Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (31)maj (26)juni (15)juli (17)aug. (30)sept. (29)okt. (30)nov. (21)dec. (4)

Natresultater, morgenobs og

fredag 4. august 2017
ikke særlig meget mere
af Anton Herrig Liebermann

Med blod, sved og tåre kommer man langt her i livet, og det var lige præcis hvad der hændte i nat. Månen skinnede dog ret kraftigt, og gjorde at Nicolas og jeg næsten ikke kunne holde ud, at skulle ud og gå lidt på stranden. Vi fik dog taget os sammen, og inden vi så os om, så gik vi i samme position nede langs vandkanten, som de 2 foregående nætter. Vi havde dog lært af vores fejl, og havde lavet den perfekte plan til hvad der skulle ske, når vi endelig mødte en vadefugl. Efter at have gået 100 meter, havde vi allerede skræmt 2 mudderklire op på lang afstand, og det skyldes nok den meget lyse nat. Håbet var lige ved at slukkes allerede der, men en af de 2 mudderklire valgte til vores held, at lande 2 meter fra os. En hurtig reaktion fra os begge, og den lå ligeså fint i ketcheren. Langt om længe var lykkens gudinde med os, og vi blev hurtigt enige om, at vi nu var eksperter på dette område. Der skulle også kun gå 5 minutter mere, så lå nattens anden mudderklire i ketcheren. Vi gik og smågrinte lidt, for hold da ferie hvor var det nemt. “Hvad har vi dog lavet de foregående nætter?”. Nå men i hvert fald blev de begge forsynet med en fin stålring, og håber lidt på en aflæsning af den et sted, for det er ikke meget viden jeg har om de danske mudderklire. Et hurtigt kig på databasen fortalte os, at vi snakkede om stationens 6. og stationens 7. ringmærket mudderklire igennem tiden. Prøv lige at nyd stationens 6. mudderklire, som blev en 1k.

20632634 10212719138349916 262346778 n

og selvfølgelig også stationens 7. mudderklire bare få minutter efter, som faktisk blev den første 2k+ mudderklire fanget på stationen nogensinde. Prøv at se forskellen på vingetegningerne, hvor slidte de er på den 7., og hvor friske de er på den unge. 

20663207 1491081897614892 1375166281 o

Her til morgen var man lidt træt efter få timers søvn, og det hjalp ikke på tingene, at det blæse 10 m/s fra sv. 70 netmeter kunne komme op, og Nicolas og jeg aftalte, at han ville sove til 8.00, og tage over derfra. Nigel kom dog alligevel op, og vi gik runde på skift. Han nappede dagens første fugl på 3. runde, som dog også blev dagens eneste fugl. Fuglen blev en 1k hvid vipstjert. Efter standarden blev alting lukket, og et par timer på øjet blev hændt.

Today´s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Total: 1

Dog skete der lidt mere ude på odden i dag, hvor vi i dag havde Gedser Fuglestations første daglig observatør siddende.

Han kunne berette om et nogenlunde solidt træk af mursejlere og da dagen var omme havde der passeret over 1000 mursejlere forbi odden. Udover kvantitet var der også kvalitet ifa. nogle rørhøge der alle var unge. De blev alle tjekket i håb om at hedehøgen fra i går ville trække ud i dag.

I morgen skal vejrsituation være ligesom i dag, så gutterne med garnet får nok igen i morgen en rolig dag, mens Danmarks sydligste mand vil få endnu en dag med træk af mursejlere og måske lidt vadefugle.

De gladeste hilsner Anton

Ingen ringmærkning og nye folk til stationen

torsdag 3. august 2017
af Anton Herrig Liebermann

Nattens aktivitet gav desværre ingen vadere, trods mange lige ved og næsten forsøg. Nætterne er simpelthen ikke mørke nok endnu, til at resultaterne går i den positive retning. Nicolas og jeg giver dog ikke op, og prøver nok i nat igen. Vi har været indenfor 1 meter på 8 mudderklire nu, og vi har aftalt af nummer 9 er lykkens gang. En mudderklires ryg flasker sig fuldstændig med stenenes farver, og især når det er mørkt. Derfor er det vigtigt, at man virkelig skal være fokuseret under konstante omstændigheder, hvis man skal finde dem.

Nå men vi kom hjem på stationen klokken 1.30 i morges, da vi vidste morgenen vil blive regnfuld. Vejrudsigten var dog blevet endnu dårligere end før vi gik på stranden, og vi ville kun kunne have nettene åbne i 30 minutter, derfor besluttede vi at slukke for alarmen og sove igennem. Og NØJ hvor var det dejligt.

Jeg vågnede klokken 12, og efter en time i rastløs tilstand, skulle der ske noget. Jeg satte mig derfor ud, og prøvede at se om jeg kunne fange nogle måger. Efter 4 timer kunne jeg ikke holde ud af se på de udsmidte brød og rejer mere, og vendte snuden hjemad. Nu er Andreas kommet, og er blevet sat ind i observationsposten, som starter op i morgen. Der er rigtig liv og glade dage på stationen nu, og bloggen kommer også til at indeholde fugle og oplevelser fra odden af nu, så ringmærkningsdelen bliver forkortet lidt ned nu.

Ingen billeder i dag, men der er heller ikke rigtig sket noget på denne regnfulde torsdag. Aftenen vil måske bringe nogle vadere på stranden, eller noget andet guf. I morgen skulle blive en dag med meget vind, så alle nettene kan nok ikke slås op.

De gladeste hilsner Anton

Netforandringer

onsdag 2. august 2017
og en masse andet praktisk i dag
af Anton Herrig Liebermann

Efter en rigtig spændende nat med lygte og ketcher på stranden, aftalte Nicolas og jeg, at han ville åbne nettene i morgen, og jeg ville sove til 5.50. Den ekstra time gjorde virkelig underværker, og jeg var relativ frisk, da jeg gik morgenes 2. runde. Fugle var der næsten ingen af i dag, men vi fangede da langt om længe den første 1k kærsanger.

20616069 1489360184453730 1078212610 oSæsonens første 1k kærsanger.

Få runder efter hang årets første 1k rørsanger, og nu er glæden helt vild på stationen. Det var da også den eneste glæde, der var at glæde sig over i dag. Vi gik derfor til andre praktiske ting, og begyndte at i de tidlige morgentimer, at gå i dybden med alle de forskellige fældningstyper. Det resulterede i rigtig gode og lærerige disukssioner, og Johanne så muligheden til at napse det på billede.

20616422 1489359934453755 1614288160 oDe 2 enormt flotte ringmærkere diskuterer fældningstyper! Foto: Johanne Aagaard

Og når spejlnettene fejler, så må man jo ty til andre fangstmetoder. Der er blevet slået rigtig mange net op i dag, og skiftet rigtig mange af de dårlige net, så vi er klar til de store dage hernede. Der er her i aftes blevet sat nogle net oppe ved søen, som forhåbentlig kan napse den mudderklire og den tinksmed der holder til dernede.

20590821 10155843173126535 1713755638 oNår spejlnettene er dårlige, skal fuglene fanges på andre metoder. Foto: Johanne Aagaard

Da klokken ramte ind i 13 blev Nicolas forståeligt træt, og han lod mig gå de “helt vildt” sjove runder, og på den første runde alene opnåede jeg at fange 16 stære. Hvilket gjorde at jeg lukkede nogle net, og satte mig sur hen i hjørnet. Dog lavede jeg en bedrift der skal skrives i historiebøgerne, for en enormt spektakulært opdagelse blev gjort, da jeg for første gang i verdenshistorien, formåede at tæmme en stær…… Den er skam god nok! Se selv.

20616417 1489359767787105 1767802635 oTam stær

Udover stærene var dagen faktisk ret tam, og der blev kun fanget 19 fugle i standard perioden.

Today´s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Rødstjert / Redstart - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 6
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 9
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler - 3
Træløber / Treecreeper - 1
Stær / Starling - 20
Total: 47

I løbet af dagen er der også sket lidt skiftning på stationen. Vi sagde pænt farvel til altid dejlige Johanne, som formåede på få dage, at gøre Stationen til et rart sted at befinde sig i. I går forlod Henrik også stationen, og der er ikke nogle hyggeligt lereksperter henne i hjørnet, man bare lige kan gå hen og snakke med længere. Dog I aftes ankom Nigel, og fik installeret sig ovenpå. Han må desværre nyde sin første morgen ved Gedser med regn, men mon ikke humøret holdes oppe alligevel. Andreas kommer dog først i morgen aften, så jeg må tage de ord i mig igen, jeg fik fortalt i går :/

Nicolas og jeg pynterlidt på, om vi skulle prøve stranden igen i nat, fordi at morgendagen nok beståes af masser af regn, og masser af søvn….. Det må tiden vise. Hvis vi fanger noget, så skal i nok få lidt vadefugle billeder på morgendagens blog.

De gladeste hilsner Anton

Vandfri Odde

tirsdag 1. august 2017
og det er ikke engang løgn!
af Anton Herrig Liebermann

I dag regnede det endelig ikke, men her klokken 13 har trætheden altså alligevel ramt stationen. Nicolas og jeg var top motiveret og klar til dagens bedrifter, men er næsten ikke i stand til at stå på benene længere af bare træthed. Vi var så enormt opsatte på dagens standardiseret mærkning, at vi blev lidt skuffet over dagens aktivitet. Vejret i nat drejede sig over i svag nordøst, og var perfekt til træk. Intet regn for første morgen i længe, men nok engang må vi vente spændende på dagens første 100 dag. På 2. runde i dag hang der dog omkring 35 fugle, og vi fik lige en kort forhåbning om, at nu ville det ske, men ak! Rigtig pænt med sylvia’er i dag, hvor havesanger imponerede med hele 12 fugle, også kom gærdesanger og tornsanger også lidt i gang. Dagens total nussede op på 78 fugle i alt:

Today´s ringing:
Rødstjert / Redstart - 3
Kærsanger / Marsh Warbler - 7
Gulbug / Icetrine Warbler - 7
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 18
Tornsanger / Common Whitethroat - 13
Havesanger / Garden Warbler - 12
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow Warbler - 5
Stær / Starling - 7
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 3
Total: 78

Søen lige nedenfor har de sidste par dage holdt på både Tinksmed og Mudderklire, og vi går og snakker om, hvordan vi mon kunne få sat en ring om benet på dem. Hver gang man går ned mod søen ryger de op. Det ville være noget af en oplevelse, hvis missionen kunne gennemføres, og en vadefugl ville fanges. For det virker ikke til haven rigtig er kommet igang endnu? Og vi skriver altså August nu…...

Klokken har nu ramt 14, og Nicolas er allerede i klodens dejligste drømmeland. Johanne er kørt ind mod Louis til noget teknisk halløj, og de drager måske en tur til altid dejlige Bøtø. Jeg vil nu også ramme dynen med en god hastighed. Eftermiddagen lover gode mængder af regn, så nu skal søvnen altså indhentes. Nicolas og jeg har aftalt at bestille Pizza i aften, og lykønske hinanden med et godt 2 mands samarbejde. I morgen tager vi nemlig imod Nigel fra England, som også har været på stationen før, han vil blive i 5 uger.

Noget andet stort sker også i morgen, for der tager stationen for første gang i Gedser Fuglestations historie imod en observatør. Det er Andreas Kristian Pedersen der skal sætte observatørposten i gang, og han starter fra torsdag den 3. august. Og der kan kun siges, at nøj hvor bliver det enormt spændende at få daglige observationer fra Odden hele efteråret!

Som afslutning fra en træt ringmærker, får i lige et billede af dagens par, som simpelthen ikke kunne få nok af hinanden.

20598020 1488050661251349 105112009 oTil døden os skiller

De gladeste hilsner Anton

Farvel til juli

mandag 31. juli 2017
af Anton Herrig Liebermann

20597732 1487210658002016 2133443983 oHvor er stationen dog oversmurt med blå himmel og sol, og sikke da et idyl vi lever i…

Ja, og nej! For puha hvor lignede dagen i dag, dagen som vi forlod i går. En masse små regnskyl, der ikke ligefrem gjorde den standardiseret ringmærkning nemmere at gennemføre. Især ikke når DMI lovede os guld og grønne skove fra i går aftes af. Når vi har brug for godt vejr, giver vejrguderne os det ikke. Derimod når nettene er lukket, og eftermiddagen ikke skal bruges, titter solen frem, og gør det ulideligt at lave noget som helst. Det skal dog ikke tage imod at vi fangede lidt i dag, og dagens fangster gik til følgende:

20536052 1487210781335337 1404603956 o2 enormt smukke 1k tornirisker - 1 af hvert køn. Han på venstre hånd og hun til højre.

Today´s ringing:
Rødstjert / Common Redstart - 1
Solsort / Blackbird - 2
Sangdrossel / Song Thrush - 3
Kærsanger / Marsh Warbler - 8
Rørsanger / Reed Warbler - 3
Gulbug / Icetrine Warbler - 7
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 8
Tornsanger / Common Whitethroat - 4
Gransanger / Chiffchaff - 4
Løvsanger / Willow Warbler - 4
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 46

Efter nedlukning er der blev kreeret nogle ideer til fangster af andre slags fugle, og det bliver spændende at se, om vi måske kunne fange lidt måger, krager og lignende med de nye ideer. Man kan i hvert fald sige, at stationen har fået energi og liv af Nicolas og min tilstedeværelse! Om den er positiv, og vi vil fange sjove fugle, det må tiden vise! Men hvis man ikke prøver lykken, så fanger man i hvert fald heller ikke særlig meget.

Johanne “fangede” nogle enorme fisk ude på odden i dag, og der er blevet besluttet, at dem skal vi da have til aftensmad. Rent faktisk fangede hun dem ikke, men var så heldig at manden ved hendes side, gav 2 fisk ud af hans 3 fangster. Så gode gamle Henrik og unge Johanne vil forhåbentlig forberede et verdensklasse måltid, så de trætte ringmærkere bare kan læne sig tilbage, og nyde forkælelserne. En lille opdatering på bloggen viser det færdige produkt :)

20615273 1487417601314655 1762716755 oForkælelse på høj plan - lækker lækker "selv"fanget havørred

Lad os håbe indtrædelsen af August vil bringe os trækfugle, og flere fugle i nettene. Juli var pænt tyndt med fugle, og med meget regn og dårlig sv-vind. Det lyster vi ikke mere!

De gladeste hilsner Anton

Kat og mus med regnen

søndag 30. juli 2017
og lyn og torden.......
af Anton Herrig Liebermann

Regnen ramte odden klokken 3 i morges, og det var ikke bare regn skyerne indeholdte. Da jeg stod mutters alene som nok det sydligste menneske i Danmark klokken 3.50, var der lyn og enorme mængder af regn udenfor. Radaren fortalte dog, at det kun var en byge der ville være over ved 5 tiden. Nicolas var ikke stået op, så jeg smed bare en film på, og ventede i spænding. Alle nettene var oppe klokken 05.30, og ved 6 tiden var Nicolas ved min side. Flere gange ramte en byge stationen, og vi løb rundt for at lukke nettene. Regnen stoppede dog hurtigt, og vi åbnede med det samme igen. Det skete et par gange, og vi blev begge pænt trætte af DMI-radaren. Men altså vi opnåede 26 fugle inden regnen for alvor kom klokken 15.30. Deriblandt nogle rigtig fine fugle med 2 stykker af 1k skovsangere, og denne 1k sivsanger.

sivsanger1k sivsanger.

Imens netrunderne blev gået, og vejret blev nydt, fandt Hans og Henrik en lærkefalk ude over fårefoldene. Nogle små korsnæb fløj også rundt omkring i haven i løbet af dagen, men undgik desværre nettene.

Today´s ringing:
Landsvale / Barn Swallow - 4
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 3
Gulbug / Icetrine Warbler - 5
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler -1 
Skovsanger / Wood Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Stær / Starling - 2
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 26

Nu til eftermiddag har vi fået en rigtig fin gæst i form af Johanne. Hun vil blive for nogle dage, og birde lidt på odden og hjælpe til ved nettene. Og mon ikke man kunne lokke hende til at lave en af hendes kendte chokocakes? Det kunne i hvert fald blive en fornøjelse!

I hvert fald skal der laves en omgang tarteletter, så vores Nicolas kan smage rigtig dansk mad. I vil få respons på begge ting i morgen.

De gladeste hilsner Anton

Søvndyssig dag

lørdag 29. juli 2017
men dog ikke uden forsøget
af Anton Herrig Liebermann

Ikke nemt at lave et blogindlæg på dagens begivenheder, for der er ikke sket det store. Efter at have blevet forkælet af Henrik med dejlig aftensmad, og en dejlig tidlig sengetid, ringede vækkeuret dog stadigvæk til normal tid. Et hurtigt kig på diverse vejrudsigter fortalte os, at regnen vil ramme os mellem 7 og 8. Vinden var pænt kraftig, men vi ville dog forsøge alligevel. 75 netmeter røg op, og turene blev gået. 0 fugle blev aflæst, og 0 fugle blev fanget, så da regnen ramte os 07.30, blev alle nettene lukket, og dynerne blev ramt. Jeg er nu klokken 17 lige våget!!!! Det siger lidt om, hvor meget søvnunderskud jeg har samlet de sidste par dage. Regnen er holdt op, men det blæser dog stadigvæk en del. Vinden ville dog falde ret drastisk de næste par timer, så mon ikke Nicolas og jeg smider et par net op inden solnedgang. Det går ikke at vi har en dag med 0 fugle! Imens vi venter har vi malet lidt på stængerne ovenpå.

20517723 1485440471512368 1931681855 oFørst var de træfarvet, så var de hvide, og nu færdiggøres de med grøn. Det eneste praktiske man kan lave på sådan en dag.

Vi forventer en portugisisk kvinde lidt senere, som kommer for en enkelt overnatning. Hun er på vej til en svensk fuglestation, men har brug for et hvil på vejen. Det bliver spændende at høre lidt om hendes hverdag. Nu har jeg på mit ophold hernede allerede fundet ud af hvordan livet fungerer på Sri Lanke og i Frankrig, så hvorfor ikke også Portugal? 

Forhåbentlig ses vi til et lidt mere begivenhedsrigt blogindlæg i morgen.
De gladeste hilsner Anton.

Raster

fredag 28. juli 2017
og glimrende besøg
af Anton Herrig Liebermann

Efter gårsdagens succes, var jeg en træt, men klar mand, der stod ude foran Gedser Fuglestation omkring klokken 3.50. Nettene blev slået op i næsten ingen vind, dog var temperaturen faldet lidt. Jeg opdager dog ved det ene hejsenet, at den øverste lomme er sprunget. Da det er et af de bedste net i haven, ville jeg have det op, så derfor brugte Nicolas og jeg de næste 45 minutter på at fikse den lomme. Morgenøjne, pandelampe og enorme mængder af myg gjorde ikke ligefrem opgaven nemmere!
Nettet kom op, og direkte på runde derefter. Morgenen gik stille og roligt, og der var fine mængder af fugle i haven. Ikke mange genfangster fra gårsdagens fangster, det vil formodentlig sige, at de fede kær/rør/gulbuge allerede har forladt haven.

Da den standardiseret ringmærkning var klaret, kom der en stor flagspætte kaldende lige over stationen, og gik ned ved hejsenettet N3. Hurtigt ind og hente notesbog og lineal, og hurtigt op og finde et godt gemmested. Trommen begyndte, og der skulle faktisk gå hele 30 minutter, før jeg kunne pille min allerførste flagspætte ud af nettet.

 MG 9213Stor Flagspætte 1k.

Enorm fed fugl i hånden, dog ikke særlig rart når den hakker dig på knoerne, da man kommer til blods med det samme. Der er dog ingen klageri herfra, og dagen var reddet lige meget hvad.

Hen af formiddagen kom der fint besøg i form af Michael Køie, Søren Brinch og Klaus Malling. De var lige i nærområdet for at birde, og kom derfor lige ind til en kop kaffe. Vibeke lagde også stationen et visit, og bragte dejlige is til fryseren.

Henrik opdagede en fed snerresværmer på blomsterne, og den er åbenbart ikke helt almindelig. De bliver kaldt for de danske kolibrier, men den var desværre ikke i stand til at blive ringmærket, så var på daværende tidspunkt lidt skuffet.

20495745 1484282001628215 1146416020 oIngen kan dog tage fra den, at den er enormt fed!

Efter lidt formiddagsmærkning blev Nicolas træt, hvilket er meget forståetligt. Vi har kun fået 4 timers søvn per nat for de sidste 3 døgn. Jeg gik derfor lidt rundt for mig selv, og fik slået græs under nogle netbaner. Men omkring 15 tiden kom der lige pludselig enormt mørke skyer ude i horisonten med lyn og torden, og nettene blev lukket i løb. Jeg nåede dog lige og lige at lukke nettene før skyerne indtog Danmarks sydligste punkt. Prøv lige at se hvilke slags skyer jeg bevidnede.

20465026 1484282084961540 502658563 o5 min. før skinnede solen, og der var blå himmel, men nu regnskyl for alle pengene, og klokken er altså kun 15!

Today´s total:
Stor Flagspætte / Great Spotted Woodpecker -1 
Landsvale / Barn Swallow - 1 
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Sangdroosel / Song Thrush - 1 
Kærsanger / Marsh Warbler - 12
Rørsanger / Reed Warbler - 4 
Gulbug / Icetrine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4 
Tornsanger / Common Whitethroat - 5 
Havesanger / Garden Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 6 
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1 
Skovspurv / Tree Sparrow - 4
Total: 47
 

Nu skal der laves noget mad med Henrik, også skal dynen rammes tidligt i aften. Regnen holder mig heldigvis indendøre.

De gladeste hilsner Anton.

YES YES YES

torsdag 27. juli 2017
12 dage i Gedser skulle der til før trækket kunne mærkes, og den første runde gav +10 fugle
af Anton Herrig Liebermann

Endelig kom det jeg er hernede for - fugle. Vejret i nat havde været perfekt for træk, og der var ingen vind da nettene blev åbnet klokken 4. Den første runde gav lidt over 10 fugle, og allerede der var smilet fremme på læberne hos Nicolas og undertegnede. Rigtig mange kær- rørsangere gæstede haven i dag, og stadig gode tal af gulbuge. Problemet er bare, at vi ikke rigtig fanger særlig mange 1k af gulbug og vi har endnu ikke fanget en 1k rør/kærs! Tornsanger og gærdesanger chokerer mig også lidt, men måske sangerne bare har ynglet sent i år? Det går jeg lidt og håber på, for ellers vil efteråret være virkelig trist uden nogen 1k fugle.

Karmindompap

I hvert fald blev en af de sidste fugle under den standardiseret ringmærkning en flot 1k karmindompap, og herefter var dagen ligesom lagt op til noget af den rigtig spændende slags. Lidt op af dagen fik vi Henrik Dahl på besøg, som vil blive hos os nogle dage, og lave en lille udstilling ude ved lågen på parkeringspladsen de kommende par dage. Kom endelig derud og sig hej til ham. Han laver også en guidet tur ind på stationens område, så man rigtig har chancen for at se hvad der sker!
Hele dagen har det være noget truende vejr, men den store regnskyl er heldigvis udeblevet, og vi har været i stand til at fortsætte ringmærkningen. Henrik Dahl kom lige pludselig med en menneskeflok på 10, og det passede lige med en netrunde. Da der ikke rigtig skete så meget, fik de lov til at komme med rundt, og sørme om ikke landsvalen viste sig fra sin bedste side, og lod sig fange med hele 4 fugle. 2 gamle hanner, 1 gammel hun og en ung, så sammenligningen var rigtig pædagogisk.
Da de havde set en omgang ringmærkning hjalp Nicolas, Hans og jeg hinanden med at sætte en hel ny form for net op, som bliver enormt spændende at følge dette efterår. Der er mange værlinger, sangere og siskner der raster nede på jorden i ser på billedet under teksten her. Plus andre sjove fugle som pipere, lærker, vipstjerter osv. også sagtens kunne tænkes at hoppe i.

20446164 1483333058389776 1779513377 oDen nye spændende form for net! For det skarpe øje, kan det andet net på tværs også ses.

Allerede første runde efter de 2 nye net var oppe, pillede Nicolas denne fugl ud.

20446364 1483315208391561 488704427 oJeps!! Sæsonens første broget fluesnapper blev pillet ud, og det blev sørme til en 2k+ han. Nu er det eneste vi mangler noget bedre vejr, så vi kan få endnu flere fugle til haven. Der er nemlig ingen af os der gider ikke dette sv-vinds halløj med regnskyl hver evig eneste dag. Lad os da få en varm sommerdag med noget NV-vind, det er jo trods alt stadigvæk sommermånederne vi befinder os i. Dagen blev dog sæsonens bedste dag indtil videre, og følgende fugle blev ringmærket i dag.

Today´s ringing:
Landsvale / Barn Swallow - 4
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 2
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 24
Rørsanger / Reed Warbler - 10
Gulbug / Icetrine Warbler - 20
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Tornsanger / Common Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 4
Munk / Blackcap - 3
Gransanger / Chiffchaff - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Musvit / Great Tit - 1
Træløber / Treecreeper - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 3
Tornirisk / Linnet - 1
Karmindompap / Common Rosefinch - 1
Total: 84

Der skal kreeres en enormt lækker æggekage om lidt med bacon og pølser, så jeg skal prøve at gøre det mindst ligeså godt, som den franske form for kylling i kokosmælk jeg fik lov at nyde i går aftes. Der er forkælelse i verdensklasse på Danmarks sydligste station.

Lad gud være med os, og lad der komme endnu flere fugle i morgen. I må i hvert fald have det til vi ses.

De gladeste hilsner Anton

Ps. Vi satte forresten nettene op i går eftermiddag også, og formodede udover at få totalen op på 39 fugle, også at tage sæsonens første skovsanger. Prøv lige at se hvor flot hvid mave sådan en bærer. Yderst fantastisk fugl.

SkovsangerGårsdagens 2k+ skovsanger. Den første for sæsonen.

Goodbye

onsdag 26. juli 2017
but see you soon
af Kasun Bodawatta

I dag kommer der en beskrivelse for vores Sri Lankianske ven og hans ophold på stationen de sidste 3 dage. Vi siger nemlig i dag farvel til både Kasun, men vi siger også farvel til Momme. De efterlader Nicolas og undertegnede (Anton) tilbage helt alene, dog er der heldigvis besøg næsten dagligt, så vi kommer ikke til at blive ensomme. Kasun vender dog til vores held tilbage i starten af august til lidt flere fugle i hænderne, da disse dage ikke var helt vildt talrige.                

My name is Kasun Bodawatta and I am a MSc student at the University of Copenhagen. My masters research is affiliated with both the Natural History Museum of Denmark and the Section for Social Evolution at the Department of Biology. I arrived at Gedser bird ringing center on the 23rd of July for three days of mist netting and bird ringing to improve my bird handling skills, which I will use during my field work in Papua New Guinea in this August.

After a warm welcome from Hans Lind the Director of the ringing station I met with three other wonderful young but experienced ringers (Anton Liebermann, Nikola Hillier, Rasmus Momme), who helped me to improve my mist netting, ringing, measuring and bird IDing skills. Monday the 24th, after an early start at 4:00am we captured many interesting birds, including Icterine Warblers, Lesser Whitethroats, Spotted Flycatcher, and many starlings, during the standard five hours. I also got the opportunity to ring few birds, including a Pied Wagtail, which was my first ringed bird. Due to the amazing weather in Gedser on Monday we decided to keep the nets open through out the day, which resulted in capture of a beautiful male Common Rose finch and a juvenile Common Cuckoo. By the end of the day my bird extracting skills from the mist nets improved and it felt easier. After a successful day with 39 bird captures we ended the day with an amazing Lasagna dinner that was prepared by Nikolas.

Tuesday morning, due to rainy weather, we were only able to do three rounds of net checking. We only captured 6 birds including a pair of beautiful European Goldfinches. Rest of the day was accompanied by coffee, relaxing and many discussions about birds with others.

Wednesday morning was cloudy but no rain. During our second round we captured around 10 migratory birds including a Sedge Warbler, which was a new season species at Gedser. The best bird I ringed today was a male Red-backed Shrike, which was unhappy about the situation. Later we also caught a female Red-backed Shrike. After a successful 5 hours of mist netting we had to close our nets due to rain. During my three-day visit at the Gedser bird ringing station I was able to improve my bird capturing and measuring skills with the help of experienced ringers. I also had the opportunity to hold many new species and learn more about them.

Best regards Kasun.

Today´s ringing:
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 4
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 6
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 5
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 2
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 27

Som afslutning på en dejlig morgen, hvor man rigtig kunne mærke trækket faktisk findes, får i lige et billede af dagens skønheder. Gerne flere af dem tak.

 MG 91642k+ Rødrygget Tornskade han.

 MG 91592k+ Sivsanger.


FORRIGE     1  |  ...  |  10  |  11  |  12  |  13  |  14  |  ...  |  24     NÆSTE