Ringmærkningen: 

Efter vinden havde gået i syd-øst og vinden havde taget en smule mere til var der mere stille end i går.

Solen var selvfølgelig på hele dagen og det gjorde hurtigt at nettene var synlige.

Hele 3 runder havde vi tomme net selv om der var fugle i haven, men net med sol på er ikke det bedste for fangst. Men vejret og de fugle vi fangede nød vi.

Om eftermiddagen satte vi igen net op og fangede efter svaler, vi fik også gråspurv, gul vipstjert og tornirisk som bi-fangst, men alt i alt en rigtig god fangst på de 2 net ved søen.

I går aftes forsøgte vi fangst af natravn uden held og i aften forsøger vi igen.

Landsvale, foto: Joakim Matthiesen

Trækket på Odden: En overraskende fin dag i det tidlige efterårstræk på sydspidsen. Der var ganske vist stadig ikke nogen stor trafik med 1.250 fugle fordelt på 30 arter, men der var flere bemærkelsesværdige observationer over bølgerne, som kom med hvide skumtoppe fra sydøstlige retninger, og så foregik tællingen i godt selskab med Orla Jacobsen. Tusind tak for det.

Dagens mest bemærkelsesværdige fugl blev en Sodfarvet Skråpe (Ardenna grisea), en mørk stormfugl som yngler omkring Antarktis og ellers strejfer om på verdenshavene mod nord til Island, Grønland og ind i Skagerrak, når kraftig blæst fører enkelte fugle derind. Dagens fugl fløj relativt langt fra land omkring Odden mod sydvest, men påkaldte sig straks opmærksomhed ved at flyve meget anderledes, end vi er vant til at se fugle gøre.

Skråper kaldes på engelsk for shearwaters, fordi de synes at skære ned i vandoverfladen med deres vingespidser. Flere af arterne suser af sted i en bølgende flugt uden at bevæge vingerne, som holdes vinkelret ud fra kroppen, mens fuglene hele tiden udnytter lave vinde ved at rotere halvt om sig selv, og det ser ud, som om først den ene vinge, så den anden skærer ned i vandet, og præcis sådan fløj denne skråpe. I teleskopet forekom den selv i godt solskin nærmest ensfarvet mørk på både over- og underside, og så var det en Sodfarvet Skråpe.

I Danmark ses Sodfarvede Skråper mest langs den jyske vestkyst og i hård vind langs kysten af Nordsjælland. Vores kolleger på Blåvand Fuglestation så fredag 9. august 40 Sodfarvede Skråper ud for Danmarks vestligste punkt, men ved Gedser Odde er arten et sjældent syn dybt inde i de danske farvande. Dagens fugl er således kun den fjerde observation af arten ved Gedser Odde i DOFbasen med tre tidligere observationer i november 2001, oktober 2011 og oktober 2013.

Der er muligheder, om end meget små, for at se yderligere skråper ved Gedser Odde i de kommende dage med vind fra sydøst. Forleden blev en Almindelig Skråpe (Puffinus puffinus) set så dybt inde i Østersøen som ud for Estland – på vej mod sydvest.

 Det er næsten ikke til at se det. To af dagens Almindelige Kjover i silhuet. Vi vil altid gerne dokumentere observationer af fåtallige og sjældne fugle ved Gedser Odde, men det er ofte svært på grund af store afstande, og i godt solskin, som i disse dage, foregår det yderligere i stærkt modlys. For skråpen var der ikke noget at gøre. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En anden fin oplevelse tirsdag morgen var hele fem Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus); de kom først tre og senere to sammen, alle fem var af den mørke type. Med pæne træk af terner har vi i dagevis spejdet forgæves efter kjover, som i høj grad lever af at forfølge terner og stjæle deres mad. Tirsdag var der mange fouragerende terner ud for Gedser Odde, men alle fem kjover trak hastigt og målrettet forbi, tilsyneladende uden at interessere sig for ternerne, måske var de allerede mætte.

 Ung Splitterne - med mørke tegninger på oversiden til forskel fra de adulte/voksne - øver sig i at klare sig selv ud for Gedser Odde tirsdag morgen, men er stadig afhængig forældrefuglenes omsorg. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Bemærkelsesværdige var netop også ternerne, hvoraf vi så seks arter inklusive fire af verdens største terneart, Rovterne (Hydroprogne caspia), som netop nu ses på træk mange steder, og verdens næstmindste art, Dværgterne (Sternula albifrons). Over 110 Splitterner (Thalasseus sandvicensis) trak noget uventet den ’forkerte’ vej i store flokke mod øst og nordøst ind i Østersøen. Det var måske fugle, som i de foregående dage er trukket forbi og endt på Rødsand vest for Gedser, som fandt det attraktivt at søge den vej efter føde. Mange terner strejfer for tiden mere om efter mad, end de er på et egentligt målrettet træk. De har ungerne med sig og bruger en del tid på at finde mad og fodre dem.

Dagens observationer byder ofte på sjove oplevelser, og vi spøgte med flere muligheder med den hvide due, der blev jaget væk af en Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus) på stranden, hvor der åbenbart ikke var plads til nogen fredsbebuder. Senere så vi den hvide due flyve mod syd. Sandheden var dog nok blot, at Hættemågen bare ville have fødemulighederne på det stykke strand for sig selv, og at den tilfældigvis hvide due var en undsluppet tamfugl på vej ud i sin egen frihed. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen: Vinden havde lagt sig i løbet af natten og vi håbede derfor på, at der var kommet lidt fugle til haven. Det virkede da også sådan da vi åbnede nettene og vi glædede os til at få nogle fugle gennem hænderne. Med gårsdagens fangst af høgesanger var jeg allerede godt tilfreds rent arts-mæssigt. Det skulle dog vise sig at blive mange gange vildere i dag. Allrede på første runde sad en mørk sanger i nederste netlomme. Henrik og jeg havde over morgenkaffen talt om flodsanger og om hvor sjælden den er at fange. Utroligt nok var det netop denne art jeg en halv time senere stod med i hånden. Hvor vildt er det ikke lige med flodsanger dagen efter en høgesanger! Henrik fangede også en flodsanger i 2023, men ellers skal vi helt tilbage til 2017 for at finde sidste forekomst.

Flodsanger, foto: Joakim Matthiesen

Da Mads og Tina ankom til stationen får at se flodsangeren kunne vi pludselig hører en nøddekrige kalde fra træerne ind mod fyrhaven. Samme fugl som forleden dag tænkte vi. Glade og tilfredse med flodsanger i hånden og obs af nøddekrige kørte de hjem igen. De var dog ikke mere end nået ind gennem døren inden vi måtte kalde dem tilbage til stationen - nøddekrigen var gået i nettet! 


Tyknæbbet nøddekrige, der skullige lige sammenlignes med stationens to udstoppede fugle (en af hver race), foto: Joakim Matthiesen

Jeg tror stadigvæk ikke helt jeg har forstået hvor heldige vi har været. Selv Henrik måtte indrømme, at han aldrig har oplevet noget lignende! Mere end tilfredse kan vi nu gå i seng, også må vi se hvad morgendagen vil bringe.

Trækket på Odden: Endnu en dag uden store tal, men alligevel en interessant brik til efterårstrækkets puslespil, og så foregik det i vidunderligt vejr med næsten ingen vind og masser af sol. Det er blevet mærkbart koldere om morgenen før solopgang, men solen fik denne mandag hurtigt luften varmet op. Blandt lidt over 1.200 fugle fordelt på 19 arter var der især et pænt træk af Splitterner (Thalasseus sandvicensis) med over 190 fugle foruden de 12, som det gav mere mening at registrere som lokalt rastende og fouragerende – selv om de selvfølgelig også ender med at trække væk på et tidspunkt.

Sjovt var det også at konstatere, at det er ved at være ’store skiftetid’ for Skarverne (Phalacrocorax carbo). Ofte bemærker man det måske ikke, men en stor del af den danske bestand af ynglefugle flyver til Sydfrankrig og Nordspanien for at tilbringe vinteren der.

Ung Skarv i en af mandagens flokke. Mange unge Skarver har mere eller mindre hvide undersider, og i den lokale jargon kalder vi dem for 'pingviner'. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Til gengæld kommer her svenske og finske Skarver for at overvintre. De er mage til og holder til de samme steder. Ved Gedser Odde er der i et stykke tid hver morgen kommet 60-100 Skarver fra Rødsand for at finde mad. Mandag morgen kom der ingen ud over de ni, som havde overnattet på betonklodserne i vandet ud for stranden, men i løbet af morgenen kom der over 170 på træk mod syd. Det kunne tyde på, at de danske Skarver så småt er på vej væk, mens overvintringsfuglene nordfra er begyndt at indfinde sig.

Hver nat er der lige for tiden omkring 300 Ederfugle (Somateria mollissima), som overnatter på stranden ved Gedser Odde. Her har en adult/voksen han i såkaldt eklipsedragt et øjebliks ro i lyset før solopgang, og så var der en anden, yngre han, som gjorde krav på lige netop den plads. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

… og så var det en fest at være med på fuglestationsholdet på en dag, som gav ringmærkerne dobbelt gevinst med først en Flodsanger (Locustella fluviatilis) og lidt senere en Tyknæbbet Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes caryocatactes). De skal have tak for, at observatøren ude på Odden fik besked om begge fugle og kom til at se den ene ind imellem tælleriet.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen, John Hartwich, Gert Jeppesen, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Der var stadigvæk pænt med vind i dag. Så jeg må jeg nok indrømme at mine forvetninger ikke var særlig høje. MEN det skulle dog vise sig at blive en mere end godkendt dag! Ikke antalsmæssigt, for som forudset endte jeg kun med 14 fugle. Hvad der manglede i kvantitet fik jeg dog i kvalitetet i stedet, da en ung høgesanger fløj i det ene hejsenet. En art jeg har snakket om de sidste 5 år i augsut. Endelig skete det at en lagde vejen forbi! 

Dagens høgesanger, foto: Joakim Matthiesen

Det er da heller ikke fordi at det vrimler med høgesangere hernede mere. Kigger på 10 år tilbage har det maksimale antal fugle været mellem 0-3 om året. Man kan kun håbe på at de sidste års ynglefund (fx på Møn) på sigt vil udvikle sig til en lille fast bestand, så vi igen kan nyde den store sanger herhjemme. 

Trækket på Odden: En søndag i samme stil som lørdag med godt selskab og beskedne tal. Morgenen var decideret orange med en regnbyge foran solopgangslyset. Vi følte os snydt af meteorologerne, som havde lovet fuld sol, og der var ingen regn at se på vejrradaren, men vi oplevede to byger og en noget mere skyet morgen. Ingen er ufejlbarlige, til gengæld fik vi så en orange himmel mellem havet og skyerne.

Lige under 900 fugle på træk, fordel på 27 arter med Digesvaler (Riparia riparia) og Landsvaler (Hirundo rustica) som dagens mest talrige arter med henholdsvis over 300 og 200 fugle. Tre syngende Små Korsnæb (Loxia curvirostra) på udtræk var tidligt på færde; der bliver set flest af dem i Danmark i oktober.

Godt vejr er selvfølgelig altid bedst at være ude i, men det giver også store udfordringer, for så ser vi trækket af havfugle i modlys. Her er det en af søndagens 14vFjordterner (Sterna hirundo), som dog afslører sig fint ved kun at have inderste del af hånden gennemlyst i modsætning til Havterner (Sterna paradisea), hvor hele hånden er gennemlyst i modlys. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Fra klokken 12 og et par timer ind i eftermiddagen holdt fuglestationen den første af sine årlige brombærfestivaller med fri adgang for alle til at plukke løs af de mange brombær i stationens have med Gert, Mads og Tina som ledere. Det var der mange, som havde glæde af. Plukningen kan først foregå, når ringmærkerne er færdige med dagens arbejde. Næste festival foregår næste søndag, 18. august, mellem klokken 12 og 15.  

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen, Mads Elley, Tina Elley, Gert Jeppesen, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Vind og spejlnet er ikke nogen god kombination. Derfor havde jeg godt på forhånd regnet ud, at jeg ikke ville kunne åbne alle net i dag. Dog var der fin læ i meget af haven og overaskende 184 netmeter kunne åbnes. Den stærke vind betød desværre også at der ikke var mange nye fugle, som havde fundet vej til haven i løbet af natten. En rødrygget tornskade på lukkerunden hjalp dog lidt på det hele. Ellers kan nævnes 3 unge kærsangere, som alle var fyldt med fedt - klar til deres træk til Afrika.

En af dagens tre unge kærsangere, foto: Joakim Matthiesen

Trækket på Odden: Der var godt selskab straks fra morgenstunden ved den faste observationsplads i læ af busken på Odden, og det så ud til, at der ville være flere til at observere, end der ville komme fugle i trækket. Efterhånden kom der alligevel lidt gang i trafikken, og selv om det ikke udviklede sig til nogen stor dag, var der alligevel noget at fornøje sig over i den forholdsvis kraftige vind.

På stranden fandt vi en Stenpikker (Oenanthe oenanthe), som tog en pause i sit træk. Senere var der to af dem. Desuden fandt vi en Tejst (Cepphus grylle), som landede på vandet og dykkede for at finde mad. I Danmark er der ynglebestande på øer i Kattegat og ned til Sprogø i Storebælt, men arten ser ud til at brede sig videre mod syd. I sommer der set rastende fugle i havnen i Rødbyhavn, og der har været forlydender om ynglepar i havnen i Puttgarden på Femern/Fehmarn.

En af lørdagens adulte/voksne hanner af Rørhøg. Dragterne er meget varirede hos Rørhøgene, og derfor er det ofte muligt at skelne de enkelte individer fra hinanden. Denne han havde desuden 'fældningshak' i hånden, hvor to nye fjer var ved at vokse frem. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En Musvåge (Buteo buteo) passerede tæt forbi og var ude over havet, men fortrød og kom ind over land igen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Selv om trækket i standardtidens fem timer blev småt med under 300 fugle, var det varieret med 24 arter, og forekomsten af flere Rørhøge (Circus aeroginosus) markerede måske starten på efterårets træk af rovfugle mod Afrika. Vi så en ung Rørhøg fra i år (1k, første kalenderår), som vendte om og forsvandt mod nord. Senere så vi i silhuet en Rørhøg trække ud mod syd over havet. Det kunne være den unge fugle, men det kunne også være en helt anden Rørhøg. Yderligere to-tre adulte/voksne hanner blev set i området, og en af dem trak ud over havet.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Ole Friis Larsen og Joakim Matthiesen

Ringmærkning:
Som forventet blev det grundet vejret en stille dag i dag. Det lykkedes dog akkurat at hive standarden hjem kun med lidt regn i et kvarters tid. Dagens fugl blev en aflæsning af en kærsanger, som blev ringmærket her på stationen i 2022. Den blev aflæst én gang sidste år også igen i dag. Det er altid sjovt med genfangster af 'gamle' fugle. Særligt sjovt er det at tænke på, at denne fugl siden den blev mærket, har været i Afrika hele 3 gange!

Trækket på Odden: Nogle dage sker det uventede, og det er den slags dage, der gør det til en fornøjelse at arbejde som frivillig med at registrere trækfugle nederst i den tragt, som Falster er. Fredag så ikke lystig ud på DMI’s forudsigelse, og den kom til at holde med tiltagende vind op til 12,3 meter i sekundet fra syd, som betyder, at der ikke er nogen læ på Odden, overskyet og regn den ene af de fem timer, men så kom Mursejlerne (Apus apus).

Efter nogle dage helt uden Mursejlere eller med ganske få af dem kom der flere mindre flokke, og det løb op i nogle få hundrede, indtil regnen kom. Efter regnen syntes de at vælte ned fra himmelen, og på tre kvarter kom der 1.700 i en lang strøm, og de fortsatte i hundredvis efter afslutningen af standardtidens fem timer. Der trak ganske enkelt Mursejlere i tusindvis ned gennem tragten mod Gedser Odde og videre ud over havet. Tidspunktet på året var ikke uventet; det er i første halvdel af august, der bliver registreret flest Mursejlere ifølge DOF/Birdlifes Danmarks Fugle, som er baseret på DOFbasen, spontane punkttællinger og andre informationer, men hvem skulle tro, at lige netop den morgen med regn og rusk skulle byde på sådan en oplevelse?

Et par billeder af tilfældige Mursejlere i formiddagens våde time viste begge unge fugle fra i år (1k, første kalenderår) med lysere ansigter end hos de adulte/voksne Mursejlere og lyse rande på undervingernes dækfjer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Måske var det netop regnskyerne, der drev Mursejlerene af sted, måske har der været et stort træk i usynlig stor højde i flere dage, og det var modvinden fra syd, der fik dem til at flyve lavt. Det er ikke til at vide.

På havet var der også et par sjove oplevelser. Der var få arter i trafikken ud af Østersøen, og ingen store tal med bare 18 Ederfugle (Somateria mollissima) og 278 Sortænder (Melanitta nigra), men så var der 23 Sortterner (Chlidonias nigra) i en kompakt flok tæt på land, og i samme ’spor’ kom flere flokke af vores mindste ænder mellem bølgerne, over 70 Krikænder (Anas crecca) med to af de næsten ligeså små Atlingænder (Spatula querquedula) på ’slæb’.

En af dagens flokke af Krikænder. Hannerne viser typisk et enkelt hvidt vingebånd, som bliver bredere ud mod vingespidsen, mens hunner og ungfugle har to vingebånd. Hos hunner er båndet midt på vingen typisk bredere end båndet langs vingekanten, mens de to bånd hos unge fugle er lige brede. Det kan vi ikke nå at se i felten, og derfor bestemmer vi ikke Krikænderne nærmere, men på billeder kan vi studere den slags detaljer og få mere viden om trækket. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der har været træk af Landsvaler (Hirundo rustica) i en uges tid, men ikke alle kan være med på den store rejse endnu. Regnen sendte observatøren ind under halvtaget på den stadig eksisterende gamle marinestation, og der kom to Landsvaler for at fodre deres to unger på en af rederne. Der er nok sket et eller andet med et tidligere kuld, for der hang en indtørret død unge ned fra reden, og så har parret forsøgt sig med et nyt, sent kuld. Det varer dog ikke længe, før de kan rejse. De to unger foretog flere flyveøvelser et par meter ud fra reden, mens forældrefuglene var af sted efter mad ude i regnen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen: Dejligt endelig at være tilbage i Gedser. Stationen og den omrkingliggende have ligner sig selv. Da jeg ankom fløj duehalen rundt ved sommerfuglebusken, brombærene stod klar til at smage på, og lodsbåden sejlede forbi i fuld fart. Sagt på en kortere måde: alt er som det plejer - og det er nu slet ikke så tosset endda.

Søren og jeg åbnede nettene på en stille morgen. Det havde regnet det meste af natten så vi havde ikke de store forvetninger til mængden af fugle i haven. Der var dog lidt at tage af og jeg nød endnu engang at kunne pille de flotte Afrika-trækkere ud af nettene. Som en lille overaskelse sad en ung husrødstjert i det ene hejsenet. Ikke en art det ligefrem vrimler med i stationshaven.

Husrødstjert, Joakim Matthiesen
Dagens fugl blev dog en ikke en fugl i nettene. Kl.06.30 høre jeg et skræppende kald bagerst fra haven, som jeg først ikke lige kunne placere. Kort efter letter en mørk, rundvinget fugl med kort hale fra toppen ad de høje træer ud mod vejen og alt står klart - nøddekrige! Kort efter møder jeg Søren som også havde hørt fuglen, som havde ledt hans tanker mod netop nøddekrige. Super fed oplevelse! Det handler om altid at være opmærksom.

I morgen ser der ud til at komme regn tidligt på dagen. Vi satser på lige at kunne gennemfører standartiden, men om det lykkes eller ej må I læse om i morgen.

Trækket på Odden: Dagens mest interessante trækfugl nåede ikke ud til observationsposten på sydspidsen. I fuglestationens have så de to ringmærkere til gengæld en Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes). Det er en fugl, der mest ses i Danmark i det sene efterår, oktober og november, og det er ikke let at svare på, hvor fuglen over Gedser Fuglestation her i august kommer fra. Der er en bestand i Sydsverige, så det er det mest sandsynlige udgangspunkt, men vores kolleger ved Põõsaspea Neem i Estland har i de seneste dage observeret et dagligt træk på 50-60 Nøddekriger, så en mere østlig oprindelse er også en mulighed. Ud over fuglen ved fuglestationen er der i den seneste måned kun to andre observationer i Danmark, begge i Jylland.

På Odden blev det en af de mere stille dage med relativt få arter. Kun to vadefugle kom forbi, nemlig to Almindelige Ryler (Calidris alpina), og selv om der var to Rovterner (Hydroprogne caspia) i dagens trafik forblev udbuddet af arter beskedent i forhold til de foregående dage.

Det gav samlet lidt over 1.600 fugle af 22 arter, mest Sortænder (Melanitta nigra) og Ederfugle (Somateria mollissima) samt en del svaler fra land.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Blandt dagens mærkninger var en ung Rødstjert han og hun begge med en en fin fedt score på 5, så der er tanket op til den lange flyvetur mod Afrika. Hannen, som ses på billedet nedenfor, er samtidigt ved at anlægge pandebåndet, så han er en sej fyr klar til at erobre verden.

Ung Rødstjert han med begyndende pandebånd

Trækket på Odden: Havet skyllede gråblåt ind mod stranden fra sydøst og lagde tydeligt sand til. Danmark rykkede en lille meter sydpå i løbet af standardtidens frem timer, og dagen bød på godt selskab af en af de faste gæster på Odden, Orla Jacobsen, og Bo Kayser fra fuglestationens styregruppe. Trækket kom lidt trægt i gang efter solopgang, og en del svaler skulle have tilløb, før de fløj ud over havet i moderat modvind.

Slutfacit på 1.505 fugle af 28 arter var ikke så ringe endda. Det var Sortænderne (Melanitta nigra), der dominerede trafikken ud af Østersøen med lidt over 600 fugle, mens antallet af andre fugle i havtrækket forblev lavt, men dog løftet af en flok blandede terner, hvorimellem vi talte 16 Sortterner (Chlidonias niger) tæt på sluttiden klokken 10:04.

Egentlig var det udtrækket af Digesvaler (Riparia riparia), der påkaldte sig mest opmærksomhed med over 350 fugle. De vil væk nu helt i overensstemmelse med grafikken i DOF/BirdLife Danmarks oversigt i Danmarks Fugle. Punkttællinger har dokumenteret et stort fald i bestanden gennem mange år, og obervationerne i DOFbasen ligger i år under gennemsnittet for de seneste 10 år. August er artens store træktid mod Afrika, så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at forløbe ved Odden i det næste par uger.

Med til dagens beretning hører, at trækket af terner ikke kun foregår om dagen, men også om natten. Vi sætter næsten hver nat en diktafon til at optage nattens kald af fugle. Ofte er der ikke noget i denne tid, men præcis klokken 2 natten til tirsdag 6. august optog vi en flok terner trække over fuglestationen. Vi kunne ikke bestemme dem nærmere end Havterner (Sterna paradisea) eller Fjordterner (Sterner hirundo), men om dagen ser vi flest Fjordterner, så det er den mest sandsynlige art.

Ternetræk gennem  natten. Sådan ser spektogrammet ud; det er en visuel gengivelse af lyd. Spektogrammet viser, hvordan lyden tager til i styrke, efterhånden som flokken af terner nærmer sig, for derefter at aftage i styrke, mens flokken forsvinder. Det er et interessant indblik i, at terner også kan trække om natten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Joakim Matthiesen, Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen: Dagen startede med en flot gammel Tornirisk (Linaria cannabina) han, som der blev taget et billede af medens der endnu var tid hertil. 

Voksen Tornirisk han

Herefter blev det en travl dag hvor der blev mærket 60 fugle samtidigt med at en tysk famile var på besøg i en times hvor de så hvordan fugle bliver mærket og udtaget af nettene. Der var heldigvis masser af fugle medens de yderste venlige opmærksomme tyseker var på besøg og de fik en fin oplevelse hvilket de anerkendte gennem en donation til fuglestationen.

Som det vil fremgå under afsnittet er de trækfugle observatøren registrerer ofte langt væk og ses ofte kun i kort tid i modlys. I modsætning hertil har vi under ringmærkningen fuglene helt tæt på og kan studerer vigtige detaljer.

Detalje studidier er bl.a. nødvendigt når Rørsanger (Acrocephalus scipaseus) skal adskilles fra Kærsanger (Acrocephalus palustris). En af de karakterer vi bl.a. kikker efter er graden af kontrast mellem oversiden og undersiden af kløerne. Kløerne på en Kærsanger er således forholdsvis lyse på både oversiden og undersiden og kontrasten er derfor ikke særligt udtalt. På oversiden af kløerne er Rørsangerne derimod mere Dan Turell agtige hvorfor kontasten er tydeligere. En anden karakter der kikkes efter et hvor intens øjenbrynstiben er og de grundlæggende farvenauacer, som dog varierer afhængig af køn og race. 

Udover ovenstående har vi også fat i både lineal og skydelæren når Kærsanger skal adskilles fra Rørsanger. Linealen bruges til at måle længden af selve vingen og længden af en indskæring i yderfanen på 2 håndsvingfjer også kaldet en notch, medens skydelæren bruges til at måle afstanden fra fuglens kranie til næbspidsen også kaldet bill til skull målet. Og for at understrege, at vi absolut ikke går ned på udstyr, finder vi også lommeregneren frem når vingelængden skal divideres med afstande fra bill to skull, som er et vigtigt mål når Rørsanger og Kærsaner skal adskilles.

Trækket på Odden: Endnu en klar dag nogle få hvide skyer og næsten ingen vind. Det har i flere dage betydet få fugle i trækket over havet. En af erfaringerne lyder, at næsten enhver ændring i vejret sætter gang i fuglene efter stille perioder, men der kan også ske det, at fuglene alligevel flyver efter nogle dage, selv om vejret ikke ændrer sig, og måske var det sådan, det var denne tirsdag, som bød på over 3.200 fugle af 31 arter til forskel fra bare 600 fugle i samme vejrtype dagen før.

De fleste var Sortænder (Melanitta nigra) med over 1.300 fugle og Ederfugle (Somateria mollissima) med lidt mere end 730 fugle, der alle var brune hunner og deres afkom fra i år. Der var dog også et interessant træk af terner med lige under 200 Fjordterner (Sterna hirundo) og 120 Splitterner (Thalasseus sandvicensis) helt i overensstemmelse med, at der bliver set flest af den art i Danmark i august.

Når vi starter dagens arbejde for fuglestationen, er det stadig mørkt, og det kan være svært at identificere fuglene. Efter solopgang må vi ofte arbejde i stært sollys, så det betyder ofte mere at kunne fuglenes silhuetter end detaljer i deres fjerdragter. Her afslører en sovende Stor Skallesluger (Mergus merganser) sig blandt Ederfuglene med sin strittende nakketop - punkerfrisuren - før solopgang.

I det skønne solskin bliver alle fugle over havet til sorte silhuetter, og det er nødvendigt at identificere dem på deres form og flugt. Sortænderne bestemmer vi måske mest på størrelsen og de formationer, de flyver i. Hjemme ved komputeren viser selv silhuetterne vigtige detaljer og bekræfter identifikationen i felten - som Sortændernes karakteristiske knop på oversiden af hannernes næb. På billeder kan den ses på flere af fuglene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var der et tydeligt træk af svaler, som kom langs kystskrænten og fouragerede i få minutter, før de forsvandt ud over havet mod syd. En ung Spurvehøg (Accipiter nisus) med gule øjne, som efterhånden bliver ravfarvede og endda røde, var stor nok til også at kunne bestemmes i felten som en hun repræsenterede dagens træk af rovfugle ledsaget helt ud over havet af utilfredse Landsvaler (Hirundo rustica). Et tiltagende træk af Landsvaler stemmer i øvrigt også godt overens med grafen i DOFbasens Danmarks Fugle over artens forekomst i Danmark. Kurven topper midt i september, så der er forhåbentlig mange flere så småt på vej mod Gedser Odde.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkningen:  I forhold til de mange dage i den forgangne uge med pæne tal var det en mere stille dag på kontoret i dag med 14 mærkninger og 7 aflæsninger. De relativt mange aflæsninger i forhold til antallet af mærkninger viser at trækket nok står lidt stille. 

For første gang her i efteråret gik en Gærdesmutte i nettet. Dem kommer der helt sikkert mange flere af i løbet af efteråret.

Som det kan ses på billedet neden for havde Gærdesmutten gul mundvig, hvilket fortæller, at det er en ungfugl fra i år. Måske en unge af et lokalt ynglepar.

Som det ses har Gærdesmutten gul mundvig hvilket fortæller, at det er en fugli sit første kalenderår (1 K).

Senere på efteråret forsvinder den gule mundvig og så skal Gærdesmutter alders bestemmes ud fra om de store dækfjer har en rødbrun nuance, om de sorte bånd er velorganiseret eller ej og på fældningsgrænser. Alle subtile karakterer det kan være svært at se. Men med en fugl med kendt alder er der god mulighed for at øve sig. Gærdesmuttens dækfjer ses på billedet nedenfor.

Dækfjer af Gærdesmutte hvor farvenauancer m.m. er afgørende for aldresbestemmelsen senere på efteråret.

Men som sagt en stille men smuk dag på kontoret hvor solen skinnede fra en næten skyfri himmel. Og på en stille dag er der også god tid til at smage på havens brombær. Efterhånden er jeg blevet helt god til at adsikille de modne fra de ikke modne ud fra subtile karakter som bærernes glans. Og tager jeg her fejl ved aldersbestemmelsen sladrer smagsløgene helt sikkert!

  Brombær i haven   

Trækket på Odden: En blå mandag i mere end en betydning: Himmel og hav var blå efter solopgang, og temperaturen steg til sommergrader, men også blå i den forstand, at trækket tog en fridag. På tysk er blå mandag blevet til en pjækkedag, idet begrebet antages oprindeligt at stamme fra tøjfarvning. Når farversvendene brugte planten Vajd til at farve lærred – cowboybukseblåt – om søndagen, skulle stoffet hænge til tørre om mandagen for at ilte og gøre den blå farve uopløselig i vand. Derfor kunne farversvendene holde en fridag. Det fremgår i hvert fald af Wikipedia.

Hvorom alting er udeblev fuglene i stor stil fra mandagens træk, og det blev kun til lidt under 600 fugle af 20 arter, hvoraf Sortænderne (Melanitta nigra) blev topscorere med 144 individer, tæt fulgt af 143 Ederfugle (Somateria mollissima), men så var der Gøgen (Cuculus canorus).

Strandens paria. Den unge Gøg har flere træk fælles med en Spurvehøg (Accipiter nisus), og den er ikke populær blandt Oddens vipstjerter og svaler. De lyse fjerspidser på oversiden røber den unge alder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En ung Gøg fra i år (1k, første kalenderår) hoppede rundt i sandet på stranden en lille halv time og fandt åbenbart rigeligt at æde i den sparsomme grønne vegetation på samme måde, som en tilsvarende unge Gøg gjorde forleden, fredag 2. august, så mon ikke, det er den samme fugl, der har holdt til i området i flere dage? Ringmærkning har ifølge Dansk Trækfugleatlas vist, at de voksne/adulte Gøge forsvinder fra Danmark midt i juli, og de unge følger efter i september. Det kunne tyde på, at gøgeungen på Odden er fra en rede lige i nærheden, og den unge fugl på stranden har masser af tid til at komme i form til trækket og finde ud af, at den må videre ud over havet ved Gedser Odde for at komme til Afrika.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Søren Mygind, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Gennem intense studier af vejrudsigten stod det på forhånd klart, at det kunne være svært at gennemføre en standardtid hvor mindst 60 m net skal være åbne i 5 timer. Fra morgenstunden lagde vi forsigtigt ud med at åbne 67 m net, så vi hutigt kunne får fuglene ud og lukke netten sammen i en fart.

Allerede kl 6.00 begyndte det dog at regne og kl. 6.20 lukkede vi nettene sammen. Så ingen standardtid i dag. 

Resten af dagen blev brugt på datatjek hvor vi kontorllerer at alle ringmærkninger og aflæsninger er indtastet korrekt i databasen. Datatjek er på regnvejrsdage på Gedser Fuglestation lige så oplagt, som det for det meste af Danmarks befolkning er at holde jul når vejret i december er så gråt og trist, at det ikke er vejr til andet.

Trækobervationer: Ingen trækobservationer.

På stationen: Ole Friis Larsen og Søren Mygind