Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (288)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Nu strammes rynkerne

onsdag 29. juli 2020
af Anton Liebermann

Med en fin blæst på 12 m/s fra sydvest, var det ikke just det største smil læberne frydede med i morges. Faktisk stik modsat! Vi formåede at få 77 netmeter op at stå. Det var dog lige nok til, at vi kunne gennemføre standarden, og det gjorde vi såmænd også. Jeg var bekymret for, om jeg i dag skulle få min første 0 dag - men på lukkerunden sad der først en gulbug, og dernæst en gærdesanger i næste net - og det reddede dagen fuldstændig. Udover det flotte tal på 2 mærkninger, så blev en gammel havesanger aflæst, som var ringmærket her på stationen i 2018. 

Today's total:

Solsort / Common Blackbird - 0 / and 1 recapture
Gulbug / Icterine Warbler - 1 / and 1 recapture
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 0 / and 1 recapture.

Total: 2 new ringed and 3 recaptures

181075221Guldrossel - en forhåbentlig snarlig kærkommen gæst her på stationen. Foto er fra Mongoliet, da jeg ringmærkede der sidste efterår. Når der ingen fugle eksisterer på sydspidsen af Danmark for tiden, så går man i arkiverne og henter motivationen tilbage.

Gert kiggede forbi hen over middag, og drog med Alex mod nord for et lille sommerfugle eventyr. De efterlod mig alene på stationen, men jeg havde en masse computerarbejde at tage mig til - så inden jeg så mig om, ja så var de tilbage igen! 

En lille tur på odden mellem 17 og 19 gav lidt mursejlere og meget få terner, men det var så også det. Vi lukkede og slukkede - og sidder nu med tårer i øjnene her på stationen, og kigger på vejrudsigten for i morgen. Det ser ud til at vi får en gentagelse af i dag, hvis ikke med lidt mere blæst. Søren Mygind har lige meldt sin ankomst, og skal hjælpe til med ringmærkningen de næste par dage. Nu er vi i hvert fald top motiveret og klar på mega mængder af fugle i morgen.

De gladeste hilsner, 

Anton

Blikket fortæller alt

tirsdag 28. juli 2020
af Anton Liebermann

 

blikketJa, dette blink siger alt om dagens resultater.

Tror det er første gang jeg har åbnet net i regnvejr, men dette var tilfældet i morges en time før solopgang. Havde dog tjekket radaren, og der lå blot en lille gul byge over os, som ville drage over os ret hurtigt - og det gjorde den også, endda inden jeg var færdig med netopsætningen. Blæsten var dog heller ikke en hjælp, og kun 141 netmeter kunne stå. Se resultaterne herunder, så behøver jeg vist heller ikke sige meget mere om dagens mærkning! 

Today’s total:

Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4 / and 1 recapture
Munk / Eurasian Blackcap - 0 / and 2 recaptures
Gransanger / Common Chiffchaff - 0 / and 1 recapture

Total: 4 new ringed and 4 recaptures

Hele formiddagen var arbejdere i fuld gang med at flytte brønden, og der var en masse larm fra maskiner og folk. Vi fik dog slappet af i dette blæsevejr, og en lille tur til odden hen på eftermiddagen gav et fint ternetræk af split, hav og fjord. 2 store præstekraver, 2 strandskader, en småspove og 11 alm ryler skulle også sydpå, og ellers kan nævnes lidt gang i både sortand og ederfugl. Vi venter stadigvæk på sæsonens første alm kjove.

I morgen ser igen blæsende ud med 12 m/s fra vest, så det ser ikke ud til vi bryder denne sorte juli. Lige nu er dette den dårligste juli måned med 211 ringmærket fugle på GFU, og vi skal mærke 70 fugle mere de næste 3 dage, for ikke at slå rekorden på den dårligste juli nogensinde. Lige nu er det 2015 der har rekorden for den dårligste siden opstart i 2001, og de fik i 2015 278 ringmærket fugle hele juli den absolut dårligstei. Virkelig en sløv måned vi har gang I i år, og vi venter stadigvæk med det første push. Det bliver nok første i august med vejrudsigten for den næste par dage desværre!!

Kan vi være vi bliver positivt overrasket?

de gladeste hilsner,

Anton

Ikke meget - men lidt

mandag 27. juli 2020
af Anton Liebermann

Vejret var rigtig lækkert da hoveddøren blev åbnet første gang i morges, en svag vind fra nordvest lå over os, og vi var klar på endnu en skøn morgen på Danmarks sydligste punkt. En syngende Gulspurv sagde godmorgen, og en gammel rørsanger fløj ind i N8 da det blev åbnet - så alt tegnede på at det var i dag det første push skulle komme.

Vi blev dog klogere ret hurtigt, da første runde ikke rigtig gav os sved på panden. Anden runde var lidt bedre med, men så døde det også derefter. Græshoppesangeren fra første sæsondag sad lige pludselig i samme net som dengang, og gav os dejlig bekræftelse på, at der ikke har været meget udskiftning i nettene. På lukkerunden klokken 10 sad der som eneste fugl en ung karmindompap, som blev mærket med et smil af Alex - da dette var hendes første af slagsen. 

DSC 1126Dagens fugl - Karmindompap 1k.

Today’s total:

Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Solsort / Common Blackbird - 1
Græshoppesanger / Common Grasshopper Warbler - 0 / and 1 recapture
Kærsanger / Marsh Warbler - 3
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 3
Gulbug / Icterine Warbler - 5 / and 3 recaptures 
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 7 / and 1 recaptures
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Eurasian Blackcap - 1
Gransanger / Common Chiffchaff - 1 / and 3 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Tornirisk / Common Linnet - 2
Lille Gråsisken / Lesser Redpoll - 0 / and 1 recapture
Karmindompap / Common Rosefinch - 1

Total: 29 new ringed and 9 recaptures

Vi holdte nettene ved søen oppe efter standarden, for at se om vi kunne ringmærke lidt svaler. Det kunne vi dog ikke, men til gengæld sad der en tårnfalk i et af nettene lige pludselig. Trods hurtig igangsat løb, så nåede den at få viklet sig fri - og skynde sig lidt væk fra området. Det er virkelig ikke mange tårnfalke jeg har været med til at mærke, så det kunne nu have været meget hyggeligt. Lad os håbe den bliver i området.

Hans kiggede forbi hen over middag, og havde lidt praktiske ting at forholde sig til. Udover det, så var det ikke den mest begivenhedsrige eftermiddag. Vi begge to faldt i søvn ved en 15 tiden, og er først lige vågnet op nu - så en hurtig omgang tomatsuppe er under opsejling, imens data bliver indtastet.

I morgen er vinden i sydøst, dog pænt kraftig - så forhåbningerne er virkelig sat lavt. Vi vil dog gøre vores bedste for, at vi kommer smilende ud på den anden side ;) Og fakta er, at alt andet er umuligt, når ens arbejdsplads er Danmarks sydspids. 

Så chao. Vi glæder os til i morgen.

de gladeste hilsner,

Anton

Drillende bygevejr

søndag 26. juli 2020
af Anton Liebermann

Det spinkle håb fra gårsdagens prognose blev hurtigt slukket! En temmelig beblæst have var hvad, vi var vidner til under netopsætningen, og i løbet af de næste 5 timer oplevede vi den ene byge efter den anden komme ind over sydspidsen. Vi holdte os jævnligt opdateret med radaren, og bygerne var dog aldrig så slemme, så at standarden var i fare! Nævneværdige fugle i dag  var husrødstjert og skovspurv 2 nye sæsonarter for mærkningen, og 2 småspover der fløj kaldende over stationen. Vi lukkede efter standard, og blev hurtigt efter ramt godt mængder vand! 

DSC 1093 1Denne unge husrødstjert holdte liv i de 2 tunge ringmærkere denne morgen.

Today’s total:

Husrødstjert / Black Redstart - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 6 / and 1 recapture 
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2 / and 2 recaptures
Gransanger / Common Chiffchaff - 2 / and 2 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Skovspurv / European Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Common Linnet - 0 / and 1 recapture

Total: 15 new ringed and 6 recaptures

Resten af dagen er blevet brugt i bøgerne, og vi småforbereder til det første push af trækgæster. Vi tør dog ikke forudsige hvornår det sker, så nu tager vi det bare stille og roligt, og glæder os til hvad morgendagen har til os. Virkelig begivenhedsfattig dag på odden i dag.

En lille eftermiddagstur til odden, da vejret havde klaret op gav absolut ingenting - og er endnu et kærkomment tegn på, at trækket ikke foregik i dag. 

På gensyn i morgen!

de gladeste hilsner,

Anton

Lille flugt fra en død fyrhave

lørdag 25. juli 2020
af Anton Liebermann

Trods langt bedre vejr end i går, så fik vi heller ikke hul på bylden i dag. Dette trods første runde med et lille håb da hele 5 kærsangere og 4 gærdesangere gæstede nettene, men det døde så også allerede fra runden efter - hvor at dagens første nul runde blev gået. Sløv dag ved nettene, men så havde vi lidt tid til ting imellem runderne, og vi formåede til stor glæde for Alex, at genfinde den rødrygget tornskade samme sted som i går. Lækkert nyt x i bogen der, og en ret så glad Alex med sin første tornskade art!

VI lukkede straks efter standard, og dette blev dagens gevinster.

Today’s total:

Digesvale / Sand Martin - 1
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 5
Gulbug / Icterine Warbler - 2 / and 1 recapture 
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 6
Gransanger / Common Chiffchaff - 3 / and 1 recapture
Løvsanger / Willow Warbler - 0 / and 1 recapture
Tornirisk / Common Linnet - 0 / and 1 recapture

Total: 18 new ringed and 4 recaptures

Vi besluttede at gøre spurvehøge nettene klar, som vi i den grad får brug for, når de starter trækket om en lille måned, og da vi nu var i gang, besluttede vi også at sætte nogle net op nede ved søen. Vi nåede dog ikke langt i processen inden vi fik fint besøg af Kristian og Kone fra Marienlyst, og de havde endda bragt rundstykker med sig. Solen var stadigvæk fremme på dette tidspunkt, så vi fik en hyggelig snak udenfor - og de skulle selvfølgelig også lige op og hilse på det helt nye lampehus. Det er virkelig blevet en populær bygning med sine mange fremvisninger! Skønt sommerprojekt, som vi får meget glæde af fremover.

Gert kom rullende ind på stationen kort tid efter, og tilbød Alex og jeg en lille tur til Maribo søerne Da jeg aldrig havde besøgt lokaliteten før, og at Alex kunne hapse et par lifere der, så tog det ikke lang tid, før vi havde takket ja tak til det tilbud, og var på vej mod nord. Og vi blev bestemt heller ikke skuffet.

Det gav nogle rigtig fine fugle og flot nartur, fuglemæssigt med højdepunkt af en oversommerne han lille skallesluger og hele 29 rødhovedet ænder. Ellers kan nævnes 6 havørne, 4 sølvhejre og lidt terner. 

0D3A4227Dagens helt store succes med denne sommer Lille Skallesluger. 

Efter ankomst herhjemme fik vi færdiggjort vores net opsætning, og vi nåede også lige at have 1 time nettene åbne, inden dagens hjemmelavede pizza var færdig i ovnen. Og den time gav en digesvale. Der har holdt 2 svaleklire til i søen de sidste 3 dage, så vi håber lidt at vi vil have gevinst med dem. Det kunne være en sjov ny mærkeart for GFU.

Overskyet og søndenvind er prognosen for i morgen. Det kilder lidt det rigtige sted, vandsen skal jo komme sydfra ;) Der ligger dog lidt småregn hen over middag, så tænker vejrsituationen i morgen er temmelig uforudsigelig. Vi venter dog stadigvæk på det første push trækgæster, og den dag med over 30 mærkninger, og det gør da ikke noget hvis vi starter så småt i morgen. 

Fingrene er som altid krydset!

de gladeste hilsner,

Anton

Ka i komme ne'

fredag 24. juli 2020
af Anton Liebermann

I dag var en af de dage, som hurtig vil gå i glemmebogen. Dagen igennem har den stået på blæst, og til tider tungt vejr. Vi blev ved 8 tiden ramt af nogle byger, som besværliggjorde tingene lidt, men vi klarede dog at få gennemført standarden alligevel. Haven var tom af fugle, og kun 8 ringe blev brugt i dag. Sangdrossel værende dagens eneste nye sæsonart, og må derfor gå med titlen som dagens fugl i nettene. 

Today’s total:

Sangdrossel / Song Thrush - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 0 / and 2 recaptures 
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1 / and 1 recaptures
Havesanger / Garden Warbler - 0 / and 1 recapture
Munk / Eurasian Blackcap - 1
Gransanger / Common Chiffchaff - 2 / and 3 recaptures
Tornirisk / Common Linnet - 2 / and 1 recapture

Total: 8 new ringed and 8 recaptures

 

109116558 316656379719712 3625687378687574907 nOpstarten på bygevejret over Gedser ved en 6 tiden i morges

Sæsonens første Rødrygget Tornskade sad lige pludselig nede i fårefolden, og jeg fik hurtigt tilkaldt Alex, da dette ville være en ny lifer for hende. Den sank overraskende nok i jorden inden hun ankom, og aldrig genfundet - men så blev vi heldigvis reddet på målstregen af den smukkeste gamle han Gulspurv, der sad kortvarigt helt eksponeret nede i fårefolden. Vi nåede lige at få skop på den, inden den fløj over haven og mod Birkemose. Trods dippet, så fik Alex alligevel en lifer, og denne værende langt smukkere end hvad tornskaden kunne have præsteret, for det var jo trods alt “bare” en gammel hun ;) 

Hans kiggede kort forbi med lidt familie over middag, og Alex og jeg brugte eftermiddagen indendøre. Vi drog dog på odden ved en 17 tiden for en lille 2 timers obs, men udover nogle mursejlere der skulle sydpå, så var det super super dødt. Jeg havde derfor masser af tid til at nyde de mange digesvaler, som man ellers nogle gange godt kan overse derude, når man har tralvt med at tælle trækket. Og de er da også søde ik?

0D3A4103 10D3A4124

I morgen er der igen svage NV-vinde, så mon den første hul på træk bylden skal prikkes i morgen? Det tror jeg nok den skal……

Vi håber det bliver godt, 

stay tuned

de gladeste hilsner,

Anton

Den Blå Juvel

torsdag 23. juli 2020
af Anton Liebermann

Sikke en dejlig Juli dag vi har været vidner til i dag, men den startede såmænd i den stille ende. Himlen var nemlig stort set skyfri, og den smukkeste solopgang lå ude mod øst. Haven var så stille, at jeg efter endt opsætning af nettene, fortalte Alex, at jeg ikke havde den store tiltro til i dag. Første runde viste sig dog fra en helt anden side, og vi mærkede næsten 20 fugle blot på denne runde. Antalmæssigt ved jeg godt det ikke er noget at råbe sønderligt hurra for, men årstiden taget i betragtning, og de sidste par dage med under 20 mærkninger, så var det ganske dejligt. Det var nu ikke højdepunktet på denne første runde, der ventede os nemlig noget af en overraskelse i N7.

DSC 0890 1Jep! I ser ikke syner. En flot han 1k Isfugl.

Første nye mærkningsart for Gedser Fuglestation siden den Lille Rørsanger blev mærket sidste år i Juni, og en art som var alt andet end forventet her i fyrhaven. Vores teori er, at den nok er kommet ind ude fra havet af? Måske tidligt i morges, eller måske sent i går aftes og så har sovet i haven - fordi andet giver ikke rigtig mening. Det var dog en sand fryd at fragte denne smukke juvel til labbet, og få den nærstuderet. Vi kaldte odden, men der var ikke den store interesse i, at opleve dette blå lyn - så nydelsen forblev blot hos Alex og jeg. 

Dette holdte smilet på læberne resten af morgenen, selom aktivitets nivueaet dalede drastisk allerede på anden runde. Resultatet fra hele dagen kan ses her:

Today’s total:

Isfugl / Common Kingfisher - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 4
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 2
Gulbug / Icterine Warbler - 0 / and 1 recapture 
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 10 / and 3 recaptures
Tornsanger / Common Whitethroat - 2 / and 2 recaptures
Munk / Eurasian Blackcap - 2 / and 3 recaptures 
Gransanger / Common Chiffchaff - 4 / and 2 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Træløber / Euraisan Treecreeper - 1
Tornirisk / Common Linnet - 0 / and 1 recapture

Total: 28 new ringed and 13 recaptures

Klokken 10 meldte et jysk hold sig, som skulle ha sig en omgang formidling. Solen bagede dejligt i fyrhaven, og vi var godt mandsopdækket med Vibeke, Anne-marie, Gert, Bo, Ole, Alex og jeg. Det hele gik lige som det skulle, og som et lille højdepunkt, så los en  træløber vise sig fra sin bedste side, og de var meget optaget af, at se dette lille vidunder helt tæt på. De forlod stationen både klogere og gladere end da de kom - så det kan man da sige at have være vellykket. 

Jeg havde en masse ting at skulle sende, klargøre og ordne hen på eftermiddagen, så imens jeg var travlt optaget, så tog Alex og Ole på odden. Der skete dog ikke det store derude, så de var hurtigt tilbage på stationen, og vi besluttede at drage mod købmanden i Gedser. 

Ole lavede lækker vegetar ret, og vi fik hygget ind til lyset havde forladt odden. Nu er alle mand i seng, og jeg er det også meget snart. I morgen venter os en blæsende dag fra vest, så forhåbningerne er ikke sat op til det store! Vi tror dog stadigvæk på guldet, trods det evige spørgsmål “Hvor mon den lille pust af østenvind bliver af?, ligger lige til højrebenet.

Mojn,

de gladeste hilsner,

Anton

Gårsdagen om igen

onsdag 22. juli 2020
af Anton Liebermann

Helt vildt hvor dagen i dag lignende dagen i går. Kølig vejr lige fra solopgang, ingen skyer og ingen fugle. Ringmærkningen foregik i den sløve ende, og det var præcis de samme arter som vi mærkede i går dog plus 2 med en enkelt rødstjert og en enkelt rørsanger. Se tallene for dagens mærkninger her

Today’s total:

Rødstjert / Common Redstart - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4 / and 2 recaptures
Tornsanger / Common Whitethroat - 1 / and 2 recaptures
Munk / Eurasian Blackcap - 2
Gransanger / Common Chiffchaff - 2 / and 5 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Tornirisk / Common Linnet - 2 /

Total: 17 new ringed and 9 recaptures

Vi fik i mellem netrunderne lavet en masse datacheck grundet den enorme tidsmængde, vi lige pludselig blev givet, og efter endt standardi besluttede vi at lukke nettene, og færdiggøre datachecket fra hele foråret. Det tog os indtil klokken 14, før vi endelig kunne lukke computeren ned, tørre sveden af panden og lave lidt frokost. Vi var begge dog super kvæstet efter at have kigget i papirer og computer for så lang tid, at vi kort efter frokost drattede om begge to, og først vågnede da Ole Friis meldte sin ankomst ved 17 tiden.

DSC 08742k+ Rørsanger, som nok gik hen og blev morgenens fugl.

Ole Friis er her et par dage, og hjælper med lidt formidling, som vil foregå på stationen i morgen, og har også planer om lidt morgentællinger ved Odden. Dejligt med mere liv på stationen.

Vinden vil falde til i morgen, svært at spå noget som helst, da det er fra samme hjørne. Fingrene er dog krydset for at det vil bringe lidt tidlige trækgæster til Odden - eller måske vi kan nøjes med en lækker Flodsanger?  

En ting er sikkert, og det er at vi glæder os til endnu en dag på Danmarks sydspids i morgen.

de gladeste hilsner,

Anton

Bøtø redder dagen

tirsdag 21. juli 2020
af Anton Liebermann

Pæn kold morgen med find blæst stadig fra vestlig retning. Haven var ved første øjekast ret tom, og det forblev den hele dagen. Se de sløve tal herunder.

Today’s total

Kærsanger / Marsh Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 5 / and 2 recaptures
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2
Tornsanger / Common Whitethroat - 1 
Munk / Eurasian Blackcap - 0 / and 2 recaptures
Gransanger / Common Chiffchaff - 5 / and 2 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Tornirisk / Common Linnet - 0 / and 1 recaptures

Total: 16 new ringed and 7 recaptures

Heller ikke nogle overraskelser ventede for os i dag, og vi lukkede efter standard. SFO-klassen der skulle have været her i dag, meldte afbud, og da der var fuld bemanding ved stationen allerede, tilbød Gert Alex og jeg en tur til Bøtø. Alex havde aldrig set Havørn før, og siden Bøtø er en klassisk Havørne lokalitet, så drog vi mod nord.

Bøtø viste sig fra sin fine side i dag med kvaliteter som 3 par traner, 3 havørne, den oversommrende blisgås, tinksmede, brushøns, 2 stk strandhjejler i flot sommerdragt, gråstrubet lappedykker, sølvhejre mm. En ganske artsrig tælling.

116053667 1010251399432812 6964712405538778575 nDagens stjerne. Foto af Alex.

Havørnen blev fejret med wienerbrød fra Gedesby bageren, som jeg på en eller anden måde, har formået at misse år efter år, men i dag blev så dagen, hvor at det også skulle prøves - og det bliver nok heller ikke sidste gang ;) 

Eftermiddagen blev brugt i det sløve hjørne, med lidt datacheck og en enkel tur ud på odden. Der var lidt pip derude, og af lidt sjovere sager kan nævnes lidt hav/fjordterne som gav den gas, sortanden fra i går lå stadig tæt på kysten, 3 stenvendere ville en tur sydpå og en stationær svaleklire. 

I morgen lover de samme vejrsituation som vi havde i dag, så vi forventer ikke noget som helst - men bliver glædeligt overrasket i stedet.

Ses i morgen,

de gladeste hilsner,

Anton

En glimrende sæsonstart

mandag 20. juli 2020
af Anton Liebermann

Sæsonen blev skudt i gang med en overskyet og lidt tung morgen, dog med en af de bedst tænkelige starte, da første fugl på første runde var en Græshoppesanger. Aldrig før har jeg pillet dem ud fra øverste netfag, men det blev tilfældet i dagens anledning. 

DSC 0788Sæsonens første mærkede fugl. Græshoppesanger 1k.

Udover denne lækre locustella, så blev morgenen i det små uden de helt store overraskelser. Vi lukkede nettene i hast, da det begyndte at regne, det passede dog heldigvis således, at vi lige og lige nåede at færdiggøre dagens og sæsonens første standard session. Hvilket egentlig viste sig, at være en ganske ok start. Her er tallene fra dagens mærkninger. 

Today’s total
Jernspurv / Dunnock - 0 / and 1 recpature
Græshoppesanger / Common Grasshopper Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 3
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 2 / and 1 recapture
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3 / and 2 recaptures
Tornsanger / Common Whitethroat - 1 / and 1 recapture
Havesanger / Garden Warbler - 1 
Munk / Eurasian Blackcap - 2 / and 1 recapture
Gransanger / Common Chiffchaff - 3 / and 5 recaptures
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Træløber / Eurasian Treecreeper - 1
Tornirisk / Common Linnet - 4 / and 1 recaptures

Total: 25 new ringed and 12 recaptures

Ikke længe efter endt mærkning, kom Hans rullende ind på stationen. Han kom for en lille hyggesnak, og med en lille opdatering på den kommende tid. Forhåbentlig får vi nemlig allerede i morgen, besøg af en SFO-klasse, som skal ned og se hvordan livet på sådan en fuglestation egentlig foregår. 

Middag og eftermiddag blev brugt for vores begges vedkommende på computerarbejde, og efter en lille skraber på en time, smuttede vi begge på odden. Det var blæst godt op, dog var temperaturen i den lune ende, og den blå himmel kæmpede godt på en ellers skydækket himmel. Det viste sig dog, at der trods den tidlige dato, var der lidt gang i trækket alligevel. Især fjordterner gjorde et fint indtryk af sig, men også flere småflokke af almindelige ryler lod røre på sig. En sortand trak lige pludselig forbi, og blev uden tvivl dagens fugl, da den for Alex’s vedkommende var en helt ny lifer. Sådan! 

Tal for dagens lille eftermiddagstælling kan ses her: https://ebird.org/checklist/S71670460

Nu skal Sortand og sæsonstart fejres med gulerodssuppe, også er det også sengetid. Vækkeuret er sat til 03:50, humøret er højt, og vejret lover 6 m/s fra NV - hvilket er en ganske fin vindretning for Gedser, så hvis jeg siger Blå Glente, hvad siger I så? 

de gladeste hilsner,

Anton


FORRIGE     1  |  ...  |  124  |  125  |  126  |  127  |  128  |  ...  |  225     NÆSTE