Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Supersjældent møl
Vestenvind er nu ikke helt dårligt i Gedser, også selvom styrken rammer 8 m/s. Joakim og Philip passede nettene helt indtil klokken 19, hvor vi hen ad eftermiddagstimerne hyggede os med fangst af spurvehøg (6 stk) og grønsisken (15 stk).
Vi fangede 4 hunner og 2 hanner, alle ungfugle. Her ses en af de fine hanner. Foto: Philip Elbek
En ny sæsonart kom allerede på første runde efter at have hørt den kalde allerede da vi åbnede net.
Rødtoppet fuglekonge 1k. Første for sæsonen. Foto: Philip Elbek
Benny og Hans lavede formidling for en gruppe unge i et par timer, og de var meget entusiastiske for ringmærkning og fortællingerne. Og vi kunne heldigvis bidrage med et par spurvehøge med mere til fremvisning.
Trækket på odden: Endnu en beskeden trækdag over havet med stort set ingenting, men det er der nok heller ikke grund til at forvente med ganske lave træktal fra blandt andet vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland. Mange af fuglene skal forbi der, før de kommer i vores del af Østersøen. Der burde være masser af svømmeænder på ruten ud af Østersøen nu, men vejret er måske stadig for lunt. Så meget lettere var det at koncentrere sig om trækket af rovfugle nordfra – og om godt selskab af Palle Rasmussen, som er en af de veteraner på Gedser Odde, der kan berette om, hvordan det var at komme på odden for at se på træk, før den nye fuglestation åbnede, og mens der stadig var militær på stedet, ingen direkte vej til odden og i det hele taget andre forhold.
En af dagens unge Hvepsevåger. De har anderledes proportioner end de voksne/adulte og kan med kortere haler minde meget om de Musvåger, som også er i gang med deres træk. Begge arter har stor individuel variation i fjerdragterne, så det er form og flugt, man kan lægge mærke til - samt nogle detaljer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Bemærk på den unge Hvepsevåge, at næbbet fremstår meget mindre og giver hovedet et mere tilspidset look end hos Musvågen (fra Berlin) på billedet herunder. Det kan faktisk ses på meget lang afstand. Hvepsevågen har også mindre fjer på hovedet, og de ligger tættere, så hovedet kan virke mindre. En sværere detalje på afstand er, at Hvepsevågens næsebor er små og flade - så bier og hvepse ikke kan trænge ind - til forskel fra Musvågens store runde næsehul.
Onsdag bød på en del Spurvehøge (Accipiter nisus), men også et pænt antal Tårnfalke (Falco tinnunculus) samt en halv snes unge Hvepsevåger (Pernis apivorus). Gedser Odde er ikke kendt for at være en god lokalitet for Hvepsevåger, men dagens bløde overskyede lys gjorde netop de unge Hvepsevåger til en fin oplevelse. Nogle af dem tog en pause i landskabet, mens udsigten mod syd var præget af mørke regnskyer, men ellers trak de unge rovfugle hurtigt og direkte ud over havet – i modsætning til dagens håndfuld Musvåger (Buteo buteo), der aldrig kom helt tæt på vandet, før de forsvandt tilbage mod nord.
Moth of the day, maybe the moth of the month. Today I found a moth in the trap that I did not know. But my apps and the books did tell me that I had found: a Vestal (Vestalinden). When looking in Naturbasen there were over the years only a few entries. Last entries were in 2015, one in 2006 and two in 1987. It is a moth that migrates from the South (can not overwinter here). It is a little one and surprising that it flies all to Denmark.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
At the station: Benny Steinmejer, Hans Lind, Gert Juul Jeppesen, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns and Robert Luttik