Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Konge-dag
Titlen har nu ikke noget helt med konger at gøre, men alligevel lidt da der både blev fanget lidt fuglekonger og en enkelt rødtoppet fuglekonge.
Rødtoppet fuglekonge han
1/3 af fuglene i dag var allerede ringmærket, så det er ikke meget som er kommet ind siden i går, men et vejrskift ville helt sikkert gøre at der kom et ryk med fugle igen.
Ved 10 tiden begyndte flere traner at komme ind og ca 350 blev set, flere blev dog hørt ud mod syd-øst så de har nok været ude over havet på vej mod Møn og så videre derfra.
Ellers ganske fint vejr hvor solen kunne nydes i læ ude foran huset.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/wren 1/0
Jernspurv/Dunnock 1/1
Rødhals/Robin 0/2
Solsort/Blackbird 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 4/1
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 1/0
Musvit/Great tit 2/0
Gulspurv/Yellowhammer 0/1
Total 11/5
Lidt fugle i nettene, lidt træk og et arbejdsmøde
Nyt fra stationen: Søndag var der møde i styregruppen for Gedser Fuglestation. Det handlede mest om aflastning og en anden fordeling af det daglige ansvar for stationens arbejdsopgaver. Der er masser at tage sig af med ringmærkning, træktælling, vedligeholdelse af bygninger og området, åbent hus-arrangementer, ture, registrering af planter, insekter og sommerfugle på strandengen ved stationen og i haven. Administrationen af det hele er blevet stadig mere omfattende gennem årene, og der er opstået et behov for at aflaste stationsleder Hans Lind ved at fordele arbejdet over flere af styregruppens medlemmer. Det var heldigvis nemt. På mange af opgaverne kunne vi sætte en primær ansvarlig og en sekundær, så vi hele tiden har en ’elev’ på funktionerne.
Styregruppen i gang med at fordele arbejdsopgaver på fuglestationen. Der var et par afbud, men dem finder vi nok også nogle opgaver til. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Vi blev også enige om, at fuglestationen skal have sig eget mobilnummer.
… og at bloggen i princippet kan skrives på mange sprog, når bare fuglenes artsnavne kommer med både på dansk og engelsk. De fleste udenlandske frivillige på fuglestationen kan skrive en tekst på engelsk, men vi skal huske, at det også er et fremmedsprog for dem. Derfor vil vi fremover opfordre udenlandske folk på stationen til at skrive på engelsk, men hvis de har meget svært ved det, kan andre sprog altså også gå an – alternativet kan være, at der slet ikke bliver skrevet blog, og de fleste kan vist finde ud af af bruge Google Oversæt eller andre tjenester.
På tirsdag kommer to ringmærkere til stationen fra Polen. Det er en ny nation for medarbejdere ved Gedser Fuglestation. Vi regner med, at de kan skrive på engelsk, men I må altså også indstille jer på at kunne få bloggen på polsk.
Nye flag fra DOF og stationsleder Hans Lind i medfølgende grøn vest. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
I forbindelse med mødet fik vi lavet en prøveopstilling af nye flag og veste til at vise vej til fuglestationens arrangementer og markere det personale, der er til rådighed for spørgsmål og vejledning, så de mere travle, der har andet arbejde at passe, kan gøre det uforstyrret. Materialerne er helt nye og en gave fra ’store’ DOF/BirdLife Danmark. Dem glæder vi os til at tage i brug.
Trækket på Odden: Der var ikke tid til at lave en hel træktælling søndag morgen på grund af mødet i styregruppen, men tre timers tælling viste bevægelser i Sortænder (Common Scoters) og Ederfugle (Eiders). To tredjedele af de Toppede Skalleslugere (Red-breasted Mergansers) flyver stadig mod vest og sydvest. Der var lidt indtræk af Engpibere (Meadow Pipits) og Hvide Vipstjerter (White Wagtails), mens det var mere uoverskueligt, hvad Sanglærkerne (Skylarks) foretog sig såvel ud- og indtrækkende som syngende fugle.
En Sortstrubet Lom (Black-throated Diver) trak langt ude mod nordøst, men skilte sig tydeligt ud fra de rødstrubede med sommerdragtens hvide felter inderst på oversiden af vingerne og med sin tykke hals. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Se dagens observationer og ringmærkninger ved Gedser Odde i DOFbasen ved at klikke her.
Ringmærkningen:
Det blev en meget stille dag hvor der på første runde kun var en fugl.
Når første runde er så dårlig plejer resten af dagen at blive det samme, men heldigvis blev dagen reddet af en lille flok på 5 mejser.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 2/0
Rødhals/robin 0/2
Solsort/Blackbird 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 3/1
Musvit/Great tit 2/0
Bogfinke/Chaffinch 0/1
Total 9/4
Folk på stationen: Hans Lind, Bo Kayser, Anne Marie Reith, Søren Mygind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.
Rapkoncert
Flot morgen med fuldmåne koldt og så ændernes rappen(rapkoncert) ved netopsætning.
Igen er der frost, men heldigvis ikke i nettene, men bedst var at der ikke var tåget og vådt.
Fuglemæssigt var det tilbage til det mere normale hvor 23 fugle blev fanget.
Gransanger
Der hørtes en del jernspurve i luften under opsætning, men de kom ikke ned, så de klare stille vejr har fået dem til at trække igennem mod deres nordlige ynglepladser.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 3/0
Jernspurv/Dunnock 3/0
Rødhals/Robin 2/1
Solsort/Blackbird 2/2
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 2/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 1/0
Musvit/great tit 4/0
Total 20/3
Tåge og så endelig sol
Flot start på dagen med helt klart vejr og næsten fuldmåne, men som solen begyndte at komme op komtågen også som blev liggende hele perioden.
Der var meget dug i nettene, så runderne måtte gåes hele tiden så vandet kunne rystes ud da fuglene kan se nettet.
På trods af tågen var det en god dag med 36 fugle, hvoraf de 26 var nye.
Efter middag klarede det op og solen kom frem, så jeg valgte at cykle ind og få handlet.
Da jeg kom tilbage var der helt læ foran huset og varmt så solen og en kold øl blev nydt.
Her er et stemningsbillede.
Et æble blev smidt ud på græsset da det alligevel ikke ville blive spist, så jeg regnede med at solsortene ville spise det, men det blev istedet en krage som fløj afsted med hele æblet.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 2/0
Jernspurv/Dunnock 3/0
Rødhals/Robin 4/4
Solsort/Blackbird 5/2
Sangdrossel/Song thrush 0/1
Fuglekonge/Goldcrest 1/1
Blåmejse/Blue tit 3/0
Musvit/Great tit 1/0
Bogfinke/Chaffinch 5/0
Gulspurv/Yellowhammer 2/2
Total 26/10
Stadigvæk solsorte
I dag var der mere vind så nogle få net kunne ikke sættes op da de var for udsatte.
Når der er blade på træer og buske plejer det ikke at være noegt problem med den vind som var i dag, men der er ingen læ for den uden.
Der var stadig en del solsorte og det virkede som om at der kom nye til og at de kun var nede og raste kort for ingen blev genfanget over dagen, og den ene time kunne der ses flere i haven og næste øjeblik var der tomt, og så igen var der pludselig solsorte igen.
En solsort blev fanget med en enkelt hvid fjer hvilket ikke ses så ofte.
Der var kun 2 genfangster i dag fra de foregående dage så fuglene har haft travlt med at komme videre.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 3/1
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 1/1
Solsort/Blackbird 12/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 2/0
Bogfinke/Chaffinch 2/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Total 23/2
efterdønning
Som titlen siger så forsatte det noget med solsorte i dag hvor en hel del blev ringmærket, sjovt nok var der ikke en eneste af de 77 tilbage fra i går.
Igen under netopsætning var der et par skovsnepper som blev skræmt op, og på første runde hang der endelig en i nettet.
Der er med den sneppe i dag kun ringmærket 14 her nede, men da det er en ret stor og stærk fugl har de nok været i nettene før og er sluppet løs igen da nettene ikke er lavet til så store fugle.
Til aften forsøgte jeg at fange på lys på engen efter skovsnepper, men der var ikke noget som helst liv i aften.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Skovsneppe/Woodcock 1/0
Gærdesmutte/Wren 3/0
Jernspurv/Dunnock 3/0
Rødhals/Robin 4/0
Solsort/Blackbird 26/0
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 3/1
Bogfinke/Chaffinch 1/0
Total 43/1
Black tuesday
Da nettene skulle op var der en del drosler i buskene, men som jeg plejer får jeg altid en kop kaffe eller 2 inden første netrunde.
Efter første kop kigger jeg lige ud ad vinduet og der hopper en del solsorte rundt så kop nr 2 bliver hurtigt droppet og det viste sig også at være en god ide da der var mange fugle i hele haven og nettene.
På første runde måtte jeg hente nye poser til fuglene da de andre slap op, og hurtigt fik jeg tømt resten af nettene.
Der var drosler over alt, langt de fleste var solsorte.
Jeg fik hurtigt ringmærket fuglene og gik på runde med det samme igen og der var næsten lige så mange fugle, det fortsatte frem til lidt før 11 og så aftog det, men jeg fortsatte til kl 15 hvor de 2 sidste timer var ret stille.
En solsort ringmærket i Holland blev fanget.
Oppe langs de høje træer blev mange skovsnepper skræmt op, mindst 14 stk i hele haven så der har både været fald af drosler og skovsnepper, desværre gik ingen af snepperne i nettene.
Årets første gransanger,stær,vindrossel,rørspurv og sangdrossel blev ringmærket i dag.
Vindrossel
Ifølge Hans er det den største dag med ringmærkede fugle som er registreret i dofbasen med solsorte, så det skulle være ny Danmarksrekord hvilket jo er fedt med de mange km jeg fik gået i dag(mindst 15km).
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 5/0
Jernspurv/Dunnock 5/0
Rødhals/Robin 12/1
Solsort/Blackbird 77/2
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Vindrossel/Redwing 11/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 4/0
Blåmejse/Blue tit 1/0
Musvit/Great tit 2/0
Stær/Starling 1/0
Bogfinke/Chaffinch 3/0
Rørspurv/Reed buntling 1/0
Total 124/3
Så kom der gang i fuglene
Allerede på første runde var der 5 fugle så det tegnede til at blive en god dag fangstmæssigt.
De næste runder gav også pænt og dagen endte med 16 fugle hvoraf kun 2 var kontroller.
Den rødtoppede fuglekonge blev genfanget i dag, efter middag hvor der var lunt og der kom insekter jagede den dem godt oppe i kronerne på blommetræet mod engen.
Kvækerfinke
Dagen bød også på traner hvor 3 flokke kom ind, største var på omkring 60.
Ved lukkerunde kom der 10 sølvhejrer flyvende mod syd-øst lige over hovedet på mig.
Stor dompap
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/0
Solsort/Blackbird 1/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/1
Blåmejse/Blue tit 4/1
Musvit/Great tit 1/0
Bogfinke/Chaffinch 1/0
Kvækerfinke/Brambling 2/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Stor dompap/Bullfinch 1/0
Total 14/2
Så er foråret i gang
Vinden var stadig lige hård nok til at nogle få net kom op, men der var nu heller ikke meget somrastede i haven.
I luften var der dog mere gang i den, den første gulirisk fløj over haven og de sortstrubede bynkefugle er kommet også så nu er foråret i gang selv om der stadig var frost på jorden de steder hvor der var skygge.
Fangstmæssigt var det lidt tyndt med 5 fugle hvor 2 af dem var nye.
Ved middag tog DKU hjem efter at have holdt møde her i weekenden.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 1/1
Solsort/Blackbird 0/1
Fuglekonge/Goldcrest 1/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/1
Total 2/3
Lidt er bedre end intet
Igen i dag var der ret kraftig vind som gjorde at alle net ikke kunne sættes op.
DKU fra DOF holder møde på fuglestationen over weekenden.
Pga vinden var der stille i haven, men en lille juvel blev igen i dag fanget, men dog var den rødtoppede fuglekonge en han så den kunne fremvises til dem som var her.
Dagen endte med 3 fangede fugle hvoraf 2 af dem var nye.
Efter middag kørte jeg med Gert ind til byen og fik handlet, og fik bagefter hilst på et par venner.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Solsort/Blackbird 0/1
Grønsisken/Siskin 1/0
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0
Total 2/1