Så er hverdagen vendt tilbage til GFU, - både med hensyn til antallet af fangede fugle og med hensyn til bemanding. Clausjannick og Nina tog af sted i går og jeg er pt. den eneste beboer på stedet. Vi savnede kl. 9 meget at Nina kom og serverede pandekager for os. Det må da gerne blive en vane igen, når de vender tilbage i næste weekend !

Fuglene er som sagt vendt tilbage i det sædvanlige antal. Koldfronten fra nord kom ind over os i morges men kastede heldigvis ingen regn af sig, så vi kunne gennemføre en standarddag. Der var dukket et par nye årsarter op som kan ses af billederne her og af listen over mærkninger

Nattergal (årets første)

Nattergal

Skovsanger

Gulbug (årets første)

Bloggen bliver lidt kort i dag: jeg har lidt travlt, for Hans serverer de hornfisk jeg fangede i går eftermiddag og jeg er ikke helt færdig med dagens arbejde.

Efter en fantastisk flot og lun aften i går med en vindretning der drejede om til syd og sydøst, var forhåbningerne om en rigtig god fangstdag store.
Vi kom dog til at opleve en meget mærkelig dag, fuglemæssigt set.
Allerede da nettene skulle op ved 4:30-tiden hørte vi Sydlig Nattergal i haven og senere blev det også til Pirol og årets første Gulbug der sang. Fra spidsen af Gedser odde kunne Louis berette om Hedelærke, Biæder og ligeledes Pirol. Også årets første rastende Rødrygget Tornskade.
Vi havde sat alle 284 meter net op og var bare klar til en god dag.
Stor skuffelse da 1. og 2. runde ved nettene gav i alt 1 Tornirisk. Her plejer vi at fange ca. halvdelen af dagens samlede fangst, så det så rigtig sølle ud.
Sådan fortsatte hele resten af standardtiden. Det eneste lyspunkt var en ung Husrødstjert han, som det lykkedes os at få fat i.

7 mærkninger på en hel dag er virkelig lidt for en dag midt i maj. Forklaringen hænger selvfølgelig sammen med vejret, men er ikke altid til at forudse. Vi må håbe på at vejrskiftet bringer noget i de nærmeste dage.

Fuglebilleder blev der ikke så mange af i dag. Derfor er jeg også nødt til at bringe et billede af stations-haren, som efterhånden er blevet så tillidsfuld at den næsten ikke ænser vores tilstedeværelse.

Vejret i  dag viste sig fra sin bedste side. Det var næsten perfekt ringmærknings-vejr. Meget lidt vind, lidt overskyet, ikke for koldt og ikke for varmt. Igen i dag var det Hans, Vagn og Clausjannic, der stod for ringmærkningen. Vi havde lidt håbet, at det kommende vejrskifte allerede nu ville sætte et stort skub i trækfuglene. Sådan blev det dog ikke helt, men det blev en absolut godkendt dag. Det samlede antal mærkninger blev næsten som i går – 61 ny-mærkede fugle og hertil en række genfangster.

Bl.a. blev der i dag genfanget to havesangere med ældre ringe her fra stationen. Den ene mærket som 2k+ i juli måned 2018 af Hans, og den anden som 1K-fugl i august 2018 af Alex.

Årets første grå fluesnapper blev ringmærket i dag og den sidste fugl, der blev taget ud af nettet på lukkerunden, var en sortstrubet bynkefugl. Dem fanger vi ikke mange af hernede!

Af andre specielle ting kan nævnes hele to landsvaler i et højest uventet net. Svalerne var gået i nogle net, som står tæt omgivet af træer og buske. Hvordan svalerne er kommer derind må guderne vide! Men de er altid sjove i hånden!

Dagens topscorer blev igen løvsanger med 26 mærkninger, mens gærdesangeren nu må tage til takke med en andenplads med 11 mærkninger.

Da antallet af fugle i nettene sidst på formiddagen faldt lidt kom der pludselig kaffe og pandekager ’dumpende ned fra himlen’. Nina syntes heldigvis, at hun ville forkæle ringmærkerne lidt, og pandekagerne blev nydt i fulde drag.

Efter middags-afslapning fortsatte vi nogle timer med havearbejdet, og da vi var færdige med det, så brød solen igennem, og der blev rig mulighed for at nyde det gode vejr

Senere forsøgte Vagn sig i det gode vejr med fiskestangen i håb om et par gode hornfisk! Inden for en time vendte han storsmilende tilbage med tre flotte hornfisk!

 Dagens Fangster:

I dag var vi flere om at passe ringmærkningen på stationen. Clausjannick og Nina ankom i går aftes og der var derfor en ekstra mærker på fra morgenstunden.
Kl. 11 dukkede en del af de frivillige hjælpere op for at gå i gang med sidste del af oprydningen fra forårets store kratrydning. Det er et stort arbejde der mangler at blive gjort og det er vi meget taknemmelige for at vi kan finde mandskab til. Ude ved indkørslen er der også kommet melding om, at vejvæsenet gerne ser, at vi får ryddet op i den del af brombærrene, der rager ud over vejen.
Billedet taler vel sit tydelige sprog!

I det smukke forårsvejr havde en del fugle lagt vejen forbi nettene, og vi fik en rigtig fin dag med gode fangster. Andre arter er så småt ved at gøre Gærdesangerne rangen stridig som den talrigeste.
Især Løvsangerne har i dag på ny haft en stor opblomstring. Men også Rødstjert, Torn- og Havesanger samt Broget Fluesnapper er godt på vej.

Dagens store overraskelse var dog at der sad en sjælden gæst (i hvert fald som ringmærknings-art) i hejsenettet. Hvem havde da lige regnet med at vi skulle fange en Lille Korsnæb hun i dag ?

Men det skulle vi altså, så det vakte glæde!

En 1K Tornsanger fra sommeren 2019 her fra haven havde været en tur i Østafrika og var fundet tilbage til GFU i dag. Det var en fugl som Ramón havde mærket. En sikker 2K-fugl, som lige fik foreviget sin hale.

Dagens fangster:

Der var blevet lidt lunere i vejret i dag. Vinden havde lagt sig om i et mere vestligt hjørne og frost så vi ikke noget til. Lige meget hjalp det dog på antallet af fugle, som tog et yderligere dyk nedad.
Så må vi jo nok benytte Bededagen til at anmode de højere magter om et vejrskifte, så der igen kan komme lidt fugle på disse kanter.

 Dagens bedste overraskelse var dog denne lille gruppe, som sad i nettet i haven med en halv meters mellemrum.

 Den ene han, som var mærket af Susanne Primdahl den 3. maj bestemte vi til en Stor Dompap (den som findes i Nordskandinavien og Rusland) og de to andre til Lille Dompap (Vesteuropa bl.a. Danmark)
Herkomst eller ej, - flotte var trionen i hvert fald !

Som sagt var der sparsomt med fugle, så der blev tid til at lave lidt småoprydninger i hegn og krat samt starte op på lidt datatjek af de seneste ringmærkningsdata.

Der blev også tid til at sidde lidt i solen på bænken.

Vejret fra morgenstunden mindede temmelig meget om genbrug af gårsdagens vejr, - dog ikke helt så koldt, men alligevel med rim i græsset. Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen, så der blev lagt op til at få vasketøjskurven ordnet og vasketøjet hængt ud. Dog ikke alle fugleposerne, da der ikke var klemmer nok, så de fik en tur i tumbleren. Jeg ved det godt, frås og ikke særlig bæredygtigt, men de trængte altså til at blive vasket og bruges skal de vel forhåbentlig igen i morgen. Derfor er de jo så også nødt til at være tørre.
I dag var der igen besøg, men denne gang af en næsten tam og stateligt udseende kok. Faktisk er han ikke særlig velkommen på matriklen: hvor er der blevet bandet mange gange over ham og hans ligesindede når de har været på besøg. De smager sikkert godt, men er ikke til at fange og efterlader nettene i en miserabel tilstand. Net med store huller i er ikke vel-sete her, så han blev beordret til at skride og ikke vise sig her igen. Nu må vi se, om han forstod det vink med en vognstang!

Så kiggede Vibeke og Anne Marie forbi og gav vinduerne en ordentlig omgang rengøring i dag, både ude og inde. Hvor er det dejligt alt det, som støttegruppen går og gør for os her på stedet. Det er vi meget taknemmelige for. Der var også besøg af Bo og Gert.

Vi nåede ikke op på fangsttallene fra i går, men holder os dog over gennemsnittet for en forårsdag som ligger på 30 nymærkede. Samlet fik vi dog stadig 14 arter som i går. Vi skal nok have et vejrskifte før der igen rigtig kommer fugle.

2 af de gule, der kunne ligne et ældre ægtepar (de fulgtes i hvert fald ad i nettet!) kommer her:

Også en Skovpiber kiggede forbi 

men den flotteste blev dog alligevel denne Tornirisk han

Dagen startede med meget stille og koldt vejr. Der var ikke en sky på himlen til at holde lidt på varmen og sådan havde det været hele natten. Dette resulterede så i, at der var rim i græsset på engen og i fyrhaven. Ikke usædvanligt i begyndelsen af maj, men skide koldt for fingrene en tidlig morgen når nettene skal sættes op !

Det blev ellers en lidt anderledes dag på stationen idet vi fik besøg af Morten DD og Sebastian Klein. De var i gang med optagelser til en ny række udsendelser på TV2 med ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” og havde valgt at henlægge noget af tiden her til Gedser Fuglestation. Hvad de helt eksakt var på jagt efter, kan vi ikke røbe, men i forbifarten benyttede de da også lige muligheden for at få lidt optagelser af ringmærkningen i kassen. Nu må vi så se, om noget af dette bliver brugt i den endelige udsendelse eller det ”kun” bliver de fine billeder fra GFU's have og omegn der kommer med. I alt fald kommer det da til at sætte stedet her på verdenskortet i Danmark.

Fuglemæssigt blev dagen da mindst lige så god som i går med 60 nymærkninger. Det er stadig Gærdesangerne, der tager teten med halvdelen af fangsterne, men vi nåede da op på at have kontakt med 14 arter i dag. Ingen sjældne eller særlige fangster i dag, ja – det skulle da lige være den sjove

Gærdesanger med grålige fjer i halen du ser her:

Dagens ”pæneste” fugl blev nok ham her: en 2K Rødstjert

Så er ringmærkerne på stationen blevet skiftet ud med et nyt hold. Nu er det brødrene Lind, Hans og Vagn der har taget over og Susanne er rejst hjem igen til Midtjylland.
Vi har glædet os længe til det kunne blive vores tur og har da forhåbningen om at få lov til at fange noget spændende.
Vejret viste sig igen i dag fra den fine side: tørvejr og ret svage vinde fra NV og stort set skyfrit.
De blomstrende kirsebærtræer trak en enkelt Dagpåfugleøje til sig i solskinnet.

Dagen i dag bød da også på en Sydlig Nattergal, men desværre den samme som Søren Mygind havde ringmærket i går. Men bare vent: der skal nok dukke noget andet godt op!
I får lige endnu et billede af den: det er trods alt ikke så almindelig en art.

Dagen bød ellers pænt med fugle fra morgenstunden, men som det tit går, ebbede der ret hurtigt ud efter 3-4 runde. Det var især Gærdesangerne, som til sidst udgjorde næsten halvdelen af mærkningerne. Ud over den Sydlige Nattergal dukkede også en fin lille Rørspurv op.

Også et par sjove genfangster blev det til: bl.a. en Gærdesanger mærket i maj 2015 af Henrik Jørgensen samt et par aflæsninger fra sidste sommer af Gærdesanger og Havesanger.

Det blev en flot dag til min sidste ringmærkningsmorgen, efter jeg har nydt stedet og fuglene i 3 uger. En dejlig tørvejrsdag, pænt med skyer, og så brød solen igennem sidst i ringmærkningsperioden.

Temperaturen gjorde ikke de store udskejelser - kunne kun svinge sig op fra 8 til 10 grader, hvorimod vinden tog til i styrke og endte på over 9 m/s efter at have været helt nede på 4 m/s. Og med vinden startende i nordvest og senere drejet til vest var der også fugle til os.

Søren var også med i dag, og allerede ved netåbning gjorde han, den garvede feltornitolog, mig opmærksom på, at det var en Sydlig Nattergal, der sad og sang. I går var det almindelige Nattergale, vi hørte, men de var åbenbart draget videre, for dem hørte vi ikke i dag.

Vi mente helt klart, at vi skulle have ringmærket den Sydlige Nattergal, men den indfandt sig ikke på første runde - faktisk var der ikke ret mange fugle.
Da vi gik ud på anden runde, gik vi hver sin vej for at mødes midtvejs. Søren valgte at starte fra huset og sagde kækt, at nu ville han gå ud og hente nattergalen.
Og minsandten, om ikke han gjorde det.

Det er den første Sydlige Nattergal mærket på GFU i år - desværre så tidligt på morgenen, at der ikke var nogen, der nåede at komme i tide og se den.

Dagens Sydlige Nattergal ankom næsten en uge senere, end den første sidste år, men hovedsagen er, at vi fik den. Flot fugl, som forstod at vise sin flotte rødlige hale frem for fotografen.

I dag lagde Gærdesangerne sig virkelig i front antalsmæssigt, og så er Rødhalsen, helt usædvanligt, fuldstændig fraværende. Sjovt at se, hvordan sammensætningen af arter ændrer sig fra dag til dag.

Nu er klokken ved at være mange - i hvert fald i forhold til det tidspunkt, jeg stod ud af sengen i morges, så jeg kan ikke holde mig vågen til mere. Den gode sønderjyde, Vagn, som overtager min plads i ringmærkningslaboratoriet, har budt på rødvin, og det gør ikke frisk efter en lang dag udendørs.

Mange tak for denne gang - jeg håber, at jeg snart får lejlighed til at skrive til jer igen!

Vi var hurtige til morgen og havde nettene klar et helt kvarter før normalt, og så havde vi endda tid til at snakke om de to Nattergale, vi kunne høre i haven.
Vi glædede os over udsigten til måske at fange den første i år.

Det var en fin morgen, men vi var også godt klar over, at nogle byger truede, så vi skulle igen i dag holde godt øje med DMI's radar.
Temperaturer på 9-10 grader og en sydvestlig vind på 7-9 m/s.

Allerede en time efter netåbning måtte vi midlertidigt lukke pga. regn, og det kom desværre til at vare 5 kvarter, før vi igen kunne åbne, så standarden kunne vi ikke overholde. Den siger, at vi højst må have lukket i 1 time, for stadig at kunne kalde dagens mærkning for en standardmærkning.

Der var ikke mange fugle i nettene i dag, og det blev kun til 16 ringmærkninger og 9 aflæsninger. Men fugle er jo ikke bare fugle, og hvis man spørger Søren, vil han nok sige, at det var en særlig dag.
Det lykkedes godt nok ikke at fange nogen Nattergal, men Søren fik en ny ringmærkningsart og fik prøvet at sætte sin allerførste stålring på en fugl.

Her arbejder Søren koncentreret med sin nye ringmærkningsart. Han var lidt forsigtig i starten, for en eller anden havde vist fortalt nogle skrækkelige historier om, hvor "farlig" denne art kan være for ringmærkerfingre.

Alt gik godt for både fugl og fingre, og stålringen blev sat perfekt på, hvilken slet ikke er så ligetil, når man skal prøve det første gang.
Ringmærkeren var stolt, og det er svært at sige, hvem af os der glædede sig mest over den gode oplevelse.

Her viser Søren stolt sin netop ringmærkede adulte Kernebider han frem til fotografering - i øvrigt den første, der ringmærkes på stationen i år.
Når man får Kernebideren så tæt på, giver det virkelig en fornemmelse af, hvor stort og kraftigt et næb den har. Den kan snildt knække en kirsebærsten, og den kan også godt give ringmærkeren nogle små blå mærker, men fingre bider den trods alt ikke af. ;-)