Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tålmodighed betaler sig

onsdag 17. januar 2024
af Henrik Jørgensen

Faktisk var der ikke meget at sige til dagen i dag andet at det var virkelig koldt og meget blæsende, så bare turen ud til vandet for at ligge brød ud i få minutter var nok til at man var gennemkold.

Ikke nok med det så begyndte det også at sne lidt op ad formiddagen, men pludselig midt i snestormen gik 2 sølvmåger endelig i fælden så tålmodighed betaler sig. Det har selvfølgelig også en smule at gøre med at fælden er blevet rykket tættere på kysten og der så kan fodres bedre og det gav nu endelig gevinst.

Det er ikke hvert år det kan lade sig gøre at fange måger her på Odden, så det var fedt at fange lidt ud over det vi plejer.

Vinden har lagt sig og jeg har været ude et par gange og fjerne sne fra nettet så i morgen kan der fanges drosler igen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Sølvmåge/Herring gull 2

På stationen: Henrik Jørgensen