Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (282)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Ny martsrekord!

søndag 31. marts 2024
af Henrik Jørgensen & Louis Poulsen

Ringmærkning:

Det var så godt som vindstille og lidt diset, så vejret var perfekt.

Allerede på første runde løb jeg næsten tør for poser, så de næste runder blev med kasser til fuglekonger/gransanger og så en til rødhals.

Der blev hurtigt fyldt ved bordet, men heldigvis kunne jeg efter nogle runder begynde at få dem ringmærket og sluppet i en fart.

Jeg regnede med at det ville stilne af, men det fortsatte frem til middag hvor der dog stadig var en håndfuld fugle på hver runde plus en stor bunke som havde fået ring på om morgenen.

Dagens store overraskelser var de 2 løvsangere som røg i 8.40 og 11.40. Det er de tidligste som er ringmærket på fuglestationen. De var dog lette at kende i nettet da deres underside har en anden farve end gransanger og så var de også langvingede. De blev selvfølgelig tjekket på vingeformel.

En gråspurv hun blev fanget, så nu er paret ved huset begge ringmærket.

Den gamle rekord for marts måned var i 2017 hvor der blev ringmærket 1174, men den rekord blev slået med de 202 fugle jeg fik i dag så nu siger totalen for marts i år 1340.

Nettene blev lukket 14.45 så det blev en lang dag!

Vejret for i morgen er vinden i øst-nord-øst men så godt som vindstille og overskyet, så der kunne godt komme et ryk mere.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 9/0

Jernspurv/Dunnock 9/0

Rødhals/Robin 58/0

Solsort/Blackbird 4/0

Sangdrossel/Song thrush 2/0

Vindrossel/Redwing 2/0

Munk/Blackcap 1/0

Gransanger/Chiffchaff 34/0

Løvsanger/Willow warbler 2/0

Fuglekonge/Goldcrest 69/0

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 3/2

Nordlig halemejse/Long-tailed tit 1/0

Sydlig halemejse 1/0

Blåmejse/Blue tit 1/1

Musvit/Great tit 1/0

Mørkbuget spætmejse/Nuthatch 1/0

Gråspurv/House sparrow 1/0

Bogfinke/Chaffinch 2/0

Grønirisk/Greenfinch 1/0

Total 202/3

Træk:

 

Ingen vind ingen ting, sådan siger vi derude på odden, og idag passede det ret godt, i hvert fald med trækket, for der var jo pænt med småfugle i krattene, hvilket man også kan se ud fra dagens ringmærkning, men over havet kom der virkelig ikke mange fugle.

Ederfugl blev topscorer med 850, men som jo i forhold til de seneste dage ikke er særlig vildt. Hele 0 lommer blev det også til hvilket er ret vildt faktsisk, det er ikke mange dage vi slet ikke har haft nogen.

Højdepunktet må blive en Vandrefalk som trak ud, som vi godt nok opdagede sent og ikke så særlig fedt;/ samt en Hedelærke som også kun kaldte meget kort;/

Vi håber på det bliver sjovere de næste par dage, men vejrudsigten ser rigtig våd ud flere af dagenene;/ ;)

Efter standardtiden, kørte jeg og John op for at give Kohejren som blev set på det nordligere falster igår endnu et forsøg, og heldigt og fedt nok stod den lige og ventede på os da vi kom, godt nok på lidt stor afstand, men det gør sqi heller ikke så meget når den er så fed, som den går der og søger efter føde i marken. Det har længe været en af dem jeg gerne ville se, og sjovt endelig at se hvor lille den faktisk er.

IMG_3724.jpgDoku foto af Kohejre / Foto: Louis Poulsen

John kørte hjem ved middagstid, og det er blot Henrik og jeg igen på skansen.

-

På stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen, John B.