Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Natresultater, morgenobs og

fredag 4. august 2017
ikke særlig meget mere
af Anton Herrig Liebermann

Med blod, sved og tåre kommer man langt her i livet, og det var lige præcis hvad der hændte i nat. Månen skinnede dog ret kraftigt, og gjorde at Nicolas og jeg næsten ikke kunne holde ud, at skulle ud og gå lidt på stranden. Vi fik dog taget os sammen, og inden vi så os om, så gik vi i samme position nede langs vandkanten, som de 2 foregående nætter. Vi havde dog lært af vores fejl, og havde lavet den perfekte plan til hvad der skulle ske, når vi endelig mødte en vadefugl. Efter at have gået 100 meter, havde vi allerede skræmt 2 mudderklire op på lang afstand, og det skyldes nok den meget lyse nat. Håbet var lige ved at slukkes allerede der, men en af de 2 mudderklire valgte til vores held, at lande 2 meter fra os. En hurtig reaktion fra os begge, og den lå ligeså fint i ketcheren. Langt om længe var lykkens gudinde med os, og vi blev hurtigt enige om, at vi nu var eksperter på dette område. Der skulle også kun gå 5 minutter mere, så lå nattens anden mudderklire i ketcheren. Vi gik og smågrinte lidt, for hold da ferie hvor var det nemt. “Hvad har vi dog lavet de foregående nætter?”. Nå men i hvert fald blev de begge forsynet med en fin stålring, og håber lidt på en aflæsning af den et sted, for det er ikke meget viden jeg har om de danske mudderklire. Et hurtigt kig på databasen fortalte os, at vi snakkede om stationens 6. og stationens 7. ringmærket mudderklire igennem tiden. Prøv lige at nyd stationens 6. mudderklire, som blev en 1k.

20632634 10212719138349916 262346778 n

og selvfølgelig også stationens 7. mudderklire bare få minutter efter, som faktisk blev den første 2k+ mudderklire fanget på stationen nogensinde. Prøv at se forskellen på vingetegningerne, hvor slidte de er på den 7., og hvor friske de er på den unge. 

20663207 1491081897614892 1375166281 o

Her til morgen var man lidt træt efter få timers søvn, og det hjalp ikke på tingene, at det blæse 10 m/s fra sv. 70 netmeter kunne komme op, og Nicolas og jeg aftalte, at han ville sove til 8.00, og tage over derfra. Nigel kom dog alligevel op, og vi gik runde på skift. Han nappede dagens første fugl på 3. runde, som dog også blev dagens eneste fugl. Fuglen blev en 1k hvid vipstjert. Efter standarden blev alting lukket, og et par timer på øjet blev hændt.

Today´s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Total: 1

Dog skete der lidt mere ude på odden i dag, hvor vi i dag havde Gedser Fuglestations første daglig observatør siddende.

Han kunne berette om et nogenlunde solidt træk af mursejlere og da dagen var omme havde der passeret over 1000 mursejlere forbi odden. Udover kvantitet var der også kvalitet ifa. nogle rørhøge der alle var unge. De blev alle tjekket i håb om at hedehøgen fra i går ville trække ud i dag.

I morgen skal vejrsituation være ligesom i dag, så gutterne med garnet får nok igen i morgen en rolig dag, mens Danmarks sydligste mand vil få endnu en dag med træk af mursejlere og måske lidt vadefugle.

De gladeste hilsner Anton