Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Bededag i korsets tegn
I dag var vi flere om at passe ringmærkningen på stationen. Clausjannick og Nina ankom i går aftes og der var derfor en ekstra mærker på fra morgenstunden.
Kl. 11 dukkede en del af de frivillige hjælpere op for at gå i gang med sidste del af oprydningen fra forårets store kratrydning. Det er et stort arbejde der mangler at blive gjort og det er vi meget taknemmelige for at vi kan finde mandskab til. Ude ved indkørslen er der også kommet melding om, at vejvæsenet gerne ser, at vi får ryddet op i den del af brombærrene, der rager ud over vejen.
Billedet taler vel sit tydelige sprog!
I det smukke forårsvejr havde en del fugle lagt vejen forbi nettene, og vi fik en rigtig fin dag med gode fangster. Andre arter er så småt ved at gøre Gærdesangerne rangen stridig som den talrigeste.
Især Løvsangerne har i dag på ny haft en stor opblomstring. Men også Rødstjert, Torn- og Havesanger samt Broget Fluesnapper er godt på vej.
Dagens store overraskelse var dog at der sad en sjælden gæst (i hvert fald som ringmærknings-art) i hejsenettet. Hvem havde da lige regnet med at vi skulle fange en Lille Korsnæb hun i dag ?
Men det skulle vi altså, så det vakte glæde!
En 1K Tornsanger fra sommeren 2019 her fra haven havde været en tur i Østafrika og var fundet tilbage til GFU i dag. Det var en fugl som Ramón havde mærket. En sikker 2K-fugl, som lige fik foreviget sin hale.
Dagens fangster: