Der var store forventninger til dagen i dag. Vinden havde lagt sig og der havde været regn i løbet af natten. Da vi åbnede net kunne vi høre 'tik' fra buskene. Det tegnede altså til at blive en stor dag! Profetien blev dog ikke opfyldt og morgenen forløb stille og roligt med "kun" 94 fugle. Det betyder dog ikke, at der ikke kan ske ting og sager. Alt imens jeg var ved at pille en sangdrossel ud af hejsenettet, omkring klokken 08, flyver en stor tornskade ind i øverste lomme. Jeg får hurtigt fat i den, men den får også fat i mig - og det gør pænt av kan jeg hilse og sige. Det var dog en fantastisk oplevelse som både Anne og jeg nød til fulde!Stor tornskade. Foto: Anne Ramskov Hermanns.

Om eftermiddagen kørte Anne og jeg en tur til Maribo-søerne sammen med Gert. Her se vi på rødhovede ænder, sølvhejre, havørne og også en lærkefalk lagde vejen forbi. Selvom vi elsker at være på stationen var der nu også meget rart med lidt luftforandring et par timer. 

Trækket på odden: Der er sjældent to ens dage på Gedser Odde, og selv om hver art har sin periode, kan man aldrig vide, hvad kombinationen af vind, lys, havstrømme og vejrlig i det hele taget vil bringe af fugle i løbet af en dag. Nogle dage tegner til at blive fantastiske, men så er der lige en stationær regnbyge et sted, der laver om på det hele, eller noget blæst, der sender fuglene en anden vej. Derfor kan man roligt bevæge sig ud om morgenen med optimismen i behold. Om ikke andet, så til solopgangen ...

Tirsdag morgen startede med en flok på godt 60 Knortegæs (Branta bernicla). Det er den russiske underart Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla), vi ser ved Gedser Odde, og når de runder landets sydspids, har de allerede fløjet flere tusinde kilometer fra nordkysten af Sibirien. Der kom flere flokke i løbet af formiddagen, og samlet blev det til 150. Der har været nogle få i de foregående dage også, men tirsdag så ud til at være en lidt mere rustik del af trækket end blot et par ’tyvstartere’.

 To af dagens unge Røde Glenter. De ser ret ens ud, men der er alligevel lidt variation i dragten, hvor den nederste er lidt skarpere i overgangene på undersiden af vingerne end den øverste. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var det noget pauvert trods høj himmel med store hvide skyer og moderat vind fra nordvest, men der var åbenbart ikke mange Spurvehøge (Accipiter nisus) eller Tårnfalke (Falco tinnunculus) på ruten. Lidt op ad formiddagen samlede der sig dog en del glenter – både Røde (Milvus milvus) og Sorte (Milvus migrans), som er en af verdens mest udbredte rovfugle og ikke længere så sjælden endda at se på træk i Danmark. Det lidt tricky er, at årets unge Røde Glenter ikke er så røde som deres forældre, men godt kan se temmelig brune ud a la Sort Glente. De har også lidt andre proportioner, som kan minde om Sort Glente, men de er meget mere kulørte på undersiden af vingerne, og de Sorte Glenter har altid en mindre dyb halekløft, og når de spreder halen ud, ser den afrundet ud – ikke lige afskåret som hos Rød Glente. Så det går alligevel an at skelne med lidt tålmodighed. Nogle af glenterne trak, andre forsvandt tilbage mod nord, og en flok på fire Sorte Glenter ude over havet trak ind mod land efter en Rød Glente, men besluttede sig så alligevel for at fortsætte mod syd over vandet.

Smukt var det også med en ung Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som uforvarende kom ganske tæt på observationsposten, før den blev forskrækket og røg direkte ud over vandet i et enkelt kast.

Tirsdagens unge Blå Kærhøg var en ung fugl fra i år. Den lyse øjenfarve tyder på en han. Det samme gør nogle af detaljerne i fjerdragten. En hun burde blandt andet have en mere rødbrunlig bundfarve på undersiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag har observatøren bevilget sig selv en fridag – til andre ærinder.

Se alle tirsdagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.