Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Shoppetur for alle pengene
Dagen i dag har været yderst oplevelses-fattig, og det bliver svært at kunne kreere et indholdsfyldigt biogindlæg, men jeg prøver.
Solopgangen var endnu engang i blæst, denne gang dog fra den sydvestlige retning. Sydvesten-vind er rigtig ringe her, og med hele 12 m/s, får det ikke smilene frem på ringmærkeren her i huset. Det kunne måske også mærkes på vores observatør, som jeg blev nødt til at vække klokken 08.30, med en så fornem morgen-gave, som en spurvehøg på sengen. Han havde sat vækkeuret forkert, og kom derfor ikke op til rette tid. Jeg selv havde glemt alt om ham under netrunderne, ellers kunne jeg da godt lige have revet lidt i ham, men sket er sket, og han blev derfor forkælet med en vækning af denne lille 1k han spurvehøg.
Spurvehøg på sengen
Småfuglene var yderst døde i dag, og jeg kunne ikke engang opnå at fange en munk. Det siger lidt det hele! Gærdesanger blev den talrigste med 3 individer, men dagens hit i nettene blev en 1k hun grønirisk. Det blev sæsonens første mærket. Skal lige huske at hilse og fortælle, at de faktisk godt kan bide som IND i helv…. :)
Sæsonens første grønirisk
Gert kom forbi, og ville lave lidt med de nye rammer med fuglebilleder. Der bliver lavet en tidslinje over GFU’s sjove fugle igennem tiderne. Her snakker vi både ringmærket, men også fuglene set fra odden. Jeg fik lukket nettene, og en 1k hun spurvehøg valgte lige at sige tak for i dag. Den sad virkelig godt fast i spurvehøgenettet, og var få millimeter fra at sende mig på skadestuen flere gange, men alt gik heldigvis efter planen, og den fik sig en fin stålring i labbet, og senere sendt mod syd.
Today's ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Tornsanger / Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Total: 10
Gert kørte Ragnar og mig til byen, hvor at vi fik handlet ind til de næste 2 uger her på stationen. På hjemturen derfra røg der den fedeste dværgfalk ud over havet, efter at have jaget nogle vipstjerter rundt på stranden. Taskerne var dog så tunge, at vi vinkede hurtigt farvel til den, og smuttede direkte hjemad. Lageret er nu fyldt op herhjemme, og i aften står den på lasagne de la Antoniuzi.
I morgen bliver en blæserig affære, hvor at jeg måske lige kan klare standard? Ellers må jeg jo på stranden i aften. I morgen aften er en 100 procent sikker strandtur! Glæder mig allerede til at tage Danmarks første kortnæbbet sneppeklire :)
De gladeste hilsner Anton
Blade i nettene
Vinden strøg direkte ind af døren, da den blev åbnet 05.15 i morges. 11 m/s fra syd tegnede ikke ligefrem i den positive retning, når vi snakker om ringmærkning, men da jeg fik kigget lidt på de forskellige net, kunne jeg dog heldigvis tillade mig at åbne 126 netmeter.
På første runde var jeg vidner til denne smukke solopgang over birkemose.
Fugle var der ikke mange af i krattene, men til gengæld var der mange svaler der trak ud i dag, og holdte Ragnar lidt beskæftiget. Han havde udover svalerne, heller ikke den mest optimale morgenobs, dog kan han ikke klage helt, for oddens højdepunkt i dag blev en immature han aftenfalk, der trak ud ved birkemose, og gik lavt over vandet mod sydøst . En krumnæbbet ryler blev et andet godt højdepunkt på dagen, som også gav lidt varme til kolde Ragnar. En sen mursejler lagde vejen forbi, og på rovfugle fronten noterede han en fiskeørn, en vandrefalk og 2 rastende spurvehøge, som desværre ikke røg i nettene herinde i dag. Og nu hvor vi snakker om spurvehøg, så røg der en fin lille 1k han i et af spurvehøgenetten i går aftes. Den får i lige med, for at give bloggen lidt liv :)
Gårsdagens spurvehøg, foto: Ragnar Smith
Grundet den ikke optiamle fugledag, mødtes vi begge to inde på stationen klokken 11. Min lukkerunde tog dog lidt længere tid end som så, da samtlige af havens blade valgte, at skulle falde af træerne under morgentimerne. Det var pænt irriternede, men det blev gjort, og nu har han Ragnar klaret sine dataer, og jeg har klaret mine. Og nu ved jeg godt hvad dagen skal stå på! Vi dummede os i går aftes, og begyndte på en serie, hvor der er 12 sæsoner af 20 afsnit, og hvert afsnit har en varighed på 45 minutter. Det er så sindssygt vanedannede, og enormt tidskrævende…… aldrig begynd på en serie :)
Today´s ringing:
Rødhals / Robin - 1
Rødstjert / Redstart - 3
Gulbug / Icetrine Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger / Whitethroat
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 2
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Total: 16
1 af dagens 2 grå fluesnappere
De gladeste hilsner Anton
En skøn søndag
Denne dag var en af de bedre i fyrhaven, men Ragnar havde det lige lovligt stram under morgenobsen. Derfor vil vi hurtig skimte over den, og springe til det, det hele handler om, nemlig nettene:
Morgenen lå lige i den blæselige del af skalaen, stjerneklart og god sigt. Blæsten var dog lige præcis tilstrækkelig nok, til at samtlige net kunne stå. Vi var lidt kede af, at det var så stjerneklart, for ellers havde vi fået noget af en ketchup effekt her til morgen. Men altså vi skulle jo give det et skud alligevel, og de første runder gav da også en god portion af munke og rødhalse, som uden tvivl var de 2 primære fugle, der blev fanget i dag. Dagens første solstråle blev denne fugl, som er første gang i en måned, at den finder vej til garnet, så en dejlig gensynsglæde
1k sivsanger - beklager kvali, men lyset var ringe klokken 7 i morges.
Nogle acroer fandt også vej til netmaskerne i dag, og blev til 4 kærsangere og 2 rørsangere. Her et flot opstillet billede af 2 af dagens 4 kærsangere.
2 styks kærs
Solen fandt ligeså stille vej til odden, og det gjorde, at jakken blev smidt. Helt dejligt at mærke varme, efter nogle hårde dage med blæst og regn. Den sidste standards runde gemte sørme en stenpikker i det ene spurvehøgenet til os, og blev årets og sæsonens blot 2. stenpikker fanget. Denne gang blev det dog til en 1k han, og prøv lige at nyd den haletegning sådan en besidder.
1k han af Stenpikker. En utrolig fed fugl, som altid er en fornøjelse at håndtere.
Mærkninger døde totalt ud, og der blev flere og flere af vores egne genfangster. Vi besluttede derfor at lukke hele svineriet, dog til fordel for spurvehøgenettene. da der var blevet set et par stykker i løbet af dagen. Det er da efterhånden også et par dage siden, at den sidste spurvehøg fik ring på fra GFU’s ringebeholdnng? De kommer forhåbentligt snart i fine tal!!
Nå men tilbage til lukkerunden, for der gemte N1 nemlig årets første rødtoppet fulgekonge til os, og den blev med glæde fragtet tilbage til Nina og co. ved huset, og fremvist. En fugl der blev nummer 46 for i år, og årsrekorden for GFU er på 58, som blev sat sidste år. Den går vi selvfølgelig benhårdt efter at slå, nu hvor foråret har været det absolut bedste for rødtoppet fuglekonge nogensinde.
Sæsonens første rødtop
Today´s ringing:
Skovpiber / Tree Pipit - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 15
Rødstjert / Redstart - 2
Stenpikker / Wheatear - 1
Solsort / Blackbird - 1
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 4
Rørsangr / Reed Warbler - 2
Gulbug / Icetrine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 7
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler - 4
Munk / Blackcap - 32
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 83 nymærkninger (og 38 aflæsninger)
Kim, Clausjannic og Nina har allesammen sagt farvel, og tak for en god weekend, og efterlader nu Ragnar og jeg tilbage på stationen. Pastabrødet bliver rester, som står på menuen i aften! Og vi glæder os ikke til at gå ind i den næste uge. En uge med masser af vind, og sørme om den ikke er fra SV. Øv øv, men vi må jo kæmpe alligevel.
De gladeste hilsner Anton
Rødstrubet piber, Kaspiske måger og
Nu kunne den ikke trækkes længere, og Clausjannic og jeg fik smidt 140 netmeter op, så de stod klar klokken 05.45. Blæsten drillede med 10 m/s fra SV, og med småregn der hele tiden ramte odden, gjorde det ikke ligefrem opgaven nemmere. Fugle var der ikke mange af, men på trods af vejret, var vi begge to meget tilredse med dagens udfald. Hele 22 genfangster blev det til, og vidner, at trods dårligt vejr de sidste par dage, så har fuglene ikke turde trække væk fra haven. Omkring 10 tiden ramte regnen stille og roligt odden, og gik hen og blev vedholdende. Regnen var dog ikke så kraftig, at vi ville ødelægge standarden, nu hvor vi kun var en time fra. Den sidste time blev derfor gået konstant i lidt små dryp fra himlen, og blev heldigvis gennemført uden nogle problemer.
En af dagens 1k havesangere måtte blive statist for dagens mærknings billede.
Today´s ringing:
Rødhals / Robin - 3
Rødstjert / Redstart - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4
Havesanger / Garden Warbler - 2
Munk / Blackcap - 4
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Total: 20
Da vi kom tilbage til stationen efter lukkerunden, mødte vi en glad Ragnar i døren. Han fortalte om en fantastisk morgenobs med hele 7 kaspiske måger, to kanon fede sorthovedet måge (en 1k og en 4k), sæsonens første rødstrubet piber, 2 almindelige kjover, 2 dværgmåger, hele 1736 sortænder og en fiskeørn smadrede mod vest.
Jeg selv mangler rødstrubet piber i Danmark, og de har også haft en på Feddet i dag! De begynder at komme stille og roligt nu, og ørene må hellere spidses, hvis jeg skal have forhåbninger om den fra fyrhaven. For at alt ikke handler om ringmærkning, og billeder heraf, så får i endnu et billede af en af de 7 kaspiske måger fra odden af i dag.
Kaspisk Måge 1k fra odden
Regnen indtog odden for alvor ved 11 tiden, og var fundamentet for en hyggelig dag indendøre. Ingen film blev sat på i dag, men en masse gode snakke med Clausjannic, Nina, Ragnar og Kim Liljehult (som er på GFU hele weekenden, og han har enorme spændende historier fra chrø, hvor han mærkede i 1990´erne)
Aftensmaden bestod i dag af denne skønhed
2k+ pastabrød
En ret der aldrig nogensinde er blevet lavet på en dansk fuglestation, indtil for et par timers siden. Det er min absolutte livret, men er en ret mange ikke kender. Butterdejen er brødformet, og indeholder pasta, skinketern, majs og en lækker æggemasse. En kanon lækker sammenblanding, og er en opskrift min mor har lavet siden jeg kan huske, og er faktisk vokset op med pastabrød. Så hvorfor skulle den ikke også indvies på GFU?
Det indvendige syn på pastabrød
Nånå, tilbage til fugleverdenen. I morgen skal vinden falde helt ned på 5 m/s, så vi regner lidt med, at i morgen godt kan gå hen, og blive en af de rigtig sjove dage. Godt nok er vinden fra SV, hvilket er virkelig virkelig ringe, men efter nogle dage med vinde mellem 10-15 m/s, så burde en 5 m/s altså give noget guf. Lad os få noget ketchup effekt!!!!
De gladeste hilsner Anton
Hvad bilder vejret sig ind?
Jeg vil lige som det allerførste i dag undskylde! En undskyldning der dækker fejlinformering for gårsdagens sandløber fangst. Det var stationens 4. sandløber igennem tiden, da Hans og Louis fangede 2 2k sandløbere i februar 2012 med spejlnet. Jeg tog den dog med ketcher, så på den måde, var det den anden for stationen. Hvis vi bare siger at det var det jeg mente, så er alt godt igen :)
Endnu en dag hvor den har stået på film, SU-beskrivelser og optjekning på diverse ting. Vejret er simpelthen ikke med os for tiden. Det vidste jeg dog på forhånd, og drog igen i nat ud på eventyr. Denne gang var Ragnar træt, og smuttede i seng. Alene med stranden gik jeg endnu engang den samme rute mod nord. Månen oplyste hele stranden, og vinden var ikke ligeså kraftig. Ikke just den bedste opskrift på natfangst, men alligevel så lige da jeg havde ramt den sydlige del af birkemose, spottede jeg dagens første vadefugl, som blev en stor præstekrave. Jeg nettede den ligeså fint, dog ikke ligeså effektivt, som hvis man var 2. Men det gik dog heldigvis.
1k stor præstekrave. Nummer 10 for GFU.
Jeg nåede ikke meget længere end 500 meter længere mod nord, før jeg napsede dagens 2. store præstekrave.
1k stor præstekrave. Nummer 11 for GFU.
Jeg er hermed blevet den mest succesfulde store præstekrave mærker hernede på GFU igennem tiderne. Rune, Jesper og Anders delte den før med 2 stykker, men jeg må erkende, at jeg har indtaget guldmedaljen med stil. De har trods alt fanget dem på rede i yngletiden, hvor at jeg knokler midt om natten :)
Desværre kunne jeg ikke finde flere vadefugle eller andre overnattende fugle på stranden, og vendte derfor hjemad ved 1 tiden.
Night´s ringing:
Stor præstekrave / Common Ringed Plover - 2
Total: 2
I aften kommer Clausjannic og Nina endnu engang, og spenderer deres weekend i Danmarks sydligste hus. Jeg har hørt en lille fugl synge om, at de har god aftensmad med, så det glæder Ragnar og jeg mig helt vildt til. Derudover skal Sønderjyske i kamp i aften mod Hobro, og alt andet end 3 point er uacceptabelt. Nu hvor vejret er mod mig, så må min hjemby ikke også skuffe mig.
Kan ikke helt forudse vejret i morgen. Måske nettene kan slåes op? Ellers må jeg jo ud igen i nat, og se om jeg kan nette et eller andet guf :)
Vi tales i hvert fald ved i morgen.
De gladeste hilsner Anton
Regn ødelagde dagen
Dmi og YR.no fortalte os, at i dag ville blive enorm regnfuld, og ret blæsrig, hvilket resulterer i, at Ragnar og jeg ikke kan udføre det standardiseret arbejde. Derfor har dagen i dag været en sove længe dag, med en masse film, og tortillas til aftensmad. Spurvehøgenettene var oppe fra 12-19 uden gevinst, men småfuglene var også yderst fåtallig, da jeg gik rundt i haven. Fuglemessigt en trist dag på GFU, men en hyggelig en af slagsen. Da vi på forhånd vidste hvad dagen i dag ville hænde, planlagde vi en nattur ud på stranden, for at se om der skulle være nogle overnattende fugle på stranden.
Vi gik ud ved 23 tiden i går, i et total mørke, med godt blæsevejr, og småregn hængende i luften, tegnede det rigtig godt til natfangst. En ny mand med lygten blev i nat Ragnar, som gjorde en udmærket debut. Havet dækkede stort set hele stranden, der går fra odden til Gedser by, så derfor smuttede vi på odden, og gik fra odden via stranden op imod birkemose. Ikke særlig lang tid skulle der gå, før første aktion skulle igangsættes. Den hændte perfekt, og vi nettede stationens blot 7. store præstkrave nogensinde.
Stor præstekrave 1k.
Med lidt jubel og tro på tingene, gik vi hurtigt videre. Nogle almindelige ryler fløj op langt væk, før vi overhovedet nåede at komme tættere på dem. Det forsatte desværre 10 minutters tid, indtil Ragnar igen spottede en enlig almindelig ryle legende i vandkanten. Teamwork i verdensklasse gjorde, at fuglen endnu engang blev nettet, og taget med op til stenene, hvor den fik påført sig en fin ring, og målt og vejet.
Almindelig ryle 1k
Vi kunne ikke tro det! Vi mestrede bare det her. Vi havde været ude 15 minutter, og havde nettet GFU´s 7. store præstekrave og GFU´s 9. Almindelige ryle. Nu var vores tilgang, at nu burde alt være muligt. Med selvtillid gik vi videre!
10 minutter efter spottede vi en mudderklire lidt oppe på stranden, og alt gik efter planen, men blot få meter fra den, hoppede den lige med halen, og smuttede ud over havet, før jeg overhovedet nåede at reagere. Lidt bitter smag i munden gjorde dog ikke at vi gav op, og 20 minutter efter, spottede Ragnar endnu en lille vadefugl legende i strandkanten. Den løb dog enormt hurtigt, og blev hurtigt bestemt til sandløber. Grundet dens hastighed havde vi lidt svært ved at gå lydløst, imens vi også skulle indhente fuglen. Dog til vores held vendte den lidt om på et tidspunkt, og løb imod os i stedet. Da den kun var 3 meter fra os, landede en stor præstekrave 1 meter fra os, og vi gik i panik. Ragnar holdte heldigvis lampen rettet mod sandløberen. Og få sekunder efter smuttede den store præstekrave heldigvis, uden at have nogen reaktion på sandløberen. Vi gik tættere på den, og napsede den ligeså fint. Denne er dog sjælden at nette, da den kan være enorm svær. Derfor er det også kun den 2. sandløber nogensinde for GFU, hvor at den første blev taget af Jesper i 2008. Den første sandløber i 9 år…..
Sandløber 1k
Stolte og tilfredse vendte vi stille og roligt hjemad, og lå i vores senge ved 2 tiden. Næste gang vejret er elendigt, skal jeg ud og lave endnu mere ravage. Det burde da være muligt at nette en ny art for GFU? De mangler stadigvæk Strandskade, storspove, islandsk ryle mm.
I morgen ser også ret våd ud, så måske det allerede bliver i aften? Det skal jeg lidt have besluttet med lysmanden, og med lysten :) Nat-eventyrene er ikke slut endnu.
Night´s ringing:
Stor Præstekrave / Common Ringed Plover - 1
Almindelig Ryle / Dunlin - 1
Sandløber / Sanderlin - 1
Total: 3
De gladeste hilsner Anton
Dof-ung overtager GFU
Så er det officielt. Dof-ung har indtaget GFU, og er klar til at give den en skalle. En fantastisk gennemsnitsalder på 20 år, mon det er ny rekord for GFU?
Dagen startede med kun 75 netmeter oppe, fordi der lå nogle heftige byger ude over havet, og jeg kunne ikke helt få overblik over dem. Klokken 9 gav jeg mig, og lukkede det hele. Kun 4 fugle havde fået ring på benet!!Blot 5 minutter efter lukningen var færdiggjort, ramte den heftigste byge odden, og jeg fik den dejligste “puha” følelse. Dejlig opfindelse med radaren :)
Fugle var der ikke mange af, og dagens skønhed blev denne:
1k han af blåmejse, og med GFU i baggrunden.
Today´s ringing:
Rødhals / Robin - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 5
Tornsanger / Common Whitethroat - 1
Munk / Blackcap - 8
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Blåmejse / Blue Tit - 1
Total: 21
Nu til noget af det lidt mere seriøse - vores allesammens kære Nigel er i dag rejst fra Gedser Fuglestation. Efter lidt over en måned drager han tilbage til England, og efterlader så Ragnar og mig tilbage. Han skal have enorme tak for nogle gode og hyggelige morgener ved nettene. Nigel vender dog tilbage næste efterår igen, og er klar til at give den endnu mere gas. Lige inden Hans kørte med ham, spurgte jeg ham, om hvilke højdepunkter han ville kunne huske fra august/september 2017. Han svarede med et smøret smil, “selvom du ringmærkede fuglene, så må det blive Bjergløvsanger og Natravnen. Og det gode sammenhold GFU besidder i år.”
Vi ses en anden god gang Nigel! :)
Ragnar kom tilbage til stationen efter en våd morgen, og var total smadret. Så smadret at han bare smed sig på sofaen, og faldt i den dybeste søvn. Faktisk så dyb, at han ikke reagerede på Nigels farvel, og da Hans kom for at give ham diæt-pengene. Så må man altså være langt væk :)
Efter jeg havde fået smidt alle fugleposer til vask, smækkede jeg nettene op igen 12.30, og forsatte helt til 18.00. Det hjalp lidt på dagstotalen, men nogle byger ind imellem gjorde ikke ligefrem opgaven behagelig. Lidt tid før jeg lukkede stod Ragnar sørme ved min side, fuldt udhvilet og klar til at give en hånd med lukningen.
I morgen ser yderst sort ud, så har overtalt Ragnar til at sove længe i morgen, hvis vejrudstigten holder, også smutte på stranden i nat. Det kan jo være, at grundet så meget regn og blæst, at der stå lidt fugle, som fortjener nogle ringe. Det plejer jo at være ret begivenhedsrigt, når jeg går på stranden om natten, men det må tiden vise. I skal nok få updates på bloggen i morgen.
De gladeste hilsner Anton
Formidling og godt humør
Jeg måtte åbne nettene selv i morges, og det blev gjort med et smil. Vejret var nemlig klart og vindstille! Ikke en særlig god opskrift til mange fugle, men jeg vidste vi ville have en god og varm dag. Måske den sidste i denne omgang?
Morgenen hændte stille og roligt, uden de store udfordringer. Fugle var der ikke mange af,men dog kan efteråret mærkes for alvor. Sæsonens første gærdesmutte er tjekket ind! Og den er da meget sød, når den ikke er viklet total ind i nettet.
Gærdesmutte 1k.
Today’s rining:
Skovpiber / Tree Pipit - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 8
Rødstjert / Redstart - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 13
Tornsanger / Common Whitethroat - 6
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 18
Gransanger / Chiffhcaff - 4
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 1
Total: 59
I slutningen af den standardiseret ringmærkning, checkede en flok fra kommunen ind, som skulle have en formidlings tur med Hans og Benny. Fuglene viste sig fra sin bedste side, og de kunne rigtig få alle sylvia-sangerne meget pædagogisk. De har derfor nu fået så meget erfaring, at de på egen hånd, selv kan gå ud og finde en sylvia. En altid dejlig ung rødrygget tornskade røg i, og blev begejstret vist frem. En hyggelig og stille og rolig formidling, med i alt cirka 20 personer.
Orla og Ragnar ringede lige pludselig med en sandsynlig skrigeørn! Jeg løb op på vejen, men kunne desværre ikke finde den. Den lå enormt langt ude i varmeflimmeret, og gjorde kun forholdende mere besværlige. Der regnes dog med, at fuglen nok skal blive set igen, inden den tager turen udover havet, så jeg får forhåbentlig en chance til. Udover skrigeørnen sp, havde de 2 kaspiske måger. Hvoraf den ene er dokumenteret med mobilen, se med og lær:
Kaspisk Måge 1k rst Gedser Odde. Foto: Ragnar.
Da “turisterne” drog videre, genfangede jeg en meget stedfast nattergal, som fik Orla og Ragnar til at smutte ind og nyde denne smådrossel med undertegnede. Det gav energi i kroppen, og Ragnar og jeg hev fat i et saksenæb hver, og gik i omdrejninger med at klippe udstikkende grene. Jeg fik kørt 2 kæmpe læs ud til en omgang brænding, og gik derefter direkte igang med at slå græs. Det skal regne ret meget den næste uges tid, så nu er græsset i hvert fald klar til en god omgang vand.
Nettene røg op ved 16 tiden igen, og der blev da fanget lidt. En spurvehøg nåede lige akurat ud af nettet, inden mine smukke hænder omfavnede den. Den må komme snart igen :)
En stille og rolig, men yderst hyggelig dag på GFU er ved at tage sin ende. Dog overvejer Ragnar og jeg at smække en film på, selvom vi skal tideligt op, Men nu har vi lige et lille frirum, hvor den ikke står på fugle.
De gladeste hilsner Anton
Ædelartsmesteren gir´ den gas
Starten på en ny uge var ganske udemærket, dog blæse det lidt i nettene, så vi undlod et par net. Småuglene var ganske fåtallig i dag, og misforståelser mellem Nigel og jeg gjorde, at han gik runderne 15 min før jeg kom ud, og nettene var derfor tomme, da jeg skulle på runde. Det synes jeg var åndsvagt, og da Ragnar hev lidt i mig med rovfuglene i dag, besluttede jeg at smutte derud. Det var ederdulme godt jeg gjorde det!
For kun 5 minutter skulle der gå før jeg allerede havde set vandrefalk og fiskeørn. Hvepsevågerne var gode i dag, og hele 79 blev talt. En dværgfalk smadrede afsed, og det samme gjorde en lærkefalk. Dagens rovfugl blev dog fundet af undertegnede i form af en sort glente, der viste sig fra sin bedste side, og den ellers så dygtige træk observatør, måtte finde sit kamera frem, og dokumentere den med disse billeder.
Sort glente
Efter kanon endt morgenobs, som dog døde lidt ud til sidst, smuttede Ragnar og jeg ind til brugsen og fik handlet ind. Vejret var skønt, og medvinden nød vi hjemad. Jeg smækkede spurvehøgenettene op, og fik sat en af Nigels klapfælder op i hegnet. Kort tid efter prøvede jeg at skræmme et par bynkefugle i fælden, men lidt op af stien skræmmer jeg en fed vendehals op. Så måtte jeg jo lige tilkalde Ragnar og Nigel, så de kunne komme ud og nyde denne enormt fede spætteart med mig. Ragnar var da også stolt over sit nye kameras egenskaber. Bedøm selv (Skal lige siges, at billedet har været over fjæsbook).
Vendehals, fundet af dagens mand :)
Madlavningen begyndte, og Ragnar og jeg kreerede en fin nominering til årets ret. En god kødsovs med cocktailpølser og pasta de Ragnar! Hvad bedre kan nydes i den nye sofa, og til en god komedie? Det vides ikke….
Da jeg midt i maden skulle ud og lukke for klapfælden og de 2 spurvehøgenet. Opdagede jeg 5 bynkefugle på hegnet, også friske mig, ville jo prøve at se om jeg kunne få en aftenfangst. Den ene bynkefugl viste sig dog at være en sortstrubet bynkefugl, som jo yderst sjældent fanges her på stedet, så den skulle jeg da gå efter. Jeg fik skræmt de 4 almindelige bynkefugle væk, og gjorde klar til, at det bare var sortstrubet bynkefugl og mig på 2 mands hånd. Jeg fik den stille og roligt ned mod klapfælden, men hver gang den nærmede sig, så kiggede den på grenen den skulle lande på, og fløj videre. Jeg startede forfra, og fik den stille og roligt nedad hegnet igen osv. Det forsætter 4 gange, og tålmodighed og ihærdighed belønnede sig i dag. Stationens blot 7. sortstrubet bynkefugl blev fanget efter 20 minutters jagt, og en Ragnar siddende og vente med en film og mad. Han blev dog positivt overrasket da jeg viste ham hvad jeg lige havde nettet. Fuglen blev taget til labbet, og mærket i dagens sidste lys. God afslutningen på dagen
1k sortstrubet bynkefugl
En chipspose er åbnet, og nu skal filmen ses færdig. I nat er det stjerneklart, men dog 3 m/s fra nv. Så måske vi kan have en fantastisk dag ved nettene?? Det må tiden vise -
Today´s ringing:
Skovpiber / Tree pipit - 1
Gærdesmutte / Wren - 1
Rødhals / Robin - 5
Rødstjert / Redstart - 3
Sortstrubet Bynkefugl / Stonechat - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 6
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 9
Gransanger / Chiffchaff - 3
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Total: 34
De gladeste hilsner Anton
Nye ting til stationen
Århj hvor var det skønt at sove til 6.15! Selv om det kun var 1 time og 15 minutter længere end normalt, så følelsen man får i kroppen, er noget helt andet. Denne morgen kom fuglene rigtig i etaper. Første runde bestod af munke, anden runde bestod af jernspurve, og tredje runde bestod af morgenmad. En lækker portion havregryn med en skvis af musli overhældt med iskold økologisk minimælk.
Nina var blevet syg i løbet af natten, og fik Clausjannic og Nina (ala fødekæden) til at pakke sammen, og smutte hjemad lige efter standarden var klaret. De vender heldigvis tilbage næste weekend, og har lovet, at kreere min livret, så det vil jeg glæde mig hele ugen til.
Jeg havde ikke rigtig hørt noget til Ragnar hele morgenen, og lige pludselig fandt jeg ham hængende sådan her.
Keep the faith boy
Senere kunne han dog fortælle, at han havde en dejlig morgen, med årets første mellemkjover, også enda hele 2 af slagsen. 33 almindelige kjover blev det til, 4 sortterner, 2 kaspiske måger, 1 fiskeørn, 1 Anders Prehn og 1 bjergvipstjert.
Gert kom hen på formiddagen rullende med traileren fyldt med nyt guf til stuen, kan i se hvad der er blevet anderledes?
Sofaen er blevet udskiftet til denne enormt lækre lædersofa. Bordet er blevet større og rundere, så der kan sidde flere folk omkring det! Og sidst men ikke mindst, så har Clausjannic og Nina givet fjernsynet til stationen, så vi kan skrige lidt af de danske herrer, når de løber på banen mod Armenien i morgen.
Eftermiddagen er blevet brugt på at få fjernet lidt krat, og sidst men ikke mindst, at få lavet årets sidste brombærtærte. Den kommer jeg godt nok til at savne, men nu starter æblesæsonen jo snart, også må vi jo finde på andre opskrifter. Det går jo ikke, at vi går helt sukkerkolde. :)
I morgen ser igen giftig ud, så vi håber og tror, at i MORGEN er dagen med den efterhånden meget eftertragtet 1k høgesanger. Den må da være derude et sted :o
Today´s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 7
Rødhals / Robin - 13
Rødstjert / Redstart - 6
Solsort / Blackbird - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 7
Tornsanger / Whitethroat - 5
Havesanger / Garden Warbler - 6
Munk / Blackcap - 15
Gransanger / Chiffhcaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 6
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 5
Total: 74
De gladeste hilsner Anton