Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (2)feb. (1)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (11)juli (10)aug. (31)sept. (30)okt. (29)nov. (8)
Desværre lidt huller i dækningen
Der var ingen ringmærkning i går, da jeg var på tur med Det sorte Geomuseum til Lolland (Infocenter om Femern-tunnelen, Errindlev Mejeri og Globen).
Men i dag skulle lykken prøves igen. Jeg skulle alligevel derud om formiddagen, da vi ventede, at en VVS-mand skulle komme. Kulissen var nogenlunde som de senere dage: Ret lunt, svag vind fra nordvest og skyet. Ikke mange fugle i haven ud over syngende gulbuge, havesangere og en karmindompap, men når man har rullet nettene ud, så får man fat på nogle af dem, som man ikke ser eller hører.
Der var lidt fugle på næsten hver netrunde, og så går tiden jo ret hurtigt. Overraskende var det, at grønirisk skulle blive dagens topscorer med tre mærkninger, efterfulgt af gulbug, gærdesanger og gransanger. I alt 12 blev mærket i dag. De fleste af dem er lokale ynglefugle, hvor man kan se, at de har rugeplet på bryst og bug.
VVS-manden kom - lidt forsinket - og han fik udskiftet vandvarmeren til en større samt forberedt rør til bruseaggregat på gæstetoilettet. Det skulle blive færdigt på fredag.
I natsværmerfælden sad der en lidt usædvanlig spinder: Det sorte L, der mest holder til i gamle bøgeskove, som vi jo ikke har nogen af her på Sydspidsen.
Det sorte L, Arctornis l-nigrum
Dagens ringmærkning/ringing today:
Gulbug/Icterine Warbler 2
Gærdesanger/Lesser Whitethroat 2
Tornsanger/Common Whitethroat 1
Gransanger/Chiffchaff 2
Grønirisk/Greenfinch 3
Tornirisk/Linnet 1
Gulspurv/Yellowhammer 1
Total 12
Lille opsving :-)
Det er lige før, at man bliver bange! Karmindompap.
En overskyet morgen med jævn vind fra nordvest kunne godt give lidt fugle. Første runde tydede dog ikke meget på det, idet der kun blev fanget et par gengangere, men allerede en halv time senere var der bid: Et par tornsangere og den tiende nye karmindompap i dette forår. Efter et par år med tilbagegang er der nu flere i omløb, og det ser bestemt ud til, at de yngler i stationshaven i år.
Hele syv fugle på en enkelt runde løftede stemningen, men derpå gik det hele i stå igen.
Dagen endte op på 12 nymærkninger:
Rørsanger/Reed Warbler 1
Gulbug/Icterine Warbler 1
Tornsanger/Whitethroat 4
Havesanger/Garden Warbler 1
Munk/Blackcap 1
Bogfinke/Chaffinch 1
Tornirisk/Linnet 2
Karmindompap/Common Rosefinch 1
Nu er den flot ....
Dagen startede igen kl. 03.30 med opsætning af net, og Michael var i dag åbenbart så træt, at han næsten glemte at brokke sig over det ukristelige tidspunkt!
I dag var det til en forandring ikke skyfrit, men tværtimod overskyet da vi startede. Vi havde optimismen nogenlunde i behold, og fuglemæssigt blev dagen da også lidt bedre end i går. Vi var på en runde helt op på tre fugle på den samme runde. Det er længe siden at det er sket. Det blev dagen hvor en del tornirisk gik i nettet, og vi mærkede hele fem af dem, og de fire var unger fra i år. Herudover mærkede vi tre tornsangere og en enkelt rørsanger.
Vi havde aftalt at haven efter standardtid skulle have endnu en tur, så da klokken rundede 09.00 var vi klar med græsslåningsmaskinerne, og hele haven og alle netbaner fik en tur. Micgael er bare et 'arbejdsjern'! Det var varmt, da skyerne nu var fortrængt af solen! Nina ordnede hele huset imens, så nu står hytten fin og klar til de næste overnattende gæster.
Det er vores sidste weekend i forårssæsonen og det er næsten vemodigt! Når vi kommer igen er efterårssæsonen igang, og det plejer at være helt anderledes med masser af fugle, så det kan vi glæde os til! Tak til Michael for en masse skønne stunder her i foråret. Det har vi nydt!
Dagens fugle (aflæsninger i parantes):
Rørsanger 1
Tornsanger 3 (1)
Gærdesanger (1)
Tornirisk 5
Gulspurv (2)
Og det bliver ved .....
Endnu en dag med masser af sol og højtryksvejr - og igen meget få fugle. Gedser er dog det perfekte sted at befinde sig, når temeraturerne stiger i det øvrige land. Vi har masser af sol og dog 'kun' behagelige 20-21 grader.
Dagen startede dog med at en meget træt Michael nærmest væltede rundt i den meget tidlige morgen (03.30), og hans første udbrud var: 'Nøj, det er tidligt! Ikke engang duggen er stået op'! - Og det havde han jo sådan set ret i!
Det blev i dag kun til fire nymærkninger og fire aflæsninger i de tolv timer nettene var oppe. Det blev nu er herlig dag alligevel.
Da standard-tiden var ovre gik vi i gang i haven med hækkeklipper og buskrydder, så de fleste netbaner fik en 'brush up', og der er nu det mindre at tage sig af, når efterårssæsonen starter.
Ved middagstid dukkede Gert op, da førstesalen skulle have en (tiltrængt) netdør, så vores gæster kan sove med 'åben' dør, uden at blive ædt op af myg mm. Også Vibeke dukkede op med en masse veninder, som havde valgt at holde reunion på GFU. Så der blev hygget, mens vi kunne underholde lidt med stationens historie, virke mm. Det blev dog desværre kun til fremvisning af en enkelt gulbug til gruppen.
I løbet af dagen blev stationshaven overfløjet af 1 rød og 1 sort glente samt senere to meget flotte hvepsevåger, og istrandkanten legede en enkelt dværgterne. Havens karmindompapper synger stadig sporadisk, mens havens gulbuge fortsat er imponerende insisterende! En dejlig lydkulisse!
Til aften kommer Gert og Birthe til spisning sammen med os, så det bliver hyggeligt!
Dagens fugle (aflæsninger i parantes):
Gulbug 2 (1)
Gærdesanger 1 (1)
Stær 1
Solsort (2)
Et par af aflæsningerne var dog ret sjove. Selvom det selvfølgelig er sjovt at ringmærke, så er det jo faktisk genmeldinger og aflæsninger, som gør os lidt klogere på fuglenes færden!
Gærdesangeren var mærket af Lydia Solér 2. august 2015 og er altså nu en 4k-fugl. En pæn alder for en så lille fugl.
Den ene solsort var mærket af Nicolas Hiller d. 24. april 2017, og endelig var gulbugen mærket af Simon Davies som en 2k+ fugl d. 18. juli 2016, så sidstnævnte er også mindst 4 år gammel.
Lidt spøjst at stå med 14 gram fugl i hånden, og så vide at den har fløjet mellem Danmark og Centralafrika OTTE gange!!! Imponerende! Jeg er 'stolt' af det antal skridt jeg har taget i dag, men dér kan jeg alligevel ikke være med!
Vi bevarer dog optimismen og tror på, at dagen i morgen bringer os en masse spændende fugle. Hvis ikke, så er haven jo heldigvis stor!
Gæst fra Holland
Her til morgen vågnede jeg før vækkeuret, og klokken 02.45 (midt om natten) tog jeg turen ned af trappen og skyndte mig ind for at brygge dagens første kop kaffe. På vejen ned af trappen faldt humøret for jeg kunne hurtigt konstatere at det blæste temmelig meget og endda fra sydvest. Faste læsere af bloggen vil vide at vind fra sydvest er noget rigtigt skidt i Gedser. På denne årstid er der ikke mange trækfugle tilbage og med vind fra sydvest var jeg godt klar over at der skulle kæmpes for at fange bare et par fugle.
Efter en kop kaffe var jeg dog klar til at begive mig rundt og åbne nettene. Heldigvis er haven utroligt velpasset i år, så på trods af vind stod nettene flot og uden risiko for at blæse ind i buskadset. Første netrunde gav kun 1 tornirisk med ring og næste netrunde gav en ny solsort. De næste runder var også tomme, men i N7 hang der endelig en fugl. Kunne hurtigt se at det var en fin karmindompap og at den var ringmærket så regnede med at det var grå han der havde underholdt mig med sang hele dagen igår og som er mærket hernede i maj.
Da jeg fik kigget på ringen stod tallene dog nederst på ringen, og det gør de ikke på danske ringe. Det var sørme en fugl der var ringmærket i Holland tidligere i år (vi venter stadig på data om hvor i Holland den er mærket). Det er første gang at en udenlandsk-mærket karmindompap aflæses i Gedser og vidst nok 7. gang det sker i DK. De tidligere aflæste i DK er alle mærket i Sverige, Norge og Tyskland.
Sådan en fugl redder jo hele dagen, så selvom dagen kun bød på 3 nye fugle inden jeg lukkede nettene blev det alligevel en skøn dag. Sidst på formiddagen lukkede vi nettene og låste stationen af. Herefter kørte vi ind til Hans, og fik en god snak, mens vi nød hans fine have og Lærke var heldig, at Hans havde en is i fryseren:) Herefter kørte vi mod Fyn igen, men håber snart at vende tilbage igen. Der skal i hvert fald ikke gå 4 år igen.
Et dejligt gensyn
For snart 14 år siden besøgte jeg fuglestationen for første gang. Det var vel det man kalder kærlighed ved første blik, for jeg var solgt på stedet. Året efter fik jeg ringmærkningslicens og årene efter blev weekender, ferier og sabbatår brugt på at mærke fugle ved Gedser. Siden da er tiden gået med studie og vi er også flyttet til Fyn, så vejen til Gedser er pludselig lidt lang. Derfor er det faktisk også 4 år siden jeg har været i Gedser - og det er jo alt for længe. Min kære kone kunne nok mærke at jeg længtes for hun tilbød at vi alle sammen tog afsted.
Så efter barnedåb søndag kørte vi afsted mod Gedser igår og ankom op ad eftermiddagen. Vores datter på 2,5 havde glædet sig utroligt meget til at kommer til Gedser, men hun blev lidt skuffet da vi ankom og spurgte mange gange "Hvor er gæsserne?". Hun havde vidst regnet med, at vi skulle ned til et sted med en masse gæs, for det måtte der jo være i "Gæsser".
Hun tøede dog hurtigt op og nyder den dejlige have i fulde drag.
Idag kom nettene op til klokken 4 og de første netrunder var skønne og der var kommet et lille ryk af acroer. En rødhals og 2 musvitter var gået helt fejl af årstiden, de skulle være trukket i marts/april. I alt blev 18 fugle mærket idag og det er ganske pænt så sent på sæsonen. En grå fluesnapper var nok det mest specielle. To karmindompapper holdt til i haven hele dagen og en gulirisk rastede kortvarigt.
Hans og Gert kiggede ud og hentede nogle ringe da de skulle til Bøtø og mærke ungerne i nogle redekasser der hænger deroppe.
Imorgen står den igen på morgenmærkning inden vi vender snuden hjemad mod Fyn igen.
Jesper Brinkmann
Et kort intermezzo.
17 graders varme og jævn vind fra sydvest: Det var, hvad elementerne kunne byde på. Desværre endnu en gang kun ganske få fugle, men der var da dukket enkelte nye op i nattens løb. Der var både kærsangere og rørsangere og forårets kun anden grå fluesnapper.
En nymærket tornirisk han
- - - og her har vi hunnen med den stribede underside
Der begynder at komme årsunger på vingerne: I forgårs var det stær og gulspurv, og i dag aflæste jeg to skovspurve, som nu er fløjet fra redekassen på nordsiden af huset. Osse en solsort han med gammel ring røg i nettet: den var mærket i august 2012 af Jesper Brinkmann - - - og netop Jesper er i eftermiddags ankommet til fuglestationen sammen med sin familie til ca. 3 dages ringmærkning og råhygge.
Efter standardmærkningen holdt Bo, Gert og jeg møde, hvor vi planlagde den kommende tids tiltag i huset: Der skal installeres en ny og større vandvarmer samt en brusekabine i gæstetoilettet. Endvidere skal vi i gang med at ordne de revnede og nuprede vægge - en proces, der nok vil fortsætte til næste år.
Dagens mærkning/ringing today:
Kærsanger/Marsh Warbler 3
Rørsanger/Reed Warbler 3
Gulbug/ Icterine Warbler 1
Tornsanger/Common Whitethroat 1
Grå fluesnapper/Spotted Flycatcher 1
Tornirisk/Linnet 1
Hans
Svag nv og ringe sigt...
Da vi stod på for at åbne net, var det første der gik gennem hovedet ud over (shit det er tidligt) wow i dag er det farligt vejr, vinden var gået i NV og der var ringe sigt 1-2 km. En coktail der normail betyder mange fugle i haven, ved godt det er sent på sæsonen men måske faldt der lidt af. Men det skulle vise sig at være nedtur af de store..... Det blev til 6 fugle på 8 timer .-( Dagen sjoveste fugl var genfangst af en gærdesanger fra 2016.
Claus fik godt nok digesvale som ny mærkeart men humøret var lidt skuffet .....
Mærket Fugle:
Digesvale/Sand Martin 1
Solsort/Blackbird 1
Gransanger/chiffchaff 2
Bogfinke/chaffinch 2
i alt 6
Dejligt at være her igen.
Nu er vi her igen, så vi må jo kunne lide det, altså det at stå om midt om natten efter alt for lidt søvn og ringmærke omkring 20 fugle, i håbet om at der kommer en lidt sjov fugl forbi nettene. Nå men op det kom vi Clausjannic, Nina og undertegnede.
Vi havde en stille morgen som var præget af unge stære og gulspurve. En Priol fløjtede en enkelt gang under morgenkaffen mens en rød glente forsøgte at finde noget spiseligt ude over kornmarkerne.
Ellers ikke noget særligt at berette om, vi fik klippet lidt i netbanerne da træer og buske jo ikke holder varmefri.
Men varmt må være dagnes mest brugte ord, for der var lunt hernede på spidsen.
Til aften kom Thorbjørn og Andreas og skulle overnatte.
Dagens nymærkninger
Landsvale/Barnswallow 1
Solsort 1/ Blackbird 1
Gulbug /Icterine Warbler 3
Gærdesanger /Lesser Whitethroat 1
Tornsanger/Common Whitethroat 2
Munk/Blackcap 1
Gransanger/Chifchaf 1
Stær/Starling 3
Tornirisk/Linnet 1
Gulspurv /Yellowhammer 5
I alt 19
Sidste dag på kontoret
Det var så den sidste dag for Hans og Vagn ved Gedser Fuglestation for denne gang. Vi nåede lige en sidste morgenfangst inden toget for mit vedkommende går hjemad til Sønderjylland.
Fuglemæssigt blev det lidt magert som de sidste dage og der var ikke rigtig noget nyt at berette om.
Det har dog for mig været dejligt at vende tilbage til fuglene, - det bliver nok ikke sidste gang I ser mig i Gedser!
Tusind tak for denne gang og på gensyn til efteråret.
Temperaturen til morgen var steget til 14 grader, hvilket er lunt her i Gedser.
Det havde lokket rigtig mange sommerfugle frem og også flotte guldsmede, som vi ikke kunne lade være at prøve at fotografere. I dag får I så en Blå Libel hun eller ung han.
Fangster i dag:
Art |
Nymærkede |
Aflæste |
Gulbug / Icterine Warbler |
4 |
1 |
Tornsanger / Common Whitethroat |
1 |
|
Havesanger / Garden Warbler |
3 |
|
Gransanger / Chiffchaff |
1 |
|
Skovspurv / Tree-sparrow |
3 |
|
Karmindompap / Common Rosefinch |
1 |
|
I alt |
12 |
2 |