Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (302)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (18)mar. (31)apr. (26)maj (31)juni (30)juli (23)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (30)dec. (11)

Klippedag

mandag 19. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Klokken 6 var der ret tåget så jeg frygtede at det hele ville være vådt, men tågen var heldigvis lettet en time senere da jeg gik ud for at sætte nettene op. Dog var der meget vand i nettene efter nattens regn så alle net måtte rystes en del så det værste vand kom ud.

Vinden kom i dag fra nord-vest så flere steder satte nettene sig fast i kvistene hvilket de normalt ikke gør(det er ikke så ofte med nord-vest vind), så jeg måtte flere gange ud og klippe en masse.

Hvis i undrer jeg over at der næsten ikke bliver ringmærket noget er det fordi at trækket kun lige så småt er ved at starte og først sidst i marts begynder der at ske lidt mere, så der bliver i lidt tid gået mange runder uden at fange noget lige for tiden.

Dagen i dag var dog heldigvis ikke uden fugle da et par dompap blev fanget(en han og hun).

Ole kom med færgen sidst på eftermiddagen og han vil være her nogle dage.

Han havde taget tyske pølser, øl og karryketchup med fra Berlin og Tina og Frida kom og spiste med.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Dompap/bullfinch 2

På stationen: Ole Friis Larsen, Henrik Jørgensen

Ja sgu!

søndag 18. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Tina hentede mig 7.30 og så tog vi igen op for at se om vi ville være heldig og se mellemflagspætten. Vi var næsten ved at opgive, men pludselig var den der 10.30. For mig er det første gang jeg har set en, så det var virkeligt fedt at se denne flotte spætte!

Vi var tilbage ved fuglestationen omkring 11.20 så der kom nettene hurtigt op, men de kom allerede ned 12.30 da regnen begyndte, og i skrivende stund(22.17) regner det stadig.

Gert var ude med nye pløkker så nu er der helt klart til at få sat de sidste net op snart.

I morgen tidlig loves der kraftig vind, men den skulle falde lidt op ad formiddagen så der kan heldigvis ringmærkes.

Vores lokale harer kan rigtigt godt lide de æbler som er lagt ud for at lokke diverse fugle, så nye æbler blev lagt ud i dag.

På stationen: Henrik Jørgensen

Blæst og fugletur

lørdag 17. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Da vækkeuret ringede kunne jeg høre at der var ret meget vind, så mens kaffen blev klar fik jeg hurtigt tjekket vinden som lå på 11,3 m/s.

Jeg gik ud kl 7 og der kunne jeg godt se at det ville blive svært at få nogle net op, men 3 kunne lige præcis sættes op, men der kom intet i. Nettene blev lukket igen 9.15.

Kl 9.30 kom Tina og hentede mig og vi kørte op for at se mellemflagspætte som er længere oppe på Falster. Den kom desværre ikke, men en del store flagspætter, ravn, flere havørne kom forbi mens vi var der nogle timer. I morgen tidlig prøver vi lykken igen om den skulle vise sig frem.

Der loves en del regn i morgen fra middag så med mindre spætten er på plads når vi kommer omkring 8 tiden bliver der nok ingen ringmærkning der.

På stationen: Henrik Jørgensen

Igen leverer æblerne

fredag 16. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Der var stadig lidt dis til morgen efter regnen, men regnen var heldigvis forbi og der var ikke noget umiddelbart der ville ramme så de 8 net blev sat op.

Det var dog først på runden 10.30 jeg kommer til høgenettet hvor der er lagt æbler ud, og der hænger 2 fugle i bunden så de havde været nede efter æbler. Da jeg kommer lidt tættere på kan jeg til min store glæde se at det er silkehaler.

Inde på fuglestatonen var Anne Marie som havde været oppe og gøre rent i sovesalen og Gert var også lige kommet. En hurtig besked bliver sent til de lokale så Kenneth og hans 2 børn kommer kort efter og se de farverige fugle og får taget nogle billeder(billederne kan ses på facebook på Gedser fuglestation).

Lidt efter kl 13 begynder det at regne så der valgte jeg at lukke ned for dagen.

Både lørdag og søndag loves fint vejr så mon ikke der bliver fanget lidt.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Silkehale/Waxwing 2

På stationen: Henrik Jørgensen

Tåget og vådt

torsdag 15. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Som overskriften siger så var der både tåget og vådt hele dagen, så ingen net kom op.

Tina kom forbi og sammen fik vi kørt en del ting til genbrugspladsen.

Ellers gik dagen med lidt små-opgaver på fuglestationen, men en tur ud på odden blev det også til selv om der kun var højest 200 meters sigt når det var bedst. Der var dog heller ikke meget andet end en husrødstjert, lidt bjergænder og de rastende skarver.

I morgen tidlig skulle det holde tørt så forhåbenligt er tågen lettet så nettene kan sættes op og der kan ringmærkes lidt.

På stationen: Henrik Jørgensen

Flere net sat op

onsdag 14. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Igen til morgen var der småregn, men kun så lidt at nettene lige kunne sættes op.

Hans kom ud og vi fik sat 6 net mere op, så nu er ca 1/3 af nettene sat op.

En spurvehøg røg i nettet men slap desværre ud igen, så det blev kun til 2 aflæsninger i dag, begge solsorte fra efteråret.

Da det begyndte at regne omkring 15.15 lukkede jeg nettene ned.

Den store tornskade var stadig i haven, men blev ikke set efter spurvehøgen røg i, men forhåbenligt er den stadig i området.

I morgen loves regn så det ser ikke godt ud for at kunne ringmærke.

Dagens kontrol/todays recapture:

Solsort/Blackbird 2

På stationen: Henrik Jørgensen

Alle netstolper på plads

tirsdag 13. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Da det regnede indtil næsten 7.15 kom nettene lidt senere op end jeg havde tænkt mig.

Det klarede op til 2/8 men kort før kl 13 kom der skyer og så regn så der valgte jeg at lukke ned.

Alle netstolper er nu sat ud i de netgader hvor de hører til så i morgen kommer klodserne ud til at stille stolperne og så er der klart til at få sat alle net op.

Der var så godt som fugletomt i haven i dag og kun den store tornskade fra i går og en dompap og solsort blev set. 

Da jeg var her i januar var der fyldt med bær i hele haven og de er nu væk så tænker at alle de drosler som holdt til i haven i januar er trukket videre til hvor der er mad.

En hel del sanglærker trak over i begge retninger over dagen, så de ved ikke helt om de er klar på det våde forår endnu.

Hans kom ud ved middag og vi fik kigget lidt på rovfuglefælden igen, men vi fik desværre ikke løst problemet med at få den til at lukke ordenligt. Det træk vi brugte i januar var med gummibånd og der skulle ret meget til og det kunne de ikke klare i længden, så vi har kigget på flere muligheder. Vi har dog ikke givet op så den skal nok komme i gang igen.

På stationen: Henrik Jørgensen

Stille opstart

mandag 12. februar 2024
af Henrik Jørgensen

Jeg ankom til middag efter Benny havde hentet mig i Nykøbing. På vejen til fuglestationen var vi et smut forbi lystbådehavnen hvor der både var isfugl og nordisk lappedykker.

På stationen var Hans, Louis og Kenneth i gang med nogle ting.

Hans og mig fik sat de 2 høgenet op og lidt æbler blev lagt ud. Rovfuglefælden blev også sat ud men ikke aktiveret da der skal laves lidt ting på den så den er helt klar.

Tina var kort forbi og sige hej om eftermiddagen.

En stor tornskade rastede hele eftermiddagen i haven.

Intet blev dog fanget i dag.

Alle netstænger blev taget ud fra labbet så de næste dage vil de blive sat ud i de netgader hvor de hører til og så vil nettene stille og roligt blive sat op så de er klar til sæsonstart 1 marts.

Jeg vil dog dagligt sætte de net op som der er så mon ikke det giver lidt.

På stationen: Henrik Jørgensen


FORRIGE     1  |   2