Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Regn - - opdateret
Efter få timers søvn var det op igen og tjekke radaren, og den meldte, at vi ville kunne udføre standard uden nogle problemer, vi ville dog til formiddag få mængder af regn. Alle nettene var åbne klokken 4.15, og vi var klar til en spændende dag. Vinden var fra NØ og lå mellem 5-7 m/s, hvilket er temmelig dejligt, så vi kan få lidt østlige arter blæst herned af. Den første runde gav en husrødstjert, og Hans lagde sin ankomst kort tid efter, for endnu engang at hjælpe vores ven fra Sri Lanka. De næste par runder gav ikke det store, og lige pludselig halv 8 kom regnen. Ret uventet kom der store mængder af regn, og 2 af os løb den ene vej, og de andre løb den anden vej. Alle nettene blev lukket og der er blevet besluttet, at standard ikke bliver klaret i dag pga. regnen, der ville forsætte hele dagen. Derfor blev der fanget i de få timer nettene var åbne.
Kasun med et par stillitser
Today´s ringing:
Husrødstjert / Black Redstart - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Munk / Blackcap - 1
Stillits / Goldfinch - 2
Total: 6
Indtastningen er nu klaret, og dagen skal nu bruges på at indhente den manglende søvn. Hvilket er dejligt tiltrængt!
Nicolas underholder med fuglebilleder
Hans's kommentar: "Ja, de troede, at de skulle ligne en dagdriverbande, så inden de sløvede for meget hen, satte jeg dem i gang med noget malerarbejde på loftet: Vi har 14 nye rundstokke til netstænger, som endnu ikke har været taget i brug, og de var heller ikke blevet malet endnu. Det måtte lige være noget, som de kunne bruge 1-2 regnvejrsdage til at få klaret. Vi må se, hvor langt de når med det! :-) "
- - - og så lidt tvangsarbejde!
De gladeste hilsner Anton (og Hans)