Ringmærkningen: Der var fint tryk på fra morgenstunden af med rødhalse i krattene. Det stilnede dog af fra 8 tiden af hvor solen begyndte at dominere. Der blev ved med at være en 4-5 fugle per runde (hver halve time) så jeg (Philip) blev faktisk ved indtil klokken 19. Signe og jeg tager hjem i morgen så det er rart lige at få det hele med :D Det gav heldigvis pote da vi både fik fanget 2 Spurvehøge, en Korttået Træløber og en fin voksen hun Tårnfalk røg i nettet og gav os alle en god oplevelse.

2k han Spurvehøg. Så flot når de begynder at få deres orange farve! Foto: Philip Elbek

Korttået Træløber er ikke helt almindelig på odden. Foto: Philip Elbek

2k+ hun Tårnfalk. Fuglen havde været nær haven hele dagen og røg endelig i nettet klokken 18. Foto: Philip Elbek

Moths of the day: Today 10 species, of which are three new for the season: the Angle Shade, the Delicate (Takliniet Græsugle) and the White Point (Hvid-punkt Græsugle). The Delicate (see picture) is a species that can be found in south Denmark (it is a migratory moth from south Europe and can not stay alive in the winter north of the Alps). In Naturbasen there are only entries in Falster. Of the 14 entries, 4 are mine and 6 are of Hans Lind. But I have heard that there is at this moment a large influx.

The Delicate Tekliniet Græsugle

Trækket på Odden: Allerede i den halve time før solopgang var der optræk til en fin dag med fugletræk. De første flokke af Ederfugle (Somateria mollissima) gled forbi som sort-hvide silhuetter over vandet, og der masser af måger på den orangeglødende himmel. Over land kom der Spurvehøge (Accipiter nisus) strygende; det samme gjorde småflokke af Landsvaler (Hirundo rustica), men sådan skulle det ikke fortsætte, og det var ikke de store tal, men antallet af arter, der gjorde denne mandag til en helt fin dag på landets sydligste punkt. 2.847 fugle af 46 arter blev det til i løbet af standardtiden plus en time mere.

Desuden var der godt selskab af lokale fuglefolk i den sidste halvanden time.

Mest bemærkelsesværdigt var nok en kjove, som vi endte med at bestemme til en ung Lille Kjove (Stercorarius longicaudus). Vi så den på temmelig stor afstand og var så heldige, at den et øjeblik så ud til at jage sammen med eller i hvert fald flyve tæt på en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus), som fik den vanskelige kjove til at virke betydeligt mindre, slankere og i det hele taget mere elegant. Der var også en tydelig farveforskel i fjerdragterne, hvor den lille fugl forekom lysere og lidt gråligt tonet – her spillede afstanden nok ind; i bøgerne bliver Lille Kjove beskrevet som koldere i farven end den varmere chokoladebrune Almindelig Kjove.

Desuden var vi glade for et fint småtræk af Dværgmåger (Hydrocoloeus minutus), som kom omkring middagstid.

Der er ofte flere arter i flokkene af svømmeænder. Det øverste foto er et udsnit af det nederste. Mellem Pibeænderne med de lyse undersider er der yderst til højre en Krikand (Anas crecca) med et hvidt bånd, der bliver bredere udad på vingen,  og lige bag den en mere langstrakt Spidsand. Klumpen på det øverste foto ses nederst til højre på billedet af en større del af flokken. Prøv selv at finde de tre andre Spidsænder mellem Pibeænderne på det nederste billede. Hos Pibeænderne har hannerne store hvide felter på vingerne som et V til forskel fra hunner og unge fugle. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Den lidt hårde vind fra syd pressede tilsyneladende en del Sortænder (Melanitta nigra) tættere ind mod kysten, end de normalt foretrækker at flyve som små prikker på række på den yderste bane fra land. Desuden var det fint med nogle flokke af blandede svømmeænder, som løb op i over 220 Pibeænder (Mareca penelope) og en snes Spidsænder (Anas acuta).

Grafikken fra den nederlandske fugledatabase Trektellen viser, at trækket af Pibeænder ved Gedser Odde i år (røde søjler) foregår noget anderledes end gennemsnittet over en længere periode (kurven), så det bliver interessant at se, hvordan det fortsætter. Grafikken viser intensiteten i form af gennemsnit per time.

Hvis du vil vide mere om nogle af de fugle, vi ser på Odden, kan du søge på dem i ’Danmarks Fugle’ på DOFbasens hjemmeside. Her kan du for eksempel læse om Pibeænder og Spidsænder.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Signe Agermose, Philip Elbek, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.

Dagen bød på masser af fugle de første timer hvor der både var svag vind fra nordvest og snusket vejr. Primært var det blåmejserne der dominerede, med mange flokke flyvende rundt i haven. Og flere af disse havnede også i nettene hvilket bragte totalen for blåmejser op på 130.

Første net med MANGE blåmejser. Nok tæt på 40 stk. Foto: Philip Elbek

Klokken 9 var der åbent hus og sikke et fremmøde! Omkring 125 mennesker besøgte stedet hvilket næsten er uhørt. Og der var heldigvis fugle helt indtil klokken 12 til at fremvise. Der var også godt med kaffe og kage bagt af de søde frivillige som får stedet til at køre rundt. Der blev solgt både fuglekasser, malede sten og flotte tegninger i rammer, som også hjælper økonomien for fuglestationen.

Vi fangede en fin spætmejse 1k han. Ikke så tit de ryger i nettene hernede :) Foto: Philip Elbek

Trækket på Odden: Der er mange aspekter, som gør arbejdet med at tælle trækfugle ved Gedser Odde til et fantastisk job; gode kolleger, storslåede solopgange, fugle i imponerende antal, sjældne fugle, og så at opleve nogle af de fugle, som vi får ny viden om. Forleden var der en nyhed om en voksen/adult hun Hvepsevåge (Pernis apivorus), som på forårstrækket fløj 10.000 kilometer fra Sydafrika til Finland på 42 dage med et gennemsnit på 238 kilometer per dag. Lige nu ser vi de sidste af årets unge Hvepsevåger trække mod syd; søndag kom der 18 i løbet af formiddagen. Efterårstrækket er ikke så hektisk som forårstrækket, hvor fuglene har travlt med at nå frem til de bedste yngleområder, før andre gør det, og de unge uerfarne Hvepsevåger på deres første træk flyver senere og sikkert mere tøvende end de voksne/adulte fugle, der kender vejen til Afrika, men det er alligevel en del af glæden over Hvepsevågerne at tænke på, at der flyver en fugl, som skal nå et par hundrede kilometer eller mere i løbet af dagen.

Der var næppe mange, der fandt vej ud til Nordens sydspids fra søndagens åbent hus-arrangement inde på fuglestationen, men der var alligevel godt selskab af fuglefolk, som hyggede sig og bidrog til registreringen af trækfugle. Stolenes placering afslører, at interessen handler mere om at opleve rovfugle nordfra end den sydvendte udsigt til trækket af havfugle, og derfor var mange sikkert godt tilfredse, selv om der ikke var nogen særlig trafik af andefugle, men til gengæld et varieret træk af rovfugle ud over Hvepsevågerne.

Ung Skarv af underarten Phalacrocorax carbo sinensis ved Gedser Odde. Det kan man se på det gule ved næbbet. Hos den anden europæiske underart Phalacrocorax carbo carbo er den gule bagkant meget mere tilspidset. Der kommer en del Skarver nordfra til Danmark for at overvintre, og det er svært at se, for de er mage til de danske, som flyver sydpå. Søndag var der dog flere flokke, som fløj meget højt og målrettet mod vest og sydvest til forskel fra den lokale daglige trafik mellem Gedser Rev og Rødsand, hvor mange Skarver overnatter. (Foto: Ole  Friis Larsen/GFU

Værd at bemærke var desuden mindst én Rødstrubet Piber (Anthus cervinus) mellem dagens mange Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), Engpibere (Anthus pratensis) og enkelte Gule Vipstjerter (Motacilla flava), hvoraf mange rastede og fouragerede på marken, før de begav sig endeligt af sted. På havtrækket var der et større antal Skarver (Phalacrocorax carbo) og to sene Rovterner (Hydroprogne caspia). Verdens største terne skilte sig i søndagens stærke modlys mest ud fra andre terner med sin mågeagtige størrelse og flugt.

Flere var også glade for at se Traner (Grus grus) i søndagens træk, selv om de passerede langt væk fra observationspladsen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Moths of the day: Today no special moths (10 species) and only one new species for the season. The Shuttle-shaped Dart (Frønnet Landman) of which you can find a picture below the table. In additional you can find a picture of the Morning-glory Plume Moth (Snerlefjermøl) because many pople do not know that this is also a moth species.

Shuttle-shaped Dart

Morning-glory Plume Moth

By the way I got a confirmation in Inaturalist for the Lunar Underwing.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Robert Luttik, Signe Agermose, Philip Elbek, Ole Friis Larsen + mange frivillige til at gennemføre dagens åbent hus-arrangement.

Ringmærkning: Dagen startede godt ud med mange lyde fra krattene, primært gransagere og rødhalse. De første par runder var travle med mange gransagere (omkring 50) og lidt blandede bolsher. En af runderne bød på et større blåmejsetog som var fløjet i nettene; vi havde nok omkring 30 i et net! Og endte på over 50 i løbet af dagen. 

2 rødtoppede fuglekonger pyntede også rigtig fint.

1k stor flagspætte med et par røde nakkefjer, hvilket gør det til en han. Foto: Susanne Primdahl

 
En af dagens gransangere. Denne var meget brun og fik derfor lidt ekstra opmærksomhed. Foto: Susanne Primdahl

Sammenligning af Rødtoppet Fuglekonge (t.v.) og Fuglekonge (t.h.). Fotos: Philip Elbek

Moths of the day: We caught 12 different species and a few were new for the season: a September Thorn (Ege-Tandmaler), A Red-green Carpet (Brungrøn Bladmåler), a Lunar Underwing (Halvmåne Jordfarveugle and a Eudonia pallida (no Danish name, the English name is Marsh Grey). The last species is a small moth with only a few entries in Naturbasen (I think the species is a very common species, but people just do not give much attention to the smaller moths). Of the Lunar Underwing, there is no entry of the species in Naturbasen, so this is probably a not-so-common species. Danmarks Sommerfugle says the following: "Det er en uregelmæssig tilflyver fra sydvest, nogle år ses den i antal. All Danske eksemplarer er hanner". I hope that I did it right and am waiting for a confirmation (both apps I use came up with the same species).

Grey Marsh

Lunar Underwing

Trækket på Odden: Havtrækket svigtede igen med kun få andefugle og ikke ret meget andet. Til gengæld kom der gang i et forrygende træk af Bogfinker (Fringilla coelebs) i tusindvis, krydret med et halvt hundrede Små Korsnæb (Loxia curvirostra) fordelt på tre flokke. Vi så og hørte tre af de mere nordlige Kvækerfinker (Fringilla montifringilla) mellem Bogfinkerne, men ellers var det nok næsten rene flokke af Bogfinker og dermed ikke fugle længst nordfra endnu.

 Selv om billedet af en af dagens Små Korsnæb ikke er helt skarpt, kan man vist godt se, at de to næbspidser krydser hinanden, som det er karakteristisk for korsnæb. Den røde farve viser, at det er en adult/voksen han. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det hele forløb lidt pudsigt med regn den første del af observationsperioden og tydeligt mange småfugle, som ville væk og trak i det dårlige vejr, som trods alt bød på lysning mellem skyerne og horisonten og dermed håb om bedre vejr. I regnen strømmede Landsvaler (Hirundo rustica), Hvide Vipstjerter (Motacilla alba) og Tornirisker (Linaria cannabina) uden tøven ud over havet. Da regnen stoppede, og det begyndte at klare op, gik hale trækket også i stå, for først at komme op i gear igen efter en times tid med Bogfinker ad libitum som den dominerende art.

En af dagens unge Hvepsevåger manglede allerede halvdelen af halefjerene sådan cirka seks uger efter, at den fløj fra reden. Hvad der er sket, er ikke til at se på den afstand, men mange af de unge fugle ender nede på jorden, før de får lært at flyve, så den kan sagtens have været i slagsmål med en ræv eller et andet dyr. Den kan også have knækket nogle halefjer mod en gren ved en uheldig landing. Den så ud til at klare sig fint, og når fjerene er knækket eller bidt over, kommer der ikke nye, før det naturlige fældningstidspunkt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Allerede om morgenen var der lidt rovfugletræk med to adulte/voksne Rørhøge (Circus aeroginosus), Spurvehøge (Accipiter nisus) og nogle få unge 1k (første kalenderår) Hvepsevåger (Pernis apivorus), som så ud til også bare at ville videre sydpå her og nu, men ligesom for småfuglene, kom der først rigtig gang i rovfuglene et stykke inde i opklaringen, og med lidt over en times ekstratid i godt selskab med enkelte andre fuglefolk kom antallet af Hvepsevåger op over 35, hvilket var helt fint, og flere af dem kom forholdsvis tæt på. Der er mindre variation i fjerdragten hos de unge Hvepsevåger end hos de adulte/voksne, men de er stadig en fornøjelse af opleve. Spurvehøgene nåede over 100 som i de seneste foregående dage, mens en enkelt ung 1k Rød Glente (Milvus milvus) tog tilløb ved at slutte sig til en snes Hvepsevåger, men den fortrød og vendte op, da Hvepsevågerne gled ud over havet.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Robert Luttik, Susanne Primdahl, Ole Friis  Larsen, Signe Agermose, Philip Elbek

Det regnede i morges, og vi måtte udsætte åbning af nettene med en halv time, så der var først åbent for modtagelse af fuglene kl. 7.

I dag ramte vi præcis samme antal mærkninger som i går, men måske bliver det en rigtig god dag i morgen. Det er efterhånden blevet den mest brugte bemærkning dag efter dag.
Vi har haft gæster i aften, som på vej herud observerede masser af Musvitter og Blåmejser lige udenfor Gedser by, og derfra er der ikke langt til stationshaven. Så måske bliver i morgen virkelig en god dag.

Vi klager nu ikke, for igen i dag ventede der os en af de lidt mere usædvanlige arter. Ret tidligt kunne en melding sendes rundt om en Lille Fluesnapper, så det var godt, at fluenettet ikke er blevet taget ned endnu, selvom vi er kommet ind i efterårsmånederne. ;-)

 
1k Lille Fluesnapper, som fik et par fuglefolk til at komme forbi og kigge med.  Foto: Susanne Primdahl

De meget blæsende dage i starten af ugen oplevede vi mange fugle med meget lidt fedt på kroppen. Efter en mild dag som i går ser det meget anderledes ud, og det var en fornøjelse at ringmærke fire Løvsangere, hvoraf tre havde en fedtscore på 6 og en på 4. Fedt vurderes på en skala fra 0 til 9.

Her ses den ene Løvsanger, som er en fugl fra i år (1k), der med en fedtscore på 6 er rigtig godt rustet til rejsen videre mod syd.
Og nej, den havde ikke fået hold i nakken, men der var åbenbart noget bagved, der skulle tjekkes lige i det øjeblik, jeg tog billedet.  Foto: Susanne Primdahl

Vi aflæste en enkelt 1k Blåmejse i dag. De er ofte svære at sætte køn på i den alder, men dette individ var så kraftigt farvet, at den bestemt var en han. Og så var den i gang med at fælde fra juvenil til postjuvenil fjerdragt.
Juvenil dragt er den første dragt en fugleunge får. Postjuvenil dragt er en overgangsdragt mellem den juvenile og den voksne fjerdragt.

Her er den omtalte Blåmejse, som faktisk virkede mere pjusket på hovedet, end det ses på billedet, fordi den ikke var færdig med at fælde. De gule pletter på den hvide kind er rester af juvenile fjer, som ikke er skiftet endnu.

Her på vingen er alle de kraftigt farvede blå dækfjer postjuvenile, hvor man tydeligt kan se forskellen til de juvenile blågrønne hånddækfjer yderst på vingen, som først bliver skiftet efter fuglens første ynglesæson næste år. Alle svingfjerene bliver også først skiftet næste år.  Foto: Susanne Primdahl

I halen er de midterste to postjuvenile fjer i gang med at vokse ud, og her skiller de sig også tydeligt ud fra de andre juvenile fjer, som slet ikke har den samme blå farve. Derudover har de runde spidser, hvor de juvenile fjer er mere spidse.  Foto: Susanne Primdahl

Klokken er blevet sengetid nu, og det føles, som jeg har fået grus i øjnene, så jeg har kun tilbage at præsentere listen over dagens fangster.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Daily moth report: As expected last night was better for attracting and catching moths. We caught 16 different species including a second Caradrina Kadenii (see some days before). This night we had an additional nice one, which is not really common in Denmark it is named the Pale Lemon-Sallow (Sortpoppelguldugle). It is the second for this part of Falster in Naturbasen (first one was before 2013).

Foto: Robert Luttik

Trækket på Odden: Nattens regn fortsatte til en time efter solopgang, men så begyndte det at klare op, og fredag formiddag blev en fin oplevelse af et varieret træk både over havet og fra land. Ingen store mængder, men lidt over 3.200 fugle fordelt på 37 arter gav et godt indtryk af rigtigt efterårstræk, især fordi der var en del flokke af småfugle. Bogfinkerne (Fringilla coelebs) pyntede mest i statistikken med lige omkring en tredjedel af dagens samlede antal, men der var også flere mindre flokke af Grønsisken (Carduelis spinus) og Tornirisk (Linaria cannabina).

En af fredagens unge Hvepsevåger på udtræk var en meget lys version. Der er stor variation i dragten hos Hvepsevågerne. Til sammenligning en noget mørkere fugl, som trak for et par dage siden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Rovfugletrækket var især præget af færre Spurvehøge (Accipiter nisus) end i de foregående dage, men smukt var det til gengæld med en håndfuld unge Hvepsevåger (Pernis apivorus) som uden videre trak ud over havet forholdsvis tæt forbi observationsposten. På samme måde kom en fin adult/voksen hun Blå Kærhøg (Circus cyaneus).

Havtrækket lagde fint ud med tidlige flokke af Sortænder (Melanitta nigra) i regnen, men med opklaringen faldt også intensiteten i deres træk. Værd at bemærke var også et pænt træk af over hundrede Splitterner for anden dag i træk (Thalasseus sandvicensis).

Grafikken fra den hollandske database Trektellen, som vi bruger sideløbende med DOFbasen viser gennemsnittet af Splitterner per time ved Gedser Odde som røde søjler i dette efterår og gennemsnittet over flere år som en streg. Intensiteten har været højere end normalt i august, men ser nu mere normal ud trods det seneste par dages større antal, og vi må forvente, at trækket af Splitterner nu begynder at ebbe ud for at slutte midt i oktober.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.

Less wind, so we hoped to find more birds in the nets. There were a few more than the days before, but still not many. We caugth 38 birds of which 8 were recaptures and in total 9 different species (see table).

There was a little surprise: the first Yellow-browed Warbler (Hvidbrynet Løvsanger) of the year. Other highlights were a Sparrowhawk (Spurvehøg)  and a Marsh Warbler Kærsanger).

 
Photo: Susanne Primdahl

In the moth traps there were a few more species than the days before, but the wind in the night was still too strong. 

One was very colourful the Pink-Barred Sallow (Toga-Septemberugle).

Photo: Robert Luttik

But also in day time there are a few interesting butterflies/moths flying around the station: several Gul Høsummerfugle (Pale Clouded Yellow) and one Duehale (Humming-bird Hawk-moth). Of the first one we have a picture, but of the second one is very difficult to get a good picture.

 
Photo: Susanne Primdahl

Today Ole had to go to a meeting and that implies no information about the migration at the point, but tomorrow he will be sitting there again.

We were in doubt whether we would open the nets, but decided to it at 7 o'clock. We caught 17 birds of which 9 recaptures (see table below). 

Susanne made a picture of the Redstart (Rødstjert).

Due to wind during the night also not many moths were caugth in the two traps that were placed. We had 2 Large Yellow underwings (Stor Smutugle), one Square-spot Rustic (Gulmærket Glansugle) and one Garden Rose Tortrix (Hvidbroget Rosenvikler).

Tomorrow looks much more promising as well for the birds as for the moths. Wind will be less. So let's hope it will be better. 

Trækket på Odden: Den hårde vind fra sydvest dominerede fortsat onsdag morgen, men tog noget af i løbet af formiddagen, og vejret forekom i det hele taget lidt mildere end onsdag. Trækket mindede dog meget om en fortsættelse af trafikken onsdag med få arter og forholdsvis beskedne tal på den vestrettede havrute ud af Østersøen. Ligesom onsdag landede over en tredjedel af Ederfuglene (Somateria mollissima) – 163 – på vandet ved mødet med Gedser Odde og blev der, mens 276 fortsatte videre mod sydvest. Det var helt overvejende hanner, der var i bevægelse med kun 5,8 procent brune fugle (hunner og årets unger) i flokkene.

På land opstod der et helt fint træk af rovfugle, efterhånden som skyerne forsvandt, himlen blev mere blå, og vinden tog af, mens småfugletrækket forblev temmelig beskedent.

I løbet af de fem standardtimer plus en ekstra trak 19 Hvepsevåger (Pernis apivorus) ud, flest af dem i to småflokke på henholdsvis fire og ni. Alle var unge 1k fugle fra i år.

To af de 19 Hvepsevåger i torsdagens udtræk ved Gedser Odde. De skiller sig ud fra Musvåger (Buteo buteo) med bredere vinger og længere haler. Selv om Musvåger også har gule mundvige og gul vokshud omkring næseborene, er det meget mere iøjnefaldende hos de unge Hvepsevåger - selv på stor afstand. De unge Hvepsevåger har mørke øjne, som adskiller dem fra adulte/voksne Hvepsevåger med gule øjne og grå vokshud. Bemærk desuden det meget lille og helt sorte næb hos de unge Hvepsevåger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Lige om lidt er det slut. Grafikken viser gennemsnittet per time af Hvepsevåger på efterårstræk ved Gedser Odde inden for vores standardtid på fem timer. Kurven viser gennemsnittet per efterår, mens de røde søjler er dette efterårs træk. Det ser ud til, at de unge Hvepsevåger lige nu flyver en anelse senere end normalt, men at det også er ved at være sidste udkald. Første bølge var de voksne/adulte fugle, anden bølge foregår lige nu med de unge Hvepsevåger. Kilde: Trektellen.

Markant var også et lidt større træk end onsdag af Spurvehøge (Accipiter nisus) med over hundrede på de seks timer. Kun få tøvede med at trække ud trods den stadig hårde modvind; langt de fleste jog uden videre ud over havet.

 To af Spurvehøgene i torsdagens træk. Øjenfarven fortæller noget om alderen. De helt unge Spurvehøge har lidt bleggule øjne, som med alderen bliver mørkere og kan ende i (næsten) rødt. Den flyvende fugl på øverste foto har lidt mørkere øjne, som svarer til de et år gamle 2k fugle (andet kalenderår), som ringmærkerne inde på stationen fanger. Fuglen nederst har gule øjne svarende til unge 1k fugle fra i år. Den lille størrelse peger på en han. Den sad et stykke tid og holdt vagt på en låge ind til et område med fangstnet og adgangsforbud for alle andre end ringmærkerne.OBS: Den havde to ben, men sad bare med det ene trukket op i fjerdragten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Grafikken fra den nederlandske organisation Trektellen, som vi bruger parallelt med DOFbasen, viser, at det aktuelle træk af Spurvehøge (røde søjler) foregår lidt senere end det årlige gennemsnit for Gedser Odde (stregkurven), og for dem, der gerne vil opleve Spurvehøgene, er der oven i købet et nyt ryk i vente i oktober. Grafikken viser intensiteten i trækket i form af det gennemsnitlige antal Spurvehøge per time.

Smukke i flugten og værd at nævne som fine oplevelser var også tre Dværgfalke (Falco columbarius) og en adult/voksen Lærkefalk (Falco subbuteo).

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.

Det blæste en halv pelikan i dag - ja, man kunne faktisk fristes til at kalde det en hel pelikan, for det har blæst godt og grundigt fra sydvest hele dagen. Vinden tog til, efter vi var startet på dagens ringmærkninger, og da det blæste mest, var vi oppe på en middelvind på 14,9 m/s med vindstød på 18 m/s.

Vi havde heldigvis ikke åbnet de mest vindpåvirkede net, så vi klarede os igennem standardmærkningen, men vi fik ikke mange fugle i nettene. Blade fik vi derimod i rigelige mængder, og et enkelt net krævede ekstra meget arbejde, fordi der blæste frøstande fra et lindetræ ned i det, og de er altså meget mere besværlige at pille ud end blade.

Med sådan en vind kunne forestille sig, at de mindste fugle ville have det svært, men sjovt nok var det de mindste, der trodsede vinden og aflagde et besøg hos os. Den lille Fuglekonge, som kun vejer omkring 5,5 gram, tog føringen med flest ringmærkninger i dag, og en enkelt Gransanger fik også ring på.

Det er ikke helt rigtig, at det kun var de små, der trodsede vinden, for der har været adskillige Spurvehøge gennem haven. Vi åbnede spurvehøgenettet, men desværre gav det ikke gevinst.

Dagens eneste Gransanger. Foto: Susanne Primdahl

En gruppe på 8 personer besøgte fuglestationen i dag. De ankom først kl. 10, hvor der som regel ikke er så mange fugle at vise frem. Men de fleste Fuglekonger tjekkede først ind efter kl. 10, og en Rødhals fik aflæst den ring, vi havde sat på den i går.
Gæsterne virkede glade for besøget og de fugle, de fik at se, og når vores gæster er glade, er vi det også.

En af de små søde Fuglekonger, som blev vist frem for gæsterne. Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Moths at Gedser Fuglestation: Due to the heavy wind in the night there were not many moths flying around. Only a few were in the traps or near the lights (see table below, only 4 species).

Trækket på Odden: Dagens hårde vind fra sydvest blæste med en middelvind på op til kuling, og der var ikke meget trafik på havruten over de skummende bølger. Fugle kan sagtens flyve i den slags vejr, og det demonstrerede lokalt fouragerende Skarver (Phalacrocorax carbo) og måger da også, men modvinden fik nok en del andefugle til at flyve kortere, end de ellers ville have gjort, og det var formentlig årsagen til mindre træk af ænder end i de nærmeste foregående dage. Noget udsædvanligt var det i hvert fald, at en tredjedel af dagens Ederfugle (Somateria mollissima) stoppede deres træk ved ankomsten til Gedser Odde og lagde sig på vandet – noteret som 85 trækkende sydvest og derefter rastende under ’Havet ud for Gedser Odde’ i DOFbasen til forskel fra 170 trækkende sydvest under ’Gedser Odde’.

Til gengæld var trafikken mere livlig fra land ud over havet mod syd med især et efter forholdene pænt og varieret træk af små rovfugle. Allerede før solopgang røg de første Tårnfalke (Falco tinnunculus) målrettet ud over kystskrænten, og snart fulgte de første Spurvehøge (Accipiter nisus). Vi kan ikke nå at alders- og kønsbestemme de små rovfugle, men både for Tårnfalkene og Spurvehøgene gælder, at vi ser såvel unge 1k (første kalenderår) fugle som voksne/adulte fugle og af begge køn. I alt blev det til 15 Tårnfalke og 69 Spurvehøge. Desuden kom der en Lærkefalk (Falco subbuteo) og flere Dværgfalke (Falco columbarius). Mindst tre trak ud mod syd og en blev noteret som indtrækkende mod nord; det kunne være en af de tre udtrækkende, der kom retur, men når der er et større tidsrum imellem observationerne, bliver den noteret som en mulig fjerde fugl, der måske kommer ind fra havet efter at være trukket ud længere nordpå.

En adult/voksen han Tårnfalk i tirsdagens udtræk. I forhold til den unge lokale han, som også har været vist i dagbogen, har den tydeligt gråt hoved og grå halefjer på oversiden samt en mere rødlig farvetone med få sorte pletter. På undersiden er adulte/voksne hanner ofte rødtonede/laksefarvede til forskel fra de unge Tårnfalke og hunnerne, men der er variation nok i dragterne til, at de voksne hanner også kan have lyse undersider. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mere trægt var det for de større rovfugle. En Rød Glente (Milvus milvus) viste sig kun i et kort glimt over nabolokaliteten Birkemose, før den forsvandt igen. Et par unge 1k Hvepsevåger trak forholdsvis hurtigt og direkte ud over havet, mens to andre tøvede i timevis ved at flyve frem og tilbage mellem grupper af træer i området, og endnu ikke var kommet af sted, da standardtiden for dagens tælling sluttede klokken 11.21.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Robert Luttik, Susanne Primdahl

Så kom der gang i småfugletrækket fik jeg oplyst, da jeg ankom til stationen sidst på eftermiddagen i går. Det så også lovende ud, så jeg så frem til de oplevelser, der ventede på mig til mandagens ringmærkning.

Allerede fra starten af dagen var det tydeligt, at der ikke var mange fugle i haven, og da standardtiden var slut, lukkede vi nettene med kun 25 ringmærkninger i bogen. En af de dage, hvor man også er nødt til at nævne genfangsterne, som i dette tilfælde kunne øge antallet af fugle med 20%

Alle de genfangede fugle var nyligt ringmærket på stationen, bortset fra Rødhalsen, som ramte nettene to gange i dag og også blev aflæst i går. Den er ringmærket et andet sted i Danmark, så nu bliver den indrapporteret til Ringmærkningsadministrationen, så vi ad den vej kan finde ud af, hvor den kommer fra.

Vi fik ikke taget mange billeder af fuglene, men et par stykker blev det da til. Desværre kan jeg ikke vise den fremmede Rødhals, men den så nu også ud, som Rødhalse gør flest.

I stedet havde jeg en lille hidsigprop i hånden, og billedet er taget en brøkdel af et sekund, før den hakkede næbbet i min finger. Fair nok, når jeg lige havde ringmærket, målt og vejet, og så bagefter satte dens tålmodighed på prøve med en fotosession.

Blåmejsen her er en ung fugl fra i år (1K), og på billedet kan man faktisk godt se lidt rester af lysegule fjer på den ellers hvide kind.

Jeg synes, fluesnappere er noget særligt, så da Robert havde ringmærket dagens fluesnapper, måtte jeg lige have et billede af den.

Den Grå Fluesnapper var også en 1K fugl, og desværre kan jeg ikke vise hele fuglen, fordi fluesnappere ikke kan tåle at blive holdt i benene alene, som vi kan gøre med de fleste andre arter.

Når vi ikke har ret mange fugle, er det godt med lidt natsværmere i Roberts lysfælder. Det er trods alt også flyvende væsner, og jeg vil hævde, at Elle-Tandmåleren har en vis lighed med en påskekylling, så det berettiger til et billede på bloggen.

1 styk håndholdt påskeky...  nej, Elle-Tandmåler (Ennomos alniaria)

Igen i nat var der et Blåt Ordensbånd i lysfælden, og i dag var lyset bedre til foto, så I får lige et billede mere.

Blåt Ordensbånd (Catocala fraxini) kigger ud ad vinduet, som den kort efter fik lov til at flyve ud ad.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Nattens fangster i lysfælderne: This night we did not have many species, only 8. And as already mentioned a new Blue Underwing and a Canary-shouldered Thorn. But we had an additional interesting species which has no Danisch name and is called Caradrina kadenii (Glancy Rustic). In Naturbasen there are only 7 entries and they are all from Falster and Hans Lind is the lucky guy with 5 entries. Below you can find a picture of the moth and a table with the species found this night.

Trækket på Odden: Mandag blev en moderat dag på trækruterne, præget af lidt mere vind fra sydøst end i de foregående dage, men tro ikke, at sådan nogle dage er kedelige. Mandag foregik det i godt selskab med et par lokale fuglefolk, og der er ofte mere tid til at fordybe sig i måger, kald af småfugle eller noget andet – måske endda til ’bare’ at slappe af og nyde de fugle, der kommer forbi.

Her er tre af dagens fugle på odden:

Tårnfalken (Falco tinnunculus) var den samme ringmærkede fugl, som i de seneste dage blandt andet har forsøgt at fange en flagermus. Oversiden afslører, at det er en ung han på grund af den grålige overgump (lige over fødderne), som aldrig er grålig hos unge hunner. Bemærk desuden de lyse fjerspidser og en mere brun end rødbrun farve som karakteristiske for de unge 1k Tårnfalke (første kalenderår).

Unge Stormmåger (Larus canus) som denne, der fløj lavt over observationsposten, har ofte en fantastisk tegning på undersiden af vingerne med mørke fjerspidser og -kanter.

Unge Svartbage (Larus marinus) kendes på artens meget kraftige næb, som derfor ser kortere ud end hos for eksempel Sølvmåger (Larus argentatus), selv om de mørke dragter kan være forvirrende ens. Mange synes, at måger er spændende, man endnu flere giver op på forhånd, fordi de ligner hinanden. Man behøver heller ikke at kunne skelne for at læne sig tilbage og bare nyde de imponerende mønstre. Mandag kom mange måger tæt på; der var åbenbart ikke mad nok at finde på stranden, og så fløj de ind på marken ved odden for at finde noget der. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen:
Ole Friis Larsen, Robert Luttik, Susanne Primdahl

Så blev det desværre tid til vores sidste ringmærkningsdag (altså for Amanda & Marie), og på grund af vejret og de få fugle i går tænkte at vi det nok ville blive en meget stille dag. Men der tog vi fejl!

Vi var så heldige at Robert kom til stationen i går, og her til morgen har han kunne vise os mange forskellige tips og tricks, og fortælle historier fra hans mange år som ringmærker. Det viser sig at der er en del forskelle i det danske og det nederlandske ringmærkningssystem - de har for eksempel ikke x-licens,som jo her i Danmark fungerer som en form for træningslicens. Og så skader det jo aldrig at blive bekræftet i, at vi gør det rigtigt godt!

Vi havde 79 nye mærkninger og 12 genfangster, hvor der gemte sig et par lækre fugle imellem. Det var helt klart gransangerens (Phylloscpus collybita) dag i dag - her fik vi 35 nye mærkninger. Som ny mærker (Marie), er det ret fedt, når man når til det punkt, hvor man kender de forskellige arter så godt, at man med det samme ved hvad man skal kigge efter for at aldersbestemme en bestemt art. Det er nemlig forskelligt fra art til art. Ved gransangeren skal man for eksempel kigge efter fældningsgrænse i greater coverts (GC - en specifik del af vingen), hvor man ved fuglekongen (Regulus regulus) kun kan bruge halefjerenes form til at bestemme alderen (spids for ung, afrundet for voksen).

Første overraskelse mødte vi allerede på første runde, hvor vi fik den skønneste natugle (Strix aluco). Den havde allerede en ring på, og var mærket af Anne Hermanns sidste efterår, efter hendes ihærdige forsøg på at fange ugle (inkl. Perleuglen, Aegolius funereus). Ugler er jo en stor fascination for os begge, så det er helt fantastisk at kunne komme så tæt på. De fleste ugler er nataktive, og det er natuglen selvfølgelig også. Her er de dybt afhængige af deres syn og hørelse, og på at kunne snige sig ind på sit bytte. Finder man uglegylp vil man se, at den spiser en enorm mængde mus, og skulle man have tålmodighed til det, kan man endda samle et museskelet, eller i hvert fald en stor del af det, ved at rode gylpen igennem. Hertil kan man endda finde arten på musen ved at kigge på tænderne (man kan finde en guide på nettet, eller sende billeder til Marie!). Mus har jo også en ekstremt god hørelse, men her har uglen så endnu en gang en overhånd - den flyver nemlig lydløst! Uglers fjer er struktureret anderledes end andre fuglearters - svingfjerene har en kant yderst med mere "kamlignende" strukturer, som bryder med luften, når den bevæger sig over vingerne. Fjerene er også helt vildt bløde, hvilket også er med til at gøre dem til stille jægere. Hvis i finder en uglefjer er i heller ikke i tvivl, husk og ae dem!

Den anden overraskelse var en ny art for Marie, nemlig rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla). Det er en helt fantastisk art, så har den også et navn på engelsk der får en til at tænke på pokemoner og drager - Firecrest!

Ung natugle (2k) (Strix aluco). Se hvordan fjerene rundt om næb og øjne danner en disc, dette kaldes en "facial disc", og eftersigende skulle det hjælpe med hørelsen. Bag rækken af fjer i kanten af "disken" gemmer dens øre sig nemlig. Og det ekstra sjove er at uglers øregange er placeret asymmetriske, hvilket hjælper dem til at kunne høre endnu bedre og til præcist at kunne retnings og afstandsbedømme deres bytte. Foto: Marie Rubæk Holm.

Rødtoppet fuglekonge han (1k) (Regulus ignicapilla). Selvom den ligner fuglekongen til forveksling på afstand, vil man, hvis man kigger efter, se det rødlige ved næbbet, den tydelige konstrast ved den sorte øjenstribe, og den mere rød-gule farve på kronen. Så flot lille fugl! Foto: Marie Rubæk Holm. 

Ikke nok med at vi fik set nogle fede fugle og ringmærket en god bunke, så har vi sammen med Robert også kigget på natsommerfugle, her var der også nogle spændende i blandt. 

Nu overleverer vi bloggen til de næste på stationen, men bare rolig vi skal nok komme tilbage og fortælle om flere fede ting fra fuglenes og ringmærkernes verden!

Ps. Marie er også blevet meget bedre til at puste! (det kan i læse mere om i bloggen "Nu vil jeg puste og pruste..." fra i onsdags).

Dagens mærkninstal:

Today we also caught some moths and as I did before I just want to show you the diversity of the night. There were not many moths in the trap, but still we found 13 species. The nicest one of this night were a Red and a Blue Underwing (Rødt og Blåt Ordensbånd). They were both new for me this season. I live in Djursland and I still have to find the blue one. In my garden in Gjerrild I now have more than 500 different species and still every week I find new ones. Before I started I had no idea that one could encounter some many species in your own garden. It is surprising what flies around in the night and they are often very colourfull. Below a table with what we caught and two pictures of the underwings (sorry for the bad quality of the Blue Underwing picture but probably I will catch more the next two weeks.

Folk på stationen: Robert Luttik, Amanda Johannisson & Marie Rubæk Holm

Ringmærkning: Roen fortsætter. Der havde ikke været et særligt skift i vejret, andet end lidt mere blæst end de tidligere dage. Og som mange af jer nok ved efterhånden, så er der behov for skiftende vejr, før der også er et skift i mængderne af fugle. Og trods lidt mere blæst, endte vi med at fange endnu færre fugle end i går. Vi endte op på 25 fugle i alt, 20 nye og 5 genfangster. Dog havde vi lidt flere gennem hænderne, da en håndfuld af vores nye mærkninger endte i nettene på de efterfølgende runder. De fik selvfølgelig lov til at smutte med det samme igen.

På den mest ’spændende’ runde havde vi endnu en dejlig fuglekonge (Regulus regulus), og Marie fik pillet en relativ besværlig gærdesmutte (Troglodytes troglodytes). De små runde muse-lignende smutter har den perfekte størrelse og adfærd til at få rodet sig godt og grundigt ind i maskerne i nettet, og det kan tage lang tid at få pillet dem ud.

Gærdesmutte ungfugl (1k). Dette er bl.a. en af de arter man får flere og flere af i nettene nu hvor efteråret stille og roligt tager over. De er bare ikke til at stå for, og er da også altid lidt interessante, da de kan være en udfordring - både at håndtere (fordi de er så små og runde), og at aldersbestemme. Foto: Marie Rubæk Holm.

Efteråret er trådt til, og det kan vi tydeligt se i fordelingen af arter vi fanger i løbet af standardtiden. Gransangerne har fuldkommen erstattet løvsangere, som vi ikke har fanget i nogle dage nu. Løvsangeren (Phylloscopus trochilus) trækker længere (Afrika syd for Sahara), hvor gransangeren (Phylloscopus collybita) trækker til Sydeuropa. Derfor rykker førstnævnte ud af landet væsentligt tidligere end sidstnævnte. Derudover fanger vi også en betydelig mængde rødhals (Erithacus rubecula), som vidst nok kan ses som kendetegnet for efteråret i Gedser. Denne utroligt dejlige fugl er rimelig begyndervenlig når man skal blive bekendt med at aldersbestemme, da de unge fugle i de fleste tilfælde har en tydelig fældningsgrænse i vingen. Så det er perfekt det er den vi har flest af, og som jeg kan fornemme Marie får bestemt korrekt hver eneste gang nu.

Rødhals er en fugl der er elsket af mange. Min egen mor venter selv spændt derhjemme i Hareskovby på, at ’hendes’ rødhals kommer tilbage til vinter – hun har den nemlig ikke i haven om sommeren. Rødhals er ikke en langdistance-trækfugl, men mange individer rykker alligevel en smule sydpå om efteråret (og modsat om foråret). Det kan ofte komme an på fødeudvalget i et område, konkurrence med andre arter og selvfølgelig konkurrence med andre af samme art. Ligesom gærdesmutten jeg skrev om for nogle dage siden, er rødhalsen også udpræget eneboer. De tolererer sjældent andre rødhalse, og man kan da også se dem jage andre fugle væk omkring foderbrættet om vinteren. Det jeg synes der er sjovt ved denne art er, at det er en af de få arter hvor vi kan bekræfte, at både hanner og hunner synger! Det er særligt vigtigt for rødhalsen at synge om vinteren, uanset køn, da fødeudvalget er mindre, og de derfor har behov for at opretholde et såkaldt vinterrevir, hvor de holder andre fugle væk så de har nok mad til at klare sig. Det er nok derfor min mor kun har én rødhals i løbet af vinteren i sin have. Jeg kan godt forstå at folk er meget draget af denne art, da det kan give en kæmpe lykkefølelse, at se den kraftige rød-orange farve skinne igennem i et ellers gråt og hvidt vinterlandskab.

Nu skal det også gerne blive en lille smule nørdet. Igen skal vi have fat i noget systematik!
Vi mennesker kan rigtig godt lide at putte ting i kasser, for så forstår vi det bedre. Det gælder også når det kommer til at sammenligne forskellige organismer. Når man skal navngive arter, bruger man det system som Carl von Linné fandt på i 1700-tallet. Han grundlagde moderne systematik, som inddeler dyr og planter i grupper. Jeg har en fin huskeregel til at huske de overordnede inddelinger som jeg lærte på biologi-studiet og som lyder: RR KOFSA. Man starter fra venstre, som er en højere inddeling end bogstavet til højre. Remsen ender derfor med at stave: Rige - Række - Klasse - Orden - Familie - Slægt - Art. Husk på denne, det kan blive en hjælp længere nede.
I kender nok alle til to overordnede riger: dyreriget og planteriget. Indenfor hver af disse riger findes der rækker af hhv. dyr og planter, og indenfor disse er der forskellige klasser osv. (forestil jer livets træ). På den måde ’holder vi orden’, og dette særligt ift. hvilke organismer der er tættest beslægtet med hinanden. Så to dyr i samme række er tættere beslægtet end to i hver sin række – og det gælder hele vejen ned i systematikken.
Alle dyre- og plantearter i verden har som udgangspunkt to navne: et slægtsnavn og et artsnavn. Rødhalsens videnskabelige navn er Erithacus rubecula. Første navn (slægtsnavnet) er altid med stort, og andet navn (artsnavnet) er altid med småt. Og så må man også meget gerne huske at skrive hele navnet i kursiv! Artsnavnet ’rubecula’ nedstammer fra det latinske navn ’ruber’ som betyder rød, og henviser sjovt nok til rødhalsens karakteristiske farve på hoved og bryst. Slægtnavnet Erithacus derimod er interessant, fordi det i sig selv betyder "rødhals" (erithacos = robin, det engelske navn for rødhals). Rødhalsen er den eneste fugl i denne slægt. Normalt er der i det mindste et par fuglearter i samme slægt, men pga. molekylære redskaber, har man frasorteret to asiatiske rødhalse-lignende fugle, og vores europæiske rødhals blev efterladt som den eneste tilbage i Erithacus-slægten.
Ikke nok med dette, så blev rødhalsen også førhen anset som en del af drosselfamilien (Turdidae, som inkluderer fx. solsort og sangdrossel). Men efter slægtskabsanalyser, igen baseret på molekylære undersøgelser, er den nu anset som en del fluesnapper-familien (Muscicapidae).

Tag det ikke så tungt hvis det er TOTALT forvirrende det her. Så vil jeg hellere have I kigger ud af vinduet, og ser om I kan spotte den lille røde plet hoppe rundt på jorden, og give den lidt hjertelige tanker med på vejen.

Rødhals ungfugl (1k). Jeg har ingen ord, det er bare en af de dejligste fugle vi har herhjemme! Nyd dem, deres smukke sang de synger året rundt (!) og deres dejlige klikken i busken. Foto: Marie Rubæk Holm.

Det kan godt være vi havde en rimelig sløv dag når det kommer til antallet af fugle i nettene. Til gengæld havde vi nogle sjove oplevelser med pattedyrene i stationshaven! På åbnerunden var vi lige ved at fange en flagermus i et net som Marie lige havde åbnet. Den var nok blevet lidt overrasket over, at dens rute var blevet blokeret af os. Heldigvis fandt den selv vej ud igen. Senere på morgenen kaldte Marie på mig lige efter vi startede en netrunde. Jeg susede tilbage til hende, for man ved jo aldrig om hun havde pillet en sjov fugl ud. Det var til gengæld en lille bitte museunge, der var kravlet ud på grusvejen ved siden af huset. Den var stadig så ung, at den ikke kunne finde ud af at gå rigtigt. Marie fik pænt gennet den ind i busken, så der ikke var nogen (eller noget) der tilfældigvis stødte på den og kunne gøre den ondt.

Dagens mærkningstal:

Trækket på Odden: Sat på spidsen blev det en herlig lørdag med især masser af godt selskab af fuglefolk, godt vejr og et helt fint træk. Vejret var det samme som fredag, men med lidt mere vind fra syd-sydøst, og det var måske det, der skubbede lidt til balancen og gav os en smule mindre træk af ænder over havet, men til gengæld lidt mere træk fra land. Desuden ser flere engagerede mennesker altid mere end færre, og hvis man kigger godt efter på tallene i DOFbasen, kan man se, at vi kigger i forskellige retninger og efter forskellige fugle, når vi er mange nok.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Det er dog ikke kun trækket af fugle, der sørger for god underholdning på sydspidsen af Danmark, men også lokale fugle. En af dem er lige for tiden en Tårnfalk (Falco tinnunculus), som dag for dag er blevet tryggere ved fuglefolket, kameraer og kikkerter. Fugle ser ellers ud til at opfatte den slags udstyr som ’glasøjne’, der kigger på dem og på den måde udgør en trussel, for vi kan se, at de normalt flytter sig længere væk, når de bliver kigget på. Denne Tårnfalk hænger nu i luften og ’muser’ ganske få meter fra os. Vi kan se, at det er den samme lokale falk hver dag, fordi den er ringmærket.

Lørdag formiddag så vi den pludselig jagte en flagermus over marken tæt på kystskrænten. Flagermusen må være blevet skræmt op af falken, som til gengæld ikke rigtig så ud til at ane, hvad den skulle stille op, da de begge landede på marken, og falken havde en chance for at slå kløerne i flagermusen, som et øjeblik senere røg i luften igen og slap væk, da falken så ud til at miste interessen for den. Flagermusen manøvrerer ved hjælp af lyd, Tårnfalken ved hjælp af sit skarpe syn, så det var hørelsen, der vandt den runde.

Her missede Tårnfalken sin chance for at tage flagermusen på marken, og ser bare til, mens flagermusen flyver op.

I luften blev falken hurtigt udmanøvreret af flagermusen, og her erkendte Tårnfalken efter et par forsøg sin underlegenhed og fløj væk.

I stedet blev en mus det næste måltid for Tårnfalken. De kraftige mørke tegninger på undersiden viser sammen med de brede mørke bånd og afrundede spidser på halefjerene, at det er en ung Tårnfalk fra i år. Ringen sidder på det venstre ben. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Lidt senere så vi Tårnfalken fange en mus, og det var synd for musen, men falken fik stillet sin sult, og vi oplevede, at falken har lært at klare sig på naturens vilkår.

Her til eftermiddag nød Marie og Amanda deres sidste hele dag på stationen ved at besøge den lokale restaurant Købmandsgården til en omgang frokost. Det er også ved at være tid til udskiftning i stablen, og idag ankom Robert, som skal stå for ringmærkningen de næste to uger sammen med Susanne, som ankommer imorgen. Det er altid skønt når der kommer nye (og gamle) ansigter på stationen, og snakken gik da også resten af eftermiddagen og aftenen om stort og småt. Vi (Marie og Amanda) glæder os til at suge til os af viden fra Robert under morgendagens mærkning, inden vi pakker sammen og tøffer tilbage mod København.

Folk på stationen: Amanda Johannisson, Marie Rubæk Holm, Robert Luittik, Ole Friis Larsen.