Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Travle dage i Gedser!

torsdag 5. maj 2016
af Andreas Bennetsen Boe

Det har været nogle travle to dage her i Gedser med masser af ny arter for året. Desværre er jeg kommet til at slette billederne fra i går inden jeg fik dem uploadet til computeren. De to første fugle jeg kunne pille ud af nettene var en Broget og en Grå Fluesnapper. Begge nye i år! Og senere på dagen kom Johanne med en Rørsanger og to Gråsiskener! Om eftermiddagen fik vi repareret lidt net, da de mange harer og nu også et rådyr åbenbart synes det er morsomt at ødelægge dem....

I dag fortsatte strømmen af fugle så og vi har således kunne mærke ... fugle. Allerede på første runde kom en fed overraskelse i form af en flot Ringdrossel han!

ringdrosselÅrets første Ringdrossel

Halvvejs gennem mærkningen kommer en Agerhøne flyvende meget lavt over mig og jeg tænker "Hvor kunne det være fedt hvis sådan en gik i nettet", og der skulle ikke gå lang tid for da jeg mødte Johanne for enden af ruten gennem haven kunne hun overraske mig med en! Det er ikke ofte at man fanger sådan en, så selv Hans kom kørende ud for at se på den. Da vi så senere fangede en Stær nåede jeg helt op på tre ny mærkearter i dag!


AgerhøneÅrets første (og sidste?) Agerhøne


04/05 Total:

Jernspurv / Dunnock - 2
Rødhals / Robin - 1
Rødstjert / Common Redstart - 3
Solsort / Blackbird - 1
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 13
Munk / Blackcap - 5
Gransanger / Common Chiffchaff - 9
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 1
Gråsisken / Redpol - 2


05/05 Total: 61

Agerhøne / Grey Partidge - 1
Jernspurv / Dunnock - 3
Rødhals / Robin - 5
Rødstjert / Common Redstart - 3
Ringdrossel / Ring Ouzel - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 13
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Havesanger / Garden Warbler - 1
Munk / Blackcap - 8
Gransanger / Common Chiffchaff - 6
Løvsanger / Willow Warbler - 10
Rødtoppet Fugekonge / Firecrest - 1
Stær / Starling -1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Tornirisk / Linnet - 1
Gråsisken / Redpol - 2

Myreløver

tirsdag 3. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

I går kunne vi allerede efter anden netrunde se at dagen ikke ville give lige så mange fugle som de foregående to dage. Alligevel nåede vi op på 21 ringmærkede fugle fordelt på 13 arter med lidt sjovt imellem som Rødtoppet fuglekonge, Stillits, Stær og Rødstjert. Desuden hørte vi en Gøg tæt på haven, den måtte godt være kommet ind i haven og fløjet i et net, men det må vi have til gode til en anden gang.

StærÅrets første mærkede Stær

Vi lukkede nettene ned så snart standarden var overstået for at tage med Hans og Gert en tur til Bøtø Plantage for at tjekke kasser til Vendehals. Der var desværre ikke spor af Vendehals i kasserne, men vi fandt en del Musvit-reder med æg. Men da det jo også er lidt tidligt endnu til at Vendehalsene har fundet redeplads er der da håb endnu. Det skal derfor blive spændende at komme tilbage om et par uger og se om et Vendehalse par har fundet frem til en af kassernes. Ellers burde der være en masse musvitunger vi kan mærke så vi kan øve os på at ringmærke redeunger.
På vej ud mod en af de sidste kasser fik Andreas øje på en Sort glente som kom flyvene rigtig fint lige over os sammen med en Rød glente. Fra det høje tårn ved Bøtø Nor så vi Sølvhejre, Trane, Havørn, Atlingand, Brushøns og Hvidklire.

Da vi havde tjekket alle redekasserne var vi på besøg hos Kristian og Benthe i Bøtø for at se de Plettet myreløve-larver (Euroleon nostras) der er i deres have. Myreløve-larven ligger i bunden af en fangst-tragt de laver i fint sand, her venter de på at et insekt falder i tragten så Myreløve-larven kan gribe byttet og trække det ned i sandet hvor den fordøjer det. Vi fandt myrer i haven som vi lagde i tragtene så vi kunne se hvordan larverne kaster sand op fra bunden af deres tragt så myren bliver ved med at glide ned i bunden indtil den bliver fanget. Andreas fik lavet en lille optagelse af det i kan se her.

Total: 21

Rødhals / Robin - 3
Rødstjert / Common Redstart - 2
Solsort / Blackbird - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2
Munk / Blackcap - 1
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow wabler - 2
Rødtoppet Fuglekon / Firecrest - 1
Stær / Common Starling - 1
Bogfinke / Chaffinch - 2
Grønirisk / Greenfinch - 2
Stillits / Goldfinch - 1
Tornirisk / Linnet - 1

Forårsvejr!

mandag 2. maj 2016
af Andreas Bennetsen Boe

Dagen efter åbent hus kunne vi mærke næsten lige så mange fugle igen. Stadig godt med Rødstjerter, Løvsangere og Gærdesangere så man kan mærke at trækket sydfra er i gang. Der var helt skyfrit og vindstille så vi valgte at fortsætte flere timer op ad eftermiddagen og endte med at have mærket 55 fugle.

Om eftermiddagen valgte vi at tjekke Kroghage. Der var flere sylviaer end sidst jeg var der specielt Gærdesangere. Det blev ikke til noget hit, men en Kernebider i træerne, en Sortstrubet Bynkefugl han, set kort og to Dværgterner der fiskede sammen i det gode vejr. Sommerfuglene var næsten mere spændende med både Aurora og Det Hvide C, som var kommet ud i det fine vejr.

IMG 2817
Dværgterner
 
IMG 2764Aurora hun

IMG 2914Det hvide C

Total: 55

Jernspurv / Dunnock - 8
Rødhals / Robin - 1
Rødstjert / Common Redstart - 5
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 9
Munk / Blackcap - 3
Gransanger / Chiffchaff - 8
Løvsanger / Willow wabler - 16
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Tornirisk / Linnet - 3

Gæster fra fjern og nær

søndag 1. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

I dag har vi haft åbent hus med gæster fra både nær og fjern. Vi havde besøg af omkring 100 voksne og børn der med havde valgt at bruge denne 1. maj søndag på at tage til åbent hus. Heldigvis er Afrika trækkerne begyndt at ligge deres vej forbi Gedser til stor glæde for både os og de fremmødte gæster. I alt kunne vi vise 15 arter frem, dagens talrigeste fugl blev Gærdesanger som vi nu har ringmærket 28 af i år. Derudover kunne vi blandt andet vise Rødstjert, Husrødstjert, Rørspurv og Rødtoppet Fuglekonge som alle er fede arter at vise frem. 

IMG 5042

Andreas viser en fugl frem for nogle meget interesserede unger!

Før åbent hus nåede vi at ringmærke en skovpiber som udover at være årets første ringmærkede også var Lailas første Skovpiber. Andreas og jeg var også heldige at set en ny art, da Gert var sød at køre os ind til Gedser by, hvor der sad en Sydlig Nattergal og sang. Imens holdt Laila og Hans øje med nettene i haven. 

En rødhals med belgisk ring havde valgt at lægge vejen forbi haven. Det er altid spændende med udenlandske ringe, men det er ekstra spændende eftersom dette er den tredje genfangst vi har med ring fra Belgien. Det bliver sjovt at se hvor og hvornår de er mærket. 

IMG 2627

Skovpiber

Dagen igennem blev der desuden obset fra både parkeringspladsen og haven, hvor der blandt andet blev set Trane, Islom, Gulirisk, Gul vipstjert og Hedelærke.


Alt i alt har det været en dejlig dag med godt vejr, fede fugle, glade gæster, godt humør og ikke mindst dejlig frokost. At sådan en dag med åbent hus kan blive en succes kræver ikke kun godt vejr og fugle, men også stort arbejde fra de mange frivillige som har hjulpet til. Det er dejligt som ringmærker at se at så mange bakker op om stationen, det skal i have et stort tak for. 

Total: 67

Skovpiber / Tree pipit - 1

Gærdesmutte / Wren - 5

Jernspurv / Dunnock - 10

Rødhals / Robin - 5

Husrødstjert / Black Redstart - 1

Rødstjert / Common Redstart - 5

Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 19

Munk / Blackcap - 7

Gransanger / Chiffchaff - 3

Løvsanger / Willow wabler - 5

Fuglekonge / Goldcrest - 1

Rødtoppet Fuglekon / Firecrest - 2

Gråspurv / House Sparrow - 1

Tornirisk / Linnet - 1

Rørspurv / Reed Bunting - 1

Midlertidigt link til nuværende blog

fredag 25. marts 2016
Gamle indlæg kan ses her. Se link.
af Bo Kayser

Link til nuværende aktiv blog.


FORRIGE     1  |  ...  |  222  |  223  |  224