Vi var hurtige til morgen og havde nettene klar et helt kvarter før normalt, og så havde vi endda tid til at snakke om de to Nattergale, vi kunne høre i haven.
Vi glædede os over udsigten til måske at fange den første i år.

Det var en fin morgen, men vi var også godt klar over, at nogle byger truede, så vi skulle igen i dag holde godt øje med DMI's radar.
Temperaturer på 9-10 grader og en sydvestlig vind på 7-9 m/s.

Allerede en time efter netåbning måtte vi midlertidigt lukke pga. regn, og det kom desværre til at vare 5 kvarter, før vi igen kunne åbne, så standarden kunne vi ikke overholde. Den siger, at vi højst må have lukket i 1 time, for stadig at kunne kalde dagens mærkning for en standardmærkning.

Der var ikke mange fugle i nettene i dag, og det blev kun til 16 ringmærkninger og 9 aflæsninger. Men fugle er jo ikke bare fugle, og hvis man spørger Søren, vil han nok sige, at det var en særlig dag.
Det lykkedes godt nok ikke at fange nogen Nattergal, men Søren fik en ny ringmærkningsart og fik prøvet at sætte sin allerførste stålring på en fugl.

Her arbejder Søren koncentreret med sin nye ringmærkningsart. Han var lidt forsigtig i starten, for en eller anden havde vist fortalt nogle skrækkelige historier om, hvor "farlig" denne art kan være for ringmærkerfingre.

Alt gik godt for både fugl og fingre, og stålringen blev sat perfekt på, hvilken slet ikke er så ligetil, når man skal prøve det første gang.
Ringmærkeren var stolt, og det er svært at sige, hvem af os der glædede sig mest over den gode oplevelse.

Her viser Søren stolt sin netop ringmærkede adulte Kernebider han frem til fotografering - i øvrigt den første, der ringmærkes på stationen i år.
Når man får Kernebideren så tæt på, giver det virkelig en fornemmelse af, hvor stort og kraftigt et næb den har. Den kan snildt knække en kirsebærsten, og den kan også godt give ringmærkeren nogle små blå mærker, men fingre bider den trods alt ikke af. ;-)