Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Ædelartsmesteren gir´ den gas
Starten på en ny uge var ganske udemærket, dog blæse det lidt i nettene, så vi undlod et par net. Småuglene var ganske fåtallig i dag, og misforståelser mellem Nigel og jeg gjorde, at han gik runderne 15 min før jeg kom ud, og nettene var derfor tomme, da jeg skulle på runde. Det synes jeg var åndsvagt, og da Ragnar hev lidt i mig med rovfuglene i dag, besluttede jeg at smutte derud. Det var ederdulme godt jeg gjorde det!
For kun 5 minutter skulle der gå før jeg allerede havde set vandrefalk og fiskeørn. Hvepsevågerne var gode i dag, og hele 79 blev talt. En dværgfalk smadrede afsed, og det samme gjorde en lærkefalk. Dagens rovfugl blev dog fundet af undertegnede i form af en sort glente, der viste sig fra sin bedste side, og den ellers så dygtige træk observatør, måtte finde sit kamera frem, og dokumentere den med disse billeder.
Sort glente
Efter kanon endt morgenobs, som dog døde lidt ud til sidst, smuttede Ragnar og jeg ind til brugsen og fik handlet ind. Vejret var skønt, og medvinden nød vi hjemad. Jeg smækkede spurvehøgenettene op, og fik sat en af Nigels klapfælder op i hegnet. Kort tid efter prøvede jeg at skræmme et par bynkefugle i fælden, men lidt op af stien skræmmer jeg en fed vendehals op. Så måtte jeg jo lige tilkalde Ragnar og Nigel, så de kunne komme ud og nyde denne enormt fede spætteart med mig. Ragnar var da også stolt over sit nye kameras egenskaber. Bedøm selv (Skal lige siges, at billedet har været over fjæsbook).
Vendehals, fundet af dagens mand :)
Madlavningen begyndte, og Ragnar og jeg kreerede en fin nominering til årets ret. En god kødsovs med cocktailpølser og pasta de Ragnar! Hvad bedre kan nydes i den nye sofa, og til en god komedie? Det vides ikke….
Da jeg midt i maden skulle ud og lukke for klapfælden og de 2 spurvehøgenet. Opdagede jeg 5 bynkefugle på hegnet, også friske mig, ville jo prøve at se om jeg kunne få en aftenfangst. Den ene bynkefugl viste sig dog at være en sortstrubet bynkefugl, som jo yderst sjældent fanges her på stedet, så den skulle jeg da gå efter. Jeg fik skræmt de 4 almindelige bynkefugle væk, og gjorde klar til, at det bare var sortstrubet bynkefugl og mig på 2 mands hånd. Jeg fik den stille og roligt ned mod klapfælden, men hver gang den nærmede sig, så kiggede den på grenen den skulle lande på, og fløj videre. Jeg startede forfra, og fik den stille og roligt nedad hegnet igen osv. Det forsætter 4 gange, og tålmodighed og ihærdighed belønnede sig i dag. Stationens blot 7. sortstrubet bynkefugl blev fanget efter 20 minutters jagt, og en Ragnar siddende og vente med en film og mad. Han blev dog positivt overrasket da jeg viste ham hvad jeg lige havde nettet. Fuglen blev taget til labbet, og mærket i dagens sidste lys. God afslutningen på dagen
1k sortstrubet bynkefugl
En chipspose er åbnet, og nu skal filmen ses færdig. I nat er det stjerneklart, men dog 3 m/s fra nv. Så måske vi kan have en fantastisk dag ved nettene?? Det må tiden vise -
Today´s ringing:
Skovpiber / Tree pipit - 1
Gærdesmutte / Wren - 1
Rødhals / Robin - 5
Rødstjert / Redstart - 3
Sortstrubet Bynkefugl / Stonechat - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 6
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 9
Gransanger / Chiffchaff - 3
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Total: 34
De gladeste hilsner Anton