Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Netforandringer
Efter en rigtig spændende nat med lygte og ketcher på stranden, aftalte Nicolas og jeg, at han ville åbne nettene i morgen, og jeg ville sove til 5.50. Den ekstra time gjorde virkelig underværker, og jeg var relativ frisk, da jeg gik morgenes 2. runde. Fugle var der næsten ingen af i dag, men vi fangede da langt om længe den første 1k kærsanger.
Sæsonens første 1k kærsanger.
Få runder efter hang årets første 1k rørsanger, og nu er glæden helt vild på stationen. Det var da også den eneste glæde, der var at glæde sig over i dag. Vi gik derfor til andre praktiske ting, og begyndte at i de tidlige morgentimer, at gå i dybden med alle de forskellige fældningstyper. Det resulterede i rigtig gode og lærerige disukssioner, og Johanne så muligheden til at napse det på billede.
De 2 enormt flotte ringmærkere diskuterer fældningstyper! Foto: Johanne Aagaard
Og når spejlnettene fejler, så må man jo ty til andre fangstmetoder. Der er blevet slået rigtig mange net op i dag, og skiftet rigtig mange af de dårlige net, så vi er klar til de store dage hernede. Der er her i aftes blevet sat nogle net oppe ved søen, som forhåbentlig kan napse den mudderklire og den tinksmed der holder til dernede.
Når spejlnettene er dårlige, skal fuglene fanges på andre metoder. Foto: Johanne Aagaard
Da klokken ramte ind i 13 blev Nicolas forståeligt træt, og han lod mig gå de “helt vildt” sjove runder, og på den første runde alene opnåede jeg at fange 16 stære. Hvilket gjorde at jeg lukkede nogle net, og satte mig sur hen i hjørnet. Dog lavede jeg en bedrift der skal skrives i historiebøgerne, for en enormt spektakulært opdagelse blev gjort, da jeg for første gang i verdenshistorien, formåede at tæmme en stær…… Den er skam god nok! Se selv.
Tam stær
Udover stærene var dagen faktisk ret tam, og der blev kun fanget 19 fugle i standard perioden.
Today´s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Rødstjert / Redstart - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 6
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 9
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler - 3
Træløber / Treecreeper - 1
Stær / Starling - 20
Total: 47
I løbet af dagen er der også sket lidt skiftning på stationen. Vi sagde pænt farvel til altid dejlige Johanne, som formåede på få dage, at gøre Stationen til et rart sted at befinde sig i. I går forlod Henrik også stationen, og der er ikke nogle hyggeligt lereksperter henne i hjørnet, man bare lige kan gå hen og snakke med længere. Dog I aftes ankom Nigel, og fik installeret sig ovenpå. Han må desværre nyde sin første morgen ved Gedser med regn, men mon ikke humøret holdes oppe alligevel. Andreas kommer dog først i morgen aften, så jeg må tage de ord i mig igen, jeg fik fortalt i går :/
Nicolas og jeg pynterlidt på, om vi skulle prøve stranden igen i nat, fordi at morgendagen nok beståes af masser af regn, og masser af søvn….. Det må tiden vise. Hvis vi fanger noget, så skal i nok få lidt vadefugle billeder på morgendagens blog.
De gladeste hilsner Anton