Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Stille og rolig preseason dag

onsdag 19. juli 2017
dog med en nogle gøre mål
af Anton Herrig Liebermann

Stod op til den mest stille morgen hernede so far, uden så meget som en lyd. Både fra fuglene, men såmænd også fra vinden. Natten havde bestået af et stjerneklart vejr med næsten ingen vind, det vil sige, at mange af havens fugle, nok har forladt haven. Vi er kun i Juli måned, men stadigvæk. De første 2 runder var med kun 2 nymærkninger, og jeg havde hele 186 netmeter oppe. Allerede der ved man godt, at det er det samme billede jeg kommer til at se resten af dagen. Allan Frederiksen der sov på stationen i nat, var tidligt oppe, og jeg havde derfor rigeligt med tid til at fremvise ham nogle fugle. Der kan nævnes en gammel gulbug, som også blev en ny art for ham. Da han tog afsted havde klokken rundet 8, og da vi endnu ikke er inde i den standardiseret periode, slog jeg alle havens net op. Dog måtte jeg undvære 2 net, men det er også kun fordi, at de ikke fanger noget alligevel. Selvom åbningen af flere net, så  lignede alle runderne dog stadigvæk hinanden, men ihærdighed i mig blev ved. Det grunder nok også i, at jeg kunne se på dmi, at dagen i morgen måske kunne gå hen og blive ganske regnfuld!!??  
Mellem netrunderne fik jeg virkelig også tid til at sidde på bænken foran stationen, og nyde den smukke morgensol ude over havet. Mange knopsvaner fløj lidt rundt derude, og var med til at forhøje nydelsen af udsigten.

Da klokken rundede 12.30, kom der lige pludselig en enorm mængde af stære til haven. Det fik mig til at give op, og valgte derfor at gå lukkerunden, så jeg kunne bruge denne varme eftermiddag på at slå lidt græs. Der hang 10 stære og ventede på mig allerede kort tid efter, hvilket gjorde at jeg blev meget glad for den beslutning jeg tog. De er nemlig enormt drilske at få ud af nettet. Jeg fik lukket nettene og sendt stærene godt afsted, og fandt efterfølgende græsslåmaskinen frem.

20216768 1475172095872539 328449470 oDen eneste 2k+ stær i blandt hele 9 1k stære.

Today’s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødstjert / Redstart - 3
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow  Warbler - 1
Stær / Starling - 10
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 26

 

Det tog mig cirka 2 timer at slå alt græsset nord for grusvejen, og ned langs stien fra N7 til Ø4. Det gjorde mig godt svedig, og hastede derfor direkte ind i et dejligt bad. Nu mangler jeg kun det store areal inde midt i haven, så er alt græsset blevet slået på blot 5 dage, og burde være klar til at skyde sæsonen i gang i morgen.

Jeg som rigtig havde gjort mig klar til at blive social i dag, blev skam ganske enkelt snydt. Franske Nicolas der skulle havde været kommet her i aftes, han er fanget i Schweiz, hvor de ikke vil lade ham flyve videre, grundet hans pas er udløbet. Stakkels mand…. men han efter store besværligheder, har fundet ud af, at han via en bus og færgen fra Rostock, kan være her hos mig i Gedser på lørdag en gang! Det resulterede så i, at altid venlige Rasmus Momme straks stod klar, og har meldt sin ankomst til stationen fredag. Nu kommer der rigtig liv på stationen, og det er dejligt. Dog må jeg starte efterårssæsonen 2017 for Gedser Fuglestation alene op i morgen tidlig klokken 4.15-

Aftenen er blevet brugt på at se FCK i champions League, og det snakker vi ikke særlig meget om, for hold da ferie et niveau de ligger ud her for tiden! Aftensmaden var dejlige rester fra i går, et dejligt værdifuldt emne! Derudover lagde Hans et smut forbi, og fik mig sat ind i de sidste ting, før den store kick-off i morgen. Og sidst men ikke mindst har jeg talt sammen, at der er mærket 98 fugle fra min ankomst i lørdags til nu. Det gav mig blod på tanden, og jeg vil simpelthen have den op på 100 fugle inden sæsonen starter. Jeg har derfor lige nu 20.30, slået et par net op, og håber lykkens gudinde er med mig.

Derudover vil jeg lige gøre de sidste ting klar til sæsonstarten, så jeg ikke skal gøre andet end bare at slå nettene op i morgen tidlig før 4. Hvilken fugl mon bliver den allerførste for sæsonen?? Jeg satser pengene på en havesanger, for den har jeg slet ikke set eller haft i nettene endnu siden den 15. juli. Men det finder vi ud af i morgen.

I må have det til vi snakkes i morgen aften.

De gladeste hilsner Anton

AFTENUPDATE 22.00: Lykkens gudinde var med mig, og jeg fangede en ung gransanger og en 1k hun tornirisk. Gransangeren blev fugl nummer 100 på “tyvstart” perioden. Udover det har stationen rundet de 4000 ringmærket fugle i år, og den skal i hvert fald gerne over de 10000, før jeg drager mod Sønderjylland igen. Det vil alt for nu, nu vil jeg ind og nyde de få timer jeg må ligge under dynen.