Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Blæsten tog toppen af hesten

søndag 24. marts 2024
af Henrik Jørgensen & Louis Poulsen

Ringmærkning:

Vinden lå på næsten 12 m/s da Amanda og mig skulle sætte nettene op. Meget hurtigt kunne vi se at det ville blive umuligt at køre med de 60 meter net der skal op for at holde standard(21 meter kunne sættes op - 3 net).

Da der kun var de 3 net som kunne sættes op tog Amanda op for at kigge efter mellemflagspætten, men hun fandt den desværre ikke.

Det blev faktisk en ok dag da 3 fugle blev fanget hvorf de 2 var nye.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 2/0

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/1

Total 2/1

Træk:

En god SV vind blæste i morges med omkring 12-10 m/s, men Ederfugle kom stadigvæk i fine mængder, ikke som igår, men hvis ikke man sammenligner det med i går ville det jo have været en rigtig fin dag, 4531 blev det til, og det var endda kun i standardtiden, da ingen af os gad at sidde derude i ekstra tid i dag.

Det var Ole og jeg derude idag, og Gert kom forbi i den sidste time, lige i tide til at opleve en voksen Havørn som kom lige over hovedet på os.

IMG_3343.jpgVoksen Havørn, ses bla. på den helt hvide hale, og helt gule næb / Foto: Louis Poulsen

Udover Ederfugle og en Havørn var det sørmene ikke meget der skete, men en smule mågetræk med lidt Hættemåger og Stormmåger samt nogle større måger som også fouragerede lige nedenfor hvor vi sad, så der blev også taget lidt billeder af måger, som nu bliver studeret for at se om nogle af dem er nogle af de lidt sjovere måger.

-

På stationen: Amanda Johannisson, Ole Friis Larsen, Louis Poulsen, Henrik Jørgensen