Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Vejrskiftet gav fugle
Da nettene skulle op kunne vi høre flere solsorte, så vi tænkte begge at der måtte komme lidt af dem i dag. Første runde gav også ca 20 fugle inklusiv kontroller.
Solsortene blev topscore og der efter den lille snurrebasse(gærdesmutte).
Vejrskiftet(Vinden) gjorde at 3 net konstant blev fyldt med blade, så et blev der brugt en del tid på med at tømme på dagens netrunder.
Fangstmæssigt blev det en ret flot dag antalmæssigt når man tænker på at vi er ved at være ved sæsonslut og midt i november.
Igen i aften forsøger vi at fange ugler, og der vil selvfølgelig komme opdatering hvis vi skulle fange en.
OPDATERING! ! perleugle er lige fanget, det var den som blev ringmærket her den 31.oktober, så den her holder åbenbart til her i området.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Spurvehøg/Sparrowhawk 1/0
Gærdesmutte/Wren 13/0
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 6/6
Solsort/Blackbird 11/9
Vindrossel/Redwing 0/1
Munk/Blackcap 2/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 3/0
Blåmejse/Blue tit 0/2
Bogfinke/Chaffinch 3/0
Grønirisk/Greenfinch 1/0
Grønsisken/Siskin 9/0
Dompap/Bullfinch 1/1
Total 52/19
Trækket op Odden: Søndag blev fin og varieret med et stort træk af Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) på lige over 300 plus syv Sortstrubede Lommer (Gavia arctica) samt næsten 200 Havlitter (Clangula hyemalis) og over 120 Fløjlsænder (Melanitta fusca), 3 Alke (Alca torda) og et tilsvarende antal Lomvier (Uria aalge). Værd at bemærke var også 110 Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) samt en ung Ride (Rissa tridactyla) og en Mellemkjove (Stercorarius pomarina). Vi så den kun i silhuet uden detaljer, men det var tydeligt en stor kjove med rustik ’hængevom’, langsommere og mere massiv i flugten end de Almindelige Kjover (Stercorarius parasicitus), som vi mest ser ved Odden.
Rødstrubede Lommer over havet søndag formiddag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Dertil kom en del svømmeænder, som ellers ikke har været på banen i flere uger; der er stadig nogle, som ikke flytter sig langt i det milde efterår – før de bliver nødt til det. Således så vi 70 Krikænder (Anas crecca), 10 Skeænder (Anas clypaeta), 11 Spidsænder (Anas acuta), næsten 80 Pibeænder (Anas penelope) og et reelt træk af Ederfugle (Somateria mollissima) på over 1.700 fugle efter flere dage med små tal.
Fra land var der tilløb til et højt træk af småfugle, som vi ikke kunne følge samtidig med, at vi skulle registrere havtrækket, men en del af det træk afspejler sig sikkert i ringmærkningstallende fra fuglestationen, og vi fik da registreret en ung Blå Kærhøg (Circus cyaneus) i lav flugt over havet som dagens eneste udtrækkende rovfugl.
Det hele foregik med god hjælp og i godt selskab en lokalkendt ornitolog fra Aarhus, en af fuglestationens frivillige og en tysk ringmærker, som også er en god ven af fuglestationen. Tusind tak for det.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Anne Ramskov Hermanns, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.