Småregn hen over morgenen og formiddagen betød, at der ikke kunne ringmærkes i haven. Kombinationen af regn og kulde med vind fra sydøst på om til 9,6 meter i sekundet ville være at udsætte fuglene for en stor risiko. Mindre hensyn kan vi tage til os selv med varmt tøj, så vi gik begge ud på Odden for at tælle det kuldetræk, der var til at se med kun 1.500 meters sigte over havet som følge af regn og dis.

Det blev ikke til det store, med 535 fugle af 16 arter mod 2.327 og 21 arter på samme dato sidste år. Da var vinden også i sydøst, men væsentligt svagere, der var solskin mellem skyerne, og vi kunne se 10 kilometer ud over havet.

Søndag talte vi langt færre af nogle af de mest almindelige arter i trækket lige nu i forhold til samme dato sidste år. 149 Sortænder (Melanitta nigra) mod 839, 17 Fløjlsænder (Melanitta fusca mod 431 og 110 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) mod 185.

Det er dog ikke en enkelt dato, der gør forskellen, og der er næsten tre uger tilbage af december endnu, selv om vi på fuglestationen har 20. december som sidste dag. I 2022 blev der i hele oktober, november og december (der var andre, som talte videre helt til nytårsaften) registreret 29.388 Sortænder ved Gedser Odde i standardtiden. Om det kan indhentes med lige nu 13.369 Sortænder i de samme tre måneder i år, kan vi ikke vide, men det kan sagtens være, at mildt vejr har fået mange Sortænder til at udsætte sidste del af rejsen ud af Østersøen i år.

De røde søjler for 2023 og de grønne søjler for 2022 følges pænt ad for Sortænderne, hvor den sorte kurve er gennemsnittet over flere år, men især i begyndelsen af november og nu i december er det betydeligt mindre træk per time end sidste år. Det kunne tyde på, at fuglene venter med deres decemberryk. Kilde: Trektellen

På samme måde med Fløjlsænderne. Oktober, november og december 2022 bragte 4.021 af de elegante sorte ænder med hvide vingefelter forbi Gedser Odde, og indtil nu har vi registreret 2.237 i samme periode i år med især et tydeligt mindre træk i det seneste par uger.

For Fløjlsænderne er billedet næsten det samme som for Sortænderne, men med lidt større træk i overgangen mellem oktober og november en sidste år, og så tilsyneladende en tilbageholdenhed med rykket i december. Kilde: Trektellen

For to arter af svømmeænder, som er almindelige på træk forbi sydspidsen af Danmark, ser det lidt anderledes ud. De har overstået deres træk, og vi har ingen af dem set i den seneste tid – eller kun ganske få af dem. Når vi tager vejr og vind med i regnestykket, fordi dis kan betyde, at vi ser færre, pålandsvind at vi ser flere, fralandsvind at vi ser færre og så videre, er der ikke den store forskel på, at vi sidste efterår så 10.489 Pibeænder (Mareca penelope) og i år 9.688. For Spidsænderne (Anas acuta) gælder oven i købet, at vi i dette efterår har set flere end sidste år, nemlig 707 mod 604.

Trækket af Pibeænder er overstået, og kurverne viser slutfacit for 2022 med grønne søjler og 2023 med røde søjler, hvor det ser ud til, at det første store ryk i starten af september har ligget senere i år, og at det lidt mindre tal for i år, skyldes færre fugle midt i oktober. Kilde: Trektellen

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: En Skovsneppe (Scolopax rustica) røg lørdag morgen i et net i fuglestationens have som den tredje af sin art på fire dage. Mange observationer i DOFbasen viser, at der er en del Skovsnepper i Danmark lige nu, hvor de formentlig er på flugt fra kulde mod nord og øst. Når vi har fanget tre i fuglestationens have på få dage, kunne det se ud til, at der er endnu flere i området, hvilket mange spor i sneen også har tydet på.

Ingen af de tre Skovsnepper var ringmærket i forvejen, så vi kan ikke vide, hvor de kommer fra, men vi måler og vejer også fuglene, så vi kan bidrage med noget om deres sundhedstilstand.

Lørdagens Skovsneppe var livskraftig og vejede 327 gram. Vægten røber, at trækket tærer på fedtet og måske endda ekstra meget på grund af sne og kulde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

De tre Skovsnepper fra de seneste dage vejede 338, 265 og 327 gram. Det fortæller noget om deres vanskeligheder med at finde mad, når jorden er dækket af sne, og de får svært ved at finde orme og andet, som de lever af. Skovsnepper vejer normalt mellem 250 og 420 gram, så ingen af dem var kritisk undervægtige, men de kunne alle bruge lidt mere sul på kroppen - og det er sikkert forklaringen på, at de kommer her nu på vej væk fra Sverige, Finland og Rusland for at finde mildere klima i England og Frankrig, men trækket tærer nok også i det hele taget på deres helbred.

En Skovsneppe, som blev ringmærket på Gedser Fuglestation 21. oktober i år - længe før der kom sne og kulde - vejede 293,8 gram.

Om eftermiddagen kom Kristian og Benthe forbi med hjemmebagt kage, det smagte skønt, tak !

 Dagens ringmærkning og kontrol/Todays ringing and recapture:

Skovsneppe/Woodcock 1/0

Solsort/Blackbird 3/0

Blåmejse/Blue tit 0/1

Total 4/1

Trækket på Odden: Vi fik ikke nogen ud at tælle trækfugle denne lørdag, fordi der var møde i DOF’s fælles fuglestationsudvalg for alle tre fuglestationer i Skagen, Blåvand og Gedser. Mødet skulle have foregået i Skagen, men på grund af usikkerhed om vinterføret på vejene, blev det lavet om til et elektronisk møde, så vi heller ikke skulle bruge en hel weekend på at køre til landets nordligste punkt og tilbage til det sydligste. Derfor kan vi tælle på Odden igen søndag morgen. Mødet var i øvrigt godt.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Der var intet i nettet før 9.45 selv om jeg havde dem oppe 7.15 i håb om lidt sjagger, men så var der til gengæld gået endnu en skovsneppe i høgenettet hvilket er den 4. for i år. Denne skovsneppe var dog meget mager med en vægt på 265 gram hvor den forrige lå på 338 gram.

Mellem runderne blev de sidste net som ikke bruges i denne periode taget ned for i år, så nu er der kun 2 normale net, 2 høgenet og de 2 hejsenet tilbage hvor de første 4 tages ned når jeg tager hjem på et tidspunkt.

I morgen ser det pt ud til at der kan komme lidt regn så der forsvinder det sidste sne nok.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Skovsneppe/Woodcock 1

Solsort/Blackbird 1

Sjagger/Fieldfare 1

Gråsisken 2

Nordlig gråsisken/Redpoll 1

Lille gråsisken/Lesser redpoll 1

Total 7

Den lille røde spids på fjeren afslører, at den har siddet på højre vinge af en Silkehale (Bombycilla garrulus). Henrik fandt den i haven under dagens ringmærkning. Måske har den bare tabt fjeren, men det kan også være, at den er blevet til mad for en Spurvehøg (Accipiter nisus), som har flået fjeren af sit bytte. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: Fredag med tøvejr som torsdag, men vinden kom fra sydøst med op til ni meter i sekundet, så det blev alligevel en kold udfordring at holde til standarden på Odden. Heldigvis kom der flere fugle end torsdagens 99 fordelt på 12 arter. Fredag blev det til 19 arter og næsten 670 fugle over bølgerne. Det var til at se, at nogle arter nærmest er i vintermål, når de kommer til sydspidsen af Falster, da der passerede 91 Toppede Skalleslugere (Mergus serrator) mod sydvest ud af Østersøen, men samtidig røg 13 den anden vej mod nord og nordøst.

Mest fornøjeligt var det med op til flere Havørne (Haliaeetus albicilla), som roligt afsøgteDe brændingen langs kysten og ledte efter noget at æde ud over den nærmeste havflade midt i en højlydt utilfreds flok måger. Vi kan se på de forskellige aldersklassers dragter, at der komme en del måge over markerne på Odden og ud over havet, selv om vi kun ser en enkelt af gangen. Fredag kom en adult ørn ind over land med bytte fra havet. Det var ikke en fisk, men så ud til at være en mindre andefugl. Det er lidt usikkert, hvor de adulte/voksne Havørne kommer fra, men de yngre ørne holder formentlig til på Rødsand, hvor vi ofte i teleskop kan se, at der er seks-otte ’ørneprofiler’ mellem de tusindvis af andre fugle ude på den ubeboede sandrevle.

Og så var det sjovt at opleve, hvordan de græsflader, der dukkede frem, efterhånden som sneen forsvandt, virkede som magneter på småfugle som Rødhalse (Erithacus rubecula), Solsorte (Turdus merula) og Engpibere (Anthus pratensis), hvoraf der på et tidspunkt var seks tæt sammen ude på en lille stykke græs ved observationsposten.

Gravearbejdet ved søen har blotlagt store mudderflader, der tiltrak masser af Engpibere på jagt efter orme, larver og andet at mætte sig på. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På tilbagevejen viste de nye mudderflader ved søen på engen sig at fungere som tag selv-bord for endnu flere Engpibere. De var tydeligvis også glade for de spor, som gravemaskinen havde kørt fri for sne. Vi talte umiddelbart omkring 30 Engpibere i området.

Søen er nu renset for tilgroning og har fået de meget bredere og fladere skrånende sider, som den oprindelig skulle have haft, men dengang var det ikke muligt, fordi der ikke var noget sted at lægge al den jord, der blev gravet op. Den har vi så siden fundet plads til i en lavning med krat i nordlig forlængelse af fuglestationens hovedbygning. Her er krattet nu fjernet, og fordybningen fyldt op. Det er vi meget tilfredse med.

Den nye rydning har skabt mere lys og luft omkring huset, vi har fået mere lys i stuen, og der blev skabt plads til en masse jord fra søen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen:  Jeg satsede lidt på drosler og skovsneppe så nettene kom op 7.15 og da det ene af det gode net var tøet op kom det også op så 4 net var aktive.

Første runde gav 3 fugle hvoraf den ene var fra november, resten af tiden gav kun en fugl så det var virkelig en dag med få fugle, men det kan være at det var pga dis hvor sigten var under 500 meter, så fuglene valgte nok at blive på land.

Da flere net var fri for is kunne de tages ned for i år, så nu er der snart kun de net som bruges tilbage, så de sidste net som ikke bliver brugt mere i år tages ned for i år i morgen.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Solsort/Blackbird 0/2

Sjagger/Fieldfare 1/0

Vindrossel/Redwing 1/0

Total 2/2

Trækket på Odden: Torsdag var det tøvejr, der var næsten ingen vind, og en af de hyppige ornitologer på lokaliteten, Orla Jacobsen, kom ud på Odden, så der var godt selskab til at tælle de næsten ingen fugle, der kom.

Vi kan aldrig vide, om der var flere, end vi så, for tøvejret indebar tilsyneladende også, at der opstod tåge over havet. Hele perioden var der skiftende intensitet i tågen, men vi kunne aldrig se mere end højst 300-500 meter ud over vandet. Mange af de rastende andefugle på vandet kunne også kun ses af og til.

Det blev heller ikke til mere end 99 fugle af 12 arter på træk i løbet af fem timer, men det er stadig værdifuldt for vores samlede registrering af efterårets trafik af trækfugle ved Odden.

Imens blev der arbejdet med store maskiner ved søen på strandengen. Det vender vi tilbage til i dagbogen i morgen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Det havde sneet en smule i nat, men det var let rystet ud af nettene så de kunne sættes op.

Jeg havde lige sat det ene spurvehøgenet op og mens jeg var ved at sætte det næste op fløj en skovsneppe i det jeg lige havde sat op. En del ryger sikkert i nettene oppe langs hegnet ved de høje træer, men pga dens størrelse kommer de let ud af nettet igen, men høgenettet har større masker og derfor slipper den ikke ud der.

Dagens første fangst i trygge hænder. Spor i sneen tyder på, at der er flere Skovsnepper (Scolopax rusticola) i haven, men det er sjældent, at en bliver ringmærket ved Gedser Odde. Ringmærkningsdata viser, at fuglen på billedet kan stamme fra Sverige, Finland, Rusland eller de baltiske lande, og den er formentlig på vej mod Nordfrankrig for at overvintre der. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sneen begyndte igen, men kun let drys og ikke våd sne så runderne blev gået konstant. Kort før 10 begyndte det at sne for meget og sneen begyndte at lægge sig i nettet så der lukkede jeg da det ikke er godt for fuglene. Dog var de 2,5 time ganske gode med 8 ringmærkede fugle.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Skovsneppe/Woodcock 1

Solsort/Blackbird 1

Gråsisken 1

Nordlig gråsisken/Redpoll 5

Total 8

Onsdag blev der ikke talt noget træk, fordi der var så meget andet at tage sig af på fuglestationen, hvor gravemaskinen – med fører – ankom og skulle tages imod klokken otte efter en del praktiske problemer med overhovedet at få den frem. Blokvognen med maskinen kunne nemlig ikke køre på de isglatte veje ud til fuglestationen. Da den endelig var inde på området, gik det til gengæld hurtigt.

Vi havde længe talt om, at det ville være dejligt at få ryddet haven i forlængelse af fuglestationsbygningen for slåen, så der kunne komme mere lys ind ad nordvinduet i stuen, men det forekom at være et voldsomt projekt. Det klarede maskinen med fører på et kvarters tid.

Vi har tidligere brugt en del af det areal til langtidsparkering af biler, når der er frivillige på stationen, men det sluttede, da nogle store grene fra gamle træer i storme faldt ned meget tæt på de parkerede biler. Nu er området ryddet, fordi det skråner nedad, og der kan blive plads til at anbringe en masse jord fra graveriet ved søen på fuglestationens strandeng.

 Tidligt onsdag morgen, den 3,8 meter brede maskine på larvefødder når frem til fuglestationen.

Rydning af brombærkrat, træstubbe og andet for at få plads til jord fra søen på engen.

... og så får vi mere lys i stuen gennem nordvinduet.

Så er der gang i oprensningen af søen på engen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Senere på formiddagen kom arbejdet med at rense søen op. Den er i et par år groet mere og mere til, derfor bliver siv, rør og dunhammer gravet væk, og samtidig bliver søens kanter gjort fladere og bredere, så der kan samle sig mere regnvand. Der er ikke noget tilløb til søen, så den skal have vand oppefra. Den må gerne tørre ud i kortere perioder om sommeren, men helst ikke i længere tid.

Arbejdet vil tage et par dage, og det er netop nu, det skal udføres, mens frøer og tudser ikke er i søen, men ligger i vinterhi andre steder i området.

 Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Før nettene skulle sættes op jokede vi lidt med at nu kom den blå kærhøg i nettet (pga en fløj igennem haven for få dage siden).

Der var igen i dag en del solsorte i haven og en del blev også fanget. Ud over det var der 2 andre drosselarter i nettet.

Lyd som var sat ud gav kun 2 fugle i dag, men vinden har nok gjort at mange småfugle ikke kom ud på odden.

Under runderne blev en del net taget ned for i år, flere var der dog stadig is i så de kunne ikke tages ned endnu.

På vej ud fra huset da jeg skal på runde kommer en blå kærhøg han flyvende så jeg kalder hurtigt Ole på walkien så den kunne komme med for dagen. Kort efter ser jeg den så hænge i det første høgenet så jeg får hurtigt løbet hen til den og pillet den ud og kalder igen ud til Ole at jeg havde fanget den.

Et kig på databasen viser at det er den første som er ringmærket på fuglestationen(og det er selvfølgelig også en ny ringmærkningsart).

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Blå kærhøg/Hen harrier 1

Solsort/Blackbird 6

Sjagger/Fieldfare 1

Vindrossel/Redwing 1

Grønsisken/Siskin 1

Nordlig gråsisken/Redpoll 1

Total 11

Trækket ved Odden: Det blev kun til en times tid med træktælling, før Henrik slog alarm fra fuglestationen om en Blå Kærhøg (Circus cyaneus) i et af nettene. Efter arbejdet med kærhøgen kom der et møde med en skovfoged om vores sø på engen, som skal renses op. Det var mest et møde om det praktiske arbejde, som begynder onsdag morgen klokken 8. Derefter gav det ingen mening at fortsætte en tælling efter vores regler om standarden.

Søen ved fuglestationen tirsdag eftermiddag. Vi har været lidt ængstelige for, at den var ved at gro til, men onsdag morgen begynder arbejdet med at rense den op. Det skal ske om vinteren, når der ikke er frøer eller tudser i vandhullet.

I stedet gik dagen med andet arbejde og aldersbestemmelse af den Blå Kærhøg.

Vi mente umiddelbart, at det måtte være en et år gammel han i sit andet kalenderår (2k) på grund af en meget bruntonet overside, men rovfugleeksperten Klaus Malling Olsen har før hjulpet os med, at hanner af Blå Kærhøge, som vi har set på træk ved Odden, kan have et brunligt skær på oversiden, uden at det betyder, at det er en yngre han, så vi spurgte ham igen. Ud fra billederne i lille format på en mobiltelefon pegede han på, at dagens Blå Kærhøg godt kunne være ældre end 2k, blandt andet på grund af slitage på de sorte håndsvingfjer, som fuglen først har fået i år. Vi aftalte også at lægge billeder på Facebookgruppen Rovfugle i Felten.

Derefter gik en anden specialist i rovfugle, norske Andreas Gullberg, i gang med at nærstudere vores billeder og fandt to brunlige juvenile dækfjer, som ikke var skiftet endnu på den ene vinge. Han var i øvrigt enig med Klaus Malling Olsen om, at den brunlige overside på vores Blå Kærhøg ikke kunne bruges til nogen aldersbestemmelse, fordi der er stor individuel forskel hos hanner i adulte/voksne fjerdragter.

Bemærk Andreas Gullbergs røde ring om de to juvenile dækfjer. Sådan noget kan man kun klare ved nærstudier af gode billeder - eller hvis man har fuglen i hånden - og da var vi på stationen mere fokuserede på den bruntonede overside - som altså ikke kan bruges til aldersbestemmelse af Blå Kærhøge-hanner i voksne/adulte dragter. I felten ville denne fugl altså kun kunne bestemmes til en adult han. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det var lærerigt at få kommentarer af de to specialister i rovfugle, og forhåbentlig har mange andre på samme måde haft glæde af vores opslag på Rovfugle i Felten.

På dette foto af den Blå Kærhøg under ringmærkningen indendørs i fuglestationens laboratorium er bruntoningen af fjerdragten særlig tydelig. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi skrev på Facebook, at den Blå Kærhøg forekom ’lidt afmagret’, fordi vi kunne mærke brystbenet på den, men det nok ikke været, for den vejede 373 gram og var dermed godt i stand i forhold til, at sunde hanner af Blå Kærhøge kan veje mellem 290 og 400 gram.

Alt i alt en sund og rask yngre han Blå Kærhøg.

Noget af det, der fascinerede os på fuglestationen mest ved at have den Blå Kærhøg i hånden, var de fine grå 'pile'på den hvide underside af fuglen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Endelig kunne nogle net komme op efter flere dage med frost i nettene(kun 3 er isfrie og kan bruges, men resten tages ned så snart de er tøet op for i år).

Der fløj ikke mange småfugle over i dag, men det var nok pga den kolde syd-østvind, men en del solsorte rastede i haven og kun en af dem havde ring på i forvejen så der er kommet nye til de sidste dage.

En solsorts vægt ligger normalt omkring eller lige over de 100 gram, men en gammel solsort i dag vejede hele 127 gram hvilket er langt over normalen. Allerede i hånden virkede den tung og da jeg tjekkede dens vægt måtte jeg lige kigge om jeg nu havde husket at nulstille vægten, men den var god nok.

En lille time efter nettene var lukket røg gik en sølvmåge mere i fælden. Denne gang også en 1k. Denne var dog betydeligt mindre end den vi fangede forleden.

Dagens ringmærkning og kontrol/Todays ringing and recapture:

Sølvmåge/Herring gull 1/0

Solsort/Blackbird 4/1

Sjagger/Fieldfare 1/0

Grønsisken/Siskin 2/0

Gråsisken 2/0

Nordlig gråsisken/Redpoll 2/0

Total 12/1

 Trækket ved Odden: En iskold morgen og formiddag på Odden. Temperaturen var ganske vist oppe omkring 0 grader, men vinden tog til og kom fra sydøst, som næsten ikke giver læ noget sted på lokaliteten. Til gengæld var trækket sjovt, og der var bogstaveligt talt nogle brillante øjeblikke med sol mellem skyerne og samtidig nogle fugle tæt på, så det var i sandhed en kold fornøjelse.

Vigtigst for indsatsen med at registrere trækfugle på landets sydspids i december var et pænt morgentræk af Rødstrubede Lommer (Gavia stellata). Der kom et par hundrede i løbet af de første to timer, hvorefter det træk – som sædvanlig – stilnede af til næsten ingenting, før det kom i gang igen i den sidste time, og det samlede resultat blev over 300. Ellers var der ingen bemærkelsesværdige tal eller arter.

Bestemmelsen af lommerne ved Odden giver ofte diskussioner på grund af stor afstand og drilske lysforhold. Når de kommer tæt nok på, som denne Rødstrubede Lom, er det til at se det opadbøjede næb og i vinterdragten, at øjet er fri af den mørke overside. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Dagens rovfugletræk bestod af to Røde Glenter (Milvus milvus), som kom ganske lavt over marken og passerede meget tæt forbi observationsposten, da de fulgte hækken ud mod spidsen på deres vej videre mod syd. Det kolde vejr gav meget klar luft uden varmeflimmer, og sneen lyste undersiderne op. Mange fugle ser i disse dage med sne overraskende anderledes ud, fordi belysningen af undersiderne afslører detaljer, som vi ellers ikke ville se. Den ene af de to glenter så temmelig slidt ud i fjerdragten, den anden ikke, men fælles for dem var, at det så ud til at dreje sig om et år gamle fugle (2k, andet kalenderår) næsten i voksendragt, men stadig med præg af ungfugle, blandt andet sort næb – som hos voksne/adulte er gulligt – og lyse spidser på endnu ikke skiftede lange dækfjer på undersiden af vingernes arme (cirka midt gennem den inderste del af vingerne).

Den ene af dagens to Røde Glenter. Det mørke næb tyder på en yngre fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Flot var det også med et par grupper af henholdsvis Toppet Skallesluger (Mergus serrator) og Stor Skallesluger (Mergus merganser), som også begge kom lige over posten i et af de få øjeblikke med solskin. De Rødstrubede Lommer fløj flest enten på stor afstand eller meget højt ind over Odden, men en enkelt gruppe passerede fornøjeligt lavt, dog ikke i solskin.

Toppede Skalleslugere (øverst) til sammenligning med Store Skalleslugere (nederst). Begge arter kan have hvide, gullige eller laksefarvede undersider. Det menes at have noget med deres føde at gøre. Bemærk det mørke bryst hos de Toppede Skalleslugere til forskel fra de Store Skalleslugere. På øverste foto ses to hanner med en hun imellem. På nederste foto ses en han til venstre med to hunner. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vores optagelser af fuglestemmer om natten afslører, at Natuglerne (Strix oluco) forekommer særdeles aktive nu med mange forskellige kald natten igennem. Der er mindst to af dem i fuglestationens have.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Tøvejr – ikke meget over nulpunktet, men nok til at Henrik fik tre net i fuglestationens have tøet op og gjort klar til fangst mandag morgen, og på Odden føltes søndag morgen ikke helt så kold, når solen var fremme, og isen på kanten af marinestationens tag blev til vanddråber.

Trækket startede egentlig fint med flere småflokke af Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) allerede før solopgang, men det ebbede hurtigt ud, og de fem timer endte med 551 fugle fordelt på 25 arter. Det var dog fint, at de rødstrubede nåede op på 117 i den rigtige retning. Den bedste fugl på Odden var nok en ung Vandrefalk (Falco peregrinus), som jagtede langs stranden lige imod os. Den var stor, så det var ganske givet en hun – og måske samme fugl, som vi også havde nærkontakt med forleden.

Den unge Vandrefalk, som måske har været nogle dage ved Odden. Bemærk den længdestribede underside, som viser, at det er en ung fugl fra i år. Ældre Vandrefalke har striber på tværs af undersiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi var tre om den oplevelse, idet Gert Juul Jeppesen fra fuglestationens gruppe af frivillige tog turen fra p-pladsen ud til Odden til fods, fordi han ikke kunne køre på sit løbehjul i sneen, der er god for vores motion. Det er heller ikke muligt at cykle med anhængeren i det føre, og den er tung at trække gennem sneen med alt vores udstyr til observationerne på Odden. Hurra for det besvær, når bare det ikke varer alt for længe.

 To Fiskehejrer bytter plads i deres lille flok på vej ud over havet. Især de mørke hætter, men også andre detaljer viser, at det er to unge fugle fra i år. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ingen måger gik i fælden på engen i løbet af søndagen; de nøjedes åbenbart fint med det brød, der skulle lokke dem hen til fælden.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Endelig lykkedes det lørdag eftermiddag at få en måge til at hoppe ned i fælden med flere typer lokkemad. Det var en ung Sølvmåge (Larus argentatus) fra i år (1k, første kalenderår), som ikke kunne dy sig, selv om den efter fangsten viste sig at være i rigtig god foderstand. Vi holdt øje med fælden på engen og de måger og krager, der listede sig rundt omkring den fra køkkenvinduet, og da Sølvmågen hoppede ned i buret, spænede Henrik af sted og nåede at få fat i den, før den kunne slippe væk. Mågen fik en vante at bide i og forholdt sig ellers roligt under ringmærkningen.

Den unge Sølvmåge fandt sig næsten roligt i prisen for et stykke brød, mens den blev ringmærket. Farven på øjets iris og næbbet indgår i bestemmelsen af en ung fugl fra i år. Senere bliver både iris og næb blegere og ender med at være gule.

Det lyse 'vindue' med en mørk bagkant på de lange indre primærer/håndsvingfjer er sammen med de tværbåndede dækfjer karakteristiske for unge Sølvmåger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sølvmågerne har i flere år været i frit fald, efter at lossepladser og minkfarme i vores del af verden er blevet lukket, og der heller ikke er noget fiskeri med let adgang til mad. Derfor var det ekstra godt, at undersøgelsen af den unge Sølvmåge viste, at den var sund og rask.

En anden fin lille fugl til ringmærkning var vi fælles om. En ung Engpiber (Anthus pratensis) havde forvildet sig ind i vindfanget på marinestationen og var lige til at tage hånd om i et af vinduerne. Henrik, som var på vej ud for at være med til træktælleriet, fik den i hånden med hjem til laboratoriet, hvor den blev bestemt til en ung fugl fra i år, fik ring på og blev sluppet løs. Vi har i de seneste dage haft nogle få Engpibere på ind- og udtræk ved Odden. Ved marinestationen leder de efter mad langs husmurene, hvor sneen er tøet, og de kan komme til at lede efter insekter direkte i græs og urter. Det er sjældent, at de ellers almindelige Engpibere bliver ringmærket på fuglestationen, fordi de ikke kommer ind i haven, hvor nettene er, men bliver ude i områdets åbne landskab.

Engpiberen, som for vild i vindfanget. Det er sjældent, at vi ser dem så detaljeret og tæt på - og i det hele taget fanger fugle af den art. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Om lørdagens træk er der ikke meget at sige. Det blev endnu en dag med små tal, men dog med et bemærkelsesværdigt træk af rovfugle. Bare 20 minutter efter den ikke synlige solopgang bag skydækket, dukkede en flok på 24 Røde Glenter (Milvus milvus) op og trak direkte ud over havet mod syd. Det var nok en flok, som havde overnattet sammen i nærheden. Senere kom der fem mere. Fint var det også med hele fire Blå Kærhøge (Circus cyaneus), hvoraf en var en adult/voksen han, mens vi måtte nøjes med etiketten ’hun-farvet’ til de tre andre. Den første trak ud 20 minutter før solopgang; det er typisk for kærhøgene at være tidligt på færde. Den sidste opgav at trække ud og forsvandt mod nord.

På havet var det interessant at se forskellige arters reaktion på to Gråsæler (Halichoerus grypus). Ederfugle, Sortænder og andre havorienterede arter er vant til at omgås Danmarks største rovdyr. De holder passende afstand ved at svømme væk, mens en flok Gråænder (Anas platyrhynchos) lettede i panik og fløj flere hundrede meter væk, længe før Gråsælerne var i nærheden af dem. En yngre Havørn (Haliaeetus albicilla) forsøgte sig med et testangreb mod Ederfuglene på vandet, men blev jaget væk af Sølvmåger (Larus argentatus), før den nåede at skræmme ænderne.

I fuglestationens have havde vi midt på dagen fornøjelse af omkring 60 Silkehaler (Bombycilla garrulus), som åd masser af røde tjørnebær uden at lade sig forstyrre nævneværdigt, og de var meget smukke i det stærke sollys, som vi havde på det tidspunkt. 

En af Silkehalerne i haven snuppede en klump is imellem bærrene. Måske var den tørstig. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens 42 observationer af 32 arter – en mindre end fredag - på Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Mens Henrik forgæves forsøgte at lokke måger i en fælde for at ringmærke dem, blev det også til en pauver tælling på Odden , men solen skinnede det meste af tiden, og selv om temperaturerne var i dyb minus, føltes det ikke særlig koldt. Der var dog noget træk af Bramgæs (Branta leucopsis) og Grågæs (Anser anser), som måske var flugt fra kulden. Også trækket af Gråænder (Anas platyrhynchos) prægede morgenen og formiddagen, fordi der også var en del aktivitet af rastende Gråænder på vandet langs stranden.

Fugle fra land var der ikke mange af, men det var interessant med to adulte/voksne Havørne (Haliaeetus albicilla), der kom flyvende sammen ind over land fra sydøst – det kunne være fra nationalparken Vorpommersche Boddenlandschaft, hvor der er en del Havørne lige vest for Rügen. Lidt senere fløj to Havørne ud over havet mod sydøst, og det viste sig at være den ene af de to adulte, som jog en subadult/næsten voksen Havørn væk. Den havde været i området hele morgenen. De to ørne kæmpede med næb og klør ude over vandet, hvorefter den adulte vendte om og kom tilbage ind over Odden, mens den lidt yngre forsvandt mod sydøst.

Den ikke helt voksne Havørn - stadig med mørke øjne, mørkt hoved og hals samt lidt sort på spidserne af halefjerene - ledte efter mad på Gedser Odde, men endte med at blive jaget væk af et par adulte/voksne Havørne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fredag aften gik Henrik igen en tur i mørket for at finde fugle at ringmærke på stranden. Det blev til en ung han Ederfugl (Somateria mollissima), som var helt inde på stranden i det område ved Odden, hvor der normalt holder en del Ederfugle til ude på vandet. Den var lidt mager, men forekom ellers sund og rask, da den blev ringmærket på fuglestationens laboratorium og lidt senere løsladt igen nede på stranden.

Sikker placering med udsigt. Den unge Ederfugl forsvarede sig med lidt napperi, men tog ellers det hele forholdsvis roligt.

... så er der ring på.

Ederfugle gennemgår otte fældninger og dermed forandringer i fjerdragten fra ung til voksen/adult, og der er desuden variation i dragterne for de unge hanner, så de fleste ved Gedser Odde ser forskellige ud. Den mørke vinge med de bruntonede dækfjer viser, at det er en han i den unge ende af skalaen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ederfuglen er fuglestationens logo-fugl, så det var et fint (ufrivilligt) besøg, og det var samtidig kun den fjerde Ederfugl, der er ringmærket på Gedser Fuglestation gennem årene.

Se alle dagens 42 observationer af 33 arter på Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen