Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (9)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (20)juli (19)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (30)dec. (8)

Rødstrubet Sanger / Iberisk Sanger

søndag 30. maj 2021
En fantastisk dag
af Vagn Lind

Tjah, - hvor skal jeg nu begynde ?  Vejret i dag viste sig fra den bedre side. Ikke så meget fra morgenstunden, hvor der kom en del havgus efter nettene var blevet åbnet, men op ad dagen blev det da rigtig dejligt og sommerligt hernede på sydspidsen.

34 ringmærkede fugle var jo også kun ganske gennemsnitligt, men når der så er ”guf” imellem gør det jo ikke så meget.
Dagens scoop var en fugl vi faktisk ikke var i stand til at artsbestemme!
Problemet er, at efter at Hvidskægget Sanger er blevet opdelt i 4 arter og Hvidskægget ikke længere er én art, kan man ikke sikkert adskille en hun af de 4  fuglearter. Kun på kaldet og ved hjælp af en DNA-test.
Så vi VED faktisk ikke hvilken art vi fangede. Vi hælder dog til enten Iberisk Sanger eller Rødstrubet Sanger. Vi venter derfor spændt på resultatet af en undersøgelse af et par småfjer, som den havde mistet. Det bliver spændende.

I får lige lidt billeder af dagens fede fangst
IMG 5260

IMG 20210530 071917

Har du lyst til at læse lidt mere om ”dyret” så kan du læse en artikel her på Netfugl
https://beta.netfugl.dk/artikler/2015/hvidskaegget-sanger-komplekset-er-blevet-mere-komplekst

2021 05 30 hvidvinget terne John H. 3

Hvidvinget terne, en rigtig elegant fugl! Foto taget af John Hartwich

2021 05 30 9999 72 Hvidvinget terne Jan.L.R.

Ternen rastede flere gange på betonklodsen. Foto ved Jan Lindgaard Rasmussen

Der skete da også noget på Odden: Sidst på formiddagen fik vi melding fra Louis, at der rastede en Hvidvinge Terne derude, og den måtte vi da ud og se. Et smukt syn, hvor den fouragerede over havet tæt på land, og en gang imellem fløj op over skrænten og en tur hen over kornmarken. Den rastede også på en af betonklodserne.

2021 05 30 Sort Glente Jan.L.R.

Også Sort Glente dukkede frem af disen flere gange. Foto Jan Lindgaard Rasmussen

Dagens fangster
2021maj30

Dagens overskrift må være grå, grå, grå ……

lørdag 29. maj 2021
Farven grå var ligesom det gennemgående for denne dag. Gråspurv, Grå fluesnapper, grå himmel og rigtig meget gråt guld på stationen.
af Clausjannic

Ved net-opsætning kl. 03.50 stod månen superflot på en næsten skyfri himmel, da Vagn, Hans og undertegnede kastede os ud i den lyse forårs-/sommernat.

Hvad er efterfølgende skete med himlen, mens vi fik dagens første kop kaffe ved jeg ikke, men da vi kom ud igen ca. 20 minutter senere var der allerede lidt havgus i luften, og den skyfri himmel havde igen iklædt sig de grå klæder. Hmm! Den klare nat medfører ofte, at fuglene flyver videre ind i landet, når de har taget turen over vandet, og havgus er aldrig rigtig sjovt for ringmærkningen. Vi var ellers kampklare alle tre, men der var- som så ofte før i dette forår - meget få nye fugle i haven. Lydkulissen var ellers i orden, med masser af syngende gulbuge, tornsangere, gærdesangere, havesanger, munk, gulspurv, tornirisk, jernspurve, bogfinke og kortvarigt også en karmindompap samt gøgens kukken. Kun nattergalen manglede vi denne morgen, men den kan nok ikke lide den kolde og fugtige havgus. Fra morgenstunden blev der hørt mulig syngende Buskrørsanger fra den nordlige ende af haven – og tilmed fra én, som ikke havde hørt om gårsdagens fine fangst. Den tav dog desværre hurtigt og gik heller ikke i nettet i dag. Også en indtrækkende biæder blev meldt flyvende over stationen, men ingen af os fik fornøjelsen af denne juvel i dag.
IMG 20210529 191526

De første runder var på det jævne med 4-5 fugle pr. runde og kun lidt senere endnu mindre. Det giver altid lidt buldrende sommerfugle i maven, når nu vi også havde en formidling til en større flok fuglekiggere fra DOF Køge lidt senere. Kom der mon noget vi kunne vise dem?

Også Benny og pigerne dukkede op, så alle vores gæster var i gode hænder. Der kom da også lidt fugle, som vi kunne vise frem, og ikke mindst kunne vi give dem alle et indtryk af fuglestationen og stationens arbejde med ringmærkning og træktælling. Vores gæster fik bl.a. fremvist tornsangere, gulbug, gærdesanger, gærdesmutte,Loevs kjovehale IMG 9309 gransanger og løvsanger, og de fik alle en introduktion til ringmærkningens mange facetter og ’mysterier’, og vi havde et par fornøjelige timer i deres gode selskab. Sortstrubet bynkefugl viste sig undervejs villigt frem i folden. Løvsangeren havde kjove-hale. Kun de midterste halefjer var tilbage af den oprindelige hale, og en fuldstændig symmetrisk hale var under vækst. 

Nettene blev lukket da standardtiden var gennemført. Nina lavede senere morgen-pandekager til os, og de blev stornydt af de tre småsultne ringmærkere, og det forlyder, at der også er dej til mere i morgen. Mens vi hyggede og småsludrede udenfor kom en trane lavt ind over stationen og forsøgte at trække sydpå. Den blev dog meldt tilbage kort efter. Også lidt rovfugle var i dag i luften, bl.a. lidt rørhøge, musvåger og både rød og sorte glenter.
IMG 20210529 191303

Først efter middagstid kom den blå himmel, som vi alle har længtes efter, og det blev helt forårsagtigt. Efter et kort visit hos Louis på Odden satte vi os for at sætte et par net mere op ved vores lille sø, da både DMI og også den tyske vejrtjeneste meldte, at vinden ville flove ganske betydeligt i aften. Det blev til endnu to af Vagn ny-reparerede 12-meter net, så nu er vi klar til svaler og vipstjerter i løbet af aftenen, når vinden tillader det. Det skriver vi måske noget om senere på dagen.

Vagn kastede sig efterfølgende uforfærdet ud i endnu mere reparation af flere net, mens jeg kastede mig over bloggen.

Det blev i løbet af morgenen til 20 ringmærkede fugle og seks aflæsninger, så stress fik vi bestemt ikke. Det har indtil videre været et lidt bekymrende sløjt forår, hvor der indtil videre kun er mærket 2372 fugle, så vi mangler lige nu hele 800 fugle for bare at holde os på sidste års niveau. Forsinket træk pga. koldt vejr og sne længere sydpå, og et historisk koldt og vådt forår i Nordeuropa betyder, at mange fugle nok max. får et enkelt kuld på vingerne i år, men det vil efterårets tal jo nok vise. Fugle er jo heldigvis i de fleste tilfælde i stand til relativt hurtigt at reetablere bestandene igen.

Dagen sluttede med endnu et super-hyggeligt aftensmåltid, hvor Nina havde kreeret bøffer med ovnbagte jordfrugter mm.

Dagens ringmærkningstal.2021maj29

 På stationen: Vagn Lind, Nina og Clausjannic

Almindeligheder , MEN -

fredag 28. maj 2021
så blev dagen alligevel reddet!!
af Vagn Lind

Hvor var det dejligt at vågne til meget stille vejr efter 2 dages hård blæst. Det sætter altid humøret et par grader op for så er der muligheder. Og der viste sig da også at være lidt fugle i haven i dag. Ikke i de antal, der trods alt var at finde i de første 14 dage af maj, men ”pænt” med fugle efter det Hans og jeg har været vant til.


Fuglene var repræsenteret med i alt 16 arter i dag, hvoraf 2 skiller sig ud:

En spætmejse, som vi ikke fanger ret tit

IMG 20210528 151959

Og så dagens hit, som Hans allerede ved nettet var meget spændt på: en Acro med stor notch, som absolut ikke lignede en Rørsanger i farve og fremtoning.
Nu startede nørderiet for ringmærkere med målinger af de enkelte fjer (vingeformlen), næbmål, halemål mm, samt selvfølgelig fotografering i hoved og r**. Desuden blev et par løse dun indsamlet til DNA-analyse.
Men vi er ikke desto mindre overbeviste om, at vi lige havde mærket en BUSKRØRSANGER.
Det er den 7. i Gedser Fuglestations historie og den første for Hans.
Det sker for sjældent, men i dag kom de små glas derfor frem af skabet.

 

IMG 20210528 070438

2021 05 21 buskrorsanger IMG 5218

Her har vi den: Buskrørsanger i fuld figur, et glædeligt indslag i morgenens ringmærkning!

2021 05 28 buskrorsanger IMG 5203

 Nærbillede af buskrørsangeren, bemærk langt næb og øjenbrynsstriben går bag øjet

Dagens fangst
2021maj28

På stationen Vagn Lind, og fra i aften også Nina og Clausjannick

Intet nyt fra Syd-spidsen

torsdag 27. maj 2021
af Vagn Lind

Der er ikke så meget at berette om, -  dagene ligner desværre hinanden meget med køligt og blæsende vejr, som ikke rigtig kan sætte skub i rastende fugle i Fyrhaven. Lidt skuffende, at vi da ikke skal have én dag med bare nogenlunde antal fugle.
Til gengæld når vi at få ryddet op i diverse kasser med aflagte, måske brugbare fugle-net. Får rengjort rundt omkring og lavet en del data-tjek, så der er OK når der igen på mandag er udskiftning på stationen.
Af fugle fra i dag kan nævnes kalorius som ses på billedet herunder, en adult Ringdue. Det er årets første og i det hele taget en almindelig fugl, som sjældent fanges her på stationen .
IMG 20210527 054116

IMG 20210527 072005

Hvem er mon det, der har så gul en bug ?

Dagens småfangster
2021maj27

På stationen Vagn Lind

Kongebesøg

onsdag 26. maj 2021
- eller rettere, så var det jo en Dronning
af Vagn Lind

Jeg tror jeg vil undlade at hælde vand ud af ørerne over det lave antal fugle i dette såkaldte forår. Nu igen var SV-vinden hård ved os hernede. Kun 153 meter net kunne sættes op i dag af samme grund.
Vi fik derfor lavet diverse andre opgaver, da vi skiftedes til at gå runder. Derfor blev der tid til datatjek og net-reparationer. Det skal jo også gøres.

Ingen fugle var der nok af, men blandt de få, der alligevel fandt vej til nettene var bl.a. en overraskende, fuldfed Fuglekonge-hun, som da godt nok var meget sent på den. Vi har da ikke set noget til arten et stykke tid. Hans genfangede en fin Hvid Vipstjert-han mærket som 2K  sidste år.
IMG 20210526 182641

IMG 20210526 063320

Dagens tal
2021maj26

På stationen   Vagn Lind

Regnen forsvandt da igen

tirsdag 25. maj 2021
- vi skal da vist ikke klage med kun ½ times regn i dag
af Vagn Lind

Vi var til morgen noget i tvivl om, hvordan dagen mon ville forløbe her i Gedser. Yr.no og tv2vejret var temmelig uenige, men det blev heldigvis tv2vejret der vandt. !

Nettene skulle nu være oppe kl. 04:15 og mens vi efterfølgende lige sad med en kop kaffe, bemærkede jeg at der allerede var gået en fugl i nettet udenfor stuevinduet . Det tegnede jo godt for dagen, som allerede føltes forholdsvis lun i østenvinden.
At dagens første fugl skulle være en Lille Fluesnapper så vi først et par minutter efter !

2021 05 25 Lille Fluesnapper 045424 2

En længe ventet Lille Fluesnapper - her en ungfugl - 2k - udklækket i 2020

Det satte selvfølgelig forventningerne noget op, og der var da også nye fugle som Nattergal, Rødstjert, Gulbug og Kærsanger i haven. Bundniveauet er hævet en smule nu, men det må gerne komme højere op.

Vi blev nødt til at holde 55 minutters regnvejrspause med nettene lukket. Herefter klarede det op og vi kunne fortsætte og udvide fangsten med en time for at lave en standardfangstdag.
Billeder fik jeg ikke rigtig nogen af i dag.
Hans har lidt af ”den lille”, som han nok sætter i senere i dag

Dagens fangst
2021maj25

På stationen Vagn Lind

Karmindompap og svaler

mandag 24. maj 2021
og andet godt er kommer over Østersøen, - men der må gerne skrues op for mængden !!

Efter at bunden blev nået i går, hvad antal fugle angår, kan vi kun sige, at det er blevet bedre. Men ikke særlig meget. Vi holder os stadig nede på lave tal. Vejret og specielt blæsten viste sig ellers til morgen fra den lidt venligere side. Egentlig kunne der godt være dukket en masse spændende op efter det lidt voldsomme blæsevejr i går morges.

Og lidt blev vi da også belønnet med:

For det første er ”anden bølge” (som man siger) af Afrika-trækkerne måske så småt på vej. I alt fald var både Gulbug, Digesvale, Landsvale, Tornsanger og Havesanger godt repræsenteret blandt dagens 23 fugle.
Imellem var der endvidere årets første fangede Digesvaler og årets anden Karmindompap
IMG 20210524 183328
Digesvale

IMG 20210524 183207

Gulspurv 

2021 05 24 Karmindompap rygside IMG 5182

Karmindompap

Som ekstra belønning fangede vi en Landsvale med med tysk ring. Det er vist første gang i stationens historie at vi fanger en udenlandsk ringmærket svale. Det bliver spændende at se, hvor den er fra.

 IMG 20210524 183450

Den tyske Landsvale
Morgendagen ser lidt skidt ud for fuglefangst. Vi ser i morgen, hvor meget den kan blive til.

Dagens fangster:
2021maj24

På stationen: Vagn Lind

Ikke en "Nul-dag", men næsten . . . . . . . !

søndag 23. maj 2021
Vagns forudsigelse i overskriften fra i går kom til at passe: Det BLEV værre! ØV!
af Hans Lind

   Dmi.dk og yr.no var enige om kraftig vind, men dog uden nedbør, og det kom så sandelig til at passe: Ved starten på netoplukningen var der blæst fra syd og sydvest - 14 m/s med 17m/s i vindstødene, så det var ikke muligt for Vagn, Søren og undertegnede at sætte mere end halvdelen af nettene. Heldigvis er der kommet blade på træer og buske nu, og det giver da lidt læ nogle steder.

   Haven var så godt som fugletom, kun en enkelt solsort havde kræfter til at bryde ud i sang. Så det var med ængstelse, om det skulle blive den første dag uden en eneste mærkning. Halvtimes-runderne de første to timer gav absolut intet, men derpå kom der da et par enkelte aflæsninger af egne fugle: gærdesanger og tornsanger. Vi skiftedes til at gå runderne, indtil standardtiden var gået kl. 09:30. Det lykkedes at fange og mærke en gulbug samt en gammel han af bogfinke, som vi fik, mens vi havde besøg af drengen Robin og hans morfar.

 2021 05 23 radyr 065415

Et af havens rådyr fik ædt nogle blade i formiddags lige uden for huset

   Dagen blev også udnyttet til at få lavet datatjek, og Vagn er blevet helt pjattet med af reparere net: HURRA for det! Det er især vores harer og rådyr, der skaber problemet med store huller i nettene og sprængte bundsnore, men hvis nettene ellers ikke er møre, så skal de repareres.

   I dag kom der nyhedsbrev fra DOF, https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1971, hvor der fokuseres på, hvorfor de fugle, som overvintrer i Afrika, er forsinkede i år.

Dagens ringmærkede og aflæste fugle:

Gulbug, Icterine Warbler 1

Bogfinke, Chaffinch 1

Gærdesanger, Lesser Whitethroat 3 aflæst

Tornsanger, Common Whitethroat 1 aflæst

 

 

 

Så ka det da snart ik bli værre

lørdag 22. maj 2021
- men det gør det jo nok!
af Vagn Lind

Fangstantallet fortsætter desværre stadig sin nedtur. Der er snart ikke længere trækfugle tilbage i området. Færre og færre fangster, ØV.

Nå, men små lyspunkter er der da trods alt: Woody Woodpecker fra de store skove sad pludselig i hejsenettet i dag og blev dagens mest fotograferede. Og flot og eksotisk ser han jo også ud !

 IMG 20210522 074610 2

Stor flagspætte, han

 

Hale-billedet fra 21. maj var: Rødstjert

 

Dagens små tal:

 2021maj22

På stationen: Vagn Lind, Søren Mygind, - og på loftet Tom og Poul

Et magert forår 2021

fredag 21. maj 2021
af Vagn Lind

 

Vi har kigget lidt i årsrapporterne og kan se, at 2021 udmærker sig ved at være det magreste år. De andre år har ligget på ca 2700 på nuværende tidspunkt. I år kun 2145.
Der mangler altså over 500 forårsfugle i nettene sammenlignet med de seneste 3 år. Det våde, kølige og blæsende vejr må vel få skylden.

Vi skulle i dag have besøg af et naturhold fra Højskolen med foredrag, fremvisning af fugle fra ringmærkerne, kaffe mm.

Vi frygtede endda, at det ikke kunne foregå udendørs som vi plejer. Vejrudsigten var ikke for god. Ikke desto mindre var vejret nu ikke at klage på fra morgenstunden, måske lidt køligt og blæsende, men ellers OK.
Haven derimod var i morgentimerne næsten fugletom, og da gæsterne først skulle dukke op kl. 9, hvor det plejer at ebbe voldsomt ud i fangsten, frygtede vi, at er slet ikke ville blive nogen fugle at vise frem.

Det gik så heller ikke som vi troede: et bredt udvalg af både Bogfinke, han og hun, Tornirisk han og hun, Havesanger, Kærsanger, Tornsanger, Gærdesanger og Gransanger lykkedes det at fange og vise frem for de meget interesserede besøgende.

Kærsanger, årets første. I 2020 fik vi også den første d. 21. maj !!IMG 20210521 061545

Grå FluesnapperIMG 20210521 064428

Dagens gættehale (20.maj) var en Rødrygget Tornskade

Vi fortsætter da bare med endnu én  (svar kommer i morgen)
IMG 20210521 063159

Dagens magre fangstantal:

2021maj21

På stationen: Vagn Lind, og fra i aften desuden Søren Mygind


FORRIGE     1  |  ...  |  16  |  17  |  18  |  19  |  20  |  ...  |  28     NÆSTE