Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (9)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (20)juli (19)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (30)dec. (8)

Slut for i år

onsdag 8. december 2021
af Henrik Jørgensen

I dag blev de sidste net taget ned i 1 grads varme i 13 m/s vind så det var en pænt kold omgang!

Nu hvor alle net er taget ned for i år er det sidste aften for mig for i år. Det blev til 5 måneder her nede i år og 3075 ringmærkede fugle for min del, så der har været mange gode oplevelser. Jeg takker af for et godt år her nede på Danmarks sydspids og glæder mig til det nye år med en masse spændende fugle.

Sidste ringmærkning for i år

tirsdag 7. december 2021
af Henrik Jørgensen

I dag var vinden fra øst kun 1 grad og da vinden var hård var det ikke sjovt at være ude i længere tid, men alle på nær det ene hejsenet kunne sættes op.

Fangsmæssigt blev dog en stille en med 2 fugle.

Da året er ved at gå på hæld og der næsten er tomt for fugle blev yderligere 4 net taget ned i dag, så i morgen bliver de sidste net taget ned for i år.

Fra 16. november til i dag er der blevet ringmærket 295 fugle, hvor af næsten halvdelen er siskner som er fanget på lyd(152), så den lille efter-sæson kunne klart godt betale sig nu hvor der kunne bruges lyd og så gav et pænt antal.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Grønsisken/Siskin 2

Karmindompap i december

mandag 6. december 2021
Endnu en vinterdag med rekordtræk af Fløjlsænder. Strid østenvind gav også fine tal for Sortænder, Rødstrubede Lommer og Dværgmåger.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Mandag blev en helt igennem fin trækdag på Gedser Odde med god fangst af fugle i nettene inde på stationen og et imponerende træk for en decemberdag. På odden blev der sat en ny rekord, og på stationen blev der gjort en sjælden fangst. Det lunede alt sammen på en dag med iskold vind fra øst, som det ikke var muligt at finde rigtig læ for på Nordens sydligste punkt, men i det mindste holdt vejret tørt, og selv om vi ikke fik det klare vejr med flot sol, som grafikken fra DMI lovede, klarede det alligevel op, og det var til at se, at der stadig findes både sol og blå himmel over skyerne.

Det var mest Grønsiskener (Siskins), der røg i nettene inde i stationens have, men vi fik en fin indføring i alders- og kønsbestemmelse af den art på dette tidspunkt af året. Pludselig var der også gevinst i form af en ung Karmindompap (Common Rose Finch).

Gedser Odde Karmin blog20211206020 Karmindompapper er kendt for at synge 'pleased to meet you' og har et karakteristisk stort næb og rundt hoved i forhold til kroppen. De er fåtallige ynglefugle i Danmark, men findes vidt udbredte hele vejen over Asien og overvintrer i Indien og Sydøstasien. Der burde denne unge Karmindompap også være forlængst. Den er kun nummer to, som er registreret overhovedet i december i DOFbasen.

Gedser Odde Karmin sult20211206017 Når fugle sulter under opvæksten, får de hunger- eller sultstriber i fjerene. Bemærk indsnævringen tæt på halefjerenes spidser; de viser, at der har været en periode med sult, da halefjerene udviklede sig, mens mandagens Karmindompap  stadig var redeunge - men det har ikke noget at gøre med, at den dukkede op en decemberdag på Gedser Odde. Fotos: Ole Friis Larsen/GFU

Karmindompap er en art, som yngler i fuglestationens have om sommeren, men de lokale fugle er forsvundet sydover for længe siden, og et tjek i DOFbasen viste, at det kun er anden gang overhovedet, at en Karmindompap nu er registreret i DOFbasen i december – den første var en tilsvarende ung fugl, som blev ringmærket ved Klitmøller 13. december 2009. Desuden verserer der en beretning om en overvintrende fugl ved et foderbræt sidste år. Under alle omstændigheder en sjælden forekomst for årstiden, hvilket også bekræftes af kun et enkelt fund i november overhovedet i DOFbasen.

På odden satte de sorte Fløjlsænder (Velvet Scoters) med deres karakteristiske hvide felter på bagvingerne (armsvingfjerene) for tredje gang på ni dage ny rekord med 872 forbitrækkende fugle. Imponerende var også dagens træk af Sortænder (Common Scoters) med 6.550 passerende og 1.500 stationære fugle på havet. Blandt dagens øvrige bemærkelsesværdige tal fra odden var 440 Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers) og 411 Dværgmåger (Little Gulls).

Ud over den faste træktælling og den fortsatte ringmærkning efter standardperioden var formanden for DOF Storstrøm, Bo Kayser, på odden for at undersøge mulighederne for at skelne mellem hanner og hunner af Sortænder og Ederfugle i et eksperiment med tæktælling hver tiende dag året rundt for Gedser Fuglestation.

Se alle dagens tal for Gedser Odde – såvel den faste træktælling som helårseksperimentet og de ringmærkede fugle - ved at klikke her.

Folk på stationen: Preben Berg, Bo Kayser, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.

Lommer i lange baner og rekord for Fløjlsænder

søndag 5. december 2021
Decembertrækket er en specialitet med sene arter. Weekenden bød på forblæste, men fine oplevelser.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Trækket på odden: Weekenden har været kold og blæsende på sydspidsen af Danmark, men trækket har være godt. Det store træk af Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers) er på sit højeste i starten af december, men selv da er søndagens tal på 1.451 flot, og med 236 lørdag endte weekenden med en total på over 1.700 Rødstrubede Lommer – 1.687 forbitrækkende og 25 rastende på det noget urolige hav. 680 Fløjlsænder (Velvet Scoters) er ny dagsrekord for Gedser Odde, og 437 Havlitter (Long-tailed Ducks) var også et fint tal. Det er kun i december, at Gedser Odde byder på så store træk af de arter. Af de Sortstrubede Lommer (Black-throated Divers) blev det til 11 i løbet af lørdag og søndag. 113 Dværgmåger (Little Gulls) er også værd at bemærke.

Gedser Odde Rodstrubet Lom 1k 220211204010 Mange Rødstrubede Lommer trak forbi odden i weekenden, men nogle blev og rastede. Denne unge fugl fra i år ledte endda efter mad ganske tæt på kysten. Det frie øje på hvid baggrund viser, at det er en Rødstrubet Lom - hos Sortstrubet Lom går den mørke del af ansigtstegningen ned over øjet. Den snuskede halsside viser, at det er en ung fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Læg dertil tusindvis af rastende Ederfugle (Eiders) og Sortænder (Common Scoters), som egentlig ikke behøver at trække længere, så længe der bare er mad nok ved Gedser Rev, samt flere hundrede Skarver (Cormorants), som fouragerede tæt sammen ved revet i hele weekenden og så ud til at fange masser af småfisk, der også havde stor interesse for snesevis af Hættemåger (Black-headed Gulls). Så var vi faktisk rigtig godt underholdt, selv om forholdene især søndag var vanskelige med hårde vindstød fra østlige retninger, der ikke er til at finde læ for ved den gamle marinestation.

Gedser Odde hjejler20211204007 Skarver og Hættemåger på jagt efter småfisk i revet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle tal for søndagstrækket ved Gedser Odde i DOFbasen ved at klikke her.

Ringmærkning:

Da det småregnede blev nettene sat lidt senere op og da der stadig lå noget på radaren blev kun 4 net som stod tæt på hinanden sat op. Det gav dog kun en fugl, men en er jo bedre end intet.

Lille dompap/Bullfinch 1

Folk på stationen: Preben Berg, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Så er der fangst igen

lørdag 4. december 2021
af Henrik Jørgensen

Efter nogle dage med skidt vejr for småfuglefangst kunne de resterende net endelig komme op. Der var dog ikke mange andet end de faste solsorte(kunne ses da de bar ringe). Alligevel gav det ganske pænt nu hvor vi er inde i december, hvor sjoveste i dag var en lille flok på 5 stillitser som var gået i et net. Stillits er ikke en fugl vi så tit fanger selv om det er en meget almindelig fugl.

Vejret for i morgen ser ud til at give regn, men det må jeg se når jeg står op.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Musvit/Great tit 1

Stillits/Goldfinch 5

Stillits/Siskin 7

Total 14

På stationen: Ole Friis Larsen, Henrik Jørgensen

Få fugle i hård vind

fredag 3. december 2021
Ingen ringmærkning og flere rastende end trækkende fugle på havet.
af Ole Friis Larsen

Fredag blev en kold fornøjelse. Henrik opgav fra morgenstunden at sætte net op. Der er ikke mange fugle at fange; de fleste Solsorte i stationens have så ud til allerede at være ringmærket, og der var regn i luften meget af formiddagen. Vådt vejr betyder hurtigere afkøling end i tør luft, og vinden var allerede før den tog kraftigt til i løbet af eftermiddagen hård nok om formiddagen til, at det ville være farligt for fuglene at have dem hængende i et net.

DSC 017320211203 001Hundekoldt var det at se på træk i standardtidens fem timer, så vi fik 'Snoopy', der endda har sin egen krydsliste for fugle, til at agere fotomodel til et illustrativt billede. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På odden var trækket beskedent. Der kom et par hundrede Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers), hvilket var forventeligt. Til gengæld var det en smule overraskende, at der efter flere formiddagstimer med kun få Bjergænder (Scaups) pludselig kom en flok på halvandet hundrede susende. Mere spektakulært var det med flere tusinde Ederfugle (Eiders), Sortænder (Common Scoters) og godt 100 Havlitter (Long-tailed Ducks) rastende på havet, hvor der også var snesevis af Skarver (Cormorants) og måger (gulls) - især Hættemåger (Black-headed Gulls) i gang med at finde mad i bølgerne på revet.

Gedser Odde Bjergaender 20211203002 En overraskende stor flok Bjergænder. De ligner Troldænder, men er grå på oversiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Heldigvis har vi flere andre opgaver at passe. Der skal mangler nogle billeder til artikler, og på stationen skal vi flytte maling og andre ting, som skal stå frostfrit i vinter. Desuden er der forberedelser til delvis renovering af køkkenet, sortering af materialer og forberedelse af gulvlakering på loftet. Fuglestationen er egentlig altid lidt i drift.

Henrik, som ikke har fået ringmærket i to dage, drog med stor optimisme ud i aftenens pivstorm og buldermørke - vejret var ideelt for fangst af rastende fugle på stranden i ly og læ for elementernes rasen med 16 meter vind i sekundet, men halvanden time efter kom han hjem igen tomhændet og våd, men oplivet af masser af frisk luft og sit initiativ.

Lørdag skulle blive god med noget mindre vind. Nu får vi se.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Så kom den første sne

torsdag 2. december 2021
af Henrik Jørgensen

Til morgen var der hvid udenfor og der var sne i luften. Vinden havde lagt sig, men pga at der stadig kom lidt sne og der kun var 1 grads varme satte jeg ikke nettene op.

Der kom endelig mere ophold ved 11.30 så da lyd og 2 net var oppe 11.45 tænkte jeg at der nok endelig skulle kunne mærkes lidt i dag, MEN sådan gik det ikke da der efter en halv time kom våd sne så der lukkede jeg ned igen. Sneen fortsatte til sidst på eftermiddagen.

Om eftermiddagen kom Ole Friis Larsen som skal være her nogle dage.

Vi fik kigget ud på engen hvor fælden til rovfuglene stod(og nu selvfølgelig er pakket sammen), stod der en musvåge og spiste af det kylling og fasan som var lagt ud, så der blev jeg snydt.

I morgen bliver det lidt varmere og regn allerede fra morgenstunden af og så øger vinden igen, men da vinden denne gang bliver i syd-vest er der større mulighed for aftenfangst ved Birkemose da der så vil være læ for fuglene.

blæst regn og meget mere blæst

onsdag 1. december 2021
af Henrik Jørgensen

Igen i dag kunne der intet sættes op pga vinden som virkelig var hård i dag og ikke nok med det så kom der kraftig regn ind imellem også.

Dagen var lige det rette til at få set lidt film og få slappet lidt af.

Da vinden tog mere til tidligt om aftenen valgte jeg selv om vinden var 19 m/s og vindstød på 24 at tage ud og forsøge at fange med lys, men der var ikke læ langs kysten op mod Birkemose så der var kun en enkelt natugle at se .

Igen i morgen loves der både kraftig vind og regn, så det ser skidt ud med at få sat net op.

 

 

Dagen som blæste væk

tirsdag 30. november 2021
af Henrik Jørgensen

Som overskriften siger blæste det meget kraftigt i dag, og til morgen da jeg stod op var middelvinden på 19 og vindstødende på 23 m/s, så der blev ingen ringmærkning i dag.

Istedet blev de sidste netstolper som blev taget ned i går lagt på plads, og lidt arbejde indendørs blev lavet.

I skrivende stund er temperaturen på 0 grader, men i morgen loves der regn fra morgenstund af så det ser skidt ud for fangst i morgen med, men man kan jo håbe at det ikke bliver det alligevel.

De fleste net taget ned

mandag 29. november 2021
af Henrik Jørgensen

Nettene kom op lidt senere end jeg ville da der lå regn på radaren og da de kom op måtte de kort efter klappes sammen pga regn, men heldigvis kunne de komme op igen.

Hans kom ud efter middag og så tog vi de fleste net ned for i år, så det begynder at lakke mod enden.

Der var næsten tomt i luften for fugle, men der blev fanget 8 fugle hvor de 7 var nye.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:
Grønsisken/Siskin 7

Total 7


1  |  2  |  3  |  ...  |  28     NÆSTE