Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: feb. (2)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (15)juli (17)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (29)dec. (18)
Et trist hit
Ringmærkning: "Så må du jo slå til med et hit fra ringmærkningen nu når jeg er her i dag" var omtrent de sidste ord fra Alex Rosendal før han sammen med Ole gik ud på Odden. Og som sagt så gjort, midt på formiddagen pillede Henrik en Sibirisk Gransanger ud af nettet. Fuglen blev meldt ud til ud til observatørerne på Odden, men ingen af dem gad at bevæge sig for at se den lille sanger. De syntes simpelthen den var for trist(is). Ellers var det en jævnt grå dag med ringmærkningen med i alt 41 mærkninger.
Sibirisk gransanger, Phylloscopus collybita ssp. tristis
Trækket på odden: Fredag blev en udmærket dagen derpå med et blandet træk af hav- og landfugle. Efter torsdagens store træk af Ederfugle (Somateria mollissima) faldt trækket af dem til en femtedel med lidt under 6.500, men med de brune hunner og unge fugle fra i år i overtal for første gang i lang tid. De udgjorde 56,9 procent af dagens træk, og det er stadig slet ikke godt, for der burde være ligeså mange hunner som hanner plus et stort antal unger fra i år. Nu må vi se, hvordan slutresultatet bliver; det er en af de vigtige opgaver i registreringen af Ederfuglene.
Fredag nåede antallet af brune Ederfugle op på over halvdelen af det samlede træk. I flokken på billedet er der både adulte/voksne hunner med et lyst område på undersiden af de ellers lidt mørkere vinger og unge fugle fra i år med mere ensartet lyse vingeundersider - bortset fra en mørk forkant. Bemærk også, at de unge fugle har mere grålige hoveder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Den sydlige vind bragte også fredag flokke af andre ænder tæt på land, men ikke i torsdagens mængder. Til gengæld fik vi lidt mere træk af rovfugle fra land med 68 Fjeldvåger (Buteo lagopus). Vi kan ikke alders- og kønsbestemme alle, for mange flyver højt og på stor afstand fra os, men blandt dem, vi kan arbejde lidt med, ser vi flest adulte og få unge. Det kan rette sig; de vil trække et stykke tid endnu.
En af dagens Blå Kærhøge var en hun med karakteristiske lyse øjne for adulte/voksne fugle af den art. De flyver ofte ganske lavt over landskabet og ud over havet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Observatøren holder fri lørdag og måske søndag, men er med sikkerhed tilbage på posten mandag morgen. Andre folk på fuglestationen vil tage sig af tælleriet, hvis deres tid tillader det, og ellers kommer her et tak på forhånd til lokale folk og andre, som kommer i weekenden og husker at taste ind i DOFbasen. For fredag er der indtastet observationer af 78 arter af fugle ved Gedser Odde, og det er et stort udbud af arter på en enkelt lokalitet i løbet af en enkelt dag.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Alex Rosendahl, Søren Mygind, Henrik Jørgensen, Tinna Søndargaard Selch, Ole Friis Larsen og Jens Friis-Walsted med familie.
Kongeriget Gedser Odde
Ringmærkning: Efter gårdagens kæmpe fald, blev det en normal dag i dag hvor der blev tid til at ordne data mellem runderne.
Der var dog stadig en del gærdesmutter i fangsten.
Vi var alle stadig trætte efter i går, men var friske og klar hvis der skulle komme et nyt kæmpe fald.
Gårdagens tal skulle være i top 10 over de største fangstdage her på Gedser fuglestation.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 26/0
Rødhals/Robin 12/8
Solsort/Blackbird 3/0
Gransanger/Chiffchaff 0/1
Fuglekonge/Goldcrest 4/2
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/2
Blåmejse/Blue tit 1/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Grønsisken/Siskin 1/0
Lille gråsisken/Lesser redpoll 4/0
Dompap/Bullfinch 4/0
Total 56/13
Trækket på odden: En forrygende dag med træk omkring sydspidsen af Norden. Vinden var i sydøst og kraftig nok til at presse masser af havtræk tæt forbi Odden, hvor dagens glade observatører til gengæld måtte finde sig i ikke at kunne komme til at stå i læ. Rapporten bliver kort, for det har været en lang arbejdsdag, men der er et par ting, der fortjener at blive nævnt.
Først og fremmest fandt en af de faste fuglefolk på Odden, Morten Lisse, hele tre Kongeederfugle (Somateria spectabilis) imellem dagens ligeledes bemærkelsesværdigt store træk af mere almindelige Ederfugle (Somateria mollissima) på over 33.000 fugle. Antallet af brune hunner og unge fugle er taget til var torsdag næsten fifty-fifty med en andel på 49 procent af Ederfuglene. Kongeederfuglene er sjældne gæster, som egentlig ikke trækker nogen steder hen, men når store antal Ederfugle flyver af sted, er der altså lidt Kongeederfugle, der ryger med ved en fejltagelse, og vi kan være heldige at finde dem, når ederfugletrækket kommer tæt forbi.
Dagens tredje Kongeederfugl ved Gedser Odde var som de to første en adult han. Her tæt på en han Ederfugl i samme flok. Bemærk forskellen i størrelsen, en anden tegning på vingerne og den orange knob ved næbbet. Det var netop den, som finderen opdagede de tre sjældne fugle på i det gode solskin. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Et andet sjældent syn i dagens træk var denne helt hvide Ederfugl. Det var ikke en albino, for den havde mørke fødder og gult næb. Fraværet af farvestoffer kaldes i den slags tilfælde for leucisme. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Landtræk var der næsten intet af; det kræver vind fra andre retninger, men over havet var det også fint med et stort træk af svømmeænder som Pibeand (Anas penelope) med over 2.500, Krikand (Anas crecca) med tæt på 775 og Toppet Skallesluger (Mergus serratpr) med over 1.000.
Vi havde en fin dag med 110 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata), over hundrede Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) og seks unge Rider (Rissa tridactylos). De kan være blæst ind i Kattegat i løbet af dage med hård vestenvind, men sidste år blev vi også gjort opmærksom på, at unge Rider fra det nordlige Finland og Rusland i østenvinde kan trække ned over Finland og ud gennem Østersøen, så det kan også have været sådan et træk, vi oplevede.
En af dagens unge Rider. Den springer i øjnene på stor afstand med det sorte 'M' på oversiden af vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Alex Rosendahl, Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
Hård arbejdsdag for ringmærkerne
Ringmærkning
Det blev en rigtig travl dag hvor cifrene taler for sig selv. Vi sover godt i nat!
Trækket på odden: Nogle dage er det krydderierne på tilværelsen, der præger trækket med oplevelser af fåtallige og sjældne fugle, andre dage er det trækkets storhed, der sætter præget på dagen med nogle få arter i store mængder. Sådan var det onsdag morgen og formiddag med samlet set 59.865 fugle på farten ved Odden. Det var to arter, der stod for det meste med næsten 24.000 Bramgæs (Branta leucopsis) og lige under 21.000 Ringduer (Columba palumbus). På tredjepladsen slog 6.500 ubestemte gæs dagens Ederfugle (Somateria mollissima), som endte lige over 6.300 efter standardtidens fem timer plus tre kvarter ekstra. De ubestemte gæs var antagelig i høj grad Bramgæs, som vi bare ikke kunne bestemme med sikkerhed helt derude over vandet, hvor de bare var noget gråligt, der flimrede af sted i varmedis og stærkt modlys fra en sol, der også gav os smukt vejr og varme efter et par morgentimer med rigeligt kold nordenvind.
Nogle få af dagens mange tusinde Bramgæs. De små sorte, hvide og grå gæs lyste godt op i solskinnet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Tilbage i trafikken var der ikke meget at tale om. Dagen efter et stort træk af Spurvehøge (Accipiter nisus) var der åbenbart kun nogle få tilbage. Til gengæld var der flere småfugle end normalt i buske og krat, blandt andet en Gulirisk (Serinus serinus). Også en Mosehornugle (Asio flammeus) vakte opsigt; det var nok den samme fugl, som først trak ind over land ude fra havet og noget senere fløj ud igen, men helt sikker er det svært at være. Småfuglene trak kun i beskedne antal, selv om der var mange af dem; det gav til gengæld ringmærkerkollegerne inde på fuglestationen en meget travl dag.
En af de Gransangere (Phylloscopus collybita), der onsdag ledte efter mad i en hybenbusk på Odden for at fylde fedtdepoterne til trækket, tog ikke meget notits af, at samme busk var omgivet af fuglefolk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Værd at bemærke fra Odden var, at der også var masser af fuglefolk, såvel velkendte og erfarne feltfolk som folk, der så ud til at tænke, at trækket på Odden er en spændende oplevelse at bruge nogle timer af efterårsferien på, og et højskolehold på udflugt i deres kursus om fugle. Det er altid dejligt, når en lokalitet som Gedser Odde med et stort og spektakulært fugletræk kan lokke mange mennesker ud at opleve naturen.
Torsdag tegner til en flot dag i trækket med solskin og moderat vind fra nordøst. De seneste dages træk tyder på, at mange fugle nu flygter fra kulde mod nord og øst. I DOFbasen er der for onsdag meldt om 1.200 Musvåger (Buteo buteo) og over 300 Røde Glenter (Milvus milvus) ved Stevns. Nogle af dem kan dukke op ved Gedser Odde torsdag. I havtrækket har vores kolleger i Estland onsdag talt tusindvis af gæs og ænder. Nogle af dem kan vi også vente på sydspidsen af Danmark i løbet af torsdagen.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
Endnu en fugl fra Danmarks nordspids
Under netopsætning var der fugle i haven, men allerede på første runde kunne det ses at de havde været i luften og ikke på jorden.
Dagen var dog ikke helt dårlig alligevel, og igen i dag fangede vi en fugl (bogfinke) som var ringmærket i Skagen tidligere i år(i går var det en gærdesmutte).
Efter standardtiden fortsatte vi igen med spurvehøgenettene og det gav en mere, og til aften forsøgte vi uden held at fange ugler.
Dagens ringmærkning/Todays ringing:
Spurvehøg/Sparoowhawk 5/0
Gærdesmutte/Wren 14/0
Jernspurv/Dunnock 2/0
Rødhals/Robin 4/3
Solsort/Blackbird 3/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 5/1
Fuglekonge/Goldcrest 8/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0
Musvit/Great tit 2/0
Bogfinke/Chaffinch 1/1
Dompap/Bullfinch 4/0
Total 47/8
Trækket på odden: Beretningen om dagens træk bliver kort – af den simple grund, at observatøren sidder med en øm arm efter at have været i Nykøbing F tirsdag eftermiddag for at blive igen igen-vaccineret mod influenza og covid. Ikke desto mindre var det en bemærkelsesværdig dag på Odden med et usædvanligt stort træk af Spurvehøge (Accipiter nisus). I standardtidens fem timer blev det til 628 af de små rovfugle, der passerer her, der og alle vegne, ofte meget tæt forbi folk i området. Det var det tredjestørste antal, der nogensinde er registreret på en enkelt dag ved Gedser Odde, men mens observatøren kørte til vaccinationscenteret, var der andre, der blev og talte videre til kvart over to, da antallet af Spurvehøge var nået til 824, og det rækker til at være det næststørste antal på lokaliteten. Rekorden er på over 1.700, og den står altså fortsat ved magt efter at være sat for flere årtier siden.
Denne Spurvehøg kom lavt over havet langs med kysten og var med i en strøm, der endte på andenpladsen for arten. De gule øjne og den brune overside viser, at det var en ung Spurvehøg fra i år, størrelsen (som ikke kan ses på et foto), at det var en han. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Også trækket af Fjeldvåger (Buteo lagopus) blev højt med 100 i løbet af standardtiden og 158 lidt efter klokken to om eftermiddagen. Værd at nævne er også 14 Blå Kærhøge (Circus cyaneus) samt 51 Røde Glenter (Milvus milvus). Alt i alt en forrygende rovfugledag på sydspidsen af landet.
En af tirsdagens Røde Glenter på lav flugt over markerne med direkte kurs mod havet. De lyse øjne og den mørke dragt er typisk for en lidt ældre fugl, som har prøvet turen før. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
På havet var trækket langt mere beskedent med langt mindre variation i arterne end mandagens fine træk med kjover og et pænt antal lommer. Dog er det værd et pege på, at andelen af brune Ederfugle (Somateria mollissima) - adulte/voksne hunner og unge fugle fra i år - stadig stiger som forventet og tirsdag var på 23 procent af dagens træk på lige under 2.600. Det var næsten to procent mere end blandt et tilsvarende antal Ederfugle på mandagstrækket.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
Fra Skagen til Gedser
Efter gårdsdagens blæsevejr var der, efter et vejromslag til svage vind fra syd øst og overskyet, forventninger til en bedre dag for ringmærkningen. Dette holdt også stik, da vi mærkede ialt 67 fugle inden for standardtid og 2 Spurvehøge efter standardtid.
De sidste par dage har vi brugt eftermiddagen på at fange Spurvehøge. Ud over, at det altid er oplevelse at kigge en Spurvehøg i øjnene, indgår Spurvehøgene i et interessant projekt hvor vi tager prøver for fugleinfluenza fra den såkaldte kloak. I lighed med krybdyr, men i modsætning til pattedyr, kommer såvel kønsceller, afføring og urinsyre ud gennem det samme hul på fugle, som bliver kaldt kloakken.
En...,
to...,
tre...,
... og så har en smuk ung Spurvehøg af hankøn bidraget til vores viden om fugleinfluenza og er klar til at blive sluppet og komme videre på sit træk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
I øjeblikket er det som nævnt fugleinfluenza, der bliver testet for, men i fremtiden kan andre og måske nye vira blive relevante. Fra et sundhedsperspektiv er det således en vis opmærksomhed på de såkaldte zoonoser, som er en fællesbetegnelse for vira der efter en mutation kan smitte fra dyr til mennesker. Og når vi nu alligevel har fuglene i hånden er det jo dejligt at have mulighed for at deltage i dette arbejde.
Udover arbejdet med Spurvehøgene bød dagen på en interessant aflæsning af en Gærdesmutte som i efteråret 2020 blev mærket på Skagen og nu er kommet til Gedser.
Endelig havde vi besøg af Marielyst Højskole hvor Simon Vikstrøm er lærer for et hold, som pt arbejder med temaet fugletræk. Så endnu en gang var der en lejlighed til, at Hans kunne fortælle om arbejdet på fuglestationen og vi fik vist nogle fugle frem.
Dagens ringmærkninger:
Trækket på odden: En herlig dag med fugle og folk på sydspidsen af Norden. Efterårsferien betyder altid flere folk, og det er både godt at få lidt mere assistance til at registrere trækket og at opleve folk, som bare gerne vil opleve fuglene. De fik noget for ulejligheden i blæsten, der ikke var specielt hård med 5-8 meter i sekundet, men ramte frontalt fra sydøst, som er en af de få retninger, vi ikke rigtig kan finde læ for på Gedser Odde, hvis vi vil følge trækket over havet, og det var her, dagens mest spændende fugle kom.
Ikke at der var noget stort havtræk, bortset fra en pæn strøm af Ederfugle (Somateria mollissima), men vi fik set over 30 lommer, Sortstrubede (Gavia arctica) såvel som Rødstrubede (Gavia stellata), hvoraf to endda kom tæt over vores hoveder med lyd på. Vi oplevede måske også alle fire sandsynlige arter af kjover med en Almindelig Kjove (Stercorarius parasitticus), den større og tungere Mellemkjove (Stercorarius pomarinus) og den største, Storkjoven (Stercorarius skua) som den sidste. Ind imellem kom en, som mindede mest om den mindste, Lille Kjove (Stercorarius longicaudus), men som vi endte med mest forsvarligt at lade være ubestemt med Almindelig Kjove som den alternative mulighed. Vi arbejder trods alt med arter, der ligner hinanden, og hvor de største af den ene art kan være større end de mindste af den anden. Det gør ikke noget, at vi ikke altid kan bestemme en fugl sikkert; netop usikkerheden kan give de beste – og mest lærerige – diskussioner og inspirere til videre fordybelse i bøger og netartikler hjemme.
En af mandagens Rødstrubede Lommer i tidligt morgenlys. Det er vist til at se, at næbbet buer en smule opad. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Landtrækket gav rigelig beskæftigelse og udfordring til flere med et pænt stort træk af småfugle at holde rede på, lidt rovfugle og store flokke af duer.
Og mens vi er ved træk: En god italiensk ven og ornitolog lagde mandag formiddag et billede af syv Skarver (Phalacrocorax carbo) på Facebook. Dem havde han set på vej over Alperne 2.700 meter over havets overflade i Stelvio-passet tæt på grænsen mellem Italien og Schweiz. Passet er det næsthøjeste i Alperne, og det er åbenbart ikke noget, der afskrækker en flok skarver op træk sydover.
Tusind tak til dagens fremmødte på Odden og til alle dem, der talte i weekenden og på den måde sikrede tal på trækket lørdag og søndag, mens den faste observatør fra fuglestationen var nødt til at klare et par andre opgaver.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Hans Lind, Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
En debutant på Odden
Da vejrudsigten lød på 10 m/s fra SV var forventningerne til ringmærkningen små og vi havde derfor aftalt at Søren ville gå på Odden medens Anne kunne sove længe og Henrik to sig af ringmærkningen. Vores forudsigelser holdt stik med under 20 mærkede fugle og, løseligt approksimeret 3207 blade i nettene.
Dagens ringmærkning/Todays ringing:
Spurvehøg/Sparrowhawk 4/0
Gærdesmutte/Wren 2/0
Rødhals/Robin 0/3
Solsort/Blackbird 1/0
Munk/Blackcap 2/0
Gransanger/Chiffchaff 4/0
Fuglekonge/Goldcrest 2/0
Toatl 15/3
Trækket på Odden var varieret om end trækket over havet ikke var overvældende, hvilket gjorde at der også var tid til at tælle småfugle. Flere af de andre observatører talte uafhængigt småfugle og en sammenligning af de på DOFbasen indtastede tal giver derfor et godt indtryk af variationen på sådanne tællinger. Uanset at der, som det fremgår af DOFbasen, er en vis variation er det indiskutabelt at tallene er sammenlignelige og kan bruges til efterfølgende, på et kvantitativt grundlag, at adskille en stor dag fra en lille dag
Få men veltimede fugle
Den første dag på GFU for Henrik og undertegnede i denne omgang blev en stille en af slagsen med kun 26 mærkninger. Nettene blev derfor lukket ved afslutningen af standard og der var tid til lidt frokost og efterfølgende besøg på Odden. Vi havde desværre ingen observatør på Odden i dag til at tælle trækfugle.
I den sidste del af standardtiden fik Anne besøg af sin familie, der var spændte på at se ringmærkning i praksis og ved denne lejlighed optrådte de få fugle yderst samarbejdsvilligt. Umiddelbart før besøget gik en fin ung spurvehøg han således i nettet, som Anne kunne mærke og fremvise for familien. Og lidt senere genfangede vi en fin Rødtoppet fuglekonge han, som også også blev fremvist. Så dagens to bedste fugle kom under familiebesøget.
Rødtoppet fuglekonge vises frem
Spruvehøg vises frem
Omkring kl 14.00 gik Henrik og jeg på Odden og tilbragte nogle hyggelige timer med Louis og sammen oplevede vi et varieret og fint træk. Over havet kom der adskillige flokke af Ederfugle og Pibeænder suppleret af lidt Skeænder og Spidsænder. Over land kom der et fint ryk af Fjeldvåger, som kom så godt af kriterier for køns og aldersbestemmelse kunne diskuteres ivrigt. Suppleret af en Gulirisk, der blev hørt og set fint var det efterhånden en helt god eftermiddag, som blev afsluttet med en fin Mellemkjove.
Fint besøg på stationen: Søren, Henrik og natugle!
Vi vågnede op til et overskyet stille vejr, som gav fint med fugle. Jeg fik ringmærket min første dompap, men ellers er der ikke noget udsædvanligt at berette om.
Foto: Anne Hermanns.
Ringmærket spurvehøg han. Foto: Anne Hermanns.
Endnu en succesfuld aftenfangst! Vi genfangede denne skønne natugle, som er blev ringmærket her på stationen i august i år. Det var en glædeligt gensyn og den ser ud til at trives.
Foto: Anne Hermanns.
Her til aften ankom Søren og Henrik, som skal hjælpe med ringmærkning det næste stykke tid.
Today we caught two moths that I would like to show to you. One is the Elle-Tandmåler (Canary-shouldered Thorn). This is not rare but it is just a beautiful moth. The second one is the Stor Gyvelmåler (The Streak). This is for eastern Denmark a rather rare species. In Naturbasen there are now only two entries for Falster. It is a more common in Jutland.
Pictures made by Robert Luttik
Trækket på odden: Fredag blev overraskelsernes dag. Ud over et fint træk af ænder over havet, kom der rovfugle, selv om vejret på mange måder ikke gav store forventninger til trækket fra land. Vinden var ganske vist ikke særlig kraftig, 3-5 meter i sekundet fra sydves, men himlen var overskyet, og der opstod ret hurtigt en del dis, som gav en relativ kort sigtbarhed held net til 3.000 meter. Mod syd trak det oven i købet stadig mere mørkt sammen, og der har sikkert været noget regn i den retning, som har gjort det svært for fuglene at orientere sig mod Tyskland. Det gav Røde Glenter (Milvus milvus) to klare eksempler på.
En flok på ni Røde Glenter trak ud lidt nord for Gedser Fuglestation, men drev så ind igen og kredsede længe sammen med nogle Spurvehøge (Accipiter nisus), som tilsyneladende heller ikke kunne bestemme sig for, om de skulle trække ud i det mørke eller ej, og nogle unge Råger (Corvus frugelius), før hele flokken endeligt besluttede sig for at søge sydover i en mere sydvestlig retning uden om det formodede regnområde. Anderledes var det for en enlig ung (1k/første kalenderår) Rød Glente, som demonstrerede sin totale mangel på erfaring med træk ved at søge mod noget lyst på østsiden af regnbygen ved at trække ud stik øst og dermed formentlig alligevel er endt i regnen eller har fået en lang tur mod øst, før den er kommet tør ind over Tyskland.
Ikke noget knivskarpt foto, men sådan bliver det ofte i dårligt lys og med stor afstand, men den generelt brune farve og halen med kort - eller næsten ingen synlig - kløft viser fint, at det er en Sort Glente. Det lyse felt på vingen og det hvide bånd af spidser på dækfjerene viser, at det er en ung fugl fra i år på sit første træk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Blandt en af formiddagens smågrupper af Røde Glenter fandt vi den ene af dagens overraskelser, en ung 1k Sort Glente (Milvus migrans), men den endte med at søge mod nord over land sammen med en Rød Glente uden at forsøge at trække ud. På det tidspunkt havde vi allerede fået en anden af dagens uventede fugle, nemlig en ung 1k Steppehøg (Circus macrourus), som kom lavt forbi langs hækken yderst på odden og strøg direkte ud over havet, som netop kærhøgene kan komme snigende i lav flugt for kun at blive opdaget i sidste øjeblik. Lidt senere så vi en Mosehornugle (Asio flammeus) komme tæt forbi. Arten var en overraskelse i sig selv, men det var også lidt uventet, at den uden videre trak direkte ud over havet og forsvandt. Når vi ind imellem ser en Mosehornugle på træk, er der ofte bare tale om et tilløb – de ryger ud over havet og kommer så hurtigt tilbage.
Dokumentationen for dagens unge Steppehøg blev heller ikke knivskarpt, for den kom tidligt, mens lyset var dårligt, men man ser fint den karakteristiske halskrave, som andre kærhøge også kan vise, men i kombination med kun tre 'fingre' og orange underside. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Mosehornuglen springer i øjnene alene ved at være en ugle, der trækker om dagen - det er der ikke mange, der gør. Lidt mere præcist bestemmes den på gule øjne og på vingernes overside en bred hvid bagkant. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
På havet var det pænt gang i Ederfuglene (Somateria mollissima) med tæt på 3.500 i løbet af standardtiden. Andelen af brune fugle (adulte/voksne hunner og unger fra i år) har været stadig stigende i den seneste uges tid og tog fredag et markant nyt skridt ved at stige til 22,9 procent af dagens ederfugletræk. Værd at nævne er også 1.200 Pibeænder (Anas penelope), selv om det kun var en tiendedel af de over 10.000, der torsdag blev set på træk i det sydøstlige Sverige.
Tak til flere lokale fuglefolk, som deltog i noget af dagens tællearbejde og fandt såvel den Sorte Glente som Mosehornuglen.
Lørdag og søndag kommer der ingen observatør fra fuglestationen på grund af andet fuglearbejde, men mandag bliver der talt fra en halv time før solopgang igen. Det vil være skønt, hvis andre kan tælle træk og ideelt, hvis indtastningen i DOFbasen bliver opdelt i en fem timerstur og en for øvrig tid.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Robert Luttik, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
The day after the rush
The day after a rush is normally very quiet, not much to do. This was also the case today. Only 37 birds of which 7 were recaptures. The highight of the day was a newfirerest (Rødtoppet Fuglekonge, see picture). Further no interesting things to mention. Hopefully tomorrow more birds.
Picture made by Anne Ramskov Hermanns
Trækket på odden: Endnu en dag med vind fra syd bragte svømmeænder i hundredvis tæt forbi landets sydspids. Overskyet vejr ser også ud til at være bedre for havtrækkerne; da der på et tidspunkt midt på formiddagen var lidt blåt mellem skyerne og optræk til solskin droslede trækket ned, men kom i gang igen, efterhånden som det alligevel blev skyerne, der fik overtaget.
Pibeænder i torsdagens træk ved Gedser Odde. Hannerne er lette at genkende på de hvide felter på vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
1.100 Pibeænder (Anas penelope), 90 Spidsænder (Anas acuta) og 39 Skeænder (Anas clypaeta) er stadig pæne tal for denne efterårssæson ved Gedser Odde, mens Krikænderne (Anas crecca) holdt sig i den lave ende med kun et halvt hundrede. Ederfuglene (Somateria mollissima) var også i den lave ende med 2.600 i løbet af dagens standardtid, men fordelingen mellem sort-hvide hanner og brune fugle (hunner og unger fra i år) forskyder sig med flere brune fugle, som torsdag formiddag udgjorde 14,9 procent af ederfugletrækket.
Selv om det ikke fremgår af dette foto fra torsdag formiddag, er andelen af brune fugle taget til i de seneste dage. De hvide armhuler og dækfjer på undersiden af den brune fugls vinger viser, at det er en adult/voksen hun. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Landtrækket var sparsomt med nogle få Røde Glenter (Milvus milvus), Musvåger (Buteo buteo) og Fjeldvåger (Buteo lagopus). Det samme var trækket af småfugle.
Fredag morgen og formiddag ser ifølge DMI ud til at blive skyet med moderat vind fra sydvest. Det kan betyde fortsat god variation af andetrækket. Vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland talte torsdag et stort træk af Bramgæs (Branta leucopsis) på 7.700, næsten tusind Pibeænder, flere hundrede Spidsænder og Sortænder (Melanitta nigra) samt over 6.300 Bjergænder (Aythya marila), så det kan være nogle af dem, der er på vej til os.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Robert Luttik, Anne Ramskov Hermanns og Ole Friis Larsen.
En hvidbrynet overraskelse!
Der har været et godt træk natten til i dag, så haven var fuld af nye fugle denne morgen. Særligt droslerne har nu for alvor gjort deres ankomst, men derudover er rødhalse, gærdesmutter og gransangerne stadig de hypigste.
Vi fangede sæsonens anden hvidbrynet løvsanger, som jeg fik æren af at ringmærke. Den er i sandhed en smuk og unik lille sanger og derfor fortjerner den et lille rim:
"Det er ikke skidt, hvis fuglens bryn er hvidt.
Når dens vinger har lyse bånd, elsker vi at have den i hånd.
Den gør det næsten for let, ved at flyve ind i vores net.
Vi siger det ganske ærligt, denne fugl er noget særligt!"
Hvidbrynet løvsanger. Foto: Anne Hermanns.
Folk på stationen:Robert Luttik, Anne Ramskov Hermanns og Ole Friis Larsen.