Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Black tuesday
Da nettene skulle op var der en del drosler i buskene, men som jeg plejer får jeg altid en kop kaffe eller 2 inden første netrunde.
Efter første kop kigger jeg lige ud ad vinduet og der hopper en del solsorte rundt så kop nr 2 bliver hurtigt droppet og det viste sig også at være en god ide da der var mange fugle i hele haven og nettene.
På første runde måtte jeg hente nye poser til fuglene da de andre slap op, og hurtigt fik jeg tømt resten af nettene.
Der var drosler over alt, langt de fleste var solsorte.
Jeg fik hurtigt ringmærket fuglene og gik på runde med det samme igen og der var næsten lige så mange fugle, det fortsatte frem til lidt før 11 og så aftog det, men jeg fortsatte til kl 15 hvor de 2 sidste timer var ret stille.
En solsort ringmærket i Holland blev fanget.
Oppe langs de høje træer blev mange skovsnepper skræmt op, mindst 14 stk i hele haven så der har både været fald af drosler og skovsnepper, desværre gik ingen af snepperne i nettene.
Årets første gransanger,stær,vindrossel,rørspurv og sangdrossel blev ringmærket i dag.
Vindrossel
Ifølge Hans er det den største dag med ringmærkede fugle som er registreret i dofbasen med solsorte, så det skulle være ny Danmarksrekord hvilket jo er fedt med de mange km jeg fik gået i dag(mindst 15km).
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 5/0
Jernspurv/Dunnock 5/0
Rødhals/Robin 12/1
Solsort/Blackbird 77/2
Sangdrossel/Song thrush 1/0
Vindrossel/Redwing 11/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 4/0
Blåmejse/Blue tit 1/0
Musvit/Great tit 2/0
Stær/Starling 1/0
Bogfinke/Chaffinch 3/0
Rørspurv/Reed buntling 1/0
Total 124/3