste par dage blev endelig fanget i dag, men da mit kabel driller kommer der først billede af den på bloggen i morgen.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Rødhals/Robin 1/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gulbug/Icterine warbler 3/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/1
Gransanger/Chiffchaff 0/1
Spætmejse/Nuthatch 1/0
Grønirisk/Greenfinch 2/0
Stillits/Goldfinch 0/1
Karmindompap/Rosefinch 1/0
Total 10/4
På stationen: Henrik Jørgensen
Det kom alligevel...
Da jeg stod op var det helt mørkt og af erfaring ved jeg at det kun kan betyde en ting og det er regn eller lige ved, så et hurtigt kig på radaren viste en stor front med kraftig regn som var på vej op fra Tyskland. Da det så ud til at den først ville ramme klokken 5 valgte jeg at sætte et begrænset antal net op, og det passede lige med 2 runder før det begyndte. De 2 runder gav 2 nye og en kontrol.
Jeg valgte at kun at klappe nettene så de hurtigt kunne sættes op igen når fronten var forbi, og kl 7 var nettene oppe igen. Det var dog spild da det kun gav en kontrol på lukkerunden klokken 10.
Efter nettene var lukket kom der gæster, Gert, Bo og så kom Kristian med kage så det var en god afslutning på en ellers tynd dag med fugle.
Pt er vinden ret hård, men den skulle ligge sig lidt til i morgen tidlig.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Solsort/Blackbird 0/1
Munk/Blackcap 2/0
Spætmejse/Nuthatch 0/1
Total 2/2
På stationen: Henrik Jørgensen
Halvt om halvt
I dag kunne det godt mærkes at der ikke var kommet nye fugle til da 10 ud af de 19 fugle som blev fanget var nye, så det var ca halvt af hvert. Søen gav slet ingen fugle i dag.
Hans kom ud på lukkerunden så det gik hurtigt med at få lukket og sidste runde gav dog en løvsanger.
Lige over middag kom Benny også ud. Da jeg skulle handle kørte jeg med ham ind og på vejen så vi en lille skypumpe ude over marken som vivlede støv op.
Hver dag starter dagen med at tjekke radaren og derefter prognosen for dagen og næste dag. For i morgen sagde prognosen regn da jeg kiggede i morges, men nu er der slet ingen regn for i morgen, så sjovt så meget det kan skifte med prognoserne.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 2/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 0/2
Tornsanger/Whitethroat 0/1
Havesanger/Garden warbler 1/0
Munk/Blackcap 3/1
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Løvsanger/Willow warbler 1/0
Grå fluesnapper/Spotted flycatcher 2/1
Blåmejse/Blue tit 0/3
Tornirisk/Linnet 0/1
Total 10/9
På stationen: Henrik Jørgensen
Mere fart efter vejrskiftet
I dag kom nettene ved søen også op, men først sol og så lidt vind gjorde dem synlige, men en fugl gav det der.
I haven var der på første runde 9 fugle så det tegnede godt for dagen, og det blev også en af de bedste dage i denne måned mens jeg har været her.
Efter middag kom der en gang regn, men et par timer efter kunne det slet ikke ses, så de par mm der kom havde ingen effekt og fordampede hurtigt.
Vinden er igen gået mere over i øst, men der vil komme flere skyer de næste dage så det vil nok give lidt flere fugle da nettene så ikke er så synlige.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Rødhals/Robin 1/0
Nattergal/Thrush nightingale 1/0
Sortstrubet bynkefugl/Stonechat 1/0
Solsort/Blackbird 1/0
Gulbug 4/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 0/1
Tornsanger/Whitethroat 0/1
Havesanger/Garden warbler 3/0
Munk/Blackcap 2/1
Grå fluesnapper/Spotted flycatcher 2/0
Tornirisk/Linnet 3/0
Total 18/3
På stationen: Henrik Jørgensen
Svensk gulbug
Et hurtigt kig på radaren viste et kraftigt og stort område med regn direkte kurs mod Gedser fra Næstved-området, så derfor valgte jeg at ikke at sætte alt op så jeg hurtigt kunne klappe hvis regnen kom. Regnen gik dog i opløsning og solen var på. Men når der er fugleunger er det bedre at være sikker hvis der pludselig skulle komme regn.
Ialt 17 fugle blev fanget hvoraf de 12 var nye. Endnu en spætmejse blev fanget og igen var det en ungfugl så de må have haft et godt år.
På første runde piller jeg en gulbug ud af hejsenettet ved fyrhaven med en skinnende ny ring, så jeg tænker ikke mere over den og tager den med på labbet. Når jeg så skal kigge på ringen starter den med D og dem vi bruger starter med 9, så tænker med det samme Stockholm(som er den svenske central), og ganske rigtigt. Så den er nu sendt ind til zoologisk museum. Sidst jeg fangede en udenlandsk med skinnende ny ring var det også en gulbug som 3 uger før var blevet ringmærket nede på en lille Italiensk ø i middelhavet.
Hans og Gert kom kort efter nettene var lukket og sammen fik vi sat net op ude ved søen så det er klart til svaler og andet.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Solsort/Blackbird 1/0
Gulbug/Icterine warbler 3/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 2/3
Tornsanger/Whitethroat 3/0
Blåmejse/Blue tit 0/1
Spætmejse/Nuthatch 1/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Tornirisk/Linnet 1/0
Total 12/5
På stationen: Henrik Jørgensen
Vindstille og dug
Efter lidt bulder i går aftes var det fuldstændig vindstille da nettene skulle sættes op så faktisk lidt giftigt vejr, men fra første runde og frem til lige før 8 var der ret meget dug i nettene og det gør at fuglene kan se dem, så det gav ikke så mange fugle som jeg havde håbet på. Men som man siger er lidt jo bedre end intet.
I skrivende stund regner det lidt(19:05), men forhåbenligt stopper det senere og holder tørt i nat så nye fugle kan komme til, og hvem ved hvad i morgen mon bringer.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Nattergal/Thrush nightingale 1/0
Kærsanger/Marsh warbler 0/1
Rørsanger/Reed warbler 1/0
Gulbug/Icterine warbler 2/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/0
Tornsanger/Whitethroat 1/1
Havesanger/Garden warbler 0/1
Munk/Blackcap 5/0
Sumpmejse/Marsh tit 1/0
Spætmejse/Nuthatch 1/0
Tornirisk/Linnet 0/1
Total 13/5
På stationen: Henrik Jørgensen
Post-fasan
Da det dryppede da nettene skulle op og der var regn over et stort stykke på radaren valgte jeg at vente en halv time til det blev lyst, så nettene kom en halv time senere op.
Det dryppede og småregnede det meste af standardtiden så jeg måtte gå runder konstant.
På skiltet ud til poststien sidder der ofte en fasan om morgenen og nyder udsigten ud over markerne, så derfor denne titel på dagens blog. Den sover der ikke, men den kan åbenbart godt lide at sidde der og kigge.
Fangstmæssigt var det tyndt i dag, men regnen må have lagt en dæmper på fuglene for jeg havde ellers regnet med lidt fart pga vejrskiftet, men det kan jo komme i morgen istedet.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Nattergal/Thrush nightingale 1/0
Rødstjert/Redstart 1/0
Kærsanger/Marsh warbler 1/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 2/1
Munk/Blackcap 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Tornirisk/Linnet 1/0
Total 8/1
På stationen: Henrik Jørgensen
Vejrskift på vej
Der var en del flere skyer i dag og måske var det derfor der blev fanget lidt flere fugle i dag, eller også er det skiftet som der er på vej der fik lidt fugle til at røre på sig, men 26 fugle blev fanget i dag hvoraf de 16 var nye.
Pollen var der desværre ret meget af i dag så der måtte jeg tage en pille da det blev lidt for meget.
Det var ikke kun fugle som var i luften i dag, men også en del militærfly da der er en øvelse nede i Nord Tyskland, så et amerikansk F35 kampfly kom over og ude over havet kom der lavt 2 kæmpe transportfly C-130 hercules(Amerikansk og et Romænsk).
I morgen tidlig kan der komme lidt regn og så kommer der igen nogle mm om aftenen, men det hele trænger også til vand!
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Kærsanger/Marsh warbler 1/0
Rørsanger/Reed warbler 1/0
Gulbug/Icterine warbler 3/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 6/4
Tornsanger/Whitethroat 0/2
Havesanger/Garden warbler 2/0
Munk/BLackcap 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 0/1
Musvit/ Great tit 0/1
Tornirisk/Linnet 1/1
Total 16/10
På stationen: Henrik Jørgensen
Unger er begyndt
Vinden havde lagt sig en del og det kunne mærkes på temperaturen og så var der også lidt flere fugle.
Der er begyndt at flyve flere unger omkring i haven og dagens sjove blev en ung sumpmejse som Amanda fik ringmærket da hun ikke havde den i forvejen. Sidste år blev der ikke ringmærket sumpmejse her.
Efter mærkning tog Amanda hjem da hun skal hjem til København for at køre CES mærkning, så håber hun får en del i nettene. Tak for nogle hyggelige dage, vi ses pludselig i SV.
Selv tog jeg efter mærkning med Hans til Lolland for at mærke tårnfalkeunger, det første sted var de blevet for store så dem måtte vi lade være, men heldigvis kunne vi ringmærke ungerne i Bregninge kirke hvor der var 5 unger.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 1/0
Gulbug/Icterine warbler 2/0
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/2
Tornsanger/Whitethroat 2/1
Munk/Blackcap 1/0
Sumpmejse/Marsh tit 1/0
Blåmejse/Blue tit 0/1
Spætmejse/Nuthatch 1/0
Stillits/Goldfinch 1/0
Tornirisk/LInnet 1/2
Lille gråsisken/Lesser redpoll 1/0
Total 12/6
På stationen: Amanda Johannisson, Hans Lind, Henrik Jørgensen
HØGESANGER!
Efter flodsangeren i sidste uge havde Henrik næsten abstinenser, hvilke han fik lagt en dæmper på da han pillede en høgesanger ud af nettet på første runde i morges. Det er altså to store hits på under en uge! Gad vide om der snart produceres hits de øvrige steder i landet.
Henrik havde mærket høgesanger før, og kom derfor med fuglen som en overraskelse til mig. Ja, endnu en førstegangs mærkning for mig, jeg har godt nok været heldig de sidste dage! Vi fik ringet rundt til de lokale, så de hurtige kunne nå at se sangeren, og i mellemtiden fik vi tjekket alt der skulle tjekkes på fuglen. Det er ikke altid en nem art at aldersbestemme, da fældningen kan være forskellig fra individ til individ. Vi gjorde vores bedste, men nogle karakterer talte for ungfugl (2K) og andre for en ældre fugl (3K+). Derfor endte vi med at kalde den en 2K+. Vi fik stolt vist høgesangeren frem til Hans, Tina og Mads.
Udover høgesangeren fik jeg også min første spætmejse, som jeg har ventet længe på. Derudover fik vi genfanget nogle blåmejseunger som Henrik mærkede forleden, og den første gærdesangerunge fik ring på. Det var primært genfangster der prægede dagens mærkning, og vi endte med 12 fugle, hvoraf 5 var nye mærkninger og 7 var genfangster ():
- Høgesanger / Barred warbler: 1
- Gærdesanger / Lesser whitethroat: 1 (1)
- Tornsanger / Whitethroat: 1
- Munk / Blackcap: (1)
- Blåmejse / Blue tit: (4)
- Spætmejse / Nuthatch: 1
- Bogfinke / Chaffinch: 1
- Stillits / Goldfinch: (1)
Høgesanger (Curruca nisoria) 2k+, som blev fanget på første netrunde af Henrik Jørgensen, ringmærket af mig. Super karakteristisk Gedser hit, jeg var meget heldig at få, da der efterhånden bliver længere mellem fangsterne.
Dagens andre highlights. Til venstre: en spætmejse (Sitta europea) hun med rugeplet og æg i bugen, så hun skulle hurtigt videre. Til højre: en nyudfløjet gærdesanger (Curruca curruca) unge, hvor man ved mundvigen kan se den fortykkede, lysegule baby-mund.
Var desværre ikke så heldig at kunne tage blodprøver af nogle af fuglene idag.
Efter vi havde lukket net ned, sad Henrik, Gert og jeg og nød en is i det varme vejr, og blev mødt af flyvekaldet fra en overflyvende gulirisk (Sernus serinus). Det er formodentligt det stationære individ der har holdt til nede ved Gedser by det sidste stykke tid.
Jeg tager herfra imorgen efter dagens ringmærkning og kommer først igen til september. Tusind tak til Henrik, Hans, og resten af Gedser-gruppen der har været forbi, for nogle fede dage, og for godt selskab. Og ikke mindst for hele fem nye mærkningsarter. Glæder mig til at prøve kræfter med efteråret i Gedser!
De bedste hilsner,
Amanda
På stationen: Henrik Jørgensen, Amanda Johannisson