Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Ingen ringmærkning og nye folk til stationen
Nattens aktivitet gav desværre ingen vadere, trods mange lige ved og næsten forsøg. Nætterne er simpelthen ikke mørke nok endnu, til at resultaterne går i den positive retning. Nicolas og jeg giver dog ikke op, og prøver nok i nat igen. Vi har været indenfor 1 meter på 8 mudderklire nu, og vi har aftalt af nummer 9 er lykkens gang. En mudderklires ryg flasker sig fuldstændig med stenenes farver, og især når det er mørkt. Derfor er det vigtigt, at man virkelig skal være fokuseret under konstante omstændigheder, hvis man skal finde dem.
Nå men vi kom hjem på stationen klokken 1.30 i morges, da vi vidste morgenen vil blive regnfuld. Vejrudsigten var dog blevet endnu dårligere end før vi gik på stranden, og vi ville kun kunne have nettene åbne i 30 minutter, derfor besluttede vi at slukke for alarmen og sove igennem. Og NØJ hvor var det dejligt.
Jeg vågnede klokken 12, og efter en time i rastløs tilstand, skulle der ske noget. Jeg satte mig derfor ud, og prøvede at se om jeg kunne fange nogle måger. Efter 4 timer kunne jeg ikke holde ud af se på de udsmidte brød og rejer mere, og vendte snuden hjemad. Nu er Andreas kommet, og er blevet sat ind i observationsposten, som starter op i morgen. Der er rigtig liv og glade dage på stationen nu, og bloggen kommer også til at indeholde fugle og oplevelser fra odden af nu, så ringmærkningsdelen bliver forkortet lidt ned nu.
Ingen billeder i dag, men der er heller ikke rigtig sket noget på denne regnfulde torsdag. Aftenen vil måske bringe nogle vadere på stranden, eller noget andet guf. I morgen skulle blive en dag med meget vind, så alle nettene kan nok ikke slås op.
De gladeste hilsner Anton