Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (282)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (2)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (15)juli (17)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (29)dec. (18)

Siskner

fredag 18. november 2022
af Henrik Jørgensen

Som overskriften siger så var der siskner i dag. Allerede på første runde var der ca 25 i nettet, og der efter blev det ret stille indtil kl 12 hvor der pludselig kommer skyer med lidt dryp i, og det fik presset sisknerne ned så da jeg kom til et net hang der ca 30 så jeg gik op for at hente kasser, på vejen tilbage mod nettet kunne jeg se en flok på over 100 siskner gå ned lige ved det net der var godt med fugle i i forvejen, og da jeg kom der hen var det meget fyldt og nettet bagved hang der også godt i. Da det begyndte at dryppe lidt for meget fik jeg meget travlt med at få åillet dem ud da der stadig fløj en del rundt. Efter det fik jeg fuglene op på labbet og fik hurtigt tjekket alle net igen og da de var tomme var der en times arbejde med at få ringmærket dem. 

Kristina tog hjem efter Odden da hun havde et gøremål i det jyske.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Spurvehøg/Sparrowhawk 2/0

Rødhals/Robin 0/1

Solsort/Blackbird 0/1

Vindrossel/Redwing 0/1

Kvækerfinke/Brambling 1/0

Stillits/Goldfinch 2/0

Grønsisken/Siskin 17/0

Gråsisken/Redpoll 50/0

Nordlig gråsisken/Common redpoll 15/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 16/0

Total 103/3

På stationen: Kristina Winther Pedersen, Henrik Jørgensen

Musvåge og debut

torsdag 17. november 2022
af Henrik Jørgensen & Kristina Winther Pedersen

Efter nettene var blevet sat satte jeg lyd til grøn-og gråsisken, og det gav 14 af dagens 19 fugle. Normalt må vi ikke bruge lyd fra morgenstund af, men da vi er uden for standardperioden må vi,  så det giver jo lidt ekstra fugle.

Dagens overraskelse blev en ung musvåge som var gået i spurvehøgenettet.

Kristina fik sin debut som ringmærker i dag, det blev til en solsort.

Der loves igen i morgen meget hård vind, men de net som stadig er oppe kan lige klare det så længe den er i det vindhjørne som er nu(der er 70 meter net).

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Musvåge/Common buzzard 1/0

Rødhals/Robin 0/4

Solsort/Blackbird 1/3

Stillits/Goldfinch 2/0

Grønsisken/Siskin 6/0

Gråsisken/Redpoll 3/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 5/0

Total 19/7

 

A person holding an owl

Description automatically generatedMusvåge (Buteo buteo) fra dagens ringmærkning. Foto: Kristina Winther Pedersen

 

A brown bird with its mouth open

Description automatically generated with medium confidenceMusvåge (Buteo buteo) med lyse øjne viser at det er en ungfugl. Foto Kristina Winther Pedersen 

 

A person holding a lizard

Description automatically generated with low confidenceMusvågen (Buteo buteo) får ring på. Foto: Kristina Winther Pedersen

Trækket på Odden: Det så ud til at blive endnu en dag med vind fra den “forkerte” retning, forkert I den forstand at det er vanskeligt at finde nogenlunde læ, og temperaturen var nede på kun 4 grader i dag. Derfor valgte vi at stille os ind under halvtaget fra morgenen, for at finde så meget læ som muligt. Her fik vi besøg af Preben Berg, der også var kommet for at opleve og tælle dagens træk.

A field with a body of water in the background

Description automatically generated with low confidenceEn kold og blæsende morgen er okay, når udsigten er god. Foto: Kristina Winther Pedersen

I dag havde vi også et pænt træk hvor vi registrerede 81 Rødstrubet Lom (Gavia stellata), som er et noget lavere antal end de forrige dage. Det er muligt at vi har ikke har set en større andel der er fløjet højt, da vi ikke har haft et godt udsyn fra under halvtaget. Dertil havde vi høje antal, med 168 Gråænder (Anas platyrhynchos),  358 Sortænder (Melanitta nigra), 266 Toppet Skallesluger (Mergus serrator), 169 Havlitter (Clangula hyemalis) og ikke mindst 824 Edderfugle (Somateria mollissima). En Dværgfalk (Falco columbarius) trak også, samt en Mellemkjove (Stercorarius pomarinus).

Vi har været omgivet af Bramgæs (Branta leucopsis) i nogle uger. I dag lagde vi mærke til at de alle så noget vagtsomme ud, og kiggede den samme vej. Det viste sig at være 5 Røde Glenter (Milvus milvus) der havde landet på marken.

A picture containing outdoor, grass, ground, field

Description automatically generatedEn af de 5 Røde Glenter (Milvus milvus) vi opdagede på marken mellem alle bramgæssene (Branta leucopsis). Foto: Kristina Winther Pedersen 

 

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

Påbegyndt nedlukning for året

onsdag 16. november 2022
Spændende træk og vanskelige arbejdsforhold på spidsen.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

I dag var jeg alene om ringmærkningen, men kun få net var oppe pga vinden.

Vi fik lavet datatjek på det sidste inden jeg satte net op og Anne fik pakket sammen.

Hans, Gert og Bo kom ud over dagen og de fleste net blev taget ned for i år, så det var lidt underligt at gå rundt i haven da næsten haven er tom for net nu.

Anne tog hjem i dag efter en længere periode. Hun har haft en god periode med nogle tunge arter som især perleugle, men også hvidbrynet løvsanger og natravn. Hun har lavet et godt stykke arbejde og var lærenem, så det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hende, og jeg håber hun kommer retur til foråret så hun kan få lært lidt om forårsarterne også, samt at kunne ringmærke lidt fugleunger.

Fangten i dag var tilfredsstillende da der kun er få net oppe. Det var selvfølgelig solsort som blev dagens topscore da de stadig er i gang med trækket.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 0/2

Solsort/Blackbird 3/1

Total 3/3

 

Trækket på Odden: Onsdag morgen var hård at gå i møde med strid modvind hele vejen fra fuglestationen ud til Odden. Vinden var øst var ikke den hårdeste i dette efterår med 8 til 9 meter i sekundet og vindstød op til 18, men med den vindretning er der ikke læ at finde noget sted, hverken ved bygningen eller levende hegn på spidsen, og temperaturen var nede på 8 grader. Til gengæld er den vindretning god til at presse fugle på havet tættere på land, og elementernes rå styrke kan i sig selv være en fantastisk oplevelse.

GFU ons20221116870 En flok Ederfugle i hast. Selv tæt ind mod muren var der ingen læ mod vinden fra øst. Vi måtte undvære teleskoperne og opgive pladsen med det gode udsyn efter et par timer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi måtte undvære teleskoperne det første par timer af dagens observation, fordi de ikke kunne stå stille i vinden. Senere blev vinden for voldsom og vi søgte dybt ind under halvtaget, hvor udsynet er meget begrænset, men vi til gengæld kunne bruge teleskoperne. Mange fugle trak ganske lavt over vandet i små flokke, så lavt endda, at de hyppigt forsvandt bag bølgerne, og da vinden samtidig blæste dem hurtigt forbi, havde vi ikke mange sekunder at tælle og bestemme arterne i, men fascinerende var det at opleve, at der foregår et træk under barske forhold.

GFU ons20221116871 Barske vejrforhold giver et andet indblik i trækkets vilkår. Her en flok Ederfugle, hvor andelen af brune hunner og unge fugle fra i år onsdag var helt oppe på 73,8 procent. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mest bemærkelsesværdigt var forholdsvis store antal af Toppede Skalleslugere (Mergus serrator) med over 300, Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) med næsten 180 og Dværgmåger (Hydrocolelus minutus) med over 150 fugle. Blandt de få var vi glade for en ung Ride (Rissa tridactyla), som strøg tæt forbi kystskrænten, to unge Mellemkjover (Stercorarius pomarinus), der nok var de samme, som den lokale ornitolog Simon Vikstrøm så nogle få kilometer længere nordpå ved Gedesby Strand henholdsvis 7 og 11 minutter før vores observationer samt tre adulte/voksne Suler (Morus bassanus), der altid lyser hvidt og sort op med en overskyet himmel eller et gråt hav som baggrund.

GFU ons20221116872 En af onsdagens to Mellemkjover. De skiller sig ud med 'ølmaver', dobbelte hvide pletter på vingernes undersider, og de to lidt længere midterste halefjer er ikke spidse som hos Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus), men afrundede. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Den hårde vind fra øst fortsætter torsdag, og det er ikke til at vide, hvad den vil bringe, men der er stadig fugle, som mangler at trække eller bare kommer sent. Vores kolleger i ved Põõsaspea neem i Estland holdt næsten samtidig med os til seks timer i snebyger, 4 grader og hård vind fra øst. De talte næsten 1.000 Fløjlsænder (Melanitta nigra) og 3.300 Havlitter (Clangula hyemalis).

 GFU ons20221116869 Store bølger direkte mod kystskrænten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag stod vandet højt, og bølgerne slog direkte imod kystskrænten. Det bliver spændende at se, om der ryger noget af skrænten med samme slags vejr torsdag.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Bo Kayser, Gert Juul Jepsen, Hans Lind, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

Sæsonafslutning

tirsdag 15. november 2022
af Henrik Jørgensen & Kristina Winther Pedersen

Igen i dag var det en ganske fin dag i fangsten med 46 fugle, hvoraf de 31 var nye.

Der kom til morgen en besked om at sende info på en ringmærket fugl ind til zoologisk museum da der var kommet et genfund. Kort efter den var sendt ind kom der svar på den og det viste sig at være en munk som Anne havde ringmærket i efteråret var blevet fanget af en ringmærker 1600km væk 22 dage efter nede i Spanien, det er et fedt genfund.

Til aften kom Sebastian Klein og Vicky Knudsen forbi fuglestationen i håb om at se perleugle, men de havde ikke heldet med sig (Dog har vi stadig net oppe i håb om at fange en på Annes sidste aften).

I dag var sidste dag for den standardfangst, men jeg kommer til at fortsætte noget tid endnu. Dog ser det rigtigt skidt ud for netfangst de næste dage da der loves 12 m/s i middelvind og 17-19 i vindstød. Da vinden kommer fra øst er det desværre heller ikke godt for fangst på stranden ved Birkemose da der så ikke er læ for fuglene, men jeg tager så ud og tjekker hvad der er på marker osv med termisk istedet, som hvem ved hvad der dukker op.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Spurvehøg/Sparrowhawk 2/0

Tårnfalk/Kestrel 0/1

Gærdesmutte/Wren 6/0

Rødhals/Robin 2/3

Solsort/Blackbird 6/11

Fuglekonge/Goldcrest 6/0

Grønirisk/Greenfich 1/0

Grønsisken/Siskin 7/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 1/0

Total 31/15

 

 

Trækket på Odden: Dagen startede ud med en flot lyserød himmel, som bragte en solrig morgen. Det var dejligt at se solen efter flere dages grå himmel, men hen på morgenen blev vi igen dækket af en grå himmel. Det var et spændende træk igen dag, dog ikke nær så mange arter og store antal individer som i går.

Igen kom mange Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) lige over hovedet på os, men ingen Hvidnæbbet i mellem i dag.

For første gang, mens jeg har været på odden, havde vi seks Silkehaler (Bombycilla garrulus) der kom forbi tæt på, og efter lidt tøven endte de med at trække ud. Silkehalerne har et rigtig fint kald, som lyder som små klokker, der kunne høres før vi kunne se dem.

Dertil havde vi en del fouragerende Stillits (Carduelis carduelis), der ikke trak ud, men som vi nød at betragte med deres flotte farver.

 

Naturens skadedyrsbekæmper!

mandag 14. november 2022
Hvidnæbbet Lom trak over Odden som en kæmpe i mandagens ryk af Rødstrubede Lommer.
af Anne Hermanns & Ole Friis Larsen

13.11.22 - Opdate

For første gang er det nu lykkedes at genfange én af de mærkede perleugle på GFU. Perleuglen blev første gang fanget den. 30.10.22 og ringmærket af Susanne. Allerede da vi fangede perleuglen dengang, havde uglen en gammel øjenskade på højre øje, og vi var i tvivl om, hvor meget denne skade påvirkede uglens liv og færden. Nu, 2 uger efter, ser det ikke ud til at skaden har ændret sig hverken til det bedre eller værre. Uglen vejer lidt mere end sidste gang, så den ser ud til sagtens at kunne klare sig og endda trives! Vi håber meget den slår sig ned i området og måske, hvis vi er heldige, at der er håb for en ny perleugle yngleplads her på Danmarks sydligeste spids.

20221113_221118.jpg
Foto: Anne Hermanns.

14.11.22

Dagen startede med at perleuglen endnu engang fløj i nettet, men denne gang havde den en morgensnack i form af en rotteunge med. Selvom det var ærgerligt at uglen mistede sit byttet, bekræftede det nok engang af den sagtens kan skaffe føde med sit dårlige øje. Ved at give mere plads til ugler og andre gnaverspisende arter i eller tæt på Danmarks storbyer, kan de hjælpe med at regulere uønskede bestande af skadedyr som fx rotter. Det vil være en giftfri bekæmpelse, som både gavner ugler og mennesker!

20221114_125445.jpg
Foto: Anne Hermanns.

Derudover har dagen budt på lidt nye fugle primært i form af solsorte, fuglekonger og gærdesmutter.

Om to dage vender jeg hjem til KBH efter 2,5måned her på GFU, så det er højst sandsynligt min sidste blog fra denne gang. Det har været en unik oplevelse at opleve årtidernes gang og ikke mindst fugle på helt nært hold! Jeg vil særligt fremhæve mine møder med natravn, natugle, almindelig ryle, stor tornskade, tårnfalk, hvidbrynet løvsanger, rødtoppet fuglekonge og selvfølgelig perleugle! Det har været et stort privilegium at lære af og bo samme med andre dygtige fugleglade mennesker fra hele landet... Jeg regner med at komme tilbage til foråret og lære endnu mere på en unik fuglestation, hvor ingen dage er ens!

14.11.22.JPG

Trækket på Odden: Vi kan næsten altid finde læ til dagens observationer, men mandag kom vinden fra sydøst. Vi prøvede forskellige steder, men endte med at affinde os med, at der ikke rigtig var noget at gøre, så det blev en kold morgen og formiddag til arbejdet. Til gengæld kan vinden fra sydøst være rigtig god til at presse havtrækket tættere på land, og vi blev faktisk fin ’betaling’ for at holde stand. Lidt efter klokken 10 vandt vi ligefrem i lotteriet, da der pludselig fløj en påfaldende stor lom lige over hovederne på os, og det viste sig at være en sjælden Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii). Et tjek i DOFbasen viste, at der kun er set cirka 28 Hvidnæbbede Lommer i Danmark i 2022 indtil nu, og kun syv af observationerne er gjort andre steder i landet end ved Skagen. Vi var tre glade observatører på Odden, som syntes, at vi fik en fin belønning for arbejdet med at kigge efter lommer og tjekke dem alle.

GFU Hvidnaebbet Lom20221114852 Den Hvidnæbbede Lom over Gedser Odde mandag formiddag. Verdens største lom kendes ofte på stor afstand på sit meget store lyse næb, som for det meste bliver holdt lidt opad i flugten. Den lyse plet på siden af halsen ses også på et foto, som vores kolleger på Skagen Fuglestation tog af en immatur/ung Hvidnæbbet Lom søndag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Hvidnæbbet Lom er den største af alle verdens lommer. Den yngler langs nordkysten af Sibirien fra Novaja Zemlja - 2.800 km fra Gedser Odde - til Canada i Nordamerika og overvintrer til havs langs Nordnorges og Canadas vestkyster. Bestanden anses for truet i på globalt plan.

Ud over den sjældne gæst blev også mandag en fin dag med et godt antal af de langt mere almindelige Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) med over 300, hvoraf mange – måske på grund af vinden – kom helt ind over Odden – men mest meget højt oppe. Værd at bemærke var også over 600 Toppede Skalleslugere (Mergus serrator), som i det hele taget ser ud til at have haft et godt år med et større træk ved Gedser Odde end normalt. Også andre ænder passerede i pæne antal med over 650 Pibeænder (Anas penelope), mere end 300 Gråænder (Anas platyrhynchos og 80 Krikænder (Anas crecca).

GFU mand 20221114860 Vi er på Odden for at tælle trækfugle, men nyder selvfølgelig også mange rastende og fouragerende fugle i området, som denne Snespurv (Plectrophenax nivalis), der lod sig beskue på få meters afstand. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land kom der nogle småfugle, som vi ikke havde kapacitet til at tage os af, men vi havde stor glæde af en ung Vandrefalk (Falco peregrinus), som foretog nogle mærkværdige manøvrer ganske lavt over vandet tæt på kysten. Det så nærmest ud, som om den på mågevis forsøgte at tage fisk eller andet bytte på overfladen, før den fortsatte i en regulært kurs mod syd.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

GFU mand 20221114863 Vi slutter med et billede af en blodrød måne over Gedser Odde mandag aften ved 21-tiden. Hvordan det gik til, var ikke lige til at finde ud af. Der skulle ikke være noge formørkelse til at give farven på det tidspunkt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

 

Vejrskiftet gav fugle

søndag 13. november 2022
Fine tal for Rødstrubede Lommer, Dværgmåger og ænder i dagens træk ved Odden.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Da nettene skulle op kunne vi høre flere solsorte, så vi tænkte begge at der måtte komme lidt af dem i dag. Første runde gav også ca 20 fugle inklusiv kontroller.

Solsortene blev topscore og der efter den lille snurrebasse(gærdesmutte).

Vejrskiftet(Vinden) gjorde at 3 net konstant blev fyldt med blade, så et blev der brugt en del tid på med at tømme på dagens netrunder.

Fangstmæssigt blev det en ret flot dag antalmæssigt når man tænker på at vi er ved at være ved sæsonslut og midt i november.

Igen i aften forsøger vi at fange ugler, og der vil selvfølgelig komme opdatering hvis vi skulle fange en.

OPDATERING! ! perleugle er lige fanget, det var den som blev ringmærket her den 31.oktober, så den her holder åbenbart til her i området.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Spurvehøg/Sparrowhawk 1/0

Gærdesmutte/Wren 13/0

Jernspurv/Dunnock 1/0

Rødhals/Robin 6/6

Solsort/Blackbird 11/9

Vindrossel/Redwing 0/1

Munk/Blackcap 2/0

Gransanger/Chiffchaff 1/0

Fuglekonge/Goldcrest 3/0

Blåmejse/Blue tit 0/2

Bogfinke/Chaffinch 3/0

Grønirisk/Greenfinch 1/0

Grønsisken/Siskin 9/0

Dompap/Bullfinch 1/1

Total 52/19

 

Trækket op Odden: Søndag blev fin og varieret med et stort træk af Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) på lige over 300 plus syv Sortstrubede Lommer (Gavia arctica) samt næsten 200 Havlitter (Clangula hyemalis) og over 120 Fløjlsænder (Melanitta fusca), 3 Alke (Alca torda) og et tilsvarende antal Lomvier (Uria aalge). Værd at bemærke var også 110 Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) samt en ung Ride (Rissa tridactyla) og en Mellemkjove (Stercorarius pomarina). Vi så den kun i silhuet uden detaljer, men det var tydeligt en stor kjove med rustik ’hængevom’, langsommere og mere massiv i flugten end de Almindelige Kjover (Stercorarius parasicitus), som vi mest ser ved Odden.

GFU nov son20221113848 Rødstrubede Lommer over havet søndag formiddag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Dertil kom en del svømmeænder, som ellers ikke har været på banen i flere uger; der er stadig nogle, som ikke flytter sig langt i det milde efterår – før de bliver nødt til det. Således så vi 70 Krikænder (Anas crecca), 10 Skeænder (Anas clypaeta), 11 Spidsænder (Anas acuta), næsten 80 Pibeænder (Anas penelope) og et reelt træk af Ederfugle (Somateria mollissima) på over 1.700 fugle efter flere dage med små tal.

Fra land var der tilløb til et højt træk af småfugle, som vi ikke kunne følge samtidig med, at vi skulle registrere havtrækket, men en del af det træk afspejler sig sikkert i ringmærkningstallende fra fuglestationen, og vi fik da registreret en ung Blå Kærhøg (Circus cyaneus) i lav flugt over havet som dagens eneste udtrækkende rovfugl.

Det hele foregik med god hjælp og i godt selskab en lokalkendt ornitolog fra Aarhus, en af fuglestationens frivillige og en tysk ringmærker, som også er en god ven af fuglestationen. Tusind tak for det.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

Vejrskift giver håb om nye fugle

lørdag 12. november 2022
Møde i fuglestationens styregruppe.
af Anne Hermanns & Ole Friis Larsen

Så lagde vinden så omsider, hvilket gav nye fugle til haven. Det er tydeligt at træksæsonen snart er helt slut, så vi må glæde os over de fugle som endnu kommer.

20221112_100638.jpg
Fuldvoksen solsort. Foto Anne Hermanns.

Bonus info:

Fugle har et ekstra gennemsigtigt øjenlåg kaldet blinkhinden. Blinkhinden er en form for elastisk membran der sidder lige under fuglenes øjenlåg. Normalt lukker fuglene kun de rigtige øjenlåg når de sover, hvorimod de jævnligt blinker med "blinkhinden".

Blinkhinden beskytter fuglens øje mod støv og udtørring, men man mener også, at de har en anden funktion. Når fuglene flyver, og især i høj hastighed, er øjnene meget udsatte. De kan derfor slå blinkhinden for og på den måde undgå evt. øjenskader. Man kan sammenligne det med en slags beskyttelsesbriller. Hos fugle som lever omkring vand, kan blinkhinden også bruges som et par dykkerbriller og give fuglen mulighed for at se under vand.

20221112_100556.jpg
Her ses blinkhinden tydeligt som et mat lag over solsortens øje. Foto: Anne Hermanns.

 

12.11.22.JPG

 

Nyt fra fuglestationen: Det meste af lørdag holdt fuglestationens styregruppe sit halvårlige møde. Styregruppen diskuterede blandt andet fuglestationens økonomi, ledelse og langsigtede arbejdsplander, men også forhold som det frivillige personales trivsel, ture, arrangementer og arbejdsopgaver for det næste halve år. Det er både de store linjer, der bliver tilrettelagt på styregruppens møder, og praktiske ting som indkøb af nye hovedpuder i stationens senge.

GFU nov lor20221112844 Fuglestationens styregruppe samlet til møde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Efterårets standardiserede ringmærkning slutter om nogle få dage, 15. november, men en ringmærker bliver på stationen nogle uger mere for at ringmærke fugle uden at skulle følge standardtimernes regler. Desuden vil to frivillige fortsætte med at tælle fugletræk daglige på Odden til cirka midt i december. I den periode foregår størstedelen af lommernes efterårstræk ud af Østersåen, og det vil vi gerne registrere. Lørdag fik vi således set 126 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) på træk med 26 i samlet flok som den største forekomst.

Trækket på Odden: Som allerede nævnt kom der først og fremmest Rødstrubede Lommer forbi på en lørdag, der ellers var præget af tæt skydække og dis det meste af morgenen og formiddagen. Værd at bemærke er også et fortsat pænt træk af Toppede Skalleslugere (Mergus serrator) samt to Alke (Alca torda). Fra land var der næsten intet træk, men dog to fine rovfugle, nemlig en adult/voksen han Blå Kærhøg (Circus cyaneus) og en ung Fjeldvåge (Buteo lagopus).

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

En tyk fugl

fredag 11. november 2022
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

I går aftes var vi 3 ude og fange med lys og termisk på strand og mark. Allerede ved dammen ude i fårefolden opdagede vi en fugl som vi let fik fanget, det viste sig at den allrede var ringmærket, og ved tjek var den ringmærket samme sted 8. oktober hvor den vejede 47,2 gram. Da vi vejede den denne gang vejde den 82,9 gram, hvilket næsten er en fordobling af den vægt den havde da den blev ringmærket. Så denne fugl har haft godt med mad nede i dammen og er nu klar til at trække videre.

I dag blev der sat færre net op end i går da vinden var lidt kraftigere. Vi blev dog reddet af en flok gråsiskner.

Lige nu forsøger vi med uglefangst, så opdatering kommer hvis heldet skulle være med os.

Dagens rigmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 0/2

Solsort/Blackbird 0/2

Gråsisken/Redpoll 2/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 6/0

Total 8/4

Bifangst: 7.482 blade

 

Trækket på odden: Fredag blev en grå, men ikke trist dag. Næsten 100 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) gjorde gjorde trækket til en fin oplevelse for os, der varetog standardtællingen og et par gæster, som også var glade for at se lommer. Særlig fint var det med to større flokke på henholdsvis 14 og 16, som oven i købet passerede relativt tæt forbi.

Værd at nævne er også et pludseligt træk af Skeænder (Anas clypeata) med 31 fugle i to flokke, efter at vi stort set ikke har set noget til den art i flere uger.

GFU nov fre20221111840 Et par Toppede Skalleslugere (Mergus serrator) bliver overhalet af en Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus), og det så ikke ud til at foregå uden protester fra hannen nederst til venstre. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Hvad der manglede i træk, var der til gengæld af fouragerende Bramgæs (Branta leucopsis) på markerne, Ederfugle (Somateria mollissima) og Havlitter (Clangula hyemalis) på havet – samt et stort antal Skarver (Phalacrocorax carbo sinensis), som bød på god underholdning ved at finde deres mad tæt på land.

GFU nov fre20221111841 Ivrigt dykkende Skarver på revet med en sværm af måger over sig. Ind imellem opstod der slagsmål om en god fangst. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU nov fre20221111843

Træk fra land var der ikke noget af på en dag med ringe lysforhold på grund at tykt skydække og lav sigtbarhed ud i dis og vind fra sydvest på 10,8-14,8 meter i sekundet.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.


Panik på roemarken

torsdag 10. november 2022
af Anne Hermanns & Ole Friis Larsen

Vind i vest, er ikke bedst!

I dag fangede vi kun 2 fugle uden ring: gærdesmutte og jernspurv. Vinden forhindrede flere net i at blive åbnet og dem som var oppe... tja, de blev hurtigt fyldt med blade. Vi håber på et vejr skifte og dermed flere fugle henover weekenden.

 20221110_075113.jpg
Jernspurv. Foto: Anne Hermanns.

10.11.22.JPG

Trækket på Odden: Efterårstrækket er formentlig slut eller næsten slut for mange arter, og det har præget de seneste dage på Nordens sydspids. Torsdag fortsatte med små tal for Ederfugle (Somteria mollissima) og Sortænder (Melanitta nigra) og få andefugle af nogle få andre arter. Til gengæld var det igen en dag med stort træk af Stormmåger (Larus canus) og Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus). Ti gang tre minutters tælling i skopet tydede på et større træk end i de foregående dage, og de mange måger i luften blev til 5.300 Stormmåger, 1.300 Hættemåger og tæt på 400 Sølvmåger (Larus argentatus) i fouragerings- og sivetrækket mod sydvest. Fem til otte tusind måger om dagen over en periode er vel et ganske imponerende træk?

 GFU onsda20221026781 Lommerne er specialiteterne i det sene efterårstræk. Her en flok Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) i onsdagens myldretidsagtige trafik af måger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land kom der ikke meget, men dog enkelte Landsvaler (Hirundo rustica) både onsdag og torsdag i det, vi vel kan antage er et sidste ryk af efternølere. To mænd, som kom forbi torsdag formiddag, fortalte, at de havde mødt en Hvid Vipstjert (Motacilla alba) på stranden, men det var rovfuglene, der gav dagens bedste oplevelser. Fire Røde Glenter (Milvus milvus) i flok kom tæt forbi langs kysten, og det efterhånden kolde vejr giver et pragtfuldt lys, når solen skinner, så det var et formiddabelt syn.

GFU nov tor20221110833 Tæt overhaling. To af de fire Røde Glenter i flok i torsdagens udtræk fra Odden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På den afhøstede roemark var der flere tusind Bramgæs (Branta bernicla) at se igennem for at finde fuglen med den sorte finske halsring, som Henrik så forleden på en anden mark. Den var der ikke, men der var en ’sjov’ Bramgås med helt hvidt hoved og gråbrun hals i stedet for sort, måske resultatet af to forældrefugle af forskellige arter, måske bare en fejl i fjerenes farvestoffer. Mest interessant var det dog at opleve Bramgæssenes sikre sans for aldersbestemmelse af Havørne (Haliaetus albicilla) og deres fornemmelse for, hvor farlige den slags ørne er. En fredsommeligt overflyvende næsten adult/voksen Havørn med gult næb fik hele flokken på et par tusinde Bramgæs på vingerne, og luften var tyk af deres advarselsskrig, mens ørnen blot fortsatte ud over havet mod sydøst. Flere hundrede af gæssene landede på vandet og lå der en halv times tid og kiggede sig omkring, før de vovede sig ind på marken igen for at æde roerester. Senere landede en yngre Havørn med stadig mørkt næb på marken mellem gæssene, men da var det kun de nærmeste, der flyttede sig, og gæssene sørgede i tavshed for en afstand på cirka 50 meter til en ørn, som de ganske tydeligt anså for en langt mindre trussel. Da ørnen et kvarters tid senere lettede fra marken, var der ingen panik blandt gæssene, som nøjedes med at kigge vagtsomt og ellers blive, hvor de var.

GFU nov tor20221110834 Panik på roemarken. Alle Bramgæssene lettede advarende og larmende for en Havørn, der ellers fortsatte sin flugt ud over vandet uden at vise tegn på interesse for gæssene ...

GFU nov tor20221110835 ... men det gule næb er et sikkert tegn på en flere år gammel Havørn med en vis rutine i at jage selv. Bemærk, at ørnene på billedet stadig har mørke kanter på halefjerene, og selv om hovedet er meget lyst, er halsen endnu ikke lys som hos en adult/voksen Havørn.

GFU nov tor20221110832 Hvorimod ørnen, som faktisk viste interesse for gæssene og landede på marken, ikke udløste andet end lidt ekstra vagtsomhed og sikkerhedsafstand. Det mørke næb afslørede en mindre rutineret jæger med højst et par års erfaring. Fuglen på billedet er lidt rigeligt mørk til en typisk anden dragt (2k - andet kalenderår), men også lidt rigeligt lys til tredje dragt, og næbbet er stadig rigeligt mørkt til en to år gammel (3k - 3. kaldenderår) Havørn i tredje dragt, men der er variation, og nogle ligner mere en yngre eller ældre aldersklasse, end de faktisk er. Bemærk to fældningslinjer i vingerne, hvor nye fjer er kortere end de mere spidste ungfuglefjer, der er flest af - så 2k er nok det bedste bud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Selv om tallene var små, blev det alligevel til 40 arter af fugle på de to trækruter ved Gedser Odde torsdag formiddag. Ikke så ringe endda, hvis nogen skulle få lyst til en fugletur på den lokalitet.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.

 

Sociale fugle

onsdag 9. november 2022
af Henrik Jørgensen

Vinden var faldet en smule siden i går så alle net blev sat op.

Da sæsonen snart er slut for i år er vi stille og roligt begyndt at lukke ned, så i dag blev det ene net ved søen taget ned, og de sidste 2 vil blive taget ned inden for de næste dage.

Der trak en del siskner, og det belv også dem som fik tallet godt op i ringmærkningen.

20221109 092920

Siskner er meget sociale fugle, og når man fanger en sidder de ofte og kalder på de andre fra flokken som så også ryger i nettet, og i dag var det ingen undtagelse da vi fangede 32.

Til aften forsøgte vi uden held at fange ugler, men vi forsætter i morgen hvis vejr og vind tillader det.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 1/0

Rødhals/Robin 0/5

Solsort/Blackbird 5/1

Sangdrossel/Song thrush 0/1

Vindrossel/Redwing 1/1

Fuglekonge/Goldcrest 2/0

Kvækerfinke/Brambling 0/1

Grønsisken/Siskin 3/0

Gråsisken/Redpoll 2/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 27/0

Dompap/Bullfinch 1/0

Total 42/9

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.


FORRIGE     1  |  2  |  3  |  4  |  5  |  6  |  ...  |  27     NÆSTE