Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (252)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Goodbye

onsdag 26. juli 2017
but see you soon
af Kasun Bodawatta

I dag kommer der en beskrivelse for vores Sri Lankianske ven og hans ophold på stationen de sidste 3 dage. Vi siger nemlig i dag farvel til både Kasun, men vi siger også farvel til Momme. De efterlader Nicolas og undertegnede (Anton) tilbage helt alene, dog er der heldigvis besøg næsten dagligt, så vi kommer ikke til at blive ensomme. Kasun vender dog til vores held tilbage i starten af august til lidt flere fugle i hænderne, da disse dage ikke var helt vildt talrige.                

My name is Kasun Bodawatta and I am a MSc student at the University of Copenhagen. My masters research is affiliated with both the Natural History Museum of Denmark and the Section for Social Evolution at the Department of Biology. I arrived at Gedser bird ringing center on the 23rd of July for three days of mist netting and bird ringing to improve my bird handling skills, which I will use during my field work in Papua New Guinea in this August.

After a warm welcome from Hans Lind the Director of the ringing station I met with three other wonderful young but experienced ringers (Anton Liebermann, Nikola Hillier, Rasmus Momme), who helped me to improve my mist netting, ringing, measuring and bird IDing skills. Monday the 24th, after an early start at 4:00am we captured many interesting birds, including Icterine Warblers, Lesser Whitethroats, Spotted Flycatcher, and many starlings, during the standard five hours. I also got the opportunity to ring few birds, including a Pied Wagtail, which was my first ringed bird. Due to the amazing weather in Gedser on Monday we decided to keep the nets open through out the day, which resulted in capture of a beautiful male Common Rose finch and a juvenile Common Cuckoo. By the end of the day my bird extracting skills from the mist nets improved and it felt easier. After a successful day with 39 bird captures we ended the day with an amazing Lasagna dinner that was prepared by Nikolas.

Tuesday morning, due to rainy weather, we were only able to do three rounds of net checking. We only captured 6 birds including a pair of beautiful European Goldfinches. Rest of the day was accompanied by coffee, relaxing and many discussions about birds with others.

Wednesday morning was cloudy but no rain. During our second round we captured around 10 migratory birds including a Sedge Warbler, which was a new season species at Gedser. The best bird I ringed today was a male Red-backed Shrike, which was unhappy about the situation. Later we also caught a female Red-backed Shrike. After a successful 5 hours of mist netting we had to close our nets due to rain. During my three-day visit at the Gedser bird ringing station I was able to improve my bird capturing and measuring skills with the help of experienced ringers. I also had the opportunity to hold many new species and learn more about them.

Best regards Kasun.

Today´s ringing:
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 4
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 6
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 5
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 2
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 27

Som afslutning på en dejlig morgen, hvor man rigtig kunne mærke trækket faktisk findes, får i lige et billede af dagens skønheder. Gerne flere af dem tak.

 MG 91642k+ Rødrygget Tornskade han.

 MG 91592k+ Sivsanger.

Regn - - opdateret

tirsdag 25. juli 2017
Ødelagde den standardiseret mærkning - - - - men så må man lave noget andet!
af Anton Herrig Liebermann - - - - med senere kommentarer af stationslederen!

Efter få timers søvn var det op igen og tjekke radaren, og den meldte, at vi ville kunne udføre standard uden nogle problemer, vi ville dog til formiddag få mængder af regn. Alle nettene var åbne klokken 4.15, og vi var klar til en spændende dag. Vinden var fra NØ og lå mellem 5-7 m/s, hvilket er temmelig dejligt, så vi kan få lidt østlige arter blæst herned af. Den første runde gav en husrødstjert, og Hans lagde sin ankomst kort tid efter, for endnu engang at hjælpe vores ven fra Sri Lanka. De næste par runder gav ikke det store, og lige pludselig halv 8 kom regnen. Ret uventet kom der store mængder af regn, og 2 af os løb den ene vej, og de andre løb den anden vej. Alle nettene blev lukket og der er blevet besluttet, at standard ikke bliver klaret i dag pga. regnen, der ville forsætte hele dagen. Derfor blev der fanget i de få timer nettene var åbne.

 

2017 07 25 Kasun og stillits IMG 20170725 065400

Kasun med et par stillitser

Today´s ringing:
Husrødstjert / Black Redstart - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Munk / Blackcap - 1
Stillits / Goldfinch - 2
Total: 6

Indtastningen er nu klaret, og dagen skal nu bruges på at indhente den manglende søvn. Hvilket er dejligt tiltrængt!

 2017 07 25 Anton Rasmus Nicolas og Kasun IMG 20170725 072039

Nicolas underholder med fuglebilleder

Hans's kommentar: "Ja, de troede, at de skulle ligne en dagdriverbande, så inden de sløvede for meget hen, satte jeg dem i gang med noget malerarbejde på loftet: Vi har 14 nye rundstokke til netstænger, som endnu ikke har været taget i brug, og de var heller ikke blevet malet endnu. Det måtte lige være noget, som de kunne bruge 1-2 regnvejrsdage til at få klaret. Vi må se, hvor langt de når med det! :-) "

2017 07 25 netstaenger males IMG 20170725 094532

 - - - og så lidt tvangsarbejde!

De gladeste hilsner Anton (og Hans)

Sri Lanka folk er enormt gode

mandag 24. juli 2017
til at få fuglene med sig
af Anton Herrig Liebermann

Puha jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Klokken er nu 23.37, og der er små 4 timer til at mit vækkeur ringer. Sådan en enormt begivenhedsrig dag, må altså bare ikke forkortes så meget ned, som jeg bliver nødt til, men altså ja! En gang imellem er livet enormt uretfærdigt….

Efter de sidste par dages fangster med under 10 nymærkninger, var næsen ikke sat op til det store i dag. Vi fik den nye Kasun ind i går, og han er en meget venlig person, som har enormt meget at fortælle om hans hjemland Sri Lanka. Han er dog kun hos os i 3 dage, da han kun skal bruge lidt erfaring med håndtering af fugle til hans PFD i KU. Heldigvis var guderne med os, og på en dag med dejligt vejr, var der et perfekt antal med fugle, så han rigtig kunne sætte sig ind i sagerne. Sæsonens første Grå Fluesnapper og sæsonens første Havesanger blev fanget, og man kunne mærke haven rummede lidt flere fugle end de foregående dage. Ikke mange endnu, men trods alt ikke for få, til at man kan tillade sig at klage. Hans kom og hjalp Kasun med håndteringen, men tog hjem igen lige efter den standardiseret mærkning var klaret. Grundet det gode vejr holdte vi nettene åbne, og der blev besluttet, at der skulle ske lidt mere denne eftermiddag end de andre. Jeg smed derfor karmindompapens sang på højttaleren, da det er en fugl jeg længe har gået og ventet på at må få i nettet. 20 minutter skulle der gå, så hang den flotteste 2k+ han i Ø11.

 MG 9136Flot ad. karmindompap han.

Efter denne skønhed var vi alle høje, og troede på alt kunne lade sig gøre. Det døde dog lidt ud med fugle, og da klokken var blevet 14 sov alle mine 3 hjælpere. Det tog dog ikke modet af mig, og jeg fortsatte med at holde nettene åbne. Der var god tid mellem runderne, så jeg fik fjernet nogle udstikkende grene, og da klokken rundede 17 besluttede jeg, at slå græsset på det store areal ved Ø nettene. Det eneste sted der ikke er blevet slået endnu - så jeg rullede spurvehøge nettet sammen, og hentede traktoren. Det må have vækket Nicolas, for efter 10 minutter med græsslåning, så stod han og fortalte mig, at han ville gå ind til byen med Rasmus, for at handle lidt ind til den fantastiske lasagne han ville lave senere. Da jeg var færdig med at slå græsset lige over 18, gik jeg min runde. Da jeg kom til det sammenrullet spurvehøgenet, så jeg en masse svaler være utilfredse, og en spurvehøg stor fugl fløj lige over nettet, som hvis det havde stået åbent, havde den gået i. Lidt bittert gik jeg videre, da jeg aldrig har haft spurvehøg i nettet før. Jeg når kun lige at runde hjørnet, før den flotteste 1k gøg sad i Ø4. Jeg var hurtig over den, og pillede stationens 13. gøg ud. Ringede til Hans med det samme, og han ville tage Rasmus og Nicolas med fra byen. Gik direkte ovenpå, for at vække Kasun, som fik sig noget af en overraskelse på sengen, og derefter op i skuret og få studeret denne enormt flotte fugl.

20374218 10213524815464765 7126606208055489733 n1k gøg. Foto taget af Hans Lind.

Denne fantastiske dag med hele 2 nye ringmærkningsarter blev fejret med Nicolas enormt gode lasagne, og nogle iskolde øl. En gang imellem, så belønner ihærdighed sig altså :)

Today´s ringing:
Gøg / Common Cuckoo - 1
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Rødstjert / Redstart - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 2
Gulbug / Icetrine Warbler - 5
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2
Tornsanger / Common Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 1
Munk / Blackcap - 1
Gransanger / Chiffchaff - 3
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Musvit / Great Tit - 1 
Stær / Starling - 13
Tornirisk / Linnet - 2
Karmindompap / Common Rosefinch  - 1
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 39

Efter at have slået sæsones rekord, som nu er på 39 nymærkninger, kan jeg skynde mig lidt ind i seng, og være klar til når vækkeuret ringer om 4 timer, så endnu en begivenhedsrig dag med fantastiske mennesker kan begynde. 

De gladeste hilsner Anton

Hvor er fuglene Vol. 3

søndag 23. juli 2017
Få fugle - ikke så meget regn - og hyggeligt multikulturelt socialt samvær
af Rasmus G. Momme

Vi vågnede alle tre kl. 4 og gik ud for at sætte net op - og det regnede ikke! Juhu! Regnen indfandt sig først omkring middag, så vi kune gennemføre standardiseret i fin stil og stadig have tid til lidt hygge-mærkning bagefter. 
Men ligesom de foregående dage, var haven temmelig død... så hygge-mærkning er nok lidt en overdrivelse. Det blev til 9 mærkede fugle - 2 mere end i går, og 4 mere end i forgårs. Forhåbentlig begynder den stigning snart at eksponere, ellers bliver juli simpelthen for kedelig!

Today’s ringing:
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 4
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Husrødstjert / Black Redstart - 2
Total: 9

20289797 1479335418789540 30151770 n

Sæsonens første husrødstjerter var et lyspunkt. Vi lukkede nettene da det begyndte at smådryppe omkring kl. halv 12. 

Omkring kl. 1 kom der fint besøg - en lokal med en papkasse! Han havde ynglende tårnfalke hjemme i sin have, og Hans havde allerede mærket 2 unger. Nu var det endelig lykkedes for ham at fange den 3. (den 4. forbliver nok umærket), så han havde taget den med ud på stationen, hvor jeg fik æren af at mærke den - sød lille fyr! 

Resten af dagen gik med - ja, ikke så meget. Nogle af os sov lidt, Nicolas købte ind og ellers kiggede vi lidt på fede steder i frankrig hvor han havde mærket!

Her til aften ankom Hans sammen med en gut fra Sri Lanka (ved simpelthen ikke hvordan man stavede til hans navn...), som skal være her til onsdag. Han virkede vildt rar, har rejst meget, bor lige nu i København og skal egentlig bare have opfrisket håndtering af fugle inden han skal på ekspedition til New Guinea med en fra Zoologisk Museum. Så planen er at han for størstedelen af fuglene de næste dage, så vi håber bare at der kommer nogen!

Anton og jeg lavede tortilias til aftensmad. Vi åbnede de øl som den kære Steffen havde givet os, så Hans der lige havde afleveret manden (det er pinligt... ved det imorgen) blev og spiste lidt med. Det må være et af de bedste måltider der længe har været på GFU! 5 mennesker om bordet der spiste, drak og snakkede - det var fandeme hyggeligt!

Nu er alle gået i seng undtagen mig - så vi stopper her!

Flere fugle og ligeså god stemning imorgen - forhåbentlig!

Hvor er fuglene Vol. 2

lørdag 22. juli 2017
Vi håbede på en masse - men nej
af Rasmus G. Momme

Anton og jeg stod op kl. 03:50, med forhåbninger om årets første hundrede-dag med masser af hits. Men da vi satte net op måtte vi konstatere, at haven nærmest var ligeså død som i går - ikke én fugl sagde noget...
Det blev da heller ikke til særlig mange fugle i dag. 7 nye mærkninger (2 inden for standardiseret tid - ligesom i går). En enkelt kærsanger var en kærkommen påmindelse om, at trækfugle faktisk eksisterer. Ligesom en flot 2k+ tornsanger (genfangst) var en sjov fugl at have i hånden. 

Today’s ringing:
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Gransanger / Common Chiffchaff - 2
Tornirisk / Linnet - 1
Total: 7

20227429 1478162362240179 1089518597 n

Jeg havde, som den forræderiske fritids-bugger jeg nu engang er, sat natsværmerlyset op. Så var der da lidt at kigge på imellem de sløve netrunder. Gert kom forbi op ad dagen, og fik lige pisket en god stemning op omkring en natsværmer som så sjælden ud, men desværre ikke var det, da den blev set nærmere på. 

Altid venlige Steffen Brøgger-Jensen var et kort smut forbi og sige hej, og havde medbragt øl og kage - hvad mere kan man ønske sig?

Med trudslen om regn hængende over os, besluttede vi os for at lukke haven kl. 2, det virkede alligevel ikke som om der var nogen fugle at holde åben for. Blæsten tog også til hen ad eftermiddagen, men regnen indfandt sig aldrig rigtig - vi gruer for den imorgen. 

Hvad gør man så? Hvad gør man når vejret ikke ligefrem er indbydende og trækfugle kun er noget der står om i bøger? Man sover! Fra kl. 5 til 9! Så har vi masser af energi til morgendagens trækfugle-bombe (hvis det altså ikke regner...)

Her til aften ankom franske Nicolas temmelig træt efter 25 timer i en bus fra Schweiz. Hverken Anton eller jeg kendte ham, men vi er enige om at han virker vildt rar og energisk, så nu er vi tre friske mærkere imorgen (pleeaase sig det ikke regner!)

Vi går i seng nu, og håber det bedste for imorgen!

De bedste hilsner 
Rasmus

Hvor er fuglene?

fredag 21. juli 2017
af Anton Herrig Liebermann

Har fået streng besked på at korte lidt af mine romaner af til blogge, så her kommer den nye form for blog (ironi kan forekomme) :)

Underligt underligt vejr at stå op til. En tordenfront lå nogle kilometer nord for Gedser, og gjorde mig ekstra opmærksom på radaren. Gårsdagens svingninger på radaren gjorde dog, at jeg smækkede størstedelen af nettene op. Omkring 6 tiden ramte den sydligste del af fronten Gedser odde, og vi fik lidt dråber. Det var dog ikke så kraftigt så man blev nødt til at lukke. Efter det var dagen ganske vind fattig og med en god temperatur op af dagen. 

Nu har jeg sådan cirka forklaret hvad der er sket på Gedser Fuglestation i dag. Fugle var der nemlig ingen af. Kun 5 nymærkninger (2 indenfor den standardiseret ringmærkning) var hvad det blev til. Dog en enormt flot gammel tornirisk var dagens første fugl.

torns2k+ tornirisk han.

Efter at have lukket nettene blev der brugt et par timer på odden i selskab med Anders Prehn. Vi havde dog lidt træk, selvom der ikke skete det store. 17 havterner, 1 fjordterne, 2 strandskader og nogle splitterne liggende og køre frem og tilbage. 

Efter at have vendt tilbage til stationen, var den tyske familie der skal overnatte her weekenden over på vej til stranden. Jeg valgte derfor at smække nogle net op igen, og håbe på at redde dagstotalen bare en lille smule. Fugle var der ikke kommet i løbet af dagen, så fra 15-21 gav sølle 1 tornirisk, dog også en flot gammel han.

Rasmus Momme ankom med Hans omkring 17 tiden, og fik lavet sit check-in. Vi gik straks igang med at være aktive, og fik sat nogle vadefugle fælder op, og vi fik sat 2 net oppe ude i marken, så der måske kan gå lidt andre fugle i. 

Dagen vil dog huskes for en gammel gulbug vi fangede i aftes. Den blev ringmærket den 12. juli 2009 her på stationen som 1k af Hans Lind, og er altså 8 år efter stadigvæk her. Vi kunne på maven se, at den var rugende, så den har nok ynglet i haven. Lidt research i databasen fortalte, at den i 2012 også havde ynglet i haven, men at den ikke var aflæst fra 2012 også til i dag. Gammel og erfaren fugl, men dog ikke erfaren nok til at undgå nettene :)

Lige nu er Rasmus og jeg top motiveret og klar til i morgen, for den kan da kun give flere fugle end i dag.

Today’s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 5

De gladeste hilsner Anton

Sæson-opstart

torsdag 20. juli 2017
men hvad er det lige DMI har gang i?
af Anton Herrig Liebermann

Det var som om, at det var meget nemmere at komme op af sengen i dag. Om det var sæsonstarten der nev lidt i mig, eller om det bare var spændingen i hvad dagen ville bringe, det ved jeg altså ikke! Det første jeg gjorde var at tjekke DMI-radaren, som viste en enorm byge henover det sydlige falster, og godt ude over havet. Da jeg åbnede døren, regnede det slet ikke, og jeg mærkede efterfølgende græsset, som også var knastørt….. jeg var lidt forvirret over, hvad det dog var radaren havde gang i. Jeg besluttede mig ikke at lytte til radaren i dag, og smed 196 netmeter oppe. Jeg holdte konstant øje med ændringerne af radaren hvert 10. minut, men tænker DMI - måske også er gået lidt på sommerferie? I kan selv vurdere, hvor meget det ser ud til at regne i haven klokken 4 i morges?

20216702 1476052669117815 2081119382 o

20257652 1476052775784471 1490377557 oIngen regn, men til gengæld enorm flot solopgang.

De første par runder gav nogle aflæsninger, og det var først på 3. runde, at jeg fandt ud af hvilken fugl der blev sæsonens første. En af dagens mange gamle gulbuge startede ballet, og det var lidt som om, at der lige pludselig kom et ryk af fugle - ikke særlig mange, men en lille smule. Lidt over 50 procent af dagens fangst blev taget enten på 3. eller 4. runde i dag. Rigtig mange gamle gulbuge, med ret meget fedt på kroppen, optrådte rigtig fint i dag med hele 10 stykker og kun 1 enkelt ung gulbug. 

Jeg fik heldigvis lidt fornemmelsen af, at jeg befinder mig på et træksted, da jeg glædede mig i morgentimerne over 2 kærsangere, der var røget i nettene. Da haven var fuldstændig tom i går, må det betyde de enten er kommet i løbet af natten, eller de første timer i morges. Jeg glemte alt om kærsangerne da denne smukke gamle hun røg i F4.

20250979 1476052825784466 1560416269 oRødrygget Tornskade 2k+ hun.

Mine fingre er heldigvis ved at vende sig til smerten, eller også var det fordi at den her gang, havde jeg fingrene i en hun, haha!! Det finder jeg nok ud af indenfor den kommende måned :)

Lige da den allerførste standardiseret mærkning i sæsonen var klaret, stod der lige pludselig en familie foran stationen. De var lokale sommerhusejere, og var nede og nyde naturen og fuglene, lige præcis ligesom jeg selv. Det gav en god snak ud af sig, og familien kom med på en runde. Desværre røg der kun en enkelt fugl i, og det var en af de morgenfriske munke, som allerede havde fået ring på for et par timer siden. Dog var der lidt begejstring for denne flotte sylvia, så de i det mindste ikke gik tomhændede hjem. Udover denne familie, var der besøg af Anders Prehn igen i dag, han havde siddet lidt ude på odden i morgentimerne, og mærket det første træk af terner i dag. Sidst men ikke mindst var Gert også herude i dag, hans ærinde var simpelthen, at få installeret et par walkie talkies, så observatøren der starter fra 3. august, og os der går i haven, kan komme hurtigt i kontakt med hinanden. Det bliver skønt.

Efter Gert var taget afsted, og haven var godt død. Kunne jeg ligeså godt lave noget fornuftigt, imens nettene stod og ventede. Jeg valgte derfor at tage nogle irriterende udstikkende grene og brombærkrat ude ved hegnet. Det tog 1,5 times tid, men er da meget glad for resultatet.

20251024 1476053145784434 957414823 oFør

20251054 1476053245784424 654706443 oEfter

Efter at have knoklet lidt derude, og haft et par 0 runder imens, valgte jeg at gå sidste runde, og hvis det blev en 0 runde, så ville jeg lukke nettene. Sørme om denne nye sæson-art ikke sidder i Ø4 og får mig til at holde nettene åbne.

20250986 1476052962451119 976142095 oRørsanger 2k+, første rørsanger i nettene siden jeg ankom i lørdags.

Efter rørsangeren fortsatte 0 runderne, og da klokken ramte 17.30 begyndte det at regne. DMI havde intet sagt om regn, og radaren viste ingenting. Derfor tog jeg ingen chance med DMI, og lukkede samtlige net. Ikke særlig godt, hvis DMI allerede 5 dage inde i mit efterår viser svaghedstegn!!! Det blev dog ikke til det store regn, men det er fint nok, for så kan jeg komme tidligt i seng i dag. Jeg er nemlig blevet lidt forkølet, og det skal gerne soves væk.

Today’s ringing:
Kærsanger / Marsh Warbler - 2
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 11
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Tornsanger / Common Whitethroat - 1
Munk / Eurasian Blackcap - 1
Løvsanger / Willow  Warbler - 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 1
Total: 21

Indtastning er klaret, og aftensmaden er fordøjet. Så er der kun at sige, at nu skal den sidste nat alene på stationen nydes. Der er fuld bemanding på fra i morgen eftermiddag, hvor Rasmus Momme tjekker ind, og helt hen i slutningen af oktober. Det bliver dog dejligt med lidt liv på stationen. Udover Rasmus, kommer der en tysk familie, som skal overnatte på stationen i weekenden. Glæder mig til en begivenhedsrig dag i morgen. Men nu skal en god nattesøvn og efterfølgende den standardiseret ringmærkning lige klares i morgen tidlig.

De gladeste hilsner Anton

Stille og rolig preseason dag

onsdag 19. juli 2017
dog med en nogle gøre mål
af Anton Herrig Liebermann

Stod op til den mest stille morgen hernede so far, uden så meget som en lyd. Både fra fuglene, men såmænd også fra vinden. Natten havde bestået af et stjerneklart vejr med næsten ingen vind, det vil sige, at mange af havens fugle, nok har forladt haven. Vi er kun i Juli måned, men stadigvæk. De første 2 runder var med kun 2 nymærkninger, og jeg havde hele 186 netmeter oppe. Allerede der ved man godt, at det er det samme billede jeg kommer til at se resten af dagen. Allan Frederiksen der sov på stationen i nat, var tidligt oppe, og jeg havde derfor rigeligt med tid til at fremvise ham nogle fugle. Der kan nævnes en gammel gulbug, som også blev en ny art for ham. Da han tog afsted havde klokken rundet 8, og da vi endnu ikke er inde i den standardiseret periode, slog jeg alle havens net op. Dog måtte jeg undvære 2 net, men det er også kun fordi, at de ikke fanger noget alligevel. Selvom åbningen af flere net, så  lignede alle runderne dog stadigvæk hinanden, men ihærdighed i mig blev ved. Det grunder nok også i, at jeg kunne se på dmi, at dagen i morgen måske kunne gå hen og blive ganske regnfuld!!??  
Mellem netrunderne fik jeg virkelig også tid til at sidde på bænken foran stationen, og nyde den smukke morgensol ude over havet. Mange knopsvaner fløj lidt rundt derude, og var med til at forhøje nydelsen af udsigten.

Da klokken rundede 12.30, kom der lige pludselig en enorm mængde af stære til haven. Det fik mig til at give op, og valgte derfor at gå lukkerunden, så jeg kunne bruge denne varme eftermiddag på at slå lidt græs. Der hang 10 stære og ventede på mig allerede kort tid efter, hvilket gjorde at jeg blev meget glad for den beslutning jeg tog. De er nemlig enormt drilske at få ud af nettet. Jeg fik lukket nettene og sendt stærene godt afsted, og fandt efterfølgende græsslåmaskinen frem.

20216768 1475172095872539 328449470 oDen eneste 2k+ stær i blandt hele 9 1k stære.

Today’s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødstjert / Redstart - 3
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow  Warbler - 1
Stær / Starling - 10
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 26

 

Det tog mig cirka 2 timer at slå alt græsset nord for grusvejen, og ned langs stien fra N7 til Ø4. Det gjorde mig godt svedig, og hastede derfor direkte ind i et dejligt bad. Nu mangler jeg kun det store areal inde midt i haven, så er alt græsset blevet slået på blot 5 dage, og burde være klar til at skyde sæsonen i gang i morgen.

Jeg som rigtig havde gjort mig klar til at blive social i dag, blev skam ganske enkelt snydt. Franske Nicolas der skulle havde været kommet her i aftes, han er fanget i Schweiz, hvor de ikke vil lade ham flyve videre, grundet hans pas er udløbet. Stakkels mand…. men han efter store besværligheder, har fundet ud af, at han via en bus og færgen fra Rostock, kan være her hos mig i Gedser på lørdag en gang! Det resulterede så i, at altid venlige Rasmus Momme straks stod klar, og har meldt sin ankomst til stationen fredag. Nu kommer der rigtig liv på stationen, og det er dejligt. Dog må jeg starte efterårssæsonen 2017 for Gedser Fuglestation alene op i morgen tidlig klokken 4.15-

Aftenen er blevet brugt på at se FCK i champions League, og det snakker vi ikke særlig meget om, for hold da ferie et niveau de ligger ud her for tiden! Aftensmaden var dejlige rester fra i går, et dejligt værdifuldt emne! Derudover lagde Hans et smut forbi, og fik mig sat ind i de sidste ting, før den store kick-off i morgen. Og sidst men ikke mindst har jeg talt sammen, at der er mærket 98 fugle fra min ankomst i lørdags til nu. Det gav mig blod på tanden, og jeg vil simpelthen have den op på 100 fugle inden sæsonen starter. Jeg har derfor lige nu 20.30, slået et par net op, og håber lykkens gudinde er med mig.

Derudover vil jeg lige gøre de sidste ting klar til sæsonstarten, så jeg ikke skal gøre andet end bare at slå nettene op i morgen tidlig før 4. Hvilken fugl mon bliver den allerførste for sæsonen?? Jeg satser pengene på en havesanger, for den har jeg slet ikke set eller haft i nettene endnu siden den 15. juli. Men det finder vi ud af i morgen.

I må have det til vi snakkes i morgen aften.

De gladeste hilsner Anton

AFTENUPDATE 22.00: Lykkens gudinde var med mig, og jeg fangede en ung gransanger og en 1k hun tornirisk. Gransangeren blev fugl nummer 100 på “tyvstart” perioden. Udover det har stationen rundet de 4000 ringmærket fugle i år, og den skal i hvert fald gerne over de 10000, før jeg drager mod Sønderjylland igen. Det vil alt for nu, nu vil jeg ind og nyde de få timer jeg må ligge under dynen.

1 dag tilbage

tirsdag 18. juli 2017
Inden sæsonstarten bliver til en kendsgerning
af Anton Herrig Liebermann

Efter gårsdagens mange begivenheder, var jeg opsat på en stille og rolig dag i dag, og det var lige præcis hvad jeg fik. Ikke særlig mange fugle i haven, og dejligt stille vejr til at gå rundt i sin egen verden. Den første fugl blev en aflæsning af en landsvale, som var blevet mærket her på stationen i foråret. Det er ikke tit de ryger i nettene, og lige pludselig på en af runderne, sad denne fine sag.

20180381 1474031365986612 561380623 oSjovt at hver gang jeg fanger træløberen hernede, så er det i altid i det ene hejsenet!

Stationen fik også et par besøgende i dag. Først dukkede Anders Prehn op, og ville berette om, at han befinder sig i Gedser store dele af efteråret. Kort tid efter han var smuttet, begyndte jeg at lukke nettene, da jeg havde gået et par 0 runder, og var godt trætte i benene. Lidt senere kom Hans Lind på besøg, og fik mig gjort temmelig klar til sæsonstart på torsdag. Det er jo sidste nat, hvor jeg skal være mutters alene om at dele titlen, om at være Danmarks sydligste sovende menneske :)

I morgen aften kommer Nicolas fra Frankrig, og skal være her og hjælpe til med ringmærkningen de næste 14 dages tid. Det bliver dejligt med selskab her på stationen, selvom jeg lige skal have finpudset mit engelske i første omgang!

Lige inden Hans smuttede, fik vi lige ringmærket et kuld Hvide Vipstjerter i haven, så det hjalp da lidt på dagstotalen. Efter Hans var smuttet, havde jeg lige lagt mig på sofaen, da jeg så at Blåvand havde fanget en vendehals. Det fik mig straks i omdrejninger igen, og smuttede straks ud og fik sat nogle net op. Den første runde efterfølgende var en 0 runde, derfor besluttedet jeg, at jeg ville fikse ø9, som var væltet, grundet en knækket snor. Det drillede godt nok, og blev nødt til at bruge hele 2 netrunder, før det stod fint igen. Dejligt der ikke gik nogle fugle i nettene, ellers ville jeg virkelig havde skulle tørre lidt sved af fra panden. Lige da ø9 var ordnet, kom jeg i tanke om h4, hvor den ene stang var knækket. Jeg skyndte mig derned, og fik taget lidt af stangen, så den igen stod lige, og slog derefter de 2 nyfiksede net ø9 og h4 op. På næste runde sad dræberen sørme i h4 og hyggede sig i nederste fag, og prøv lige at se hvilken dragt jeg måtte nyde den i.

20187462 1473966369326445 67744543 o2k+ Rødrygget tornskade han. Utrolig flot, og utrolig hårdt bidende.

Efter at have ofret min hånd til dette foto, var hånden blevet godt blodig. I det her tilfælde kan man vel godt sige, at det ordsprog der hedder; “Man skal yde, før man kan nyde”, at det virkelig træder i kraft. Forsøren hvor gjorde det nas :)

Today´s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 6
Rødstjert / Redstart - 3 
Solsort / Blackbird - 2
Gulbug / Icetrine Warbler - 5
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Munk / Eurasien Blackcap - 1
Blåmejse / Blue Tit - 1
Træløber / Eurasien Treecreeper - 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 1
Tornirisk / Linnet - 1
Total: 24

En times tid senere kom Allan Frederiksen, som skal overnatte på stationen. Jeg fik hurtigt lukket nettene, og fik ham indplaceret på stationen. Maden skulle derefter i gang med at laves, og i dag stod den på den gode gamle Spaghetti med kødsovs, dog tilsat med cocktailpølser. Den sad (som altid) lige i skabet, og blev nydt med en iskold Nestea.

Nu er alt indtastningsarbejdet klaret, og der er ikke andet at sige, at mon ikke i morgen bliver endnu en begivenhedsrig dag hernede sydpå?

Gladeste Hilsner Anton

Sikke en dag...

mandag 17. juli 2017
Som indeholdte lidt af hvert.
af Anton Herrig Liebermann

Jeg vågnede klokken 02.50, og var utrolig frisk. Det grunder nok i, at jeg i går gik i seng kort efter blogindlægget. Jeg fik mig lige et morgenbad, og var derfra ellers klar til at slå nogle net op. Da vinden var i NV, havde jeg en lille forhåbning om lidt nye fugle i haven, trods vi er i midten af Juli. Første runde gav 2 aflæsninger, og fik mig til at miste modet lidt. Jeg smed så en film på, i form af Hitman! Ikke lige en film man plejer at se om morgenen, men hva pokker. 2. runde var så alligevel guf-rig, med denne gangs første rødstjert, første kærsagner, første jernspurv og første bogfinke. Da de lige skulle nydes, nåede jeg ikke ind til min Hitman, før 3. runde skulle klares. Den gav et par tornirisker også hang der den her slidte bandit

20182104 1473105126079236 1414088028 o2k+ nattergal, utrolig utrolig slidt uden halefjer

Morgenen gik stille og roligt, og jeg blev færdig med min film. Ikke den bedste film, men meget god til at holde sig beskæftiget under netrunderne. Den gode tid mellem runderne gjorde, at jeg fik klippet lidt grene, der var begyndt at ramme nettene. Indtil der for 3. dag i streg bippede Hvidnæbbet Lom sig ind på mobilen, og i det sekund vidste jeg hvad jeg skulle lave fra nu af. Sendte en besked til nogle af de lokale, imens jeg begyndte på min lukkerunde. Her sad 2 gulspurve, hvori den ene var ringmærket i forvejen. En rødrygget tornskade, i dag bare en hunfarvet, sad igen i det udgået træ og gjorde "nar" af den ellers så søde ringmærker :) Er dog helt sikker på at hvis ikke den, så en af dens artsfæller nok skal få klemt en ring om benet indenfor de kommende uger. 

Today´s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 1
Nattergal / Thrush Nightingale - 1
Rødstjert / Redstart - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Musvit / Great Tit - 1
Bogfinke / Chaffinch - 1
Tornirisk / Linnet - 5
Gulspurv / Yellowhammer -1
Total: 20

Efter det hele var lukket, pakkede jeg teleskopet sammen og hoppede på cyklen ind imod Gedser. Jeg tog den første bus mod Nykøbing Falster, og fra bussen fandt jeg ud af hvordan jeg kom til Elkenøre Strand. Eftersom jeg ikke rigtig kunne få folk lokket med derud, endte jeg i Nykøbing, hvor jeg hoppede på bussen mod Bøtø Sommerhusområde. Først da klokken rammer 13.20, er jeg fremme på lokaliteten. Her sad Morten Møller Hansen og spejdede efter den, men havde kun været der 20 minutter, og havde endnu ikke fundet den. Vi spejder ud på det store hav, hvor at lyset drillede lidt, og fik nogle skarver til at have hvidt næb. Efter længere tids koncentration, faldt det mere over i snak end leden, og det resulterede i at han forlod mig. Mutters alene forsatte jeg med at lede, men kunne ikke få øje på den. Morten og jeg havde spekuleret lidt på, om den mon kunne være drevet med bølgerne nordpå, eller om den var svømmet lidt ind i bugten. Efter at have siddet på bænken 1,5 time valgte jeg at smide mig 300 meter længere sydpå. Efter at have stået der i ca. 40 minutter, og vejret var blevet lidt overskyet, stikker der lige pludselig et helt hvidt næb op på en stor fugl ret langt ude. Brystet var lyst og den sad der bare lige i skabet. Den forsvandt så ret hurtig for mig, og jeg tog en hurtig beslutning der hed at gå mere sydpå. 100 meter længere nede satte jeg skopet op igen, og fandt den ret hurtigt igen. Den drev stille og roligt mod sydøst, og røg længere og længere ud, trods bølgerne der ville den anden vej. Da klokken blev 15.52, fandt jeg ud af at der gik en bus mod Nykøbing Falster igen om 10 minutter, så jeg sagde farvel til lommen, der var kommet et godt stykke ud, og skyndte mig lidt mod busstoppestedet. På vejen møder jeg Anders Zuschlags i fuld fart på cykel mod stranden, og når kun lige at få fremstammet et hej, inden han forlængst var ude af syne. Jeg håber han havde held med lommen trods omstændighederne. Jeg nåede min bus, og var hjemme på stationen lidt over 17.

Lige efter hjemkomsten, gik jeg straks igang med at slå græs, det havde jeg lovet mig selv, at jeg ville gøre på denne solrige dag, da det virkelig trængte. Græsset foran stationen og græsset foran skuret fik den helt store tur, og kan nu forhåbentlig holde sig et par uger. Klokken var cirka 19.30, da jeg var færdig med det, og begyndte mit indtastningsarbejde. Efter at være godt træt, skulle bloggen også lige klares, og imens jeg sidder og skriver derudaf, så dør min bærbar!!! Bad luck, og jeg måtte starte helt forny.

Nu skulle alting langt om længe være på plads, og jeg ville gå til køjs. I morgen er det igen svag NV-vind, så mon ikke alarmen står til 3.50? :)
De gladeste hilsner Anton


FORRIGE     1  |  ...  |  191  |  192  |  193  |  194  |  195  |  ...  |  221     NÆSTE