Der var store forventninger til dagen i dag. Vinden havde lagt sig og der havde været regn i løbet af natten. Da vi åbnede net kunne vi høre 'tik' fra buskene. Det tegnede altså til at blive en stor dag! Profetien blev dog ikke opfyldt og morgenen forløb stille og roligt med "kun" 94 fugle. Det betyder dog ikke, at der ikke kan ske ting og sager. Alt imens jeg var ved at pille en sangdrossel ud af hejsenettet, omkring klokken 08, flyver en stor tornskade ind i øverste lomme. Jeg får hurtigt fat i den, men den får også fat i mig - og det gør pænt av kan jeg hilse og sige. Det var dog en fantastisk oplevelse som både Anne og jeg nød til fulde!Stor tornskade. Foto: Anne Ramskov Hermanns.

Om eftermiddagen kørte Anne og jeg en tur til Maribo-søerne sammen med Gert. Her se vi på rødhovede ænder, sølvhejre, havørne og også en lærkefalk lagde vejen forbi. Selvom vi elsker at være på stationen var der nu også meget rart med lidt luftforandring et par timer. 

Trækket på odden: Der er sjældent to ens dage på Gedser Odde, og selv om hver art har sin periode, kan man aldrig vide, hvad kombinationen af vind, lys, havstrømme og vejrlig i det hele taget vil bringe af fugle i løbet af en dag. Nogle dage tegner til at blive fantastiske, men så er der lige en stationær regnbyge et sted, der laver om på det hele, eller noget blæst, der sender fuglene en anden vej. Derfor kan man roligt bevæge sig ud om morgenen med optimismen i behold. Om ikke andet, så til solopgangen ...

Tirsdag morgen startede med en flok på godt 60 Knortegæs (Branta bernicla). Det er den russiske underart Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla), vi ser ved Gedser Odde, og når de runder landets sydspids, har de allerede fløjet flere tusinde kilometer fra nordkysten af Sibirien. Der kom flere flokke i løbet af formiddagen, og samlet blev det til 150. Der har været nogle få i de foregående dage også, men tirsdag så ud til at være en lidt mere rustik del af trækket end blot et par ’tyvstartere’.

 To af dagens unge Røde Glenter. De ser ret ens ud, men der er alligevel lidt variation i dragten, hvor den nederste er lidt skarpere i overgangene på undersiden af vingerne end den øverste. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var det noget pauvert trods høj himmel med store hvide skyer og moderat vind fra nordvest, men der var åbenbart ikke mange Spurvehøge (Accipiter nisus) eller Tårnfalke (Falco tinnunculus) på ruten. Lidt op ad formiddagen samlede der sig dog en del glenter – både Røde (Milvus milvus) og Sorte (Milvus migrans), som er en af verdens mest udbredte rovfugle og ikke længere så sjælden endda at se på træk i Danmark. Det lidt tricky er, at årets unge Røde Glenter ikke er så røde som deres forældre, men godt kan se temmelig brune ud a la Sort Glente. De har også lidt andre proportioner, som kan minde om Sort Glente, men de er meget mere kulørte på undersiden af vingerne, og de Sorte Glenter har altid en mindre dyb halekløft, og når de spreder halen ud, ser den afrundet ud – ikke lige afskåret som hos Rød Glente. Så det går alligevel an at skelne med lidt tålmodighed. Nogle af glenterne trak, andre forsvandt tilbage mod nord, og en flok på fire Sorte Glenter ude over havet trak ind mod land efter en Rød Glente, men besluttede sig så alligevel for at fortsætte mod syd over vandet.

Smukt var det også med en ung Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som uforvarende kom ganske tæt på observationsposten, før den blev forskrækket og røg direkte ud over vandet i et enkelt kast.

Tirsdagens unge Blå Kærhøg var en ung fugl fra i år. Den lyse øjenfarve tyder på en han. Det samme gør nogle af detaljerne i fjerdragten. En hun burde blandt andet have en mere rødbrunlig bundfarve på undersiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag har observatøren bevilget sig selv en fridag – til andre ærinder.

Se alle tirsdagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.

Det var noget af et særsyn der i dag mødte Joakim Matthiesen, da han var rundt og tjekke nettene. En ung musvåge havde forvildet sig ind i haven og endt i et af vores spurvehøgnet.  Det lykkedes at fange rovfuglen, og Hans ankom hurtigt for at assistere og hjælpe. 

Musvågen gav en unik mulighed for at betragte og lære om denne smukke og ikke mindst store rovfugl på helt nært hold, hvilket for mig var en stor oplevelse.

Derudover fangede vi 6 spurvehøge og endnu en tårnfalk, som jeg fik lov at ringmærke (Ny art for mig:)). Ingen dage er ens hernede, så jeg ser frem til at se, hvad dagen i morgen bringer af overraskelser!

 
Ung musvåge (1K). Foto: Anne Hermanns 

Montering af ring på musvåge. Foto: Anne Hermanns

Hans forklarer om håndtering og alders bestemmelse. Foto: Anne Hermanns

Foto: Anne Hermanns

Trækket på odden: Efter en fin weekend med mange folk og fugle blev det mandag i mere end en forstand. Vinden var taget af, men drejet mere i nordvest, og de sidste tre kvarter af de fem standardtimer blev præget af en heftig hagl- og tordenbyge, der kom nordfra og sikkert har haft indflydelse på et meget pauvert rovfugletræk hele morgenen. Over havet kom der – som i weekenden – en del svømmeænder og Sortænder (Melanitta nigra), lidt Traner (Grus grus) så langt ude, at det næsten bare var de lange halse og ben, der afgjorde sagen og så, lidt overraskende, en del Skarver (Phalacrocorax carbo) på klar sydvestlig kurs til forskel fra det sædvanlige slæng af fouragerende fugle.

Kjover var der ingen at se af efter weekendens festforestilling af Lille Kjove (Stercorarius longicaudus), og der var et markant fald i morgentrækket af Splitterner (Sterna sandvicencensis). Det kan selvfølgelig skyldes manglende evner hos observatøren, men forklaringen ligger forhåbentlig mere i det dramatiske fald i antallet af fuglefolk fra 10-15 i weekenden til bare en enkelt mandag formiddag – og at prioriteringen er forskellig. Observatører fra Gedser Fuglestation skal fokusere på  almindelige fugle, som er så talrige, at vi kan lave statistikker på dem og sammenligne fra år til år. Det betyder, at det er vigtigere at tælle en flok Krikænder (Anas crecca) end at bruge den samme tid på at lede efter sjældne og fåtallige fugle. Anderledes er det for alle de ekstra folk, som nogle gange kommer; de kan bruge tiden på at lede med teleskoperne, mens andre tæller flokkene, og derfor stiger chancerne for at finde rariteter selvfølgelig med antallet af tilstedeværende feltornitologer – og det kan vi alle være glade for.

Gransanger (Phylloscopus collybita) på jagt efter mad i busken lige ved observationsposten på odden. Nogle gange fouragerer småfugle i busken så ivrigt, at de tilsyneladende ikke ænser folk et par meter væk, og vi kan nyde dem på tæt hold. Gransangere har normalt mørke ben, men kan også kendes på deres temmelig korte vinger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Lidt overraskende var der mandag morgen og formiddag næsten ikke noget træk af rovfugle. Værd at nævne er blot en enkelt ung Hvepsevåge (Pernis apivorus) med voldsomme skader i fjerdragten. De seneste dage har også budt på en ung Rørhøg (Circus aeroginosus) med et dinglende, brækket ben. Heldigvis ser vi kun ganske få rovfugle med tydelige skader på trækket ved Gedser Odde.

Ung Hvepsevåge med svære skader flere steder i fjerdragten. Det er ikke til at vide, hvad der er sket, men den har i hvert fald været udsat for en voldsom hændelse. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sjovt var det med en ung farveringmærket Sølvmåge (Larus argentatus), som var let at komme til at fotografere og aflæse på stranden. Det er mest ringmærkerne, der aflæser ringe på fugle, som ryger i nettene med ringe andre steder fra, og når vi aflæser måger på stranden, er det som regel østtyske og polske fugle. Vi meldte dagens Sølvmåge på www.Fuglering.dk og fik svar tilbage fra Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum i København i løbet af et par timer. Det viste sig, at Sølvmågen er mærket som endnu ikke flyvedygtig unge for et par måneder siden 13.07.2022 på den tyske vadehavsø Trischen. Mange måger søger til Vadehavet om efteråret, men man kan altså også komme ud for nogle, der gør det modsatte.

En helt almindelig ung Sølvmåge med en østlig rute ud i livet til stranden ved Gedser Odde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det altid er vigtigt at melde aflæselige ringe til Ringmærkningscentralen på Fuglering.dk – på den måde giver selve ringmærkningen, som vi laver på fuglestationerne, viden om, hvor fuglene flyver hen.

Se alle søndagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.

Dagen startede stille ud med få fugle i nettene. Det gjorde ikke noget da det gav tid til også at kigge lidt op på mange af de trækkende fugle som fløj over stationshaven. Blandt andet kom 3 sorte glenter sammen med 1 rød lige over huset mellem to af net-runderne. Nettene blev lukket efter standart-tid da der ikke skete det store. Efter en regnbyge havde passeret over middag åbnede jeg nettene igen og regnen havde bragt fugle med sig - således lykkedes det også i dag at hive dagstotalen op på over 100. 

Dagens fugl blev en spurvehøg med svensk ring, som sad i et af spurvehøge-nettene omkring kl.10. Vi har sendt ringens nummer til Zoologisk Museum og glæder os til at høre hvor fuglen kommer fra. Vi bringer en opdatering her på bloggen når vi ved mere.

Trækket på odden: Lørdag og søndag har budt på en fin weekend med trængsel af gode folk på odden. Det blev ganske vist et par blæsende dage, men med tørvejr fra morgenen til ud på eftermiddagen såvel lørdag som søndag, trods advarsler fra meteorologerne om risiko for voldsomme byger. Mest voldsomt vejr oplevede vi dog på spektakulær afstand af en stor skypumpe, som strakte sig så langt ned, at det var tydeligt, hvordan den sugede havvand op, mens den passerede tæt foran Scandlines-færgen ’Copenhagen’ på vej mod Rostock lige omkring klokken 12.

Det blev weekenden, hvor der endelig kom gang i septembertrækket af svømmeænder. Først og fremmest var der pludselig hundredvis af de små Krikænder (Anas crecca) og de lidt større Pibeænder (Anas penelope) blandt op med mindre grupper af Skeænder (Anas clypeata) og de langstrakte Spidsænder (Anas acuta). Det er noget, vi holder rigtig meget af på fuglestationen, hvor det er de mest almindelige fugle, der leverer tilstrækkeligt store tal, til at vi kan lave statistikker på dem og sammenligne deres træk fra år til år – hele ideen med daglige tællinger i standardiserede intervaller. Også Sortænder (Melanitta nigra) kom der pænt mange af.

Fiskehejre og Sølvhejre på træk sammen. Sådan et oplevelse er god til at sammenligne de to arter, som ikke bare har vidt forskellige fjerdragter, men også er lidt forskellige i størrelsen - hvilket kan være nyttigt at vide i dårligt lys, hvor man måske kun ser dem i silhuet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Anderledes interessant for de fleste var dog de langt mindre træk af mere spektakulære arter. Både lørdag og søndag bød på Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) og mere sjældne Små Kjover (Stercorarius longicaudus), som vakte begejstring, selv om de var langt ude over vandet og krævede flere folks grundige iagttagelser at identificere præcist. Søndag gav desuden fine oplevelser med hele seks Sorte Glenter (Milvus migrans), hvoraf tre trak ud mod syd, mens tre andre forsvandt mod nord igen sammen med en Rød Glente (Milvus milvus) til god sammenligning af forskellene mellem de to arter. Fint var det også med et pænt træk af Traner (Grus grus) samt en Fiskehejre (Ardea cinerea), der fulgtes tæt med en Sølvhejre (Casmerodius albius) langt ud over havet.

Mange stræber efter knivskarpe billeder af fuglene, men det behøver de slet ikke at være for at være ideelle til arbejdsbrug. Sådan et kornet og uskarpt foto er perfekt til at dokumentere en Almindelig Kjove alene på de to lidt længere fjer i midten af halen - et meget karakteristisk kendetegn for lige netop den art. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I småfugletrækket så vi et stigende antal Bog- og Kvækerfinker (Fringilla coelebs/montifringilla), som et rustikt tegn på efterårstiden, men først og fremmest bød den hårde vind fra vest og nordvest på et interessant træk i ’forkerte’ retninger af småfugle, der kom ind fra havet med nordlige og nordvestlige orienteringer.

Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) har en meget karakteristisk underside med hvide bånd på vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tak til alle, der bidrog med godt selskab, god underholdning og faglig assistance.

Se alle søndagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Anne Ramskov Hermanns, Kim Liljehult og Benjamin Bechgaard Lisse.

Efter i går, hvor vejret forhindrede os i at ringmærke, er vi nu tilbage med intet mindre end 188 fugle i nettene. Dagens hyppigeste fugl var uden tvivl rødhalsen, som brillerede med hele 97 fugle.

Hans overraskede os alle med sin "nye fugl"... en dekrotivt hjemmelavet modelfugl til at øve ringmærkning på. Fuglen skal hjælpe med at skærpe vores færdigheder, så vi kan være ekstra gode, når det virkelig gælder.

Philip forlod os her til aften efter at have været på stationen i 2ugers tid... 

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns, Robert Luttik og Kim Liljehult

Vi stod op klokken 4 i håb om at fange en fugl på stranden i den kraftige blæst. Vi benyttede os af en natkikkert, og fik ret hurtigt i mørket øje på en fugl meget tæt på strandkanten. Da vi kom tættere på og lyste med lommelygte kunne vi se det var en krikand. Joakim og jeg (Philip) bevægede os på række tættere på den og vi nåede helt ned til strandkanden ned på 3-4 meter fra den. Men bare et forkert skridt gjorde at den hørte os og fløj ud i mørket. 

Vi valgte at holde haven lukket, da vi ikke kunne holde standarden med den kraftige vind. Joakim og gik derfor i gang med at kløve brænde og fik fyldt godt op i depoterne.

      
Kløvet brænde og opstabling. Fotos: Philip Elbek

Dernæst gik vi i gang med at klippe grene ned langs netbanerne, da der oftest efter blæsevejr stikker en masse grene ud. I samme omgang fik vi også allokeret flere store bunker grene, som havde været skåret ned i en tidligere omgang. 

Der manglede også lidt datacheck så det hyggede vi os med, sammen med et par kolde øl og noget musik. Anne lavede lækre pandekager som et perfekt mellemmåltid på en aktiv dag.

Hans havde også spurgt os pænt om vi ville rykke rundt på spurvehøge nettene, da de ikke stod som de plejede. Efter at have rykket dem lod vi dem stå oppe, da der stadig var en del høge i haven i dag. Efter en lille time blev jeg afbrudt i blogskrivning da Robert kom ind med den fineste han af en Tårnfalk! Så uventet og en helt vild fed surprice at få! Og ny mærkeart selvfølgelig. 

2k han Tårnfalk. Alder kan kendes på de 2 bevarede juvinile fjer yderst i armen (og en enkelt bevaret alula). Foto: Philip Elbek

Philip med den fine Tårnfalk! Foto: Philip Elbek

Trækket på odden: Et stort privilegium i arbejdet med at tælle trækfugle for Gedser Fuglestation er hver dag at opleve en ny solopgang. Fredag morgen var der en journalist fra Dagbladet Information, som ville vide, hvad det er, der gør solopgangen til noget særligt, et dramatisk lys på skyerne måske? Men det er ikke til at svare på uden samtidig at forfladige en oplevelse, der netop handler om følelser og ikke kan konkretiseres på den måde. Solnedgange er et af de mest fotograferede motiver overhovedet, i hele verden. Solopgange er der færre, der oplever, men den dybe følelse af noget særligt, nogle ville måske endda sige andægtigt, er den samme. Solopgange er fantastiske, og de rører ved noget universelt i os, hver gang.

 Fugletræk er konkret arbejde for os på fuglestationen, men det også meget poetisk og smukt at se på. Her er fredagens første trækfugl på odden, en Tårnfalk (Falco tinnunculus) på vej ud over havet højt på himlen, farvet af solopgangens første lys. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Journalisten interesserede sig for, at der er folk i Gedser, som gerne vil have en energi-ø med vindmøller og en hel masse industrianlæg lige ud for Gedser Odde; de forestiller sig åbenbart en masse arbejdspladser, som Gedser godt kunne bruge, og så er det lettere samtidig at forestille sig, at vindmøller kan være smukke. Det er selvfølgelig en individuel smagssag, om vindmøller, olieraffinaderier og andre industrier er smukke eller ej. Sådan et anlæg vil komme til at ligge lige netop der, hvor to af de største europæiske ruter for trækfugle krydser hinanden med et enormt træk af landfugle mellem nord og syd to gange om året og et ligeså storslået træk af tusinder af fugle ud og ind i Østersøen, faktisk er der fugletræk ved Gedser Odde året rundt.

Læg dertil de helt fantastiske solopgange og oplevelsen af storslået natur på et sted, der ikke bare er Danmarks sydligste punkt, men hele Skandinaviens sydligste forpost. Lige netop her kan vi mennesker stå en tidlig morgen og undre os over livets forunderlighed og forbindelsen til det enorme univers, som vi og solen er en del af. Det går igen i mange beretninger fra folk, som har været med til arbejde med fugletræk, at de føler dyb taknemmelighed over samtidig at få lov at opleve solopgange, ro og stilhed i store naturlandskaber.

Hver eneste solopgang har sin helt egen farve og stemning. Sådan så fredag morgen ud over Gedser Odde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Gedser Odde er en kostbar naturperle. Forhåbentlig kan området få lov til at blive ved med at være et af de steder i verden, hvor hver morgen har sin farve, og man kan opleve følelsen af uforstyrret kontakt mellem livet og universet.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Gert Juul Jeppesen, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns, Robert Luttik og Kim Liljehult

Dagens ringmærkninger:

Det blev som forventet en stille dag i nettene. Det betyder dog ikke, at der ikke skete noget spændene. Blandt det gode kan nævnes 7 spurvehøge. Det gav god mulighed for at nærstudere dragtdetaljerne hos dem og det er super sjovt at se den kæmpe variation der findes indenfor arten. Nettene var åbne til kl. 18.00 og resulterede i lidt over 60 fugle. 

Her ses én form for dragtvariation hos en spurvehøg han, som oftest har rødt på brystet i større eller mindre omfang. Foto: Philip Elbek. 

Philip og jeg fik eftermidagen til at gå med en masse praktiske gøremål. Der blev udskiftet gamle net, syet ødelagte net, ryddet op i laboratoriet og omrokeret på nettene ved søen. Så står alt nemlig knivskarpt til når der kommer et godt rykind af fugle, forhåbentligt på lørdag. 

Desuden skal det nævnes at Hans og Gert var forbi med 'Vadefuglene', som er en fugle-gruppe. De fik set hvordan ringmærkningen foregår, var en tur på odden og udvekslet røverhistorier.

I morgen siger vejrudsigten hård vind og regn. Det bliver derfor nok ikke til ringmærkning, men vi vender stærkt tilbage!

Trækket på odden: Igen, igen en beskeden trækdag over havet med stort set ingenting; det bliver efterhånden interessant at se, hvad der sker, når proppen ryger af flasken – for der er forhåbentlig en masse ænder i vente, når vejret bliver dårligere, eller det i øvrigt passer ænderne at flyve videre og passere Gedser Odde.

Mest interessant var det torsdag at se, at det meget tidlige morgentræk af rovfugle før solopgang var domineret af Tårnfalke (Falco tinnunculus), før antallet af Spurvehøge (Accipiter nisus) tog til i løbet af formiddagen og endte på 101 i løbet af de fem standardtimer. Værd at nævne er også en flok på 12 Sølvhejrer (Casmerodius albus). Selv om antallet af fugle i Danmark er steget gennem flere år, er det ikke noget hverdagssyn at se sådan en flok på træk. Desuden var der igen såvel unge Hvepsevåger (Pernis apivorus) som Musvåger (Buteo buteo) i luften over odden til opbyggelig træning i forskelle på de to arter. Gedser Odde er ikke kendt for at være nogen særlig lokalitet, når det gælder Hvepsevågerne, men to dage i træk med et par håndfulde antyder måske derfor en god skandinavisk ynglesæson i år.

Nyt fra stationen: En ung Havørn (Haliaeetus albicilla), som blev fanget i afmagret og afkræftet tilstand af stationsleder Hans Lind sammen med Gert Juul Jeppesen lidt nord for Gedser Fuglestation 20. august, er noget uventet dukket op på den nordtyske ø Amrum i Vadehavet, 300 kilometer vest for Gedser. Ørnen kom på plejestation, blev fedet op, ringmærket og sluppet løs ved Bøtø en uge senere ud fra den antagelse, at den muligvis var en af årets unger fra det lokale par. Det er der ikke noget, der tyder på, og det er lidt mystisk, at en ung Havørn allerede nu er fløjet så langt væk fra reden og forældrefuglene, som vi altså ikke kender til, men som den stadig burde være afhængig af at få leveret mad fra. Det er Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum i København, der har dokumenteret, at ørnen ved Amrum er den samme som fuglen ved Gedser, og vores nordtyske kolleger har lovet at holde os underrettede om ørnens videre skæbne, hvis den bliver set og fotograferet igen, så det er muligt at aflæse ringen.

Den unge Havørn, som for fire uger siden blev fundet afkræftet ved Gedser, er noget uventet dukket op på den tyske vadehavsø Amrum.

Mere nyt fra stationen: Torsdag blev engen ved fuglestationen slået, som den plejer at blive i september. Vi har et par år samlet ind til at få græsset kørt væk for at få jorden udpint og nå frem til en eng med flere blomster og urter og mindre græs til fordel for insekter i området. I år behøver vi ikke at samle ind – men stadig tak til alle, der har bidraget tidligere – for nu indgår bortkørslen i en plejeplan, som Guldborgsund Kommune støtter fuglestationen i at gennemføre. Det er en lokal anerkendelse, som vi er glade for.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Hans Lind, Gert Juul Jeppesen, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns and Robert Luttik

Vestenvind er nu ikke helt dårligt i Gedser, også selvom styrken rammer 8 m/s. Joakim og Philip passede nettene helt indtil klokken 19, hvor vi hen ad eftermiddagstimerne hyggede os med fangst af spurvehøg (6 stk) og grønsisken (15 stk). 

Vi fangede 4 hunner og 2 hanner, alle ungfugle. Her ses en af de fine hanner. Foto: Philip Elbek

En ny sæsonart kom allerede på første runde efter at have hørt den kalde allerede da vi åbnede net. 

Rødtoppet fuglekonge 1k. Første for sæsonen. Foto: Philip Elbek

Benny og Hans lavede formidling for en gruppe unge i et par timer, og de var meget entusiastiske for ringmærkning og fortællingerne. Og vi kunne heldigvis bidrage med et par spurvehøge med mere til fremvisning.

Trækket på odden: Endnu en beskeden trækdag over havet med stort set ingenting, men det er der nok heller ikke grund til at forvente med ganske lave træktal fra blandt andet vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland. Mange af fuglene skal forbi der, før de kommer i vores del af Østersøen. Der burde være masser af svømmeænder på ruten ud af Østersøen nu, men vejret er måske stadig for lunt. Så meget lettere var det at koncentrere sig om trækket af rovfugle nordfra – og om godt selskab af Palle Rasmussen, som er en af de veteraner på Gedser Odde, der kan berette om, hvordan det var at komme på odden for at se på træk, før den nye fuglestation åbnede, og mens der stadig var militær på stedet, ingen direkte vej til odden og i det hele taget andre forhold.

En af dagens unge Hvepsevåger. De har anderledes proportioner end de voksne/adulte og kan med kortere haler minde meget om de Musvåger, som også er i gang med deres træk. Begge arter har stor individuel variation i fjerdragterne, så det er form og flugt, man kan lægge mærke til - samt nogle detaljer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Bemærk på den unge Hvepsevåge, at næbbet fremstår meget mindre og giver hovedet et mere tilspidset look end hos Musvågen (fra Berlin) på billedet herunder. Det kan faktisk ses på meget lang afstand. Hvepsevågen har også mindre fjer på hovedet, og de ligger tættere, så hovedet kan virke mindre. En sværere detalje på afstand er, at Hvepsevågens næsebor er små og flade - så bier og hvepse ikke kan trænge ind - til forskel fra Musvågens store runde næsehul.

Onsdag bød på en del Spurvehøge (Accipiter nisus), men også et pænt antal Tårnfalke (Falco tinnunculus) samt en halv snes unge Hvepsevåger (Pernis apivorus). Gedser Odde er ikke kendt for at være en god lokalitet for Hvepsevåger, men dagens bløde overskyede lys gjorde netop de unge Hvepsevåger til en fin oplevelse. Nogle af dem tog en pause i landskabet, mens udsigten mod syd var præget af mørke regnskyer, men ellers trak de unge rovfugle hurtigt og direkte ud over havet – i modsætning til dagens håndfuld Musvåger (Buteo buteo), der aldrig kom helt tæt på vandet, før de forsvandt tilbage mod nord.

Moth of the day, maybe the moth of the month. Today I found a moth in the trap that I did not know. But my apps and the books did tell me that I had found: a Vestal (Vestalinden). When looking in Naturbasen there were over the years only a few entries. Last entries were in 2015, one in 2006 and two in 1987. It is a moth that migrates from the South (can not overwinter here). It is a little one and surprising that it flies all to Denmark.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

At the station: Benny Steinmejer, Hans Lind, Gert Juul Jeppesen, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns and Robert Luttik

Not much happend today. Only 24 birds of which were 4 recaptures (see table). Philip had a new handspecies a Brambling (Kvækerfinke). 

Last night we had a fourth Nightjar (Natraven). Anne was just back and she ringed the bird, so now all the ringers can say I have ringed a Nightjar. The did not have to wait 50 years as I had to do.

See below a picture of the Brambling and the Nightjar (pictures made by Philip).

The birdstation is also a sick bay the last week. It started with Ole (Really sick for about 5 days and Philiphad a cold. Then Anne took over the cold and now it is my turn. Luckely not so many birds and we stayed in bed. Hopefully tomorrow a bit better.

Trækket på odden: En beskeden tirsdag for trækket i Østersøen, ikke bare ved Gedser Odde, men også længere inde i systemet på træklokaliteter i Finland og Estland. Faktisk var lidt over 1.700 fugle på træk ved Gedser Odde i løbet af standardtidens fem timere mere end dobbelt så mange, som på de andre lokaliteter, men det skyldes lige over tusind Landsvaler (Hirundo rustica), som kom i en lind strøm fra morgenregnens ophør. Standardtiden begyndte overskyet og småvåd med noget blæsende vejr fra sydvest. Senere klarerede det op, og så lukkede det til igen, før der endelig kom blå himmel, solskin og rovfugle fra land.

En af dagens unge Rørhøge, som trækker lige nu - længe efter at langt de fleste forældrefugle er forsvundet mod syd. De kan se helt mørke ud med bare noget hvidt eller brungult på hovedet, men mange viser i godt lys en del lyse pletter andre steder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Derfor endte det hele med lidt spredt fægtning og ingen rigtig store tal fra træk for alvor, hverken over havet eller fra land. Selv om tallene forblev i den lave ende, var der et fint udbud af arter. På havet var det fint med en Storkjove (Stercorarius skua). Selv om den var langt ude over havet, sprang størrelsen og rolig flugt som en stor måge i øjnene. Dertil var der store tydelige hvide pletter på såvel overside som underside af vingerne, og de lyste særligt op i den stadig grå morgen, da fuglen passerede lidt efter klokken syv.

På land bragte opklaringen god underholdning af op til tre samtidigt fouragerende unge Rørhøge (Circus aeroginosus) over roemarken. Især de lavtflyvende kærhøge – som Rørhøgene hører til – afslører, at markerne ud mod odden slet ikke er så flade endda, når de forsvinder bag bakkerne, og det kan være vanskeligt at holde rede på dem, men i løbet af formiddagen trak i hvert fald fem Rørhøge ud mod syd. Det samme gjorde en Fiskeørn (Pandion haliaetus), lidt Tårnfalke (Falco tinnunculus) og Spurvehøge (Accipiter nisus), mens en næsten voksen/adult Havørn (Haliaeetus albicilla) landede på kanten af klinten og tilbragte en halv times tid i skjul der, før den satte kursen mod nord med et sving ind over fuglestationen.

Dagens Havørn på vej til at lande på toppen af kystskrænten. Gult næb kombineret med lyst hoved og hals gør den til en næsten adult/voksen fugl. De mørke øjne viser, at den stadig ikke er helt voksen. Der er også lidt 'snusk' på spidserne af de ellers voksen-hvide halefjer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

At the station: Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns and Robert Luttik

Again a nice day. We caught 311 birds of which were only 4 recaptures )see table). Again a great variation in species (22). Highlights were the Grasshopper Warbler (Grashopper Sanger, see picture below)) and the second Goldcrest (Fuglekonge) 2k+ male.

Siskins were flying around already for a number of days and today Phillip and Joakim decided to attract them with sound and that worked very well, 33 birds were flying into the net.

A first year Red-footed falcon (Aftenfalk) was flying over the garden.

Yesterday we were able to catch two more Nightjars (Natraven) and 3 Nightjars is as far as I know the record for Gedser Fugkestation. Another 1k male and a 2k+ female.

So a lot of work and we are tired. It will be difficult to beat the the record of today, but we will go for it.

After all those days with hardly birds this day made the week. Early in the morning we got the message that Louis had seen 4 nightjars when biking to the south point of Denmark. I thought maybe we can catch one too and opened the sparrowhawk nets. And when we went out for opening the other nets we chased one nightjar in one of the sparrowhawk nets. I have waited 50 years to have one in the hand. The bird (1k male) made us all very happy.

And the day was not over. We caught in total 207 birds (see table below), only three recaptures. 24 species of which were besides the Nightjar 3 new for the season: a Greater Spotted Woodpacker, a Goldcrest and two Chaffinches. 

A nice sighting was a White Stork that was soaring above our house.

I had expected many moths in my traps but they were evidently still not really flying at the station. But the light attracted a Great Silver Water Beetle (Stor Vandkær, see picture). In addition I have added a picture of the Nightjar (Natraven) and one of a Sedge Warbler (Sivsanger) and a Reed Warbler (Rørsanger).

One can truly say this was a good day, a very good day and it made us all happy.

At the station: Lars Ulrich Rasmussen, Robert Luttik, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Anne Ramskov Hermanns and Ole Friis Larsen