I dag var vi atter generet af regn, men heldigvis kunne vi alligevel gennemføre standardmærkningen med 5 kvarters forsinkelse. Det var synd for Tonya, som kunne have sovet lidt længere, hvis vi havde kunnet sende besked tidligere, men indtil kort tid før åbning af nettene var vi usikre på, om regnen ville ramme os eller smutte tæt forbi.

Da vi kom i gang, var der mere gang i fuglene end i går, og vi fik ringmærket 50 nye fugle.
Vi går åbenbart meget mere i detaljer, når vi aldersbestemmer fuglene, end Tonya er vant til, så med Annes selvstændige arbejde ved det ene bord, havde Tonya og jeg masser af tid til at kigge og diskutere kendetegn på de forskellige arter.

Gærdesmutter er ikke de nemmeste at finde fældningsgrænser på, når man ikke er vant til det. Men med mange fugle af samme art, giver træningen hurtigere resultat.
Foto: Susanne Primdahl

Endnu en af forårsbebuderne ankom i dag. Nej, det passer ikke, for jeg hørte den i går, men i dag røg den i nettet, så vi kunne føje den ringmærkningslisten for i år.

Årets første Gærdesanger sad klar på første runde til at komme med i lab'et og få sig en ring.
Foto: Susanne Primdahl

Vi har kigget langt efter Gærdesangerne den seneste tid, og når den første så endelig ankommer, står "alle" fotograferne klar. Som det ses her, havde jeg svært ved at få et foto uden fotograf ;-D
Foto: Susanne Primdahl

Men det er ikke kun sommergæsternes ankomst, vi nyder. F.eks. havde vi på lukkerunden den smukkeste Blåmejse, som også fortjener en plads på bloggen.

Den flotte blå farve på denne Blåmejse 3k+ han kommer virkelig til sin ret, når den fotograferes i middagssolen.
Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Tonya Dolynenko og Susanne Primdahl

Vi havde glædet os til en dag, hvor vi ville få mange fugle, for vejrudsigten i går sagde, at vinden ville skifte til vestlige retninger. Nogle kasser var gjort klar med nye aviser i bunden, så fuglene kunne bare komme an.
Men tingene går ikke altid, som forventet. Da vi stod op i morges, viste vejrudsigten regn fra kl. 7-11, og DMI's radar virkede ikke. Vejrudsigten var endda ikke opdateret siden i går, og uden mulighed for at følge regnområdet, åbnede vi kun 101 netmeter tættest på huset.

Tonya fra Irland ankom, da vi havde gået et par runder, og hun nåede at ringmærke nogle få fugle, før vi måtte klappe nettene sammen. På det tidspunkt var vi kun nået 1 time og 45 minutter ind i standardperioden og havde ringmærket 13 fugle.
Ikke desto mindre nåede Tonya at få to nye ringmærkningsarter, da både Tornirisk og Rødtoppet Fuglekonge ikke er almindelige arter, når hun ringmærker derhjemme.

Tonya er på ferie i Marielyst sammen med sin familie, men hun forlader dem tidligt hver morgen resten af april måned for at være med til ringmærkningen sammen med Anne og mig.
På grund af regnen var der god tid til at få hende oprettet i vores database og fortælle om, hvordan vi arbejder her.

Over middag blev det tørvejr, så jeg valgte at åbne 125 netmeter omkring huset, og da jeg lukkene nettene kl. 18, havde jeg ringmærket i et tidsrum, der svarer til en normal standardmærkning, på nær 20 minutter.
Selvom der var fuld sol på nettene, nåede jeg at sætte ring på 18 fugle.

For en uge siden satte Anne ring på årets første Rødstjert, og i eftermiddag kunne jeg føje yderligere to til listen.
Foto: Susanne Primdahl

Vi har gået og kigget langt efter flere arter, som normalt er ankommet på dette tidspunkt af året; deriblandt Løvsanger og Gærdesanger. 
Det viste sig, at det kunne betale sig at åbne nettene i eftermiddags, for godt nok er kun Løvsangeren kommet på stationens årsliste, men en Gærdesanger sad og sang i haven, så mon ikke vi får den på listen i morgen.

Her har vi så første eksemplar af den længe ventede Løvsanger. En lun eftermiddag med solskin var åbenbart det, der kunne lokke den til.
Foto: Susanne Primdahl

Kort efter meldte endnu en Løvsanger sin ankomst, og den hilste ærbødigt på fotografen, efter den havde fået ring på.
Foto: Susanne Primdahl

På de sidste runder opdagede jeg, at det lille vandhul foran huset er populært blandt fuglene om eftermiddagen. En våd Rødhals blev fanget i nettet ved siden af, og lidt senere overraskede jeg også en Gærdesmutte i badet.

Da jeg kom ud af huset, susede denne Gærdesmutte forbi foran mig. Den kom fra vandhullet og fløj direkte ind i nettet. Nogle gange ryger de ud igen, som var den en trampolin de ramte, men denne badegæst blev hængende i den nederste netlomme.
Den kom i en pose og var allerede tør, da jeg kom op i lab'et for at ringmærke den.
Foto: Anne Ramskov Hermanns

Dagens ringmærkninger og genfangster:


Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Tonya Dolynenko og Susanne Primdahl

Det var en skøn morgen at komme ud i med en svag vind, der fik de 6 grader til at virke meget mere lunt. Fuglene sang glad morgensang, og der kom da også flere fugle i nettene, end vi har været vant til i adskillige dage, selvom vinden stadig kom fra det østlige hjørne.

Vi nød dagen, for der var ingen helt tomme runder ved nettene, før vi nåede lukkerunden. Der var også et par spændende fangster imellem fra andre lokaliteter, og Anne var heldig at få sig en helt ny mærkeart.

Allerede på første runde kl. 6 sad denne lille, charmerende Gransanger i et af nettene. Tilbage i lab'et viste det sig, at den havde en ring på fra den spanske ringmærkningscentral i Barcelona. Det er altid spændende at få informationer retur på udenlandske fugle, så den blev selvfølgelig straks indrapporteret til ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum.
Foto: Susanne Primdahl

Den anden fremmede fugl var en Jernspurv, som havde dansk ring på. Der har vi allerede fået besked tilbage om, at den blev ringmærket på Keldsnor Fuglestation den 19. september sidste år. Keldsnor ligger nede på sydspidsen af Langeland, og sjovt nok var det Anne, der pillede fuglen ud af nettet, og ringen var sat på af Annes veninde Freya.

Lidt senere på morgenen dukkede denne Gråspurv han op. Det var Annes fugl, og glæden var stor, da hun ikke tidligere har ringmærket den art. Jeg var kun lidt misundelig, da jeg aldrig har ringmærket en han ;-)
Foto: Susanne Primdahl

Dagens mest farvestrålende fugl var denne Gulspurv han. Det er ikke en, vi ser hver dag - faktisk er det kun nummer 8 i år. Han var for urolig til foto, så I må nøjes med dette portræt.
Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns og Susanne Primdahl

Dagens blog starter idag lidt aftypisk med et citat, men det beskriver simpelthen bare situationen så godt:

"Isn't it funny how day by day nothing changes, but when you look back, everything is different?" - C. S. Lewis

Sådan havde jeg det personligt selv idag, da jeg gik rundt i haven. For lidt over en uge siden, ankom jeg til stationen, og når man hver dag tilbringer meget tid udenfor, kan man hurtigt blive blind for de ting, der har ændret sig på den korte tid. Siden min ankomst er brombærbuskene sprunget ud, frøerne i vandhullet er blevet aktive, sommerfuglene er begyndt at flyve rundt, tusindfryd og mælkebøtter blomstre nu i græsplænen og i dag viste stationens første landsvale sig på himmelen.

Det eneste vi for alvor mangler nu er de sidste trækkende fuglearter, men mon ikke de kommer inden længe. Mens vi dog fortsat venter på dem, har vi kunne nyde tiden i godt selvskab med bla. et par tornirisker og en enkelt gråsisken.

Tornirisk han. Foto: Anne R. Hermanns.

Tornirisk hun. Foto: Anne R. Hermanns.

Eftermiddagen bød igen på sol og blå himmel, så jeg var en tur på stranden. Blæsten i det foregående døgn havde skyllet en masse nye sten frem på stranden og turens højdepunkt var uden tvivl, da jeg fandt mit livs største søpinsvin... desværre sidder den fast i en stor flinteblok, men med hjem skulle den selvfølgelig alligevel!

Gedser strand. Foto: Anne R. Hermanns.

Forstenet søpinsvin. Foto: Anne R. Hermanns.

Eva tog også hjem idag efter et hyggeligt besøg, men mon ikke vi ser hende hernede igen snart:)

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Eva Heering og Susanne Primdahl

Vi havde problemer med vinden i dag, så vi kunne ikke åbne alle net. Det var ret problematisk, for der skulle komme to 4. klasser på besøg, som gerne skulle have en oplevelse med nogle fugle tæt på.
Da Benny kl. 9.30 tog imod de 2 lærere og 38 forventningsfulde børn, havde vi kun haft fire fugle gennem lab'et, så det tegnede til en stor skuffelse for gæsterne.

Benny er en supergod fortæller, så børnene fik en masse gode historier med viden om fuglene, og der skete også det helt fantastiske, at vi endte med at fremvise eksemplarer af alle dagens fire forskellige arter. Da turen kom til at vise, hvad vi lavede i lab’et, var der virkelig trængsel med de mange børn, men ved fælles hjælp tror jeg, det alligevel lykkedes for alle at se det meste af, hvad der foregik.

Eva sørgede for kaffe til de voksne og saftevand og småkager til børnene, før de gik videre ud på odden for at se sydstenen.

Anne arbejder stadig hårdt på at blive ekspert i alders- og kønsbestemmelse af Grønirisk, så i dag havde hun endnu et eksemplar, som skulle diskuteres igennem i alle detaljer. Bare jeg ikke snart begynder at få mareridt om alle de Grønirisker og deres forskellige fjergrupper.

Eva var hurtig til at få ryddet op efter skolebørnene, og Gert og jeg fik flyttet borde-/bænkesættene, så John kan slå græsset i morgen. Derefter tog Eva og jeg en tur til Bøtø for at gå en tur i det flotte vejr.
Med solen højt på himlen blev det en skøn tur til trods for den stride østenvind. Fuglene var også i forårshumør, så der blev øvet en masse fuglestemmer undervejs.

I mangel på fuglebilleder fra i dag, må i nøjes med en sommerfugl fra Bøtø, men en sommerfugl er vel også en slags fugl. I dette tilfælde er det en Nældens Takvinge.

Efter turen til Bøtø var der stadig masser af arbejdsiver tilbage i Eva, så hun gik amok på den store sommerfuglebusk foran huset, mens Anne og jeg spiste en is og holdt øje med, hvordan arbejdet skred frem.
Bare rolig - Eva fik også en is, da hun holdt en lille pause halvvejs gennem beskæringsarbejdet.

Nu kan vi se frem til nogle måneder med fuld havudsigt, før busken igen bliver stor og glæder os med de mange sommerfugle, dens blomster tiltrækker.

Efter dagens ringmærkning måtte Louise desværre hjem igen. Det har været en fornøjelse at have hende på stationen og give hende de første oplevelser med håndtering af fuglene. Vi ser hende forhåbentlig snart på stationen igen.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Benny Steinmejer, Eva Heering, Gert Juul Jeppesen, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Belgien. Associationerne kan måske få ens mave til at knurre, når man tænker på belgiske vafler, eller en god belgisk øl. I dag fik vi hverken øl eller vafler – men en fin belgisk jernspurv. På trods af sprogbarriererne, såvel de nationale som de artsrelaterede, virkede vores belgiske gæst tilfreds med sit ophold i Gedser. Vi satte i hvert fald pris på besøget, der blev dagens mest eksotiske.  

Jernspurv med belgiske ring. Foto: Susanne Primdahl

Dagen bød også på en perlerække af solskindstimer, som blev nydt udenfor efter lukketid. Det har været en fornøjelse at være forårsgæst i Gedser. Jeg selv har været gæst på fuglestationen fra mandag til i morgen, og fået prøvet min spritnye x-mærker licens. Jeg glæder mig til fremtidige ophold på stationen.

Det var småt med fugle i dag, men ligesom dagen igår blev ringmærkningstiden afsluttet med 2 grønirisker... Dog var det en han og en hun denne gang!

Grønirisk hun (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisker: Han til højre og hun til venstre. Foto: Anne R. Hermanns.

Man kan kende kønnene fra hinanden på mængden af gul på svingfjerene og på mængden og udseende af sort på halefjerene. Hos hannen går det gule ind til skaftet på svingfjerene, mens hunnen kun har en stribe gul yderst på de samme fjer. På halen derimod er hendes sorte område større end på hannens. Der vil dog altid være fugle, der afviger fra normalen, men langt de fleste kan kønsbestemmes på denne måde.

Hannens vinge med det kraftige gule markere område. Foto: Anne R. Hermanns.

Hunnens vinge. Foto: Anne R. Hermanns.

Om eftermiddagen forslog Susanne at vi kunne tage en tur til Bøtø og opleve naturen der. Vejret var godt og turen blev en klar succes. Vi fik set en masse gode arter bla. Vibe, Klyde, Trane, Lille lappedykker, Stor flagspætte og en masse forskellige slags ænder. Billederne herunder er fra turen:

Klyder. Foto: Anne R. Hermanns.

Dagpåfugleøje. Foto: Anne R. Hermanns.

Hvid vipstjert. Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

De fleste af de rastende fugle, vi har genfanget i haven de sidste par dage, er omsider trukket videre... Og nye fugle har dermed også meldt deres ankomst!

Dagens højdepunkt var årets første rødstjert. Udover at være utrolig smuk, varsler han varmere tider og tilbagekomsten for senforåret- og sommerens fugle. Vi forventer snart at gense arter som løvsanger og gærdesanger i haven igen.

Rødstjert han. Foto: Anne R. Hermanns.

Sidst i fangstperioden fangede vi 2 grønirisk hanner. Fuglene var forskellige aldre og ved at sammenligne dem side om side, kunne vi tydeligt se forskellene. Den ældre han (første billede herunder) havde blandt andet en kraftigere grøn farve i hovede, hals og nakkke og kulsorte aftegninger på svingfjerene. Den yngre han (nederste billede) har mere grå nuancer og fjeraftegningerne på svingfjerene var nærmere mørkegrå end sorte.

Grønirisk han (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisk han (2k). Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Sådan en grå forårsdag med vind fra nordøst skal man vel egentlig være ganske godt tilfreds med at kunne pille 48 fugle ud af nettene.
Men når vi tilføjer, at over halvdelen allerede havde ring på, er der ikke ret mange ringmærkninger tilbage, og så indeholder regnestykket ikke en gang alle de fugle, som gik i nettene flere gange i løbet af dagen.
Det er selvfølgelig dejligt at gense "gamle venner", men det her var lige i overkanten.

Selv på stille dage er der lyspunkter og gode oplevelser, og nogle af dem kan deles med fotos.

Denne fine Tornirisk han havde allerede ring på. Jeg synes, den art kan være svær at aldersbestemme, så med god tid til at fotografere de forskellige fjergrupper, kunne jeg senere på dagen virkelig nørde igennem med sammenligning af egne fotos med fotos på  Ringers' DigiGuide og Identification guide of Aragon. Det er sådan en øvelse, der gør, at jeg føler mig bedre opdateret og rustet til aldersbestemmelse af de kommende Tornirisker.
Foto: Susanne Primdahl

Anne fik både en han og hun Bogfinke på samme runde, så de måtte selvfølgelig fotograferes sammen, før de blev sluppet fri igen. Her på billedet ser snakken ud til at gå stille og roligt med hunnen snakkende og hannen høfligt lyttende, omend med en lidt overlegen attitude.
Foto: Susanne Primdahl

Hvad han derefter svarede står hen i det uvisse, men han fik i hvert fald svar på tiltale, så det virkelig kunne forstås, og lidt forskrækket så han også ud til at blive.
Foto: Susanne Primdahl

Lidt senere på dagen havde vi pludselig hænderne fulde af farver, da tre Stillits blev ringmærket på samme runde. Med fire hænder til rådighed kunne det lige præcis lade sig gøre at få dem alle med på samme billede.
Foto: Susanne Primdahl

Det kan godt være svært at få tre fugle til at sidde pænt til fotografering på samme tid, så det her var det bedste, vi kunne præstere.
Foto: Susanne Primdahl

Hen på formiddagen fik jeg uventet besøg fra min hjemegn, da Lars Smith og fru Ida fra Mors kom forbi for at se fuglestationen. Det blev til et par runder ved nettene og en rundvisning i huset og lab'et, før de tog videre til andre oplevelser.

Louise er lige ankommet for at følge med i, hvad vi laver de kommende dage. Hun har en helt frisklavet X-licens med, så hun kan prøve lidt håndtering af fugle, hvis tiden tillader det.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Efter gårsdagens regn, vågende vi op til en stille dag med lidt nye fugle. Mellem runderne var der tid tilovers til at få tjekket data og da det klarede op om eftermiddagen, fik jeg arbejdet videre på brændstabel projektet.

Datatjek. Foto: Susanne Primdahl.

Selvom det kan være svært at se den store forskel, er brændestablen til venstre nu halvvejs tømt og en stor del af bunken foran sorteret efter størrelse.

Brændestabel før.

Brændestabel efter. 

Søren sagde farvel i løbet af eftermiddagen, og vi glæder os til at se ham igen en anden gang!

Om aften kom Gert og Tulle på besøg til aftensmad i anledning af Gerts fødselsdag. Begivenheden blev fejret med Susanne's gode ribbensteg, pepsi max og brownie.