Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Upålideligt træk

torsdag 5. oktober 2023
Stadig Blåmejser - ellers stille dag
af Lars Ulrich Rasmussen & Ole Friis Larsen

 

Ringmærkningen: Det blev en stille dag og stadig besøg af Blåmejser.

Fangster 5. oktober 2023
Art Ringmærket Aflæst
Jernspurv/Dunnock 3
Rødhals/Robin 4 2
Munk/Blackcap 3
Gransanger/Chiffchaff 3
Fuglekonge/Goldcrest 2 1
Blåmejse/Blue Tit 38 1
Musvit/Great Tit 2
Bogfinke 1
i alt 56 4

Trækket på Odden: Endnu en dag med rustik regn før solopgang og hård vind. Trækket forekom noget nedslidt, og det eneste pålidelige træk var måske kun de ænder og måger, der kom over havet. Landtrækkets fugle var selvfølgelig også på vej sydover, men noget kunne tyde på, at en del udtrækkende fugle i virkeligheden vendte om ude over havet og kom ind igen længere inde mod Gedser By.

Onsdag havde ringmærkerne i hvert fald bemærket, at de næsten udelukkende så Spurvehøge (Accipiter nisus) flyve mod nord gennem og over fuglestationens have, hvor de plejer at se dem flyve i sydlige retninger ud mod Odden. Det gør det sværere at undgå at tælle de samme fugle to eller flere gange, hvis de forsøger at trække ud igen fra Gedser Odde senere samme dag eller dagen efter. Vi gør vores bedste, og i sådan en blæst er risikoen ikke så stor, når de større rovfugle, som vi faktisk kan følge, ser ud til at søge tilbage langt mod nord og snarere ender med at krydse over til Lolland.

 GFU tookt 907Den ene af to Sorte Glenter over Gedser Odde torsdag formiddag. Skarpe bliver billeder på stor afstand næsten aldrig, men de er gode som dokumentation og til nærmere bestemmelse af fuglene. Sorte Glenter er ikke sorte, men chokoladebrune. De hvide prikker på oversiden af vingerne viser, at det er en ung glente fra i år. Kløften på halen er mindre dyb end hos Rød Glente, og når halen bliver bredt ud, kan den ligefrem være afrundet som på det nederste billede. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU tookt 909

Sådan gjorde flere Røde Glenter (Milvus milvus), Musvåger (Buteo buteo), Spurvehøge og Tårnfalke (Falco tinnunculus) torsdag morgen og formiddag. Nogle af dem var endda slet ikke så langt ude over havet, at de blev talt med som udtrækkende, men vendte om før kysten eller ganske kort ude over havet. Interessante var to Sorte Glenter (Milvus migrans), som slet ikke forekom interesserede i at trække. Det var to unge fugle fra i år, og de kom selvfølgelig på træk længere væk fra, idet Sort Glente slet ikke yngler i Danmark, men den ene fløj længe rundt over området med fuld kro – så den havde ædt sig godt mæt – uden for eksempel at slutte sig til Røde Glenter eller Musvåger på udtræk og i trækforsøg. Den anden dukkede op, lige før standardtiden sluttede 11:50 og kredsede sammen med den første, også uden at vise interesse for at trække videre, så de blev begge noteret i DOFbasen som rastende og fouragerende.

GFU tookt 906Torsdagens enlige Fjeldvåge (Buteo lagopus) på udtræk var en adult/voksen han. Vi plejer at sige, at hannerne har 'skæg' i form af en mørk plet på struben ned over halsen, mens hunnerne har 'forklæde' i form af en mørk bug, (hvilket de unge også har). Bemærk også til forskel fra hunnernes (og de unges) hvide halefjer med mørkt endebånd, at hannerne har flere mørke bånd på de hvide halefjer, men de er grovere end hos Musvåger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tak til to lokale fuglefolk, som fandt dagens Almindelige Kjove (Stercorarius arctica), før den lidt uventet forsvandt mod nord, og i det hele taget gjorde et par af standardtidens fem timer sjovere, end de ellers ville have været.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Lars Ulrich Rasmussen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.

 

Overraskende success i dårligt vejr

onsdag 4. oktober 2023
af Freya G. Mørup-Petersen & Ole Friis Larsen

Da vi vågnede, hylede vinden i alle kroge og store regnskyer truede på dmi's radar. Vi gik allerede ud fra, at denne dag ikke ville gå over i historien som en dag med mange fugle og gik i gang efter regnen var afværget. En fugl ville gøre en dag med dette vejr godt - eller det tænkte vi, idet vi gik ud for at åbne de få net, der ikke stod i strid vind. Det viste sig dog, at vi tog fejl!

Allerede mens vi åbnede et net hoppede en fuglekonge i et af nettene og efterfølgende bød dagen på en lille håndfuld blåmejser og rødhalse. Vi genfangede blandt andet en gammel blåmejse fra november 2021. Desuden bød dagen på en overraskelse, da der uventet gik en Misteldrossel i nettet - det er ikke en fugl der fanges mange af og er kun den 16. for stationen. Jeg fik lov til at ringmærke den store drossel, hvorefter jeg lod den flyve og den kaldte sit trillende kald.

384547012_629357579371605_3381340798297986364_n.jpg3k+ Misteldrossel

Så dagen blev langt bedre end forventet med dette uvejr - forhåbentlig gælder det samme i morgen, hvor dagen vil byde på lignende vejr.

Aftenopdatering

Henrik og jeg tog på aftenfangst på stranden langs odden. Det var første gang jeg har været med på aftenfangst og det var med noget succes - vi fangede en stor præstekrave og tre almindelige ryler. At fange fire fugle på en aftenfangst er ret usædvanligt, men vildt fedt!

384547710_1022008365509702_4265312163391380930_n.jpg

1k Stor Præstekrave

Dagens ringmærkning og kontroller/ the ringing and recaptures of today:

Jernspurv/ Dunnock: 1/0

Rødhals/ European Robin: 5/2

Misteldrossel/ Mistle Thrush: 1/0

Fuglekonge/ Goldcrest: 2/0

Blåmejse/ Blue Tit: 26/1

Korttået Træløber/ Short-toed Treecreeper: 0/1

Bogfinke/ Chaffinch: 1/0

Stor Præstekrave/ Common Ringed Plover: 1/0

Almindelig Ryle/ Dunlin: 3/0

I alt: 37/4

Trækket på Odden: ”Forført af lyset”, står der på en udstillingsplakat inde på den gamle marinestation på landets sydligste punkt, og det er lige, hvad man bliver af at møde op i god tid til de daglige solopgange. Onsdag foregik det i hård vind på op til 13 meter i sekundet; dagen begyndte mørk og overskyet med et par heftige byger.

GFU onokt 905Solopgangen onsdag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Alligevel kom der er fint havtræk med lige over tusind Ederfugle (Somateria mollissima) og over 860 Pibeænder (Mareca penelope), men lidt overraskende kun en snes Sortænder (Melanitta nigra). Overraskende var det også at opleve et stort træk fra land ud over havet i den hårde vestenvind, både småfugle og rovfugle. Især i de første timer kom der rigtig mange finker. Langt de fleste fra Bogfinker (Fringilla coelebs), men der var også enkelte kald af de mere nordlige Kvækerfinker (Fringilla montifringilla), så de blev alle noteret som et miks af Bog- og Kvækerfinker på en dag, hvor der også var travl trafik over havet og rovfugle.

Bemærkelsesværdige var også syv Sølvhejrer (Ardea alba), der kom ind over land i samlet flok fra sydøst, landede ned i det skjulte mosehul på marken ved odden, og så en halv time efter trak ud igen mod syd.

 GFU onokt 902Dagens flok af Sølvhejrer på vej ud efter en pause på dansk grund. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Blandt rovfuglene var det sjovt at opleve tre arter af våger inden for det samme par timer med nogle af årets første Fjeldvåger (Buteo lagopus) og nogle af årets sidste Hvepsevåger (Pernis apivorus) samt nogle Musvåger (Buteo buteo), hvoraf de fleste dog vendte om og forsvandt mod nord.

GFU onokt 903To af onsdagens Røde Glenter (Milvus milvus) på udtræk. Den øverste en voksen/adult fugl med tydelig hvis iris i øjet, men også et gråt hoved, som står skarpt aftegnet mod den rødtonede fjerdragt. Nederst en ung fugl fra i år med mørkere iris og en mere diffus grænse mellem hovedet og kroppen, hvor der ses en del lyse fjer ned over undersiden. Det giver i det hele taget et indtryk af 1k-glenterne (første kalenderår) som lysere end de voksne/adulte. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU onokt 904

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Lars Ulrich Rasmussen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.

 

Havets hårde halse trodser bølgerne

tirsdag 3. oktober 2023
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: 

Efter de sidste dages mange blåmejser tog vi ingen chancer og satte færre net op. Første runde var der ca 10 fugle og derefter tog vinden ret meget til og så var der næsten tomt på hver runde på nær en masse blade. Fra Gedser by blev der meldt om over 100 blåmejser så vi var klar, men de kom aldrig her ud på Odden, men jeg tænker at de ikke havde lyst til at komme ud i det åbne i den hårde vind.

Til Aften tog Freya og jeg ud for at køre natfangst i kraftigt regnvejr og vind og da vi nåede godt gennemblødte hen til trappen ned til stranden kunne vi se lilla lys på stranden(Ravsamler) så vi vidste at så ville fuglene være skræmt væk så vi måtte gå tilbage igen til fuglestationen.

I morgen tidligt loves der kraftig vind allerede fra start så det bliver nok ikke til mange fugle, dog har vi så stadig en masse på stationen som skal laves så vi kommer dog ikke til at kede os.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Gærdesmutte/Wren 1

Rødhals/Robin 12

Solsort/Blackbird 1

Sangdrossel/Song thrush 2

Vindrossel/Redwing 1

Munk/Blackcap 1

Gransanger/Chiffchaff 1

Fuglekonge/Goldcrest 1

Total 20

Trækket på Odden: En opdatering for både mandag og tirsdag med fint træk af svømmeænder og andre andefugle over havet, selv om forholdene for fuglene var vidt forskellige.

Begge dage var overskyede og milde med temperaturer på 16-18 grader, men mandag holdt vinden fra sydvest sig i ro med en styrke på lige omkring 5 meter i sekundet, mens den tirsdag tog til i styrke fra sydøst med 6,2 meter i sekundet, drejede i syd og sydvest og nåede op på 12,3 meter i sekundet i løbet af de fem faste observationstimer. Begge dage var i øvrigt noget disede med nedsat sigtbarhed til 5-7 kilometer, så det var kun vinden, der gjorde forskellen.

 GFU okttir 899Trækket af Ederfugle er stadig stærkt præget af mange hanner til forskel fra de brune hunner og deres unger fra i år. Mandag og tirsdag var der mellem seks og syv procent brune fugle i trækket, og i mange af flokkene var der udelukkende hanner. Senere bliver det (forhåbentlig) anderledes. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tirsdag kom der 270 færre Pibeænder (Mareca penelope) med rundt regnet 870 mod 1.140 mandag. Tilsvarende var der fald i antallet af Spidsænder (Anas acuta) fra 215 til 80, Skeænder (Spatula clypaeta) fra 108 til 8 og Krikænder (Anas crecca) fra 200 til 50. Til gengæld tog trækket af Ederfugle (Somateria mollissima) til med 400 fra lige under 850 til lige under 1.250; de er mere vant til barske havforhold. Det samme var tilfældet for trækket af Sortænder (Melanitta nigra), som steg med 900 fra lige omkring 250 til 1.150 og de smukke Fløjlsænderne (Melanitta fusca) fra 11 i mandagstrækket til 65 tirsdag. Om det alt sammen var på grund af vinden er ikke til at vide, men er en nærliggende tanke.

SkeandGrafikken fra den nederlandske database Trektellen afslører, at dagene med mange Skeænder i overgangen melem september og oktober har været usædvanlig. Kurven viser det årlige gennemsnit per time, de grønne søjler viser sidste års intensitet i efterårstrækket, og de røde søjler gælder for i år, hvor især de første dage af oktober skiller sig markant ud. 

Værd at bemærke for de to dage er også, at begge bød på flere af havets rovfugle med mindst en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus) og den lidt mindre og mere sjældne Lille Kjove (Stercoraraius longicaudus) om mandagen og hele seks Almindelige Kjover tirsdag, hvoraf de tre fløj samtidig forbi, lige før standardtiden sluttede.

Mandag var der flere folk til at registrere trækket, og nogle koncentrerede sig ligefrem om trækket af småfugle, som derfor blev dækket helt fint den dag, mens der i det meste af tiden tirsdag kun fra fuglestationens træktæller, som skal koncentrere sig om det havtræk, der gav mange flokke hen over formiddagen, hvorfor meget af dagens småfugletræk ikke blev hverken set, hørt eller talt. Det giver derfor ingen mening at sammenligne tallene for de to dage, men man kan få et fint indtryk af det småfugletræk, der foregår lige nu ved at glæde sig over tallene fra Gedser Odde i DOFbasen for mandag.

Se alle (tirs)dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Lars Ulrich Rasmussen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.

 

Blåmejserne er over os!

mandag 2. oktober 2023
Travl og spændende dag domineret af Blåmejser
af Lars Ulrich Rasmussen

Vi var beskæftiget med Blåmejser i dag og det var interessant og smertefuldt!

Henrik Jørgensen ankom til sin første dag og nåede lige at stå ud af bilen - så var han igang sammen, med vi andre.

Fangster 2. oktober 2023
Art Ringmærket Aflæst
Gærdesmutte/Wren 1
Jernspurv/Dunnock 1
Rødhals/Robin 16 1
Ringdrossel/Ring Ouzel 1
Sangdrossel/Song Thrush 3
Vindrossel/Redwing 3
Rørsanger/Reed Warbler 1
Munk/Blackcap 2
Gransanger/Chiffchaff 12
Fuglekonge/Goldcrest 8 1
Blåmejse/Blue Tit 204
Musvit/Great Tit 8
i alt 260 2

 

På stationen: Henrik Jørgensen, Hans Lind, Mads Elley, Gert Jeppesen og Lars Ulrich Rasmussen

Den store kursus dag

søndag 1. oktober 2023
Mange fugle og mange kursister
af Lars Ulrich Rasmussen

Det var en vanskelig start på mit ophold på GFU her i efteråret.

Vi havde et forrygende kursus i weekenden med mange fugle og 10 begejstrede deltagere i alle aldre og begge køn.

20231001 101015

Der var en Spurvehøg imellem.

Fangster 1. oktober 2023
Art Ringmærket Aflæst
Spurvehøg/Sparrowhawk 1
Jernspurv/Dunnock 4
Rødhals/Robin 43
Sangdrossel/Song Thrush 8
Vindrossel/Redwing 3
Munk/Blackcap 6
Gransanger/Chiffchaff 33
Fuglekonge/Goldcrest 26 2
Grå Fluesnapper/Spottet Flycatcher 1
Blåmejse/Blue Tit 184 1
Musvit/Great Tit 6 1
Kvækerfinke/Bramling 1
Grønsisken/Siskin 1
Lille Gråsisken/Lesser Redpoll 1
i alt 318 4

På stationen: Henning Ettrup, Amanda Johannisson, Anne Ramskov Hermanns,Lars Ulrich Rasmussen, Hans Lind, Robert Luttik

Lots of people around

lørdag 30. september 2023
Kursus for ringmærkere på fuglestationen og Euro Bird Watch på Gedser Odde.
af Robert Luttik og Mads Elley

Today we had a course for starting ringers and it was cozy and very crowded in the garden and the laboratory. The people learned how to handle birds in a safe way: ringing, some measurements, aging and trying to find out what the gender of the bird is.

cursus

The weather was not so good for catching many birds: a bit too much wind and sunny, which makes the nets visible.

We caught 98 birds of which were 5 recaptures.  Top 3: Blue tits, Robin and Coldcrest (see table).

 table 30092023

Last moths of the day: Today 13 species, no new species (see table). The weather in the night was not really good, due to the wind the moths were not much flying. In 2 weeks, we caught 41 different species.

moths 30092023

This was my last blog, I assume the rest of the year it will be in Danish again. Lars Ulrich Rasmussen is taking over the stick.

Till next year

With kind regards

Robert

 

Trækket på Gedser Odde.

Fra morgenstunden var der ikke de store forventninger til trækket over havet, da vinden var ret kraftig fra vest. Det viste sig også hurtigt at holde stik. Ikke mange Ederfugle og kun Pibeand leverede et reelt træk i dag. Splitterne var dog godt repræsenteret formiddagen igennem. En enkelt Alm. Kjove og to Nordiske Lappedykkere var krydderiet i dag.

Småfuglene kom derimod i ganske pæne antal med Bog-/Kvækerfinke og Grønsisken som de mest talrige. 7 trækkende Bjergvipstjerter og dagens overraskelse, to Stor Korsnæb, er også værd at nævne.

186 Spurvehøge og 33 Tårnfalke er godkendt og Rød Glente kom også i et vist omfang, men ellers var der heller ikke blandt rovfuglene de store antal i dag.
Se dagens observationer i dofbasen:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=30-09-2023&obstype=observationer&species=alle&obserdata=4874GFUT&sortering=dato

Formiddagen blev i høj grad præget af et glædeligt stort antal besøgende til Euro Bird Watch 2023, som GFU også stod for i dag.
Læs hvordan det forløb her:
https://www.gedserfuglestation.dk/nyheder?nyhed_id=131&category=

Mads

IMG_4201.JPG

Visit from Sweden

fredag 29. september 2023
af Robert Luttik

Today I opened only 150 meter net, because I as the only ringer and I did not want to have too many blue tits. I caught in total 76 birds (2 recaptures). As the days before the topspecies in number were the Blue Tit and the Chiffchaff.

The recapture of the Chiffchaff was ringed in Sweden.

table 29092023

Tomorrow will be a busy day. There will be a course for new ringers and Hans was very busy with preparing for tomorrow, with a litle help of Gert. The house will be full. A big contrast with the days before. Lets see what it will bring.

Moths of the day: Today 15 species, of which one new for the season: the Diamondback Moth (Kålmøl, see picture). This moth is considered to be a pest, because it eats leaves of cruciferous plants including cabbages.

moths 29092023

 koolmot            Diamondback Moth 

 

 

The second Red-breasted Flycatcher (Lille Fluesnapper) of the season

torsdag 28. september 2023
A nice surprise for Philip and a nice surprise for "træktællerne på Odden"
af Robert Luttik og Mads Elley

Today we had in total 107 birds of which 6 were recaptures. Again the Robins, Chiffchaffs and Blue tits were the species that dominated the day. Highlight of the day was the second Red-breasted Flycatcher (Lille Fluesnapper, see picture) of the season. After the second round I gave Philip a bag with a surprise bird, a kind of present for helping me out. Else I would have had a very busy and not pleasant day yesterday. It was the Red-breasted Flycatcher and that was a new hand species for him and that made him very happy.

table 28092023

lille fl                 Lille Fluesnapper (1K)

Moths of the day: Today 12 species, of which two new for the season: the Silver Y (Gammaugle).and the Barred Sallow (Guldugle, see picture).

moths 28092023

guldugle Guldugle

 Trækket på Gedser Odde

Orla Jacobsen og Mads Elley var mødt op fra morgenstunden for at dække standardtiden i dag. De første Ederfugle og Sortænder dukkede op i dagens første lys, og efterhånden kom der også gang i Bogfinke, Hvid Vipstjert og Grønsisken. Vi er nu nået så langt hen på året, at svalerne er ved at være igennem, men de afløses jo af andre arter. Spurvehøg og Dværgfalk var pænt repræsenteret i dag mens svømmeænderne stadig kun ses i mindre antal.
Det var klart, at det ikke ville blive en specielt mindeværdig dag, indtil ...!

Omkring halvvejs gennem standardtiden gik Orla en tur rundt om den gamle marinestation for at se om "der skulle være noget i krattet". Det varede ikke længe, før han kom tilbage og sagde: "Jeg har en mulig Isabellastenpikker!" Vi gik begge hen for at finde fuglen igen, og heldigvis var den meget samarbejdsvillig. De første billeder blev taget (mobiltelefon gennem teleskopet) og fuglen blev meldt ud på Birdalarm. Hurtigt kom der positive kommentarer, som bekræftede os i bestemmelsen. Den var god nok! I løbet af det næste stykke tid kom en del forbi og fik set fuglen, inden den forsvandt på marken. Heldigvis blev den genfundet et par timer senere, og sidst på dagen var jeg derude igen og kunne med glæde konstatere, at den stadig var der i hvertfald frem til klokken 18. Der er således håb om, at den bliver her og forhåbentlig kan ses igen i morgen, måske endda i weekenden.

Isabellastenpikker er en reel sjældenhed i Danmark. Dagens gæst er landets 7. fund, hvis den godkendes af SU. Sidst på dagen fik Louis indsamlet et par pøller, så der skulle gerne være styr på også den del af dokumentationen.

Artens nærmeste yngleområde er i det sydøstlige Europa, i Grækenland, Tyrkiet og derfra mod øst. Den er almindelig i Centralasien og Mongoliet. Det er velkendt, at enkelte individer af flere arter trækker i den forkerte retning. De kommer så at sige "forkert ud af rundkørslen" og trækker vinkelret på den normale trækretning. Fugle fra Centralasien og Sibirien kan derfor trække mod vest i stedet for mod syd og derfor ende i Europa. Dagens gæst på Odden kan derfor sagtens være kommet rigtigt langt væk hjemmefra. Det får vi jo nok aldrig svar på, men under alle omstændigheder er det jo en velkommen gæst og et behageligt afbræk i den daglige træktælling.

IMG_4185.JPG
Dagens Isabellastenpikker

På stationen i dag: Robert Luttik, Philip Elbek, Orla Jacobsen og Mads Elley

Ud i morgengryet med Venus som ledsager

onsdag 27. september 2023
af Philip Elbek, Robert Luttik & Ole Friis Larsen

 Ringmærkningen: Dagen i dag virkede lovende, både på grund af tidspunktet på året som altid giver store ryk af rødhalse, men også vejret som var stille og diset. 

Der var en del lyde fra krattene og på første runde klokken 7:00 var der fugle i næsten hvert net. Vi fik hidkaldt assistance og de næste to timer stod den på intens udplukning og ringmærkning af over 200 fugle, fordelt på rødhalse, blåmejser og gransangere. En morgen jeg ikke kommer til at glemme! Så snart klokken slog 9 begyndte solen at dominere og fuglene forsvandt. 

20230927_113304.jpg
Rødtoppet Fuglekonge (t.h.) og Fuglekonge (t.v.). Man kan tydeligt se hvordan Rødtoppet Fuglekonge er mere kontrastrig i hovedet og generelt har mere smæk på farverne. Foto: Philip Elbek

 Skaermbillede_2023-09-27_190325.jpg

Moths of the day: Today 13 species, of which only one is new for the season: the Box Tree Moth (Buksbomhalvmøl, see picture). This is an exotic species which was recorded for the first time in 2006 in Germany and can now be found in most parts of Europe. The species is native to the far east (o.a. Japan and India). It can be considered as a pest, because it can defoliate Buxus species to a large extent.

moths 27092023

buxus mot                                          Box Tree Moth (Buksbomhalvmøl)

Trækket på Odden: Træktællingerne fmor Gedser Fuglestation er selvfølgelig et arbejde, der skal udføres og passes som ethvert arbejde, selv om det er frivilligt og foregår uden løn, og der kan være dage, som er virkelig travle, men der er også dage med mindre pres på og mere tid til at nyde de oplevelser, der rent faktisk kommer strømmende til stedet. Onsdag morgen var sådan en dag med et vist arbejdspres og en god fornemmelse af at være til nytte, men også øjeblikke til at glæde sig over naturen.

Lige for tiden er det Venus, der viser vej fra fuglestationen ud til odden i mørket før solopgangen. Planeten lyser klart på himmelen som en lille halvmåne, og derfor er det let at se, at det er en af vores nære ledsagere i solsystemet og ikke en fjern stjerne.

 GFU tdg 890Pibeænder tidligt på færde i morgentrafikken ved Gedser Odde. Foto: OIe Friis Larsen/GFU

De seneste morgener har været præget af efterårsstemning med smukke flokke af ænder som mørke silhuetter allerede på solopgangens glødende og violette himmel. Det har været travle morgener med Ederfugle (Somateria mollissima), Sortænder (Melanitta nigra) og Pibeænder (Mareca penelope) samt en lille håndfuld Spurvehøge (Accipiter nisus), som har overnattet i nærheden. Lidt småtravlt, men rigeligt til at nå at få talt og noteret.

GFU tdg 889Gransanger (Phylloscopus collybita) på morgenjagt efter insekter i hybenbusken, som vi bruger som læskærm på observationsposten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag fortsatte som de foregående dage med optræk til et fint træk af andefugle, som vi gerne vil tælle i massevis, fordi det er et godt tegn på sunde bestande der, hvor de yngler i store dele af Østersøen, højt mod nord og langt ind i Sibirien, men så ebbede det ud op ad formiddagen og kom stadig kun til at ligne traileren til en længere film. Fra land kom der næsten ingen småfugle helt ud til Odden. Bare to Bogfinker (Fringilla coelebs) blev det til – i forhold til, at der var cirka 45 i gang med at finde mad på jorden lige ved indkørslen til fuglestationen på vej hjem.

GFU tdg 888Sollyset var så stærkt i det sommerlige vejr onsdag formiddag, at nogle kom i tvivl, om den Sorte Glente i flokken af Røde Glenter nu over var en Sort Glente, fordi de var vant til at se den mere sort i dårligere lys. Til sammenligning med den Røde Glente på det nederste billede var den dog klart brun uden den Røde Glentes rødtonede fjerdragt. Man kan også fornemme en mindre kløft i halen og i det hele taget en mere kompakt form med kortere vinger. Bemærk de små hvide pletter på oversiden af vingen. De lyse spidser på de lange dækfjer på den Sorte Glentes hånd er med til at vise, at det er en ung fugl fra i år i sit første kalenderår (1k). Den Røde Glente har endnu ikke hvid iris i øjet, men grålig, så det er en yngre fugl fra sidste år (2k) Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU tdg 893

Rovfuglene fulgte også de seneste dages mønster med lidt gang i den af overnattende fugle i lokalområdet, og så en lang pause, før der for alvor kom trækfugle nordfra. Det blev til en sprudlende oplevelse i den sidste standardtime plus en ekstra times forlængelse hen over middag. Mange med kikkerter nød i stilhed et elegant træk af Røde Glenter (Milvus milvus), der nåede op på 29, Spurvehøge, lidt unge Hvepsevåger (Pernis apivorus) – måske nogle af de sidste - Musvåger (Buteo buteo), en Sort Glente (Milvus migrans), en Vandrefalk (Falco peregrinus) og nogle vanskeligt registrerbare Dværgfalke (Falco columbarius). Vi så en del flyve ud, men der var også en del dobbeltgængeri i form af en-to af de små falke, som hele formiddagen fløj ud over vandet og kom tilbage med småfugle, som de så åd i fuld offentlighed midt på den nysåede mark på Odden. På et tidspunkt så vi to jage samtidig, så to var dagens minimum, men hvor mange gange så vi dem igen, igen, og hvor mange så vi reelt flyve forbi og forsvinde sydover? Det blev til et lidt forsigtigt skøn på otte i DOFbasen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Philip Elbek, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.

A day like yesterday and the day before

tirsdag 26. september 2023
Chiffchaffs, Blue Tits and Robins and late in the morning a Red-breasted Flycatcher that managed not to fly in one of the nets.
af Robert Luttik & Ole Friis Larsen

As the title indicates a day as we had before with many Robins Chiffchaffs and Blue Tits. In total 172 birds of which 7 recaptures. In the garden, late in the morning, a Red-breasted Flycatcher was seen and heard, but not caught (maybe tomorrow you never know).

20230926_083341.jpg
En fin ung sortmejse blev ringmærket. Kun årest nr. 2. Foto: Philip Elbek

26092023

Moths of the day: Today 17 species, of which are four new for the season: the Mallow (Katostmåler), the L-album Wainscot (Det Hvid L, see picture), the Lesser Yellow Underwing (Svagtskygget Smutugle)) and the Large Wainscot ( Stor Sivugle, see picture) The L-album Wainscot is a species that can be found in the east of Denmark. In Naturbasen there are no entries for Jutland.

moths 26092023

witte moth Large Wainscot

l mot L-album Wainscot

Today I heard that the Lunar Underwing (Halvmåne Jordfarveugle), a species where I wanted some confirmation, is officially accepted for Denmark as the first one for Falster.

Trækket på Odden: Tirsdag morgen og formiddag foregik med fokus på Dværgfalke (Falco columbarius). Fire af de hurtige minivandrefalke trak ud, og to gange så vi af dem æde løs af friske byttefugle på marken, nærmest uanfægtet af, at der samtidig var tre bemandede traktorer igang med at pløje, harve og så. Første gang var det ikke til at se, hvad det var for en fugl, der blev plukket, men et nærliggende bud var en af de Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), der selv rastede og ledte efter mad på marken, før de trak ud over havet. Anden gang var det let at se, at det var en Blåmejse (Cyanistes caeruleus), der hverken kom videre på trækket eller i livet.

GFU tdg 883Dagens anden Dværgfalk med bytte på marken ved odden. I dette tilfælde var det en Blåmejse, og man kan vist godt ane et hvidt hoved med blå kalot. Foto: Ole Friis Lasen/GFU

Solopgangen var smuk og stille med næsten ingen vind, men lidt kølig. Til gengæld var der allerede ved mødetid, den halve time før solen viste sig, fin trafik af Ederfugle (Somateria mollissima), Sortænder (Mellanitta nigra), måger og Pibeænder (Mareca penelope), som er nogle af de arter, der kommer så mange af, at vi kan lave pålidelige statistikker over deres årlige træk ind og ud af Østersøen. Herligt.

EderfuglTrækket af Ederfugle har ligget lavt i september med de røde søjler langt under kurven med det årlige gennemsnit per time. Tirsdag kom der dog over 500 af dem, og det kunne tyde på, at antallet er på vej op. Midt i oktober skal der helst komme over 1.000 i timen. Grafikken er fra databasen Trektellen og viser trækkets intensitet som fugle per time.

Et morgenmørketræk af Spurvehøge (Accipiter nisus) ebbede til gengæld hurtigt ud; det var nok fugle, som havde overnattet i området. Senere kom der dog lidt gang i de små høge igen.

 Lidt op ad formiddagen dukkede der også flere fuglefolk på, og de kom lige i rette tid til at skabe en god stemning på den lille bakke ved busken, samtidig med at det skyede mere til, og vinden føltes koldere i en periode, selv om det faktisk blev stadig varmere ifølge DMI’s vejrstatistik.

Ud over Dværgfalkene fik vi sammen blandt andet oplevet tre Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) på jagt efter Splitterner (Thalasseus sandvicensis) med mad, der kunne stjæles.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Signe Agermose, Philip Elbek, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.


FORRIGE     1  |  ...  |  35  |  36  |  37  |  38  |  39  |  ...  |  224     NÆSTE